Sommer i Nuuk – Del 3 ☀️⛰

Sommer i Nuuk – Del 3 ☀️⛰

16. juli til 12. august 2019

Min tredje og sidste tur denne sommer bød på ekstra tid i Kangerlussuaq, da mit fly til Nuuk blev forsinket, og i sidste ende endte med at blive aflyst indtil næste morgen. Nu er det jo ikke fordi der er alverden at give sig til her i Kangerlussuaq. Håbet om en tur ud til indlandsisen – som er en af mine drømme jeg mangler at få indfriet heroppe – eller en lille helikoptertur blev desværre skudt i sænk, da der ikke var nok tilslutning. Så der blev virkelig trillet tommelfinger 🙄

I’m back 😁

Midt i min venten var jeg et smut i det lille supermarked der ligger lige overfor lufthavnen. Her var det tydligt, at det ikke bliver denne sommer jeg kommer til at spise masser af vandmelon, eller agurker for den sags skyld. Igen et billede på, at det kan være pænt dyrt at handle ind heroppe i Grønland. 

Som jeg tidligere har skrevet, i mine indlæg omkring Grønland, så er vejret og naturen bare noget helt specielt heroppe og man oplever virkelig den måde det kan skifte på i løbet af få sekunder. Men må nok sige, at det mest spektakulære fænomen jeg har set, var de helt igennem fortryllende sky formationer (også kaldt linseskyer) der lå som magiske figurer ind over Nuuk. 

Min første tur på Store Malene i juni blev ikke den eneste, nej det blev til yderligere to ture, hvor vejret virkelig viste sig fra sin smukkeste side – begge gange. Det var vildt at opleve, hvor forskelligt oplevelsen af turen både op og ned var på begge ture i juli. Klart nok der stor var forskel fra min første tur i juni, hvor der stadig var en del sne, men i juli var al sne næsten væk. Kunne forstå på de lokale, vi mødte på turen, at det var helt ekstremt så meget sne der alligevel var smeltet her oppe i år i forhold til andre år. 

På min anden tur var jeg og en af de andre, Charlotte, udpeget til guide, da vi begge havde været deroppe. Men egentligt meget lige til, man skal ”bare” følge de orange afmærkninger, som i modsætning til mange andre ruter her i fjællet er rimelig godt afmærkeret. 

Det begyndte allerede sidste år, bygningen af en trægangbro med start i Kolonihavnene og rundt langs fjorden, og her over sommer stod første del færdig. Personligt syntes, at jeg det er en super fin og god ide. Det er med til at gøre området og naturen mere tilgængeligt for turisterne og alle os andre der befinder os heroppe. Det blev også til en fast bestanddel af min løberute samt mine mange gåture med kameraet. 

😬😬😬

Anden etappe er som sagt ikke færdig endnu, men de var så småt begyndt på den i sommer. Den kommer til at fortsætte, hvor første etappe slutter ved toppen af Kolonihavnen, og så ud til det der så charmerende kaldes “Chokolade Fabrikken”…ja dumping om man så må sige…💩

“Chokolade Fabrikken”

Sommer i Nuuk er også lig med krydstogtskibe. Ja, turisme er en stor del af, hvad Grønland må slå sig på. Ved ikke hvor mange skibe der lagde til over sommeren, men kunne da følge med i den lokale avis, og der ankom da flere hver eneste uge. I gadebilledet var det meget tydeligt, at et skib nu var lagt til kaj – det var bl.a. ikke hverdags syn at se en gruppe af cyklister i Kolonihavnen 😉

Krydstogtskib fanget på kamera fra Sanabugten” på vej ind til havn.
Turister på tur.

Selv om Nuuk ikke er super stor, og man hurtigt føler man har set hvad der er at se, så er der alligevel altid et eller andet sted man ikke har været eller udforsket. Her er det fantastisk med alle de gåture man tager, enten alene eller sammen med hvem der nu end har fri samtidig med en. Selv om vejret ikke altid er i top, så er det jo Grønland vi er på, så det er bare at trække i det rigtige tøj og ud over stepperne. Tak til Grethe, som hev mig med på en tur rundt i nogle af afkrogene i Nuuk en bidende kold dag midt i juli. 

