Men tilbage til Franz Josef, hvor dagen startede tidligt, da den nu planlagte ruten skulle inkludere k\u00f8rsel lande kysten, helt op til Kumara Junction. Dvs. 155 kilometers k\u00f8rsel nordp\u00e5 af State Highway 6, inden det gik ind i landet igen, af State Highway 73.\u00a0<\/span><\/p>\n Nok er vejret meget svingende her i NZ, hvor man p\u00e5 samme dag kan opleve flere vejrtyper – men uf – i dag var virkelig en kold og overskyet dag…helt ned til 12 grader, viste termometeret i bilen, da jeg begav mig afsted! ❄️😱<\/p>\n B\u00e5de det, men ogs\u00e5 viden om, at det var en lang dag, hvad k\u00f8rsel angik, der var foran mig, blev det til f\u00e5 stop op langs State Highway 6. Man, eller rettere jeg, kan have nogle forventninger eller ideer om, hvad det er man m\u00e5ske kommer til at opleve – som her, hvor jeg skulle k\u00f8re langs vestkysten. Jeg havde t\u00e6nkt, at jeg ville kunne se vandet en stor del af turen, men nej. Det var enten helt fladt med marker eller bjergk\u00f8rsel, og gemmen en \u201cmasse\u201d sm\u00e5 sp\u00f8gelsesbyer, som godt kunne tr\u00e6nge til en k\u00e6rlig h\u00e5nd 👻🏚\u00a0<\/span><\/p>\n Lige inden jeg ramte Hokitika, og kort f\u00f8r jeg skulle k\u00f8re ind i landet igen, kom havet dog til syne. Og NU var det tid til morgenkaffe! Set i bagspejlet, ville Hokitika have v\u00e6ret en hyggelig lille by at bruge en dag eller to i, men som med s\u00e5 meget andet; man kan ikke n\u00e5 det hele! Igen, godt med noget man gerne vil tilbage til.\u00a0<\/span><\/p>\n Nu gik det tv\u00e6rs ind over landet. Elsker det her land, og hvad det byder p\u00e5, for pludselig, n\u00e5r man mindst venter det, popper et hotel op midt i bjerglandskabet i Arthurs Pass. Jeg skulle egentlig bare l\u00e5ne et toilet…men k\u00f8be en kop kaffe, af ren h\u00f8flighed…men det var ikke et helt almindeligt hotel, s\u00e5 det blev jeg n\u00f8dt til lige at se lidt n\u00e6rmere p\u00e5. Det var en blanding af gammelt originalt antik…og noget knap s\u00e5 originalt – men sjovt sted, det var det! 😁 Viste sig at v\u00e6re et hotel der blev bygget tilbage i 1865, da guld minearbejderen, og dermed den \u00f8gede befolkning tog til i omr\u00e5det. I dag er det b\u00e5de hotel, men ogs\u00e5 museum, hvor man som sagt kan se lidt af hvert. Bestemt et stop v\u00e6rd, og den \u00e6ldre dame p\u00e5 hotellet var noget af det s\u00f8deste!\u00a0<\/span><\/p>\n Arthurs Pass National park ville jeg ogs\u00e5 gerne have brugt mere tid i – et helt f\u00e6nomenalt naturomr\u00e5de. Men for mig blev det prim\u00e6rt til gennemk\u00f8rsel, med enkelte korte stop. Hvor jeg ved et af stoppende (skiltet af Arthurs Pass, i den \u00f8stlige del af parken) faldt i snak med en familie, som kunne berette, at det var en rigtig god dag at se bjergene og tage billeder. Da der \u00e5benbart normalt er endnu mere skyet, s\u00e5 man ikke kan se bjergtoppene.\u00a0<\/span><\/p>\n Det var nu over fire timer, og ca. 245km, siden jeg k\u00f8rte fra Franz Josef – det bet\u00f8d, at jeg var lige over halvvejs til Mt Sunday. Heldigvis var det en dag, hvor det at k\u00f8re ikke bet\u00f8d det store.<\/p>\n Men m\u00e5 indr\u00f8mme, at da jeg endelig n\u00e5ede Mt Sumner, hvor man drejer ud til Mt sunday, var jeg virkelig ved at v\u00e6re tr\u00e6t af at k\u00f8re! Begyndte at overveje om det virkelig ogs\u00e5 var n\u00f8dvendigt at se netop dette sted. Gudskelov var jeg nu n\u00e5et s\u00e5 langt, og selvf\u00f8lgelig ville det v\u00e6re det v\u00e6rd.\u00a0Hjalp ogs\u00e5 gevaldigt p\u00e5 det at himlen blev bl\u00e5 og solen kom frem.\u00a0<\/span><\/p>\n Efter ca. 30 minutter, ramte jeg s\u00e5 en grusvej – og nu uden netforbindelse, s\u00e5 anede ikke, hvor langt der ville v\u00e6re ud til Mt Sunday. 5 minutter? eller 1 time? Tja, men nu var jeg her, og NU ville jeg se Edoras!!<\/p>\n Det var det HELE v\u00e6rd!! S\u00e5 fedt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det ude i horisonten, efter en halv times tid, hvor det ligger som en lille bakketop mellem de k\u00e6mpe bjerge. Hvorfor det er kaldt et bjerg aner jeg ikke, skal lige tjekke op p\u00e5 definitionen af et bjerg, eller hvad der kvalificerer noget til at blive kaldt det. Hvilket jeg nu efterf\u00f8lgende kan sige, at det ikke lever op til med sine kun 100 meters elevation.\u00a0<\/span><\/p>\n Viste det var privat grund, s\u00e5 blev gl\u00e6delig overraskelse, da det var muligt at komme helt t\u00e6t, via en sti, og endnu engang til min overraskelse kunne man g\u00e5 op p\u00e5 toppen – s\u00e5 det skulle jeg!! Ogs\u00e5 selv om det bl\u00e6ste en del, og s\u00e5 ud til det kunne begynde at regne – men man ved aldrig her i bjergene. Heldig som jeg var begyndte det ikke at regne, men det bl\u00e6ste en halv pelikan p\u00e5 toppe. Var bogstavelig talt ved at bl\u00e6se om kuld der oppe – ikke kun af vinden, men ogs\u00e5 over den helt sensationelle 360 graders panorama udsigt!\u00a0<\/span><\/p>\n Ikke noget at sige til der var vind i Erowins h\u00e5r, da de filmede scenen med hende kiggende ud over landskabet i \u201cDe to t\u00e5rne\u201d.\u00a0Og som den LOTR-fan jeg er kan jeg ikke lade v\u00e6re med at finde det \u00e6rgerligt, at hele ops\u00e6ttet er taget ned igen. Men det var betingelserne fra ejeren af jorden, og at de forlod stedet som da de kom. S\u00e5 der l\u00e5 et k\u00e6mpe stykke arbejde forud f\u00f8r de overhovedet kunne begynde at bygget s\u00e6ttet op her. Men egentlig en fin og respektfuld behandling af naturen. Og s\u00e5 kan jeg godt \u201cn\u00f8jes\u201d med at se det i sin fulde naturlige form.\u00a0<\/span><\/p>\n 14C3440C-C0A2-468C-A3CD-6AA11F727A22<\/a><\/p>\n <\/p>\n Det var som sagt det hele v\u00e6rd, og S\u00c5 glad over jeg holdt fast i min plan om, at k\u00f8re hertil.\u00a0 <\/span>Til trods for, at det p\u00e5 en m\u00e5de var lidt af en omvej for resten af mine planer. Men det her var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 i mine planer, bare lidt omvendt planlagt, da det uden tvivl ville have v\u00e6ret nemmere at have lagt turen forbi, da jeg k\u00f8rte fra Akaroa til Lake Tekapo. Men men men…<\/p>\n Det tog over en halv time at k\u00f8re de ca. 25 km tilbage til asfaltvejen, og herfra havde jeg allerede besluttet mig at k\u00f8re s\u00e5 langt nordp\u00e5, mod Kaikoura, som jeg orkede – \u00a0nu kunne kilometerne bare komme an, jeg var sv\u00e6vende! Form\u00e5elt med at k\u00f8re til Kaikoura var at tage p\u00e5 whale watcing tur.\u00a0<\/span><\/p>\n Fra Mt. Sumner til Christchurch, var landskabet meget anderledes end det jeg havde k\u00f8rt i tidligere p\u00e5 dagen. Hvis jeg blev v\u00e6kket af en s\u00f8vn, uden at vide,\u00a0 <\/span>hvor jeg befandt mig, og nogle spurgte mig, ville jeg g\u00e6tte p\u00e5 jeg befandt mig et sted p\u00e5 en landevej hjemme i Danmark. Generelt, er der mange lighedstegn mellem New Zealand og Danmark – ja selv vejret, som kan skifte hele tiden -bl\u00e6st, regn, klar himmel, sol, koldt, varmt. Men her er bare helt fantastisk – m\u00e5ske det er bjergene? menneskerne? det er sv\u00e6rt at beskrive, hvad det er der lige g\u00f8r det…det er en eventyrligf\u00f8lelse. Dog, da det begyndte at regne, p\u00e5 vej mod Kaikoura, og blive koldt igen, var det knap s\u00e5 eventyrligt, men jeg var ogs\u00e5 TR\u00c6T! 😴🤪<\/p>\n S\u00e5 ja, selvom jeg allerede havde k\u00f8rt over 500 km, da jeg endelig ramte Christchurch, valgte jeg at tage det sidste str\u00e6k op til Kaikoura. 13 timer og 22 minutter efter jeg havde forladt Franz Josef, ankom jeg til Kaikoura, hvilket bet\u00f8d jeg havde tilbagelagt omkring 783km den dag – Laaaaang tur!\u00a0<\/span><\/p>\n Jeg har ikke benyttet mig af gps, og vil v\u00e5ge den p\u00e5stand, at det ikke er n\u00f8dvendigt her i NZ. Jeg har til geng\u00e6ld bare brugt google maps og fysiske kort, hvilket har v\u00e6ret tilstr\u00e6kkeligt, ogs\u00e5 selv om google maps blev ved med, at ville smide mig ud p\u00e5 State Highway 70, da jeg k\u00f8rte nordp\u00e5 fra Christchurch. Blev dog p\u00e5 State Highway 1, da den uden tvivl var den korteste. Forklaringen p\u00e5, at google Maps ville have mig af en anden vej, viste sig at v\u00e6re velbegrundet, da Highway 1 ville blive sp\u00e6rret fra kl 20 pga. vejarbejde. Det blev jeg dog f\u00f8rst klar over, da jeg var fremme og damen p\u00e5 campingpladsen kunne berette herom.\u00a0<\/span><\/p>\n De havde i november 2016 haft et k\u00e6mpe jordsk\u00e6lv, m\u00e5lt til 7,8 p\u00e5 richterskalaen, som fik meget af vejnettet p\u00e5 kryststr\u00e6kningen til at kollapse, hvilket de fortsat var i gang med at udbedre.\u00a0<\/span><\/p>\n Ekstrem tr\u00e6t og yderst grydeklar var jeg mere end taknemlig for, at jeg fik den sidste plads p\u00e5 campingpladsen! S\u00e5 der blev sovet igennem, og den efterf\u00f8lgende dag blev brugt p\u00e5 at restituere, ovenp\u00e5 g\u00e5rdagens lange k\u00f8retur.\u00a0<\/span><\/p>\n Kaikoura er en lille charmerende by, som bl.a. tiltr\u00e6kker os turister pga. whale watching, hvilket ogs\u00e5 var grunden til jeg havde lagt vejen forbi. Men dagen i dag stod som sagt p\u00e5 restitution, bl.a. med kaffe og gratis wifi p\u00e5 cafe…og en lille tur ned til vandet\u00a0☺️<\/p>\n <\/p>\n Vejret s\u00e5 rimelig tilforladelsen ud, da jeg skulle p\u00e5 whale watching tur. Sol og kun sm\u00e5 skyer, men der var alligevel p\u00e6nt med vind. S\u00e5 en del b\u00f8lgegang, og flere blev rimelig s\u00f8syge. Normalt er jeg ret s\u00f8st\u00e6rk, men at sidde indenfor, uden mulighed for at g\u00e5 ud, n\u00e5r vi sejlede, og h\u00f8re p\u00e5 andre kaste op i stride str\u00f8mme, g\u00f8r p\u00e5 ingen m\u00e5der noget godt for mig! Der blev brugt en del energi p\u00e5 at holde fokus p\u00e5 horisonten i fors\u00f8g p\u00e5 at ignorer lyde og lugt fra nogle af de andre turiste 🤢\u00a0<\/span><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/minjordomrejse.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/6FA5A2F3-EDEC-4229-8C50-D981B436714F.jpeg\")
<\/a> ![\"\"](\"http:\/\/minjordomrejse.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/9AE9F924-4E3E-40D0-BA20-7C73C78F45E4.jpeg\")
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/a><\/p>\n<\/a><\/a><\/a><\/p>\n<\/a><\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/a><\/p>\n<\/a><\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/a> <\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a> <\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/a><\/p>\n<\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/a> <\/a> <\/a> <\/a><\/p>\n<\/a><\/a>