Maruruuru til South Pacific 🐚🐠🏝

Maruruuru til South Pacific 🐚🐠🏝

19. til 25. januar 2018

Jeg var utrolig spændt på at komme ud på Bora Bora – “Pearl of the Pacific”, som den også kaldes. Ville det være den ultimative eksotiske oplevelse med alt, hvad man kunne drømme om af hula hula? Det var helt bevidst jeg havde valgt netop denne destination, som den sidste – prikken over i’et. Min jordomrejse, mit rejseeventyr, som det utvivlsomt havde været, skulle sluttes af med creme de la creme. 

Selv om mine forventninger var skyhøje, havde jeg alligevel ingen forventninger om, at det ville kunne matche de helt igennem spektakulære oplevelse jeg havde haft på henholdsvis Huahine og Rangiroa. 

Bora Bora er, som tidligere skrevet, nok den mest kendte af øerne her i Fransk Polynesien, og hører under Selskabsøerne. Igen, var jeg glad for, at jeg var der udenfor højsæson, for så ville jeg forhåbentlig opleve et mere stille og måske lidt mere autentisk Bora Bora. 

Øen, som er af vulkansk oprindelse, består af to bjergtoppe; Mount Pahia og Mount Otemanu og er omringet af koralrev, der danner en stor lagoone. Ude på koralrevet ligger mange af de luksuriøse resorts samt øens lufthavn. Lufthavnen var oprindeligt Fransk Polynesiens internationale lufthavn, da amerikaneren brugte Bora Bora som base under 2. Verdenskrig. Den kunne og kan fortsat ikke modtage store fly så i 1962 åbnede Papeete det der i dag er Fransk Polynesiens internationale lufthavn. 

Kan ikke huske, hvilken ø dette er…
Bora Bora.

Lufthavnen.

10912C57-ACC5-4100-B3E3-E5EC88ED96BE

Jeg blev modtaget af personale fra det resort jeg skulle opholde mig på den næste uges tid…og gæt engang, igen fik jeg en fin hula krans som velkomst. Herefter blev min bagage samlet op og jeg blev vist ombord på den båd der skulle sejle mig ud til mit resort. Jeg var helt saglig, da vi sejlede gennem lagoonen, sad tilbagelænet og nød synet, hvor de to bjertoppe på øen tordne op og de blå farver i vandet skiftede fra mørke til lyse turkisfarver. 

B3F4FACF-3E6F-4C1D-9149-B13575F860C9

Der var ingen tivivl om, at Le Méridien var et lækkert resort, og jeg blev budt velkommen med velkomst drink osv. Selv om jeg “elsker” den form for luksus, jeg nu kunne se frem til den næste uges tid, var det dog en smule overvældende og…”fremmed”, kan ikke finde det rette ord herfor. Jeg skulle hurtigt også erfare, at jeg var den eneste, ikke kun her på resortet, men også andre steder jeg kom i løbet af ugen, som rejste alene hertil. Alle andre var her enten for at blive gift, på bryllupsrejse, sølvbryllups rejse eller en anden anledning til at fejre noget sammen med deres partner. Så for allerførste gang i de snart ni måneder jeg havde rejst rundt, blev det pludselig meget tydeligt, at jeg rejste alene. Hvilket også altid blev kommenteret, og det gentagende spørgsmål var; Where is your husband? Til sidst havde jeg lyst til, at svare, at han lå hjemme i bungalowen med maveonde 😂 

Min bungalow var bestemt også nice – spændt på, hvordan det ville kommer til at gå med glasgulvet midt i det hele. Normalt er jeg ikke videre pjattet med at gå hen over sådan et…men efter et døgns tid var jeg ved at vende mig hertil. Og så kunne det godt være, at jeg syntes det havde været en lækker morgenmadsbuffet på resortet på Rangiroa, men det kunne godt pakke sammen i sammenligning med dette – jamen! 

Et lille kapel.

Min bungalow.

FBD820E3-F2D2-4206-9470-4B0328B937AD

Fiskene skal også have morgenmad…

D4D3E91D-3A5C-40E6-94D2-88D345A1658D

Pludselig fandt jeg mig selv lidt stresset/presset når det kom til tid, der var så meget jeg gerne ville nå inden denne rejse nåede sin ende. Forblev dog rimelig tro mod mig selv i forhold til at nyde nu’et og “bare” nå det jeg nu engang kunne uden at forjage noget. Det betød også, utrolig nok, at jeg aldrig nåede at stå på SUP board – ja, hvor latterligt lyder det ikke når tænker på de forskellige destinationer jeg nu engang har været på 🙈 

Der blev derfor også flere gange prioriteret at dase enten ved poolen, stranden eller på min egen terrasse, hvor jeg nød de rolige omgivelser og det luksuriøse i at bestille roomservice. 

Ser om jeg kan spotte nogle fisk.
Ren bounty-ø 😂

Alt hvad jeg tidligere har skrevet om hvide sandstrande – GLEM DET! Bora Bora lever virkelig op til sit ryg, DET HER var hvid sandstrand! Og måtte flere gange opgive at snorkel i lagooen på resortet, da jeg simpelthen blev blændet af det hvid sand og solen. Det lyder vanvittigt, men det var virkeligheden.  

Nu er jeg vokset op med at se gamle danske film, som jeg selv den dag i dag nyder at se. Én af dem kunne jeg ikke lade være med at få tankerne tilbage på, under hele mit ophold her i Fransk Polynesien, var “Styrmanden Karlsen” og sangen “Jeg vil leve jeg vil dø på min lysegrønne ø” – jeg kunne ikke beskrive mit ophold her bedre 😁

Jeg var ikke færdig med at scuba Dive, og slet ikke, da jeg viste, at jeg her på Bora Bora havde stor garanti for at se de smukke mantarays. Kan ikke forklare det, men er bare vanvittig fascineret af dem. 

Resortet havde sit eget lille dykkercenter, selvfølgelig, og det betød, at 45 sekunder efter jeg var gået ud af min dør stod jeg nede ved båden – what’s not to like! 😎

Hvis jeg tidligere syntes det havde været luksus når jeg var ude at dykke, og vi ikke var ret mange i gruppen, kunne det ikke måle sig med her! Vi var kun undertegnede og så den islandske fødte Yuan, som nu lever i Shanghai. Det var virkelig “private Tour”! 🤩 Jeg var glad for Mie var forberedt når det kom til kameraudstyr, for selvfølgelig løb mit memorie card tør efter 10 minutter 😭 Set positivt på det betød det bare, at jeg nok nød endnu mere bare at se på alt, hvad havet har at byde på 😉 Havskildpadder, tropiske fisk, krabber, koral osv.. Kan ikke huske hvad vores instruktør hed, men pludselig tog han fat i mig, og lod os svømme efter en mantaray der kom glidende gennem vandet – DET VAR SÅ COOL! Der er en cleaningstation, hvor man med garanti ser matarays, og vi blev heller ikke snydt!

370FC991-6984-4F36-8EAC-04A1DD4F9CA1

Mens vi sejlede hen til anden lokation for at dykke med hajer, fik jeg lavet lidt plads på mit kamera. Her var virkelig mange hajer! Til min overraskelse blev jeg ikke nervøs, eller bange, selv om de egentlig kom meget tæt på og en Lemon Shark, som var dem vi primært så er i min optik pænt stor! De kan blive op over 3 meter lang. 

Det var virkelig to gode dyk, og jeg var vitterlig godt tilpas i dem – kunne tydeligt mærke, at jeg var ved at føle mig hjemme i det her, selv om jeg jo fortsat er total rocky. Da det havde været så fantastisk dyk, betød det også, at jeg simpelthen måtte bruge en dage mere under havets overflade. Dette, også selv om jeg igen måtte erfare at priserne havde taget endnu et hak op. 

Nej, jeg vil ikke ringe…ikke sådan når man ikke får vendt hånden i helt rigtige vinkel 🤟🏻🙈

Nu var jeg jo bogstavelig talt omgivet af vand, så retur på resortet kunne jeg jo lige så godt fortsætte med at plaske rundt i vandet. Så tog en snorkle tur fra min bungalow – lidt skuffet over der faktisk ikke var noget koralrev her og meget begrænset med fisk – men så da en sting Ray. Nåede da også lige en dase tur ved poolen til Grey’s Anatomy på iPad’en, inden den stod på champagne og sushi – ja leve det hårde liv 😜

Var som sagt ude at dykke igen…og igen var vi kun to. Denne gang en ældre herre og jeg, og da han ikke havde haft nogle preferencer for, hvor vi skulle dykke havde de ladet mig bestemme, hvor dagens dyk skulle foregå. Mantapoint – SELVFØLGELIG! Og så ville jeg gerne ned til hajerne igen. 

Ved mantapoint så vi igen en del mantarays – min entusiasme ville ingen ende tage. 

9F3804C7-16FB-4E21-9219-41A8E6E90809

På andet dyk, så vi dog ikke rigtig noget til hajerne, da en båd med andre turister var i færd med at fodre dem, og vi derfor ikke måtte dykke tæt derpå af sikkerhedsmæssige årsager – havde nu heller ikke lyst til at de tog fejl af mig og så en gang madding! Til gengæld nød vi koralrevet og alle de tropiske fisk. Havde desværre lidt en tendens til ikke at opdage mine ben/knæ kommer “for langt” ned, så ramte et par gange revet, hvor jeg fik et par ordentlig skrammer – nu egentlig mest synd for koralrevet, for det vil jeg helst ikke ødelægge…mine sår skulle nok hele selv om det tager lidt tid, det er min erfaring med sår forårsaget af koralrev. Ham jeg dykkede sammen med brugte sin ilt dobbelt så hurtigt som jeg, så da vi mødte de to andre, der også dykkede fra båden, sendte vores instruktør ham med dem, da de var på vej op. Det var vildt fedt og priviligeret bare at dykke videre alene sammen med instruktøren! Vi kom lidt tættere på, hvor hajerne kunne tænkes at være, så jeg fik en enkelt lemon Shark at se igen – de er altså store! Men så fedt at få en at se igen. 

Lidt landkrabbe var der dog også over mig i min tid her på Bora Bora. En guidet 4×4 Tour, hvor jeg kom lidt rundt på øen. Overordnet syntes jeg ikke den kunne måde sig med den tur jeg havde på Huahine. Fik knap så meget historie/kultur, så lidt overfladisk. Hørte mere om, hvad det var for hoteller/resorts vi kørte forbi – så jeg måtte hurtigt give Fabrice, min guide fra Huahine, ret i, at dette er øen der “dyrker” bungalows 🙈😂 Så de mænd vi så forberede palmebladene til at bruge til at lave tag til fx bungalows, som skiftes hvert femte år, må være sikret fast arbejde! 

Bora Bora High-School.
En meget populær og trends bar/restaurant, hvor jetsetterne angiveligt skulle komme.

Guiden, Alex, var nu ok og havde masser af humor. Vi var kun fire på turen – en franskmand, som var flyttet til Fransk Polynesien for 15 år siden, og så et amerikansk par fra Atlanta, der var her for at fejre deres sølvbryllup. Første stop var ved den eneste offentlige strand; Matira Beach og som anses som Bora Bora’s bedste strand. 

Hundene nyder en afslappet dag på strande 😂

Der blev besøgte tre viewpoints – bla der, hvor den amerikanske kanon fra 2. verdenskrig er placeret, men som aldrig blev brugt. Vejene op til de forskellige viewpoints var crazy stejle, så det var med at hold på hat og briller når Alex gassede op for at nå op til toppen. 

E9DA0FD1-E343-4F46-9B07-D2F8B9E2F0B7

Et hyggeligt lille stop med tid til at se de lokale farve sarongs og nyde lidt snack…elsker deres kokos stykker samt friske frugt. 

Dekorativt toilet.

Hvor utroligt det end lyder fik jeg ikke købt vanilje på Huahine og pludselig blev jeg helt presset over at, hvor jeg kunne skaffe noget til at tage med hjem. Heldigvis gjorde vi stop i Vaitape, som er hovedbyen på Bora Bora. Da det som sagt ikke var sæson for vanilje havde de ikke friske vanilje stænger, men kun ekstrakt og korn, så jeg måtte nøjes med korn…som heller ikke just va billige, men man kan jo ikke komme hjem fra vaniljens land og ikke have noget med sig. Fandt dog vanilje stænger i lufthaven, da jeg skulle hjem. Så der blev fragtet rigelig med hjem til venner og familie. 

Jeg var den eneste af os fire der havde booket en heldags tur, så da de andre blev sat af for at tage tilbage til deres resort blev jeg sejlet ud til en lille privat ø Motu Piti Uutai, for at spise frokost. Hvor jeg mødtes med en gruppe andre turister, der havde været på snorkeltur. Meget hyggeligt igen at sidde med fødderne i vandet og indtage sin frokost, som vi havde set guiderne tilberede. På toppen af den lille ø var der en mest fantastiske panorama udsigt. Og man kan jo ikke opholde sig her på Pacifics perle uden en dag i vandet, så sluttede turen af med at vi sejle ud og fik en lille dukkert i det skønnes ned.

Velkomstkomité…

Lille Peter edderkop…

En ting jeg har erfaret under min rejse er, at ligegyldig, hvor meget jeg gerne vil nyde alle disse flotte og fancy paraplydrinks, så falder de ikke just i min smag. Så selv om der igen var masser af den slags endda også nogle i tiki krus, endte mit valg i baren på champagne, inden middagen skulle nydes i restauranten til en forandring, frem for roomservice.

Der blev også til en dag, hvor jeg virkelig slappede af, så meget, at min puls ikke kunne komme længere ned uden det ville kræve assistance ude fra, for at den ikke skulle gå i stå 🚨😂

At skiftes til at bade i havet, lagoonen eller i poolen – virkelig en af de hårde dag! 😂 Men sig mig engang, hvornår mon Mr. Bond kommer op af vandet lige foran mig 😜

Der er et Turtle Sanctuary Center på resortet, som blev oprettet tilbage i 2000, hvor tilskadekomne havskildpadder bliver passet og plejet til de igen kan komme ud i det fri. Super godt initiativ. Der var omkring fire skildpadder mens jeg opholdt mig på resortet, og hvor var de dog søde! 

Lidt dansk læsning, hvis man skulle få lyst…

Legede lidt med at fange palmerne i solbrillerne 🌴🕶

Denne stakkel havde mistet sit ene forben, da den havde siddet fast i et fiskenet 😞

En ting jeg beundrede polynesiere for var deres tilpasses i deres egen krop. Kan lyde meget overfladisk og dømmende, men mange af dem var lettere flommede ja endda rimelig overvægtige. Til trods for det gik de stolt rundt (min tolkning) i det bare næsten ingenting, det tænker jeg, at vi, eller jeg, godt kunne lære noget af. 

Selv om en tredje dag med dykning heller ikke ville være at kimse af, valgte jeg istedet at tage på snorkel tur som inkluderede fodring af hajer. Den var også en super godt tur – så masser af forskellige fisk, Black tip Shark, to lemon sharks, hvilket var vildt heldigt og de kom sindsyg tæt på! Så en mantaray. Jeg var virkelig i mit es og ved at være forholdsvis god til at dykke ned med snorkel nu 😁 

Hvor jeg dog var knap så begejstret, da vi skulle fodrede sting rays – og det til egen overraskelse! Jeg var ikke vandvittig pjattet med dem – ved godt de ikke kan bide og kun stikke en, hvis man træder på halen, og vi havde sko på, men var noget kun “utryg” ved de sværmede omkring en…det var som om de kunne fornemme det og derfor virkelig skullesværme rundt om mig 😱 Overvandt dog  mig selv og gik med til at røre samt holde en af dem…ville nu også gerne have rørt lidt ved ham der stod med den, men det sagde de jeg ikke måtte 😜

Her ser den jo meget sød ud 😁

Gør mig klar 😬

Og så kom smilet…
Det der fik de så aldrig mig til!

Når vi stoppede for at skulle snorkle var jeg hver gang den første til at hoppe i – kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor de andre lige skulle overveje situationen, det var jo himmelsk det her! Igen ved tredje og sidste snorkle tur var jeg i vandet prompte 😁

Igen blev det til et besøg på den lille private ø med panorama udsigt, inden jeg blev sejlet tilbage til resortet. 

Når fotografen bliver ved at tage billeder efter man tror han er færdig 👌🏻
Hmm, skulle man vælge den bungalow næste gang 🤑🙈

Det var min sidste dag her og det var SÅ underligt – som om jeg ikke kunne få nok og ville bare gerne nå så meget mere, men formåede alligevel at nyde det sidste af dagen og slappe af. 

Som jeg havde gjort stort set hver aften, lå jeg igen for sidste gang på min terrasse og kigge op på stjernehimmelen. Der var så smukt og har en fantastisk meditativ virkning på en, og igen i aften var jeg heldig at se flere stjerneskud 💫 Det havde uden skygge af tvivl været helt exceptionelt at opleve Bora Bora…anderledes end de andre øer, ikke helt samme autentiske stil, og kunne snildt forestille mig, hvor turisted  der ville være her i højsæsonen. Men jeg havde oplevet Pacifics perle i ro og stilhed, hvilket passede mig perfekt og derfor ligger den højt i mine fantastiske minder. 

