Under 10 uger til afrejse

Under 10 uger til afrejse

Nu er der under 10 uger til jeg drager afsted på mit livs eventyr – og jeg GLÆDER mig!
De sidste ting er ved at blive hvervet, og alt hvad der skal huskes bliver skrevet ned, for der er mange ting at huske og holde styr på. Dette både i forhold til, hvad der skal pakkes med på rejsen, men også i forhold til at pakke en hel lejlighed ned…der går trods alt 9-10 måneder før jeg skal finde det frem igen.

Der er nu en lille måned til jeg overdrager min lejligheden til de nye ejere, men inden da holder jeg et lille “vi-ses” fest for familie og venner. Den sidste måned inden afrejse flytter jeg primært ned til min søster og hendes familie, men kommer også til at flytte lidt rundt hos Resten af familien og venner. Alle flybilletter er på plads, fraset hjemrejse billetten, og der arbejdes pt på at få fremskaffet et flypas (ø-hop billet) på Fransk Polynesien, da jeg har planer om, udover at være på Selskabsøerne, også at tage ud på Marquesesøerne og Tuamotuøerne 🙂 Må jo se så meget af paradis som muligt nu jeg er helt ude i det kæmpe ocean.

Overordnet på min rejse er den første til to overnatninger booket når jeg kommer frem til destinationerne, og andre steder som fx. Nationalparkerne i USA er der lavet lidt flere bookinger, samt et tempelophold i Japan, da det er højsæsonen jeg rammer. Ellers bliver overnatningerne primært booket som jeg kommer frem til, for at holde fleksibiliteten så åben som mulig.

Alle biler er lejet; Canada, USA, Australien og New Zealand.

Så der kommer flere og flere “tjek” ud for tingene!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *