Sommer i Nuuk – Del 3 ☀️⛰
16. juli til 12. august 2019
Min tredje og sidste tur denne sommer bød på ekstra tid i Kangerlussuaq, da mit fly til Nuuk blev forsinket, og i sidste ende endte med at blive aflyst indtil næste morgen. Nu er det jo ikke fordi der er alverden at give sig til her i Kangerlussuaq. Håbet om en tur ud til indlandsisen – som er en af mine drømme jeg mangler at få indfriet heroppe – eller en lille helikoptertur blev desværre skudt i sænk, da der ikke var nok tilslutning. Så der blev virkelig trillet tommelfinger 🙄





Midt i min venten var jeg et smut i det lille supermarked der ligger lige overfor lufthavnen. Her var det tydligt, at det ikke bliver denne sommer jeg kommer til at spise masser af vandmelon, eller agurker for den sags skyld. Igen et billede på, at det kan være pænt dyrt at handle ind heroppe i Grønland.



Som jeg tidligere har skrevet, i mine indlæg omkring Grønland, så er vejret og naturen bare noget helt specielt heroppe og man oplever virkelig den måde det kan skifte på i løbet af få sekunder. Men må nok sige, at det mest spektakulære fænomen jeg har set, var de helt igennem fortryllende sky formationer (også kaldt linseskyer) der lå som magiske figurer ind over Nuuk.



Min første tur på Store Malene i juni blev ikke den eneste, nej det blev til yderligere to ture, hvor vejret virkelig viste sig fra sin smukkeste side – begge gange. Det var vildt at opleve, hvor forskelligt oplevelsen af turen både op og ned var på begge ture i juli. Klart nok der stor var forskel fra min første tur i juni, hvor der stadig var en del sne, men i juli var al sne næsten væk. Kunne forstå på de lokale, vi mødte på turen, at det var helt ekstremt så meget sne der alligevel var smeltet her oppe i år i forhold til andre år.















På min anden tur var jeg og en af de andre, Charlotte, udpeget til guide, da vi begge havde været deroppe. Men egentligt meget lige til, man skal ”bare” følge de orange afmærkninger, som i modsætning til mange andre ruter her i fjællet er rimelig godt afmærkeret.


















Det begyndte allerede sidste år, bygningen af en trægangbro med start i Kolonihavnene og rundt langs fjorden, og her over sommer stod første del færdig. Personligt syntes, at jeg det er en super fin og god ide. Det er med til at gøre området og naturen mere tilgængeligt for turisterne og alle os andre der befinder os heroppe. Det blev også til en fast bestanddel af min løberute samt mine mange gåture med kameraet.










Anden etappe er som sagt ikke færdig endnu, men de var så småt begyndt på den i sommer. Den kommer til at fortsætte, hvor første etappe slutter ved toppen af Kolonihavnen, og så ud til det der så charmerende kaldes “Chokolade Fabrikken”…ja dumping om man så må sige…💩



Sommer i Nuuk er også lig med krydstogtskibe. Ja, turisme er en stor del af, hvad Grønland må slå sig på. Ved ikke hvor mange skibe der lagde til over sommeren, men kunne da følge med i den lokale avis, og der ankom da flere hver eneste uge. I gadebilledet var det meget tydeligt, at et skib nu var lagt til kaj – det var bl.a. ikke hverdags syn at se en gruppe af cyklister i Kolonihavnen 😉



Selv om Nuuk ikke er super stor, og man hurtigt føler man har set hvad der er at se, så er der alligevel altid et eller andet sted man ikke har været eller udforsket. Her er det fantastisk med alle de gåture man tager, enten alene eller sammen med hvem der nu end har fri samtidig med en. Selv om vejret ikke altid er i top, så er det jo Grønland vi er på, så det er bare at trække i det rigtige tøj og ud over stepperne. Tak til Grethe, som hev mig med på en tur rundt i nogle af afkrogene i Nuuk en bidende kold dag midt i juli.

















Lidt en tradition, at man tager ud at spiser når der er en der rejser hjem.
Men som skrevet længere oppe, blev det til en tredje tur op på Store Malene. Nu må jeg så også sige, at jeg har været der nok for i år, men der er nu stadig lige smuk når man kommer op på toppen. Jeg havde dog en drøm om at se solnedgangen her oppe fra, men må nok også erkende det vil være lidt for risikabelt. For de dage, hvor man tænkte det kunne have været oplagt, lukkede tågen fuldstændig til omkring fjællet når vi nåede hen på den tid af dagen. Det blev dog den tur, hvor vi tog senest afsted og fik da en smugkig af solnedgangen på vej ned.














Der er en lokal grønlænder som minimum en gang om dagen løber, og ja jeg skrev løber op og ned ad Store Malene! Det er crazy, men tager virkelig hatten af for ham – og nej det er ikke en ung 20-årig, men en ældre herre. Så endnu engang, stor respekt til ham! Anders og jeg er dog enige om at vi bliver nødt til at have en tur derop en gang, hor vi vil se hvor hurtigt vi kan komme op og ned… ja vi er en smule konkurrencemennesker. Anders og jeg skal, da også lige hver gang løbe om kap det sidste stykke ned for at se hvem der kommer først – jeg er stadig ubesejret 💪🏻😃




Om sommeren er man rigtig aktiv heroppe, der er næsten ikke en dag man ikke er ude at gå, enten bare en hyggetur i byen – for mit vedkommende ned til Kolonihavnen. Eller på opdagelse i de små afkroge Nuuk byder på.

























En tur fra Kolonihavnen og op i Myggedalen og omegn blev det selvfølgelig også til.



















Turen rundt om Lille Malene er en rigtig hyggelig og smuk tur – især nu alt det grønne strålede og blomsterne smykker landskabet. Det er en tur man uden problemer, her om sommeren, sagtens kan bevæge sig ud på alene. Der er ikke en masse fysiske udfordringer, som ved Store Malene, som jeg på ingen måde vil anbefale nogen at gøre alene. Hvert år er der nogen der enten kommer til skade eller bliver fanget og må hentes ned af redningsfolk. I værste fald er der også nogen der bliver slået ihjel, enten ved fald eller om vinteren frosset ihjel. Men tager man sine forholdsregler og bruger sin sunde fornuft, så er det nu meget sikkert at gå derop.
Vi startede fra “cirkusøen” og endte ved fængslet. Herfra begyndte vi at spejde efter en taxi, for igen ændrede vejret sig pludselig og en voldsom vind tog til. Men vi fik kæmpet os over til lufthavnen og derfra kunne vi nyde bussen hjem 😉



























Vi fik dog holdt en ny afskedsmiddag for Hanne dagen efter med pizza, og det som vi andre normalt kalder flødeboller, men som David, fra Sverige, kunne lære os, at de kalder skummunk 😂 Tror aldrig vi har grinet så meget, især da hans kæreste (som også er svensk) kunne berette, at det udtryk kende hun ikke 😂😂😂
Mit ophold denne gang var på fire uger, og denne gang var jeg indlogeret i det vi kalder Sana-tårnene (boede også i en af de lejligheder i september 2018). Denne gang en lejlighed vi kunne bo to i jeg var dog så privilegeret, at jeg boede der helt alene i de fire uger jeg var der. Det betød også, at jeg havde lidt ekstra plads og udnyttede det til et par aftener at have et par kollegaer på besøg. Og når man er der i så lang tid, har man, eller det har jeg i hvert fald, behov for at gøre det en smule hjemligt.















Dronning Ingrids Hospital – som også kaldes Sana – ligger ned til det vi danskere har døbt Sana-bugten. Herfra er en skøn lille gåtur ud til det jeg tidligere har nævnt der går under “Chokolade Fabrikken”, men hvis man ser/tænker bort fra det, er naturen nu meget skøn.





Det ”Gamle Bræt” er under genopbygning i nyere faciliteter, men det er lidt en anden måde de bygger på her end, hvad jeg er vandt til at se. Og på det ”Nye Bræt” kunne man se masser af rensdyrkød, da sæsonen lige er gået i gang her i starten af august. Men det var ikke kun rensdyrkød, der lå på brættet, så at sige. Hvad der lige ved mit første øjekast lignede et par sorte handsker… eller luffer, viste sig at være 100% ægte luffer 😂



Som skrevet blev det til mange gåture rundt i Nuuk, og her er lidt fra Nuuk centrum.
























Et sted mange af os danskere der arbejder her oppe lige skal forbi og købe en souvenir med hjem, under vores ophold er; “Værkstedet”. Her sidder Grønlændere, der ikke kan få et arbejde, og laver alverdens figurer i enten fedtsten, rensdyr gevir, halvtænder osv. Det er en form for socialt arbejdsværksted, hvor de tjener lidt penge på at sælge de figurer og smykker, de sidder og laver.
Har mødt så mange forskellige og skønne mennesker her i Grønland, både af de faste der er her, men også af mine fæller som vikar. Føler det er et kæmpe privilegie, at jeg har og får muligheden for at komme op at opleve Grønland i forbindelse med mit arbejde. Det er meget bevist, at jeg ikke skriver direkte om mit arbejde, men det er på mange måder noget helt andet end det jeg står med i Norge eller Danmark for den sags skyld.
Men her er lidt beviser på jeg rent faktisk også arbejder når jeg er heroppe. Og når vi ikke har så meget at lave går vi i gang med at rydde op og smide ud – hvilket jo lige sætter Frk. Dybdahl i hendes rette element 😁 Andre gange dokumenterer en kollega lige, hvad man ikke gør for ens patienter, ved at rende rundt og se tåbelig ud med solbriller på indenfor. Eller nu skal jeg jo huske, at selveste modedronningen Anna Wintour spadserer rundt med solbriller, ude såvel som inde! 😉


Jeg kan jo med sikkerhed nu afsløre, at dette var min sidste tur til Grønland i 2019 – og jeg nød hvert et minut! Tak til alle de skønne mennesker jeg indtil nu har mødt på min vej der oppe, og ikke mindst som har været med til at gøre det til en uforglemmelig oplevelse for mig. Hvad 2020 angår må vi vente at se hvad det bringer, men håber vi ses i Grønland 🤞🏻



Takuss!