Glædeligt gensyn 🇬🇱

Glædeligt gensyn 🇬🇱

Min anden tur til Grønland bød på glædeligt gensyn, både landet og ikke mindst nogle skønne mennesker, jeg havde lært at kende på min første tur derop 😊

Dejlig velkomst, hvor der gøres klar til velkomst GT 🍸

Endnu engang stod de tre uger i Nuuk selvfølgelig på arbejde, men der blev bestemt også tid til nydelse og oplevelser. Bl.a. et par nydelser for ganen, hvor vi en aften tog på restaurant Takuss, som promoverede sig som ”Grønlands svar på Jamie Oliver”… hvor meget hold der var i det skal jeg lade være usagt. Men det var en oplevelse, både for øjer og ganen.  Fik endnu engang smagt lidt af Grønlands specialiteter. Under mit første ophold, havde jeg selvfølgelig smagt rensdyr og snekrabbe, hvilket også blev gentaget denne gang. Nu kunne listen udvides med Grønlandsk lam, moskus, hvalbøf, tørret fisk og selvfølgelig generelt masser af fisk. Sæl og mattak (hvalspæk) var dog stadig noget jeg havde til gode. De to sidst nævnte er dog ikke just det, der står højest på listen over specialiteter jeg ønsker at udforske. Men smages det skal det da på et tidspunkt. 

Vi sluttede af med grønlandsk kaffe på Sarfilik, som er en restaurant på Hans Egede Hotel. Kan virkelig varmt anbefales, hvor tjeneren fortæller den lille historie omkring den grønlandske kaffe, hvor man på billedet her ser nordlyset…selvfølgelig 😉

Sejltur og Grønland er næsten lig med hinanden, og denne gang var ikke nogen undtagelse. En tur ind til Kapisillit, hvor vi blev sat af og havde ca. 45 minutters vandring gennem den grønlandske natur, til vi stod ved isfjorden. Kort efter vi lagde fra land ved kolonihavnen i Nuuk spottede vi en flok sæler – det var stort. Men man skal være hurtige med kameraet, da de fluks dykker ned når der kommer en båd…de ved godt de er et eftertragtet bytte for fangerne heroppe.

Lene, som jeg havde mødt under mit første besøg og som stadig var her, da jeg kom igen, havde besøg af hendes datter Anne-Sofie, som ses på billedet her sammen med mig.
Hvis man ser rigtig godt efter og evt. forstørrer billedet, kan man se, at der ligger en sæl og soler sig på den lille isskos til venstre.
Kapisillit by I sigte, som vi gjorde stop ved efter vores tur over til isfjorden.

Vandreturen var noget af en våd fornøjelse for fusserne, da det meste af terrænet var en stor sump og småsøer/åer. Så der blev sprunget fra græs top til græstop, og nogle gange var man ikke så heldig at ramme. Vi så masser af spor fra rensdyr, men desværre ingen rensdyr. Jagten sæsonen er gået ind, så måske de var ”flygtet” langt væk fra, hvor vi var. 

Sejlturen ud til Kapisillit bød også på en kort visit i selve Kapisillit bygd, hvor der rent faktisk ligger en lille købmand, skole, posthus samt kirke, til de knap 60-70 indbyggere. 

Da man i Grønland ikke kan køre mellem byerne, er sejlbåde næsten hver mands eje, for det er den eneste måde, man fx kan komme frem og tilbage mellem Nuuk og Kapisillit… med mindre man selvfølgelig vil vandre. Det bliver dog lidt omstændigt, når der er ca. 75km – vel at mærke med båd, som er kortere end til fods. Men når det gælder de lange afstande mellem byerne, her i Grønland, hedder det derud over fly og helikopter, alt efter, hvor man skal hen. 

Kapisillit skole.

Sejlturen sluttede af med, at vi blev sejlet ind til Qooqqut, hvor der i sommerperioden ligger en restaurant; Qooqqut Nuan. Det er muligt at medbring sin egen friskfanget fisk og få dem tilberedt, hvis man har været på fisketur (sejltur man booker, hvor fiskning er en del af turen). Vi nøjedes med at få de fisk restauranten selv havde fanget. Stort set alle retter er thai inspireret. Hvis man kommer til Nuuk, vil jeg klart anbefale at tage en smut ind til Qooqqut Nuan. Om du er til selv at fange dine fiske, eller bare komme og nyde maden er helt op til dig. Men der er utrolig smukt…husk dog myggenet, da vi blev mødt af en mur af myg. Så det meste af vejen (få hundrede meter) op til restauranten gik med at vifte myg væk.

Man kan til og med se når de står og tilbedreder ens fisk.
…med tiden bliver det vel kun skelettet der hænger der 🙈

Søndag er dagen, hvor den står på vinterbadning i Kolonihavnen. Nu er jeg på ingen måder vinterbader, og der er ingen der får mig i havet om vinteren der hjemme. Meeeeen nu er man jo i Grønland, og hvor fedt vil det ikke være at kunne sige, at man har vinter badet der 🙈😂

Så efter lidt overtalelse fra Lene (som selvfølgelig ikke ville i vandet igen efter hun havde prøvet det! 😂), Charlotte (endnu et skønt bekendskab) og Lene’s datter Anne-Sofie lod jeg mig overtale. Hold nu op det var en vanvittig “fornøjelse”. Det, der for mig, ja egentlig også de andre, var det værste, var den ulidelige smerte i fødderne af at komme ud i det kolde vand! Resten af kroppen glemte man ligesom alt om, og efter to ture, hvor vi var ude og nede med dyp til skulderne havde vi alle fået nok 😉 Vil dog sige, at jeg på ingen måde var afskrækket for at prøve det igen…vil nok bare til en anden gang foretrække at have noget på fødderne…

Takker Lene for dokumentationen 😂
Vi gjorde det 💪🏻

Søndag var der også barnedåb i Domkirken, og vi fik lov at knipse et par billeder af disse fine damer i deres flotte nationaldragter. Et smut forbi “Brættet” blev det også til inden vi, med stor velbehag, og stadig kolde fusser, indtag brunch på cafe Tuaq i Katuaq, som er Nuuk’s kultur center. Hver lørdag og søndag er der stor brunch buffet, og et kæmpe tilløbsstykke.

Det jeg beundrer ved Grønland og grønlænderne er deres udnyttelse af naturen. Fangerne lader ikke noget gå til spilde af det de fanger – ALT bliver brugt til et eller andet. Så selv om det for nogen nok vil være stødende, at se dyr ligge på denne måde, er det den måde grønlænderne alle dage har levet der liv på. De (fangerne) er på mange måder i ét med naturen, og udnytter alle de gaver den har givet os. At der er andre måder de kunne beskytte og passe bedre på denne smukke natur det er en anden sag.

Det var bestemt en tur der denne gang bød på rigtig meget godt til ganen. Hvor en frokost på Hans Egede restaurant, Sarfalik varmt kan anbefales og bestemt skal gentages. Deres grønlandske frokosttallerken var virklige lækker. Selv om det var frokost kan man jo altid godt slutte af med en grønlandsk kaffe til dessert 😉

Solnedgang over Kolonihavnen.

Nuuk består af selv Nuuk, og som i alle hovedstader er der udvidelse af byen, med bydele som Qernertunnguit, Quassussuup Tungaa, Nuussuaq og Qinngorput. Nuuk er dog ikke større end en mellemstor by i Danmark. Indbyggertallet er ca. 17.000, hvilket er nogle tusind under de nordjyske byer som Frederikshavn og Hjørring, som er noget af det der kommer tættest på i sammenligning, når det gælder indbyggertal. 

Qinngorput er den bydel der ligger længst væk fra centrum, og dermed det længst du kan komme af en vej i den ene retning. Der hvor vejen ender kaldes også ”verdens ende”. Vist noget vi danskere har opkaldt det, for det er ikke alle grønlændere kender denne betegnelse 😉 De godt 6-7km der er derud blev selvfølgelig tilbagelagt, og udsigten var bestemt ikke at kimse af.

“Verdens ende”
Stor Malene lige foran.
Bygningen med det bølgede tag er Nuuk svømmehal, har stadig til gode at plaske rundt der og nyde den fantastiske udsigt der skulle være derfra.
Mange måder at sikre et busstop for ikke at vælte i stormen…
Udsigt ned over Qinngorput og Nuuk lidt længere ude.

Herfra blev det også til en tur rundt om ”Cirkussøen”. Igen, et navn som vi danskere har fundet på 🙈 Her har man Store Malene på den ene side og Lille Malene på den anden. En hyggelig lille tur i smukke omgivelser, og hvor man alligevel kommer op og kan se ud over Qinngorput og lidt af Nuuk. 

Vi (Anja, som var endnu en kollega fra sygehuset – “Sana”) sluttede vores tur af med at nyde udsigten fra Inuk Hostel, hvor der er en lille cafe. Her har man den mest eminente udsigt til Sermitsiaq.

Kangerlussuaq er ikke just verdens mest interessante sted at fordrive tiden, mens man venter på at flyve hjem.

Jeg troede julemandens postkasse stod i Uummannaq 🤔, men den her har vist heller ikke helt de rigtig mål 📏📮

Inden jeg igen tog retur til Danmark, var min tredje tur til Grønland planlagt, og jeg kunne nu se frem til at opleve lidt af den grønlandske vinter i december måned. Nordlys som allerede så småt var ved at vise sig på himmelen – men ingen held med at fange det på kamera – så jeg virkelig frem til at skulle opleve i fuld udfoldelse. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *