Sommer i Nuuk – Del 2 🇬🇱☀️🍹
3. til 24. juni 2019
Efter et kort visit hjemme i Danmark, var jeg atter på vej til Grønland. En ting man hurtigt lærer når man har være i Grønland et par gange, ja egentlig bare en enkelt gang er, at man har forsyninger med enten i baggagen eller får fyldt håndbaggagen i lufthavnen. Nu var det jo ved at være sommer, så der skulle selvfølgelig købes Aperol med, men en tradition det også er ved at være blevet til, er at spæde til i slikskabet på afdelingen. Som jeg tidligere har nævnt, så er mange ting dyre oppe i Grønland, og det gælder også slik – hvilket jo egentlig er godt nok – men lidt skal der være plads til 😋
Har vist aldrig det vist, hvor det primært er jeg har boet når jeg har været her oppe i Grønland – i hvert fald ikke udefra. Men det ligge centralt i byen og lige ud til det jeg vil betegne som Nuuks gågade 😉 Det er super praktisk og det tager kun 10 minutter at gå ned på Sana. Desuden ligger det man kalder “Det nye bræt” nærmest skråt overfor. Det er her man kan købe kød og fisk af de lokale til meget fordelagtige priser! Og så er det bare sjovt at gå en tur igennem, og se hvad dagens fangst har været.
Det var tydeligt at temperaturen var begyndt at komme i vejret, der var blevet meget mere grønt end bare de for to uger tidligere, hvor jeg rejste hjem. Ja vejret var endda til, at man kunne sidde på altanen og nyde en Aperol Spritz 🍹
I Nuuk ligger der blokkene, som mange sikkert har hørt om. De blev oprindelig bygget tilbage i 1960’erne med det formål at huse grønlændere fra bygderne i den henseende, at mordanisere/tilpasse Nuuk og grønlænderne i forhold til infrastruktur. I dag står noget af det tomt, men selv det man tror står tomt er beboet… Det ser ærligtalt faldefærdigt ud udefra, men noget af det skulle efter sigende være ok indvendigt. Det har jeg dog ikke set med egne øjne, og da vi en dag var et par stykker der gik på opdagelse i blokkene, kunne vi da heller ikke ligefrem påstå, at det i opgangene så synderlig rart ud.
Sommer i Grønland er lig med sejlture, og da jeg endnu ikke havde været så heldig at se hvaler heroppe – og det netop var højsæson herfor, blev det til en hvalsafari tur. Det var en halvkold fornøjelse, og den ene pukkelhval vi fik spotte, var meget langt fra båden. Men der er nu intet som at komme ud på vandet og i disse omgivelser så er det svært ikke at syntes det var en skøn tur… trods kulden.
Selv om det måske ikke ligefrem fremgår af disse indlæg, så arbejde vi fortsat rigtig meget i de tre uger jeg var heroppe. Men må bare sige, at der er et socialt sammenhold og entusiasme blandt vikarne der bare gør, at vi giver den max gas på opleveren når vi har fri. Som bl.a. at tage på en lille viking tur efter en nattevagt, endnu en ting jeg stadig manglede var turen rundt om Lille Malene.
Takket være den kære Anders, som er en af mine kollegaer i Nuuk, bød juni måned også på min første tur op på Store Malene, eller Ukkusissat, som det rigtigt hedder. En af mine målsætninger over sommeren. Det er ikke det højeste bjerg (ca. 770m) jeg har besteget, men det er helt klart en fysisk udfordring, da det vitterligt er kravlen og klatren, for at komme til tops… og egentlig også for at komme ned igen. Der var fortsat en del sne, hvilket gjorde det lidt glat nogle steder på klipperne, men hold nu op en oplevelse. Og ikke mindst udsigt ud over Nuuk.
Selv om det ikke just var det mest fabelagtige vejr, var det virkelig en fantastisk tur. Pernille og jeg, som Anders havde med på slæb, var helt høje, da vi nåede toppen og jublede som to små børn.
Det var bestemt også legebarnet der blev funder frem, da vi skulle ned. Her kunne vi nemlig enten kure på vores popo eller nærmest snowboarde ned.
Som sagt i første del af ”Sommer i Nuuk”, så var kameraet på overarbejde, og et af de steder jeg virkelig godt kan lide at tage billeder, er i Kolonihavnen. Kolonihavene er også et godt sted at sidde og potte efter hvaler, men det held har jeg endnu ikke haft med mig. Grundet vejret, fra vinter til sommer, flød fjorden med isskosser, som jeg ikke havde set på samme måde året forinden. Kolonihavnen blev et helt islandskab at studere. Mens man stod der og knipsede løs, og var helt opslugt heraf, kom tågen pludselig snigende ind over det hele i løbet af få minutter, og nærmest lige så hurtigt var den væk igen. Den måde vejret kan ændre sig heroppe i et splitsekund er virkelig fascinerende… og egentlig også lidt skræmmende.
Nu har jeg jo prøvet det før, sidste sommer jeg var i Nuuk, men det lykkedes igen nogen at få lokket mig til en omgang vinterbaden. Ja, der er ikke nogen der skal komme at sige, at jeg er en kylling! Og da slet ikke når der ligefrem ligger en isskos ud ei vandet, til virkelig at gøre det til vinterbadning… her om sommeren 😉 Så en meget tidlig morgen mødtes vi en flok ivrige nurser nedfor Sana (sygehuset) for at ”hoppe” i vandet. Havde egentlig ikke glemt, hvor ondt i fødderne kulden gjorde sidste gang, men så alligevel. Jaaaaamen, det var bare med at komme ud og ned under vandet og så op igen i en fart. Utroligt man udsætter sig selv for dette, men det er nu alligevel lidt sjovt og udfordrende. Det fede ved det er, at det hverken er koldt at stå og klæde sig af oppe på land, for slet ikke at tale om bagefter. Der er det jo nærmest som at træde op i tropisk vejr.
Men kan ikke undgå at kommentere og påpege, at det ikke var alle der var i eller under vandet, men de ved selv hvem de er 😉
Der blev gået rigtig mange ture, og kameraet var med på hver en tur… tænk nu hvis der var noget der virkelig var spændende eller godt at tage billeder af. Hvilket der ofte var, hvor I spørger mig, men det kan I nok også ligesom fornemme 📸😂
Nuuk er fyldt med diverse skilte, som kun giver mening heroppe – eller som vi er nogle der har lettere svært ved at udtale. Men også til stor underholdning for nogle af os 😂
Grønlands nationaldag er d. 21. juni. Her var vi selvfølgelig nogen der skulle arbejde, så det var lidt begrænset, hvad vi kunne deltage i eller opleve af arrangementer nede i byen, da det meste foregik i dagstiden. Vi var dog en flok der havde planlagt at tage ud at spise om aftenen, hvilket var rigtig hyggeligt… eller rettere vild sjovt, der blev i hvert fald grinet meget.
Det eneste der dog kom som en kæmpe overraskelse for os var, at alle barer og værtshuse lukkede til midnat – hvad skete der lige for det?!? Det er åbenbart sådan, at grønlænderne går ud dagen før, for at feste. Det var dog også vores fornemmelse, at man var bange for det skulle tage overhånd, hvis det også var muligt at feste på selve aftenen for nationaldagen. Men vi nåede da at have nogle festlige timer mens alt fortsat var åbent.
Det var også min sidste weekend inden det atter gik hjem til Danmark, denne gang for en lidt længere periode, som dog også inkluderede en tur til Stavanger.
2 thoughts on “Sommer i Nuuk – Del 2 🇬🇱☀️🍹”
Hej Helle
Flotte billeder! Jeg er ved at færdiggøre en guidebog til Nuuk-området og vil høre om jeg må benytte et af dine billeder af Sermitsiaq-vandfaldet i bogen – med reference til dig naturligvis.
Vh.
Anette
Hej Anette.
Mange tak skal du have
Selvfølgelig må du det, og ja jeg vil gerne, at jeg står som ophavskvinde til billedet
Vil du gerne jeg sender det til dig, eller kan du kopiere det herinde fra? I givet fald hvilket et af dem er det?
Fantastisk med en guide bog med Nuuk-området, Hvor kan man fremadrettet finde den henne?
Mvh Helle