Hvad blev der af tiden? Ja, det er et godt spørgsmål, men væk det er den eller rettere den er fløjet afsted, siden jeg satte mine ben på dansk jord igen en kold dag sidst i januar 2018, efter min jordomrejse var nået sin ende – Det jeg valgte at kalde mit rejseeventyr. 

Ærligt, så blev jeg ramt af en mur og et sort hul efter jeg kom hjem. Det var ekstremt svært at finde tilbage til en hverdag og finde fodfæste igen, for udlængslen var mere end altoverskyggende. Men hvorfor drog jeg så ikke bare afsted igen? Jo ser I, der skulle lige lidt penge ind på kontoen igen, så efter en månedstid til lige at lande var jeg atter i arbejdstøjet. Nu kan det diskuteres om et arbejde rundt omkring i Norge, hvor naturen efter sigende også skulle være helt exceptionel, ikke kunne dække lidt af min rejse iver, men må erkende det kan det ikke. 

Men en destination, som under min jordomrejse begyndte at fange min interesse, og som jeg med mit job ville have mulighed for at udforske, var Grønland. 

Så den 26. juni 2018 drog jeg på min første tur til Grønland som intensiv sygeplejerske. Destinationen i dette kæmpe land hed Nuuk, hvor jeg i tre uger skulle arbejde på DIH’s (Dronning Ingrids Hospital) intensive afdeling. 

Det blev starten på et smukt venskab. 

En natur, kultur osv. der har taget mig med storm, både på godt og ondt.

Jeg har siden været tilbage i september 2018 og november/december 2018. 2019 har indtil videre budt på to ture med start i maj og kan om en uges tid igen drage derop igen. Jeg føler mig vældig privilegeret over at have denne mulighed og håber, at det så længe jeg lyster, vil være en mulighed jeg kan benytte mig af. Håber især på en dag at kunne opleve den rigtige vinter i Grønland, men også, at komme længere nord på til Ilulissat, hvor de store isbjerge pryder landskabet. 

26. juni 2018 ramte fødderne, som sagt, første gang Grønlandsk jord, her i Kangerlussuaq, og jeg blev blæst bagover af begejstring og var vild med det. Også selv om en mur af myg ramte en, da man steg ud af ”dansker flyet”, som det kaldes. Ja, der er mange kaldenavne og udtagelser som jeg bestemt ikke havde styr på første gang jeg kom herop. Indrømmer blankt, at jeg fortsat lærer nyt hver gang jeg kommer tilbage… dog nu ikke som total tumpe, har lært at ”k” udtales som ”g”, ”t” udtales som ”d” og mange mange flere udtalelsesregler mm. 

Jeg vil starte med at vise nogle af mine første minder fra Nuuk, Grønland. Hvor der på tre uger blev dannet fantastiske venskaber, og mødte en masse nye mennesker som alle var i samme båd, nemlig i Grønland for første gang og ivrige efter at udforske denne del af rigsfællesskabet. 

2018 var ikke ligefrem den bedste sommer i Grønland, så første møde med Nuuk var en kold og grå fornøjelse, hvor min baggage var knap 48 timer forsinket. Men det der står klares i erindringen er mødet med skønne mennesker, både på job og i fritiden, sejlads ind i isfjorden, en pludselig opstående mulighed for at komme med på hike i fjeldet og alt derimellem. 

Efter et par dage lettede tågen og de tunge skyer over Nuuk, og Nuuk viste sig fra sin smukke side. 

Det fantastiske ved at være heroppe er bl.a., at man møder en masse mennesker, der også gerne vil udforske denne del af verdenen, gennem deres arbejde. Så en dag, var vi en flok, sygeplejersker og læger, der havde booket en båd der sejlede os ind i Kobberfjorden, hvor vi blev sat af og nu selv skulle finde tilbage til Nuuk til fods. Ja, det føltes i hvert fald lidt sådan, da ingen af os før havde været på denne hikerute… vist nok den de kalder rød rute… og det var et noget tvivlsomt kort vi havde at navigere ud fra. Når det var sagt, så var rutens markeringer også noget tvivlsomme, men pyt, det hele er vel en udfordring, og tilbage til Nuuk kom vi. Selv om nogle under vejs var meget i tvivl om, vi havde gabt over mere end godt var. Men jeg elskede det! Jeg var atter tilbage i det mindesæt jeg havde, da jeg var ude på mit store rejseeventyr, og længslen efter en udfordring i naturen var lige hvad jeg trængte til. Det eneste jeg manglede, var mine lunger, eller rettere kondition… og så lige min dagsrygsæk. Jeg havde slet ikke været forberedt på, at der ville blive tid til denne slags nydelser, så rygsækken var blevet i Danmark sammen med vandreskoene. Men løbesko har jeg dog altid med mig… men knap så heldigt var det, at min ”fine” håndtaske blev omdannet til crossbodybag i mangel på bedre. Hvis jeg havde set mig, ville jeg vende det hvide ud af øjnene og ryste på hovedet, men så er det jo godt jeg selv ved, at jeg normalt har udstyret i orden. 

Alt koster her i Grønland, især hvis man vil andet end tage på hike på egen hånd. Men en tur ind i isfjorden skulle ikke passeres, da muligheden bød sig. Det var pisse koldt! Men det var pisse fedt! Ja, undskyld mit franske 🙊 Kan kun anbefale andre at tage på denne tur, som er sæsonbestemt (april-oktober), men er man her i sommerperioden, så tillad dig selv at spendere de penge, på en helt igennem forrygende oplevelse. På turen kommer man også i land i den forladte fiske bygd; Qoornoq, som havde en stor torskeindustri, men som i dag er sommerhus residens for Nuuk beboerne. 

Som sagt er det alt der koster heroppe, også mere end vi lige er vandt til hjemme i Danmark. Man lærer hurtigt at handle efter tilbuddene og menuen bestemmes efter, hvad der er på bud. Men når det er sagt kan man sagtens handle til fornuftige priser i Nuuk… meeeeeen der er altså noget om, at alt er dyret især mælkeprodukter og frisk frugt og grønt.

Inden jeg forlod Grønland, efter dette først besøg, havde jeg allerede næste i kalenderen. Glædede mig voldsomt til at skulle vende tilbage, og var på ingen måder klar til at tage hjem, da de første tre uger var gået. Der var masser jeg endnu ikke havde nået at opleve, udforske eller få en reel fornemmelse af. Glæden blev ikke mindre af, at jeg viste at nogle af de skønne mennesker, jeg var kommet til at kende, også ville være der når jeg vendte tilbage. Så kunne se frem til et glædeligt gensyn. 

Det var lidt og kort om min første oplevelse af Grønland, som er endt med at tage toppen af min udlængsel. Jeg vil vende tilbage med flere oplevelser og erfaringer fra mine andre ture op til det kolde nord. Da jeg jo rigtig glad for at tage billeder, og der ligger masser af dem i mit fotoalbum, der hedder Grønland, så vender jeg stærkt tilbage med mere. Samtidig med, at de billeder der er fra denne første tur, alle taget med min iPhone og Go-Pro kamera, da mit andet kamera, fra min jordomrejse, var en tur ved reparatøren, grundet vedvarende tekniske problemer 🙄

Indtil da, Takuss 😊