Alternativ, men sikkert en effektiv, grill
Rasterne af en sæl…
Måske min, og Grethes primitive humor, men vi morede os meget over “Kutter-Kaj” skiltet…😄
Jagtsæsonen er gået ind 🦌
Fælles billede, efter vores afskeds middag for Grethe.
Lidt en tradition, at man tager ud at spiser når der er en der rejser hjem.

Men som skrevet længere oppe, blev det til en tredje tur op på Store Malene. Nu må jeg så også sige, at jeg har været der nok for i år, men der er nu stadig lige smuk når man kommer op på toppen. Jeg havde dog en drøm om at se solnedgangen her oppe fra, men må nok også erkende det vil være lidt for risikabelt. For de dage, hvor man tænkte det kunne have været oplagt, lukkede tågen fuldstændig til omkring fjællet når vi nåede hen på den tid af dagen. Det blev dog den tur, hvor vi tog senest afsted og fik da en smugkig af solnedgangen på vej ned.

Der bages forsyninger til vores tur til Store Malene.
Hmm..4100m…der er vist én der har føjet et 0 for meget til.
Madpakke pause.

Der er en lokal grønlænder som minimum en gang om dagen løber, og ja jeg skrev løber op og ned ad Store Malene! Det er crazy, men tager virkelig hatten af for ham – og nej det er ikke en ung 20-årig, men en ældre herre. Så endnu engang, stor respekt til ham! Anders og jeg er dog enige om at vi bliver nødt til at have en tur derop en gang, hor vi vil se hvor hurtigt vi kan komme op og ned… ja vi er en smule konkurrencemennesker. Anders og jeg skal, da også lige hver gang løbe om kap det sidste stykke ned for at se hvem der kommer først – jeg er stadig ubesejret 💪🏻😃

Bliver aldrig træt af denne udsigt.
Tre nurser skåler på en veloverstået tur på Store Malene…sutteflasker og medicinglas kan bruges til meget 😂😂😂

Om sommeren er man rigtig aktiv heroppe, der er næsten ikke en dag man ikke er ude at gå, enten bare en hyggetur i byen – for mit vedkommende ned til Kolonihavnen. Eller på opdagelse i de små afkroge Nuuk byder på.

Nuuk er prydet med Lupiner om sommeren…sender igen minderne tilbage til New Zealand…men Nuuk kan nu ikke levere de samme Lupin-marker som New Zealand 😉
Ynglings cafeen, som alltid er noget af det første jeg lige skal forbi når jeg er kommet til Nuuk.
Her er der brugt meget tid på at spotte efter hvaler, men undertegnet har ikke haft heldet med sig.
Fik lov at tage billede af denne dame, som var igang med at rense et sælskind.
Så er man hængt til tørre 😄
På afstand kan man jo godt lige tænke om ham Hans Egede står og er midt i at tage en selfie 🤳🏻😂
Kolonihavnen set fra modsatte side.
Kvan – som er en plante man bruger til madlavning enten frisk eller tørre det om bruger det som krydderi…smager efter min mening ikke synder godt friskt.
Blokkene på det man kalder “Radiofjeldet”, der ligger lige ovenfor Kolonihavnen.
Sermitsiaq skimtes i horisonten omringet af dise.
…Ja som skrevet før, så er det ikke alt der er lige kønt.

En tur fra Kolonihavnen og op i Myggedalen og omegn blev det selvfølgelig også til.

Der skal vist masser af “love” til at fikse dette 😜
Det er ikke bil park de har her, men båd og snescooter park 😁
Niels Lynges hus – han var præst, digter og maler. Huset er bygget i 1950.

Turen rundt om Lille Malene er en rigtig hyggelig og smuk tur – især nu alt det grønne strålede og blomsterne smykker landskabet. Det er en tur man uden problemer, her om sommeren, sagtens kan bevæge sig ud på alene. Der er ikke en masse fysiske udfordringer, som ved Store Malene, som jeg på ingen måde vil anbefale nogen at gøre alene. Hvert år er der nogen der enten kommer til skade eller bliver fanget og må hentes ned af redningsfolk. I værste fald er der også nogen der bliver slået ihjel, enten ved fald eller om vinteren frosset ihjel. Men tager man sine forholdsregler og bruger sin sunde fornuft, så er det nu meget sikkert at gå derop.

Vi startede fra “cirkusøen” og endte ved fængslet. Herfra begyndte vi at spejde efter en taxi, for igen ændrede vejret sig pludselig og en voldsom vind tog til. Men vi fik kæmpet os over til lufthavnen og derfra kunne vi nyde bussen hjem 😉

Hanne og jeg, klar til en hyggetur rundt Lille Malene, sammen med to af Hanne’s kollegas familiemedlemmer, der var på besøg i Nuuk/Grønland.
Nuuk nye fængsel.
Vores afskeds middag for Hanne, som desværre måtte springe fra, da hun blev kaldt på vagt, men vi andre nød en skøn middag på Hans Egede restaurant; Sarfalik.
Vi fik dog holdt en ny afskedsmiddag for Hanne dagen efter med pizza, og det som vi andre normalt kalder flødeboller, men som David, fra Sverige, kunne lære os, at de kalder skummunk 😂 Tror aldrig vi har grinet så meget, især da hans kæreste (som også er svensk) kunne berette, at det udtryk kende hun ikke 😂😂😂

Mit ophold denne gang var på fire uger, og denne gang var jeg indlogeret i det vi kalder Sana-tårnene (boede også i en af de lejligheder i september 2018). Denne gang en lejlighed vi kunne bo to i jeg var dog så privilegeret, at jeg boede der helt alene i de fire uger jeg var der. Det betød også, at jeg havde lidt ekstra plads og udnyttede det til et par aftener at have et par kollegaer på besøg. Og når man er der i så lang tid, har man, eller det har jeg i hvert fald, behov for at gøre det en smule hjemligt. 

Udsigten til den ene side fra altanen i den lejlighed jeg boede.
Udsigten til den anden side…og her fanget danskerflyet der letter fra Kangerlussuaq, så kunne passende vinke til en kollega der var på vej hjem til dk 😂
Genbrug er fantastisk…dette sæt arvede jeg efter nogen havde smidt det til genbrug ned i vores fællesskur 👍🏻
Åbenbart hverdags syn man kan møde, når man kommer ned og ud af sin lejlighed i jagtsæsonen 😂
Så handles der fisk til aftenens gæster – aka Tina og Charlotte.
Aftensmad in the making.
Aperol skulle der også til
Endnu en omgang middags-hygge.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Lille købmand – også kendt som “Tanken” – der ligger skråt overfor, Sana-tårnene, hvor jeg boede. Der kan købes stort set alt 😁

Dronning Ingrids Hospital – som også kaldes Sana – ligger ned til det vi danskere har døbt Sana-bugten. Herfra er en skøn lille gåtur ud til det jeg tidligere har nævnt der går under “Chokolade Fabrikken”, men hvis man ser/tænker bort fra det, er naturen nu meget skøn.

Sana

Det ”Gamle Bræt” er under genopbygning i nyere faciliteter, men det er lidt en anden måde de bygger på her end, hvad jeg er vandt til at se. Og på det ”Nye Bræt” kunne man se masser af rensdyrkød, da sæsonen lige er gået i gang her i starten af august. Men det var ikke kun rensdyrkød, der lå på brættet, så at sige. Hvad der lige ved mit første øjekast lignede et par sorte handsker… eller luffer, viste sig at være 100% ægte luffer 😂

Bag brædderne genner sig containere, som er skallen af byggerriet.

Som skrevet blev det til mange gåture rundt i Nuuk, og her er lidt fra Nuuk centrum.

Blok 1, som der er ved at blive gjort klart til nu skal rives ned.
Det er ikke uden grund, at Nuuk også betegnes som “Colorful Nuuk” – der er, ud over stortest alle huse der har en farve, rigtig mange steder der er prydet med grafitti eller vægmalerier. Hvilket pynter på det eller noget grå landskab når solen ikke skinner eller sneen ikke lyser det hele op.
Ude foran Brugsen, eller rettere Brugeni er det altid muligt at lave en lille handel med en grønlænder. Her sælges alt fra fisk, sortebær, kvan, div. souvenirs til genbrugsting. Og til min store overraskelse en dag også Royal Copenhagen 😱
En del af det jeg vil betegne som Nuuk’s gågade.
Kulturhuset.
Nuuk center i baggrunden.
Qulaani er en restaurant, hvor vi spiste på nationaldagen. Maximut er et værtshus, og der må jeg også tilstå jeg har siddet udenfor og nydt en øl i solen ☀️🍻
Ole’s varehus er en genbrugsbutik er et genialt sted, hvis der lige er noget man står og mangler – her finder man alt fra tøj, bøger, service osv.
Mutten er et famøst værtshus, hvor man stort set på alle tider af døgnet kan finde det jeg vil betegne som en der er grønlænder-stiv. Det hedder sig at man som dansk pige ikke skal bevæge sig derind, da man ikke just vil blive tage imod med særlig stor venlighed at de grønlandske piger/kvinder…så det har jeg fortsat til gode at opleve…meeeen tror godt jeg kan være den oplevelse foruden.
Hovedgaden ned gennem Nuuk centrum, med Hotel Hans Egede på højre side.
Hans Egede kirke
Der er aktuelt kun et hotel I Nuuk og det er Hotel Hans Egede – men her er de ved at opføre et nyt lavpris hotel som skal hedde HHE-express. Kan fortælle så meget at ting tager tid her oppe – første gang jeg kom herop i juni 2018 var de igang med at rage den bygning ned der stod der hvor hotellet nu skyder op, og ja som I kan se er hotellet ikke helt færdigt i nu primo august 2019.
Fitnes Center i Nuuk
En lidt sølle og faldefærdig barak, der nok højest sandsynligt skal rages ned på et tidspunkt…hvis den ikke vælter inden da i en storm…

Et sted mange af os danskere der arbejder her oppe lige skal forbi og købe en souvenir med hjem, under vores ophold er; “Værkstedet”. Her sidder Grønlændere, der ikke kan få et arbejde, og laver alverdens figurer i enten fedtsten, rensdyr gevir, halvtænder osv. Det er en form for socialt arbejdsværksted, hvor de tjener lidt penge på at sælge de figurer og smykker, de sidder og laver.

Har mødt så mange forskellige og skønne mennesker her i Grønland, både af de faste der er her, men også af mine fæller som vikar. Føler det er et kæmpe privilegie, at jeg har og får muligheden for at komme op at opleve Grønland i forbindelse med mit arbejde. Det er meget bevist, at jeg ikke skriver direkte om mit arbejde, men det er på mange måder noget helt andet end det jeg står med i Norge eller Danmark for den sags skyld. 

Men her er lidt beviser på jeg rent faktisk også arbejder når jeg er heroppe. Og når vi ikke har så meget at lave går vi i gang med at rydde op og smide ud – hvilket jo lige sætter Frk. Dybdahl i hendes rette element 😁 Andre gange dokumenterer en kollega lige, hvad man ikke gør for ens patienter, ved at rende rundt og se tåbelig ud med solbriller på indenfor. Eller nu skal jeg jo huske, at selveste modedronningen Anna Wintour spadserer rundt med solbriller, ude såvel som inde! 😉

Jeg kan jo med sikkerhed nu afsløre, at dette var min sidste tur til Grønland i 2019 – og jeg nød hvert et minut! Tak til alle de skønne mennesker jeg indtil nu har mødt på min vej der oppe, og ikke mindst som har været med til at gøre det til en uforglemmelig oplevelse for mig. Hvad 2020 angår må vi vente at se hvad det bringer, men håber vi ses i Grønland 🤞🏻

En noget grå og diset dag, at forlade Nuuk i…og lidt bekymret om vi kunne komme afsted til tiden, man ved jo aldrig med det vejr heroppe.
Men tågen lettede og vi kom afsted til tiden 😊
Kangerlussuaq lufthavn – så langt så godt.

Takuss! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *