{"id":5718,"date":"2018-03-01T15:31:44","date_gmt":"2018-03-01T15:31:44","guid":{"rendered":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/?p=5718"},"modified":"2018-03-01T15:31:44","modified_gmt":"2018-03-01T15:31:44","slug":"the-red-centre-roedt-med-roedt-paa-%f0%9f%8f%9c","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/?p=5718","title":{"rendered":"The Red Centre – r\u00f8dt med r\u00f8dt p\u00e5 🏜"},"content":{"rendered":"

31. oktober til 3. november 2017:<\/p>\n

Det var nu tid til at tage hul p\u00e5 sidste del af gruppeturen her i Northern Territory. Vi blev hentet klokken 04.45 af Flick, som var vores nye guide, og over de sidste tre dage skulle hun vise os rundt i det her r\u00f8de sand og sten landskab – bedre kendt som \u201cThe Red Centre\u201d.
\nGruppe bestod nu af omkring 25 – og \u00e6rligt talt s\u00e5 foretr\u00e6kker jeg sm\u00e5 grupper, hvilket jeg ogs\u00e5 blev bekr\u00e6ftet i da der ikke kom samme dynamik og sammenhold, som det jeg havde oplevet de foreg\u00e5ende dage af turen.<\/p>\n

Vi havde af Kat f\u00e5et vis det som er et af de steder som betragtes som det mest centrale punkt her i Australien, da vi k\u00f8rte mod Alice Spring. I dag skulle vi s\u00e5 opleve et af de andre. Hvilket der anses for det mest korrekte, er vist op til hvad man tror p\u00e5, da de er alle m\u00e5lt ud fra forskellige beregninger.<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Et par australske slang.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/p>\n

Det var ikke nogen hemmlighed, at jeg s\u00e5 frem til at skulle ind at se denne k\u00e6mpe sten – Ayers Rock – der virkelig ligger i \u201cThe Outback\u201d. For mig, kunne jeg ikke komme til Australien og ikke se dette ikon, som det jo p\u00e5 en m\u00e5de er.
\nCa. 465km senere, ramte vi s\u00e5 Uluru-Kata Tjuta National Park, hvor Ayers Rock ligger. Ayers Rock er det engelske navn, mens Uluru er det original aboriginal navn…og blev hurtigt det navn vi alle derefter brugte ☺
\nEn tur i Cultural Centret, startede vi med – igen her m\u00e5 jeg erkende det ikke fangede min interesse synderligt. Hvilket, n\u00e5r jeg t\u00e6nker over det nu, p\u00e5 en m\u00e5de overrasker mig lidt. Men hvis vi nu havde m\u00f8dt en aboriginals, der kunne fort\u00e6lle og vise, hvordan deres historie i landet var, ville min interesse uden tvivl have v\u00e6ret vagt. Lige som jeg oplevede det i Ecuador, hvor v\u00e6rten i junglen fortalte om deres historie og viste danse osv.<\/p>\n

Inden vi n\u00e5ede helt ud til Uluru, kom vi forbi Mount Conner i det fjerne. Til forveksling kan det godt ligne Uluru og bliver ofte forvekslet hermed pga. dets form.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Selv om Uluru \u201cbare\u201d er en sandsten, var det et imponerende syn – is\u00e6r at se, hvordan den r\u00f8dlige farve skifter alt efter, hvordan lyset falder.
\nDet var muligt at klatre de 1,6km op p\u00e5 toppen af Uluru, da der fortsat var et gel\u00e6nder, man kunne st\u00f8tte sig til, p\u00e5 halvdelen af vejen op, for at n\u00e5 til toppen, som ligger i 335 meters h\u00f8jde. Men som Flick fortalte var det ilde set, at man gjorde det, og hun anbefalede, at vi ikke gjorde det i respekt for de aboriginals. De aboriginals anser Uluru som et hellig sted, og dermed er det i strid med de aboriginals tro at betr\u00e6de den. Hvilket af samme grund g\u00f8r, at der flere steder p\u00e5 ruten, rundt om Uluru, er forbud mod at tage billeder.
\nMen til trods for, at der ogs\u00e5 er skiltet med, at det er strider imod de aboriginals overbevisning, s\u00e5 vi andre turister begive sig afsted op af stenen. For mig forekom det yderst respektl\u00f8s, og da vi dagen efter h\u00f8rte, at det nu endelig blev vedtaget i nationalparkerne bestyrelse at forbyde klatring p\u00e5 Uluru fra 2019, kunne jeg ikke lade v\u00e6re med at gl\u00e6de mig p\u00e5 de aboriginals vegne. For mig, som g\u00e6st og turist i et fremmed land, er det mig meget magtp\u00e5liggende at respektere de bestemmelser og regler, det enkelt land har. Det er for mig med til, at vi alle kan bevare disse skatte, som jeg ser det er – og som generationer efter os ogs\u00e5 gerne skulle kunne opleve og nyde godt af, uden de har taget alt for meget skade af os mennesker.<\/p>\n

\"\"
Her kan man faktisk se et par stykker der klatre op af Uluru.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Vi gik hele vejen over til Mutitjulu Waterhole.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Rockart.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

Det blev ikke til alle 9,4km rundt om Uluru…hvorfor ved jeg egentlig ikke…men det var en imponerende og varm tur. Det er egentlig ikke for der var s\u00e5 meget at se n\u00e5r man g\u00e5r rundt der, s\u00e5 m\u00e5ske alle 9,4km ville v\u00e6re overfl\u00f8dige. Men det var interessant at se, at denne k\u00e6mpe sten ikke \u201cbare\u201d var en rund ensformet sten. Samt, at hovedparten af stenen befinder sig under jorden, som med et isbjerg.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"
Andre end mig der kan se et d\u00f8dningehoved? 💀<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Det er godt farven er ved at tage fat p\u00e5 mine ben, for hold nu op alle de bl\u00e5 m\u00e6rker jeg har f\u00e5et…aner ikke, hvad jeg har lavet, m\u00e5ske det er alt det klatten p\u00e5 klipper for at hoppe i vandet 🙈😂<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"
Flick var klar med forfriskninger ved de f\u00e5 stop der var undervejs.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Mutitjulu Waterhole.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

Overnatningen forgik p\u00e5 en camp ved Ewing Lookout, hvor vi kunne se solnedgangs str\u00e5ler lyse p\u00e5 Uluru, mens solen gik ned bag Mount Olga og Valley of the Wind. Inden vi havde endnu en nat, under stjernehimmelen i vores swag.<\/p>\n

\"\" \"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Mount Olga.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

F\u00f8rste november! Kan slet ikke begribe, at vi er langt inde i efter\u00e5ret, meget underligt at se juleting hjemmefra, de f\u00e5 gange jeg de seneste dage har haft netforbindelse. Det er ikke just efter\u00e5rs stemning, for slet ikke at tale om julestemning, man kommer i n\u00e5r man rejser rundt i 30 til 40 graders varme. Men for f\u00f8rste gang i meget lang tid m\u00e5tte jeg ty til en lidt tykkere strik, da vi stod op for at se solopgangen ved Uluru – selv om der er meget varmt i l\u00f8bet af dagen flader temperaturen gevaldigt i l\u00f8bet af natten, herude i midten af \u201cThe Red Centre\u201d.<\/p>\n

\"\" \"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Mount Olga.<\/figcaption><\/figure>\n

Valley of the Wind, som n\u00e6vnt tidligere, kom vi ogs\u00e5 til at opleve p\u00e5 n\u00e6rmere hold. En ca. 5km hike gennem de r\u00f8de klipper endte med at byde p\u00e5 en helt fantastisk udsigt. Jeg var fortsat meget imponeret over, at naturen her var s\u00e5 meget anderledes, end jeg havde forestillet mig. Ved ikke om ordet frodigt er det helt korrekte at bruge, men der var meget mere gr\u00f8nt end det billede jeg havde i mit hoved, hvor det egentlig bare var r\u00f8dt af jord\/sand og sten.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Smiley 😉<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Her kunne man godt st\u00e5 og falde lidt i staver…<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En ting jeg savnede lidt ved vores guide Flick, var tid til at g\u00f8re stop for at tage billeder. Her havde Kat v\u00e6ret helt fantastisk. Og da jeg, som i m\u00e5ske har bem\u00e6rket, godt kan lide at tage billeder, og ikke n\u00f8jes med \u00e9t, havde jeg h\u00e5bet p\u00e5, at vi fik mulighed for at f\u00e5 det mere klassiske billede af Uluru p\u00e5 afstand. S\u00e5 da vi endelig gjorde stop herfor, var det i al hast. Syntes det var en smule \u00e6rgerligt, at det skulle forhastes s\u00e5dan, da sandsynligheden for man kommer tilbage er lille. Vil sige, at det her, og med det her mener jeg \u201cThe Red Centre\u201d, h\u00f8rer under \u201cbin there done that\u201d.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Det blev dog ogs\u00e5 til et kort stop ved salt s\u00f8en – Lake Amadeus.<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e5r man er med p\u00e5 alle ti dage af turen, begynder man s\u00e5 sm\u00e5t at have styr p\u00e5 menuen – s\u00e5 det kom ikke som nogen overraskelse, at den en af dagene stod p\u00e5 barbecue til frokost. Men som noget nyt blev aftensmaden en af dagene tilberedt over b\u00e5l.
\nDet var nu den sidste aften med b\u00e5l, swag og sove under stjernerne – s\u00e5 det var lidt specielt og ekstra hyggeligt. Men n\u00e5r det var sagt m\u00e5tte jeg tilst\u00e5, at jeg var ved at v\u00e6re m\u00e6ttet af gruppetur. S\u00e5, s\u00e5 frem til at skulle k\u00f8re rundt alene, og g\u00f8re ting i mit eget pace.
\nFlere hjemme fra har v\u00e6ret s\u00f8de og bet\u00e6nksomme at sp\u00f8rge ind til, hvordan min ryg klare at rejse rundt. Indtil videre har jeg kunne rapportere tilbage, at den til min overraskelse har klaret det fortrinligt – ogs\u00e5 taget i betragtning at det jo desv\u00e6rre ikke rigtig bliver til nogen form for tr\u00e6ning, i hvertfald meget begr\u00e6nset. Men for f\u00f8rste gang i meget lang tid begyndte den at brokke sig lidt…m\u00e5ske det er al den bus k\u00f8rsel, sove i swag, den crazy leg Kat introducerede for os, ingen stabil tr\u00e6ning eller noget helt andet…men nu m\u00e5 jeg se an – krydser for det er forbig\u00e5ende.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

Den ialt ti dages gruppe tur var nu ved at n\u00e5 til sin ende. P\u00e5 sidste dagen, kom vi ud til det der endte med at blive min favorit her i \u201cThe Red Centre\u201d – Kings Canyon. Den 6km \u201cRim hike\u201d startede med det de kaldte \u201cHeart Attack\u2019s Hill\u201d 😂 Ved ikke om der har v\u00e6ret nogle hjerteanfald p\u00e5 den stigning, men ingen tvivl om, at man skulle v\u00e6re nogenlunde fit for fight. Men en ting der var vigtig at have for \u00f8je var tidspunktet for sin start af hiken. Det var ikke tilladt at p\u00e5begynde hiken efter klokken 16 om eftermiddagen, samt p\u00e5 de dage, hvor temperaturen var 36 grader eller derover, skulle man begynde f\u00f8r klokke 9 om morgenen. S\u00e5 vi var tidlig p\u00e5 f\u00e6rre.<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

Vil lade billederne tale for sig selv, men for mig var det virkelig en helt igennem flot og betagende tur. Til trods for det var jeg, sammen med Amy, Magali og Sebastian de f\u00f8rste til at v\u00e6re nede igen…kan kun sige, jeg skulle virkelig tisse! 🙈<\/p>\n

\"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
En australsk model skulle have gjort dette tr\u00e6 \u201ckendt\u201d ved at blive fotograferet der n\u00f8gen – m\u00e5ske det var Miranda Kerr…<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

\"\"
Snack-time<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"
K\u00e6mpe mistelten – Det er vel \u201csnart\u201d jul<\/figcaption><\/figure>\n

\"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n

Vi havde nu en meget lang bustur foran os, omkring 475km, f\u00f8r vi igen ville v\u00e6re tilbage i Alice Springs. P\u00e5 vejen s\u00e5 vi pludselig nogle kameler krydse vejen. Jeg m\u00e5 blankt erkende jeg ikke anede de havde kameler her i Australien, men det ved jeg s\u00e5 nu. Eller det vil sige det egentlig er dromedarer, men i Australien betegnes de som kameler. De anses faktisk som skadedyr, lidt ligesom vildsvinene, da de \u00f8del\u00e6gger naturen og kan optr\u00e6de agressivt. Men det var nu meget sjovt at se dem her ude i naturen.<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

Da vi gjorde stop ved et sted, hvor det var muligt at f\u00e5 en ridetur p\u00e5 en dromedar, s\u00e5 man s\u00e5 lige mig hoppede jeg med p\u00e5 den tydelige turistf\u00e6lde som det var. Det var bestemt ikke nogen lang tur, men til geng\u00e6ld fik vi grinet, ikke mindst, da den dromedar, Amy og jeg sad p\u00e5 viste sig at hedde Helle – det blev ganske underholdende at h\u00f8re guiden r\u00e5be og sk\u00e6lde p\u00e5 dromedaren, da den ikke ville ligge sig igen, da turen var ovre 😂😂😂<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Her ude, hvor der ikke er noget i miles omkreds, s\u00e5 vi pludselig en kvinde komme g\u00e5ende helt alene p\u00e5 vejen. At g\u00e5 her alene, og uden synderlig oppakning var en anelse bekymrende. Det viste sig dog, at kvinden var ude at g\u00e5 i den gode sags tjeneste, og havde folk der kom med proviant til hende undervejs. Hendes datter var blevet diagnostiseret med epilepsi, s\u00e5 nu havde hun valgt at samle penge ind ved at g\u00e5 fra Adelaide, hvor hun boede, til Alice Springs, p\u00e5 41 dage. Det er ca. 1535km, prim\u00e6rt i \u00f8rken…imponerende mod, og h\u00e5ber hun gennemf\u00f8rte.<\/p>\n

Tilbage i Alice Spring sluttede jeg dagen af med at spise aftensmad sammen med Amy, inden den stod p\u00e5 pakning af rygs\u00e6k, igen. N\u00e6ste dag havde jeg en del timer der skulle fordrives inden jeg skulle flyve til Cairns, som ligger p\u00e5 \u00f8stkysten her i Australien.
\nMen inden da var der en ting jeg gerne ville have anskaffet her i Alice Springs – en didgeridoo 😉 Der var ikke meget interessant her i byen at f\u00e5 tiden til at g\u00e5 med, men i min s\u00f8gen efter en didgeridoo, fik jeg set et par kunstudstillinger, der var meget interessante. Og ja, jeg fik k\u00f8bt mig en didgeridoo, der blev sendt hjem til Danmark.
\nTror jeg kort har n\u00e6vnt det f\u00f8r, men Alice Springs er p\u00e5 ingen m\u00e5de nogen charmerende by, tv\u00e6rtimod! De fort\u00e6llinger jeg havde f\u00e5et om, at den vrimlede med alkoholiserede og kriminelle aboriginals, hold stik. Det var ikke en by jeg havde lyst til at bev\u00e6ge mig rundt i alene, efter m\u00f8rkets frembrud. Ved godt det ikke lyder p\u00e6nt, og en frygtelig fordom, men det n\u00e6rmeste jeg kan sammenligne det med er gr\u00f8nl\u00e6nderne hjemme Danmark – et s\u00f8rgeligt syn. Det g\u00e6lder selvf\u00f8lge ikke alle eller alle steder, men her i Alice Springs var det virkelig tydligt at se det var et stort problem. Politiet s\u00e5 ud til at holde fast til p\u00e5 den gade, hvor alle banker og h\u00e6veautomaterne l\u00e5, og der var et lille postyr denne af gange, hvor jeg passerede der forbi.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"
En bid af Asien 😋 og tid til at skrive lidt p\u00e5 min blog.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"
Julen er kommet til Alice Springs.<\/figcaption><\/figure>\n

Det havde v\u00e6ret en helt enest\u00e5ende oplevelse her i Northern Territory, og noget jeg varmt kan anbefale andre at prioritere, hvis man skal Down Under. Jeg f\u00f8lte virkelig jeg havde set den del af Australien, som jeg forbandt hermed. B\u00e5de det nordlige, hvor det var meget frodigt og s\u00e5 her i det centrale, hvor det virkelig er r\u00f8dt med r\u00f8dt p\u00e5…har vist et par vandresko der tr\u00e6nger til at blive vasket – de var engang sorte, men pt har det et meget r\u00f8dligt sk\u00e6r 😉<\/p>\n

Men nu jeg var begyndt at se frem til lidt mere civilisation,\u00a0som jeg forventede ville m\u00f8de mig p\u00e5 \u00f8stkysten, ovenp\u00e5 det meget \u00f8de og ekstremt isoleret Northern Territory.<\/p>\n

\"\"
Off til Cairns.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

31. oktober til 3. november 2017: Det var nu tid til at tage hul p\u00e5 sidste del af gruppeturen her i Northern Territory. Vi blev hentet klokken 04.45 af Flick, som var vores nye guide, og over de sidste tre dage skulle hun vise os rundt i det her r\u00f8de sand og sten landskab – bedre kendt som \u201cThe Red Centre\u201d. Gruppe bestod nu af omkring 25 – og \u00e6rligt talt s\u00e5 foretr\u00e6kker jeg sm\u00e5 grupper, hvilket jeg ogs\u00e5 blev…<\/p>\n

Read More Read More<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[13],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5718"}],"collection":[{"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5718"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5718\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5847,"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5718\/revisions\/5847"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5718"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5718"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/minjordomrejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5718"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}