Så er det ved at være tid, til at dele lidt af mine oplevelser fra USA. Har allerede været her en uge, men jeg starter fra starten af – i Seattle.

(Og til jer der har læst mine indlæg på pc og haft hovedet på skrå for at se mange af billederne, så skulle de alle gerne være vendt nu – tak Lars).

Med skyfri udsigt fra flyet, ankom jeg torsdag d. 6. Juni, med view ned over Seattle. Vejret var helt anderledes end, hvad jeg forbinder Seattle med. Ja jeg havde tjekket vejrudsigten, som sagde 22 grader og op, men for mig er vejret i Seattle lig med regn regn og atter regn. Nok mest fordi jeg forbinder det med div. film og serier som Sleeples in Seattle, Grey’s anatomy, Fifty shades of Grey, også selv om det er sommer.

En anden positiv ting var, at nu skulle jeg tilbage til at køre SUV, og her blev det til en lille opgradering af Jeep’en, og forhåbentlig denne gang en gps der er til at regne med 🙏🏻
Manden der viste mig hent til bilen, efter venten på den blev klar, spurgte godt nok lidt undrende om det kun var mig til den bil…så måtte fortælle ham, at jeg har en lille svaghed for biler, og derfor denne store klods til “bare mig” ☺️

Mine første tre nætter, tilbage i USA, er i selve Seattle, eller nærmere, Meridian, som kvarteret hedder. Det ligger lige op til Woodland park, og her ankom jeg til et rigtig hyggeligt hus, det var lige er som jeg forestiller mig husene i Seattle og San Fransisco, for den sags skyld.
Blev modtaget af Roland, som ejer huset, og mødte også en af de andre logerende – Kate. Der er ialt fire værelser der bliver lejet ud.
Efter at have fået alle mine ting ind, og et smut i supermarkedet var jeg klar til at indtage baghaven med et glas koldt hvidvin. Roland og Kate sluttede sig til, og vi have et par hyggelige timer med snak om alt fra film, serier, manuskript skrivning til politik. Det skal lige tilføjes at Roland er “story-teller” og oprindeligt fra L.A., og brugt hele hans liv på film, og filmmaking i den ene eller anden form, så derfor den megen snak om film 😊

Fredag havde min plan egentlig været at løbe en tur rund om Woodland Lake, da det ikke er blevet til megen løb siden New York Meeeen det blev heller ikke i dag Tog i stedet ind til byen, og inden jeg kørte helt ind til Seattle Center og Space Needle, var der lige et hus jeg skulle forbi…Meredith Grey’s selvfølgelig (til jer der er uvidende herom, er hun hovedpersonen i serien “Grey’s anatomy”. Selv om derikke er meget der er filmet i selve Seattle, er et af husene hun bor i dog her i byen.

Det lå overraskende tæt på Kerry Park, hvor man har udsigt ud over Seattle Centrum. Da det var nemt at komme til at parkere i området, udnyttede jeg muligheden for at sidde med udsigt ud over byen, og FaceTime hjem til søs og co ☺️ Kørte også lidt rundt i området, hvilket virkelig var et “nice” kvarter. Den udsigt mange af husene havde ville jeg gerne eje!

Men nu var det tid til at se lidt af Seattle på første hånd, jeg havde dog ikke de helt vilde planer, om at vade gaderne tynde. Men fik parkeret tæt ved Space Needle…og hold nu fast…her betalte jeg 18$ for 3 timers parkering 😱 Så de tre timer skulle udnyttes!
Nøjes dog med at se Space Needle nede fra, og gik lidt rundt i området – Seattle Centre – som vrimlede med turister. Anskaffede mig en iskaffe hos Starbuks, og da jeg så at Monorail, som er et tog der kører mellem Seattle Center og Downtown, var det oplagt, at prøve den og spare lidt tid på at gå ned til Pike Place Market, som også var en af de ting jeg gerne ville opleve i Seattle.

Her var der pakket med mennesker, men fik mig kæmpet igennem for at se de mange boder med alt fra smykker, blomster, fisk til div. restauranter. Måtte dog opgive at finde et sted at spise, på selve markedet, da der alle steder var lange køer, og min tid var ved at være begrænset i forhold til min parkering. Men fandt en mexicansk restaurant ikke lang derfra.

Seattle er desuden også kendt for sin musik, og på vej tilbage til Monorail kom jeg forbi et band der havde stillet op for at spille til fordel for et eller andet…men essensen var egentlig bare, at det giver en utrolig hyggelig stemning, når man går rundt i en by, og der på en plads midt i byen popper musik op.

Kørte også en tur ud til bådhavnen, hvor jeg gjorde et lidt sjov nordisk fund.

På vejen tilbage mod centrum, gjorde jeg stop ved denne “lille” trold, som er lavet af fire lokale kunstnere. Formålet med at lave denne skulptur, som blev vundet i en konkurrence, var at rehabilitere området under broen, som var blevet en losseplads og tilhængssted for  misbrugere og dealere.

Det blev også til en tur ned til Seattle Water Front. Her kunne man se færgerne sejle til og fra næsten i pendulfart. Og til jer McDreamy fans, så var jeg utrolig skuffet over han ikke stod på en af færgerne, da jeg kom derned…han må have misset jeg kom 😂
Bort set fra det, vil jeg sige, at water fronten ikke var et sted jeg kan bruge en masse tid, men udnyttede lejligheden til at indtage min aftensmad og nyde udsigten ud over vandet.

Ville gerne se udsigten fra Kerry Park med Space Needle lyst op om aftenen, så da jeg ikke ville køre tilbage til min residens, have jeg lidt tid der skulle slåes ihjel inden klokken var så mange at solen gik ned.
Fandt frem til der er noget der hedder Olympic sculpture park, og tænke det måske var et kig værd – men NEJ, det var det bestemt ikke. Måske jeg missede noget, men så kun én reel skulptur der rent faktisk havde noget med sport at gøre, resten var bare en, i mine øjne, lidt kedelig park. Men havde da en rigtig fin udsigt ud over vandet…

Ved Kerry Park, var der nu til gengæld kommet en del flere turister til, end da jeg havde været der, tidligere på dagen. Det var flot at se solstrålerne fra solnedgangen reflekterer i højhusene nede i centrum, og med en god gang tålmodighed blev det endelig så mørkt, at der kom lys i Space Needle. Tror jeg har 100 billeder på kameraet bare af det…men også en udfordring at få det helt rigtige, og som samtidig er klart og tydeligt her om aftenen…men tror det er lykkedes nogenlunde ☺️

Lørdag (8. Juli) gik turen bl.a. Tacoma. Min mor havde allerede inden jeg tog afsted fortalt, at vi skulle have familie, min oldemors bror, der var rejst til USA og bosat sig. Godt nok er det mange år siden, og familie meget langt ude for mit vedkommende. Men da min mor skrev adressen, hvor han havde boet tilbage i 1959, syntes jeg det kunne være lidt sjovt at køre forbi og se det – specielt også for min mor skyld, så jeg kunne vise hende, hvor han havde boet.
Kørte ned af en lille grusvej, hvor huset ifølge “Doris” skulle ligge. Ja min nye gps har jeg opkaldt Doris Men i første omgang kunne jeg ikke lige spotte det, så valgte at parkere bilen oppe ved vejen, da jeg syntes det var lidt grænseoverskridende, at køre ind i fremmedes folks indkørsler. Tjekkede på google Map, og det skulle ligge for enden af den lille vej, og rigtig nok her lå et hus.
Husnummeret var lidt halvt, så gik ned til huset som lå gemt for enden af indkørslen på en skråning ned til vandet. Nu jeg var kommet så langt, besluttede mig for at banke på, for at sprøge om det ikke godt nok var nummer 12416. Desværre åbnede ingen op, men er overbevist om, at det var det rigtige hus. Og må sige, oldemors bror havde virkelig fundet den perfekte placering for sit hus – helt isoleret og med udsigt over vandet – what’s not to like! Og så var det rigtig dejligt, at kunne sende billederne hjem til min mor, så hun også kunne se, hvor dejligt han havde boet – selv om der nok er gjort lidt ved det siden dengang.

Herfra var det videre mod Mount Rainier, som er det bjerg man kan se i baggrunden, når man står og kigger ud over Seattle skylinen. Det var også et sted Roland, havde anbefalet. Køreturen var lidt lang, men så er det godt med en playliste med alt muligt blandet musik
Undervejs gjorde jeg ikke rigtig nogle stop, da det i forvejen var en heldags forestilling, og taget lidt længere tid end først beregnet, så nøjes med at nyde naturen fra bilen.
Men hold nu op et syn der mødte mig, da jeg endelig var fremme. Sol og sne i en kæmpe kombination! Folk havde snekamp i t-shirt og shorts – det var virkelig en oplevelse. Kulden var slet ikke at føle, som jeg havde oplevet det i Rocky Mountains i Canada, når man kom i bjergene.
Tog en mindre gåtur op af “Paradise Trail” – det var virkelig et fantastisk syn…også selv om det virkelig gik opad.
Flere steder var stien stadig dækket af sne, men det var skønt at få kølet fødderne lidt ned, og egentlig lidt en syret fornemmelse at gå i sandaler i sne.

Som sagt havde det taget noget længere at køre derud en beregnet, men det viste sige der var endnu længere tilbage Seattle fra Mt. Rainier, end det jeg først havde fundet frem til.
Så meget af dagen gik med at sidde bage rettet, men havde fået set to uforglemmelige ting.

Søndag var det tid til at forlade Seattle og bevæge mig længere ind i landet. Men inden da skulle morgenen lige nyde ved Woodland Lake med en kop kaffe…og så var der liiiige et mere sted jeg måtte forbi nu jeg var kommet til Seattle…Escala ☺️…men ingen Mr. Grey …sorry men kan ikke lade være 😂