Åhhhhh, jeg ville ikke hjem! 😱 Men fik pakket, en dyd, og check-ud. Da jeg sad i båden over til lufthavnen spurgte et af personalet, hvorfor jeg ikke fik forlænget min check-ud og ændre mit fly til et senere, da jeg først skulle flyve fra Papeete lige over midnat – SUK! Det var ikke lige det jeg havde lyst til at høre – hvorfor havde jeg ikke selv tænkt på det?!?! Så kunne jeg have nydt nogle timer med strand og sol, istedet for at have 13 timer i Papeete lufthavn, hvor der vitterligt intet er at lave…ud over at skrive noter og dagbog…

Spottede dette brudepar lige lige inden jeg skulle afsted.

Vist det man kalder dryptud…

D60CA69F-923A-45C8-932F-50A675231D64

1544BEA7-BE92-4FEC-9A8B-7698204D2830

Fordrev lidt af tiden med at tage en taxi ind til byen for at købe det billede jeg så første dag jeg ankom til Tahiti, og som jeg ikke rigtig kunne glemme, så det måtte betyde jeg skulle have det med hjem 😁 Der røg også en Tiki med i købet, som jeg skulle navngive, og han kom til at hedde; Patiri, som betyder surviver.  Tiki figurerne, som enten består af sten eller træ, er en del af den polynesiske mytologi. Han er halv Gud og halv menneske og symboliserer styrke og beskyttelse. 

Holdt  mig dog til at købe lillebroren, men hold nu op jeg syntes de var smukke!
Her er billedet, og nu rammet ind og klar til at blive hængt op.

Sjovt nok var det første gang i flere dage jeg virkelig døjer med varmen – det havde slet ikke været noget problem på Bora Bora…og der var ikke koldt! 

Det var virkelig underligt nu at være nået dertil, hvor jeg skulle hjem! En lang rejse, et eventyr og virkelig en drøm der blev til virkelighed var ved at nå sin ende. Utrolig rig på helt uforglemmelige oplevelser, som jeg kan tænke tilbage på resten af livet! Hvor heldig og priviligeret har man lov at være ☺️

Nu var der “kun” en lang (fly)rejse forud inden jeg søndag (28. Januar) igen kunne sætte mine ben på dansk jord og gense familien. 

Havde kun tilbage at sige; Mauruuru 🙏🏻

3 thoughts on “Maruruuru til South Pacific 🐚🐠🏝

  1. Skønt indlæg om Bora Bora
    Og dejligt med alle de billeder!
    Hvor mange dage vil du mene er nødvendigt på Tahiti og Bora Bora
    – vi behøver ikke lige så mange dyk som dig.. 😉 Tak for god læsning.

    1. Hej Helle

      Beklager jeg først får svaret dig nu, men hvis I kun vil være på Tahiti og Bora Bora, så er det efter min mening nok med 5-6 dage til sammen. Tahiti er efter min mening ikke videre interessant, men en dagstur med guide, eller hvor man lejer en scooter vil være fint. Bora Bora komme an på, hvor meget man vil bade, ligge ved stranden, snorkle, dykke, og så er der også mulighed for guidet tur på øen (hvilket kan anbefales). Hvis I virkelig vil dykke nogle fantastiske steder skal i overvej Rangiroa (hvor jeg også var) eller Fakarava – de er bland de bedste steder i verden at scuba dive!

      Tak fordi du har brugt tid på min blog og nydt læsningen
      De bedste hilsner Helle

  2. Tak for dejligt gensyn med Bora Bora-Vi besøgte Tahiti,Moorea og Bora Bora
    Vi elskede Moorea og spec Bora Bora hvor vi var i 11 dage og nød hver en dag -Lejede scooter og kørte øen rundt gange mange -På Moorea lejede vi cykler og nød den smukke natur -Vi planlægger en tur igen men til andre øer Rangiroa ,Huahine og Tahaa slutter af på Bora Bora -Enig i Tahiti ikke er mere noget særligt ,en dag med udflugt det er rigeligt og en tur ind i deres markeds hal -Husk altid og køb vanille stænger med hjem ,det er de bedste man kan få – Tak for din historie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *