West Yellowstone

West Yellowstone

Så er det atter blevet tid til et indlæg, med lidt forsinkelse 🙈

Det var nu off til Yellowstone (Onsdag d. 12. juli), en køretur på en lille timestid, så det var til at overse. Jeg udnytte dagen til at komme op til Lamar Valley, som ligge nord øst i parken. Havde læst, at der skulle der være gode muligheder for at se diverse wildlife, og en af de andre gæster fra ranchen fortalte, at om aftenen gik bisonokserne helt oppe på vejen.

Nu jeg havde anskaffet mig et National Park Pass, da jeg var ude ved Mt. Rainer ved Seattle, tog det ingen tid at komme ind i parken.

Lige en anbefaling; hvis man har planer om at besøge mere ned to parker i USA, i den tid man er der eller inden for et år, så kan det bedst svare sig at købe et år-pas – det koster 80$, og giver adgang til stort set alle national parker i USA.
Nå men tilbage til, da jeg ankom, noget af det første jeg fik øje på var en ørn, ja det er ikke et stort og farligt dyr, men syntes nu de er lidt imponerende. Og så igen skilte der advarede mod wildlife – her bisonokser…jeg har egentlig altid troet, at bison og Buffalo var det sammen, lidt som poptao patato, men er nu blevet det klogere 😉

Landskabet her i Yellowstone er noget helt andet, end det jeg oplevede i Banff og Jaspers – det er på en måde mere grønt, masser af blomster…og utrolig nok, mere fladt med store åbne arealer, og floderne er mere “rolige”…så flere steder, at mange udnyttede muligheden for at tage sig en kold dukkert.
Men en ting der på min første tur ind i parken, var helt klart fornemmelsen af prærie og tanker tilbage til dengang det var indianerne der var herrer i det her land. Ja “Danser med ulve” var en film der flere gange kom til mig under min tur, især med floderne, hvor jeg kunne se for mig Kevin Costner bade, og pludselig opdage en død kornhjort ved siden af sig…

Pit-stop ved Gibbon Falls:

Fik også de første varme kilder at se. Her er den første, af mange, hot springs på min vej:

Der gik heller ikke længe før jeg var klar over der var noget interessant i vente, for en stime af biler holdt længere fremme ved et åbent areal, og folk flokkenes ud af bilerne. Af min erfaring i Canada var min først stanke, da jeg så dette, at de ikke måtte være rigtig kloge, eller at det ikke kunne være noget farligt de havde fået øje på. Men det var det, det var en flok bisonokser, men de gik på den anden side af en flod, jeg i første omgang ikke kunne se, så da det blev klart for mig, så var jeg også ude af bilen og afsted ud på “marken” 😉 Det var virkelig noget af en oplevelse, at se disse kæmpe dyr lige på den anden side af vandet, og så en hel flok, hvor der også var kalve imellem…virkelig en skam, at det næsten blev udryddet tilbage i slutningen af 1800-tallet, og det pga. os mennesker…

Skal man, så skal man 😂

Må indrømme at jeg flere gange under mit ophold i Yellowstone, havde fornemmelsen af, hvordan den hvide mand (os) kom og “overtog” dette smukke land(skab) fra indianerne…og ja, ødelagde det…

Ved ikke om I kender sangen “the last resort” af Eagles, men den har jeg lyttet meget til, mens jeg har kørt rundt her i National Parkerne…Hvis ikke, så prøv at finde den på youtube og lyt til den, den handler om “the White man” som kommer og ødelægger indianernes land…

En tilfældig resteplads.

Selv om man befinder sig i en National Park er der selvfølgelig også vejarbejde…det er daglig kost på min færd 😉…og mens man triller lige så stille afsted på en humpler vej, kan man jo sidde og nyde natur omgivelserne…her må jeg så erfare at, hvis man ser det der ligner en lidt sjov sten, der er fyldt med mos (godt behåret) så er det ved nærmere øjekast en bison der ligger og tager sig et hvil i varmen 😂

Men gjorde bl.a. stop ved Mammoth Hot Springs, det var mine første sådan rigtige hot spring, af mange, jeg skulle opleve i Yellowstone. Det er altså et specielt landskab og syn. For ikke at tale om den varme af damp der møder en, når man går rundt på stierne mellem dem…skal hilse og sige, det gør en meget varm dag endnu varmere! Temperaturen var virkelig i vejret, så mine intentioner om at hike, som i Canada, blev meget hurtigt skudt i sænk – det var simpelthen for varmt for mit vedkommende. Men det gjorde ikke så meget, for alle steder jeg kom var der små bekvemmeligt stier så man let kunne komme rundt, og se det man ville.


Fangede lige denne i Mammoth Village, da jeg kom ud efter at have købe koldt at drikke.

Jeg var nu også tilbage i “ingen netværk-distrikt”, så var rigtig glad for det kort jeg havde fået ved indgangen…men måske mine spejder evner er falmet lidt med årene. For det lykkedes mig, at overse jeg skulle have drejet til venstre på et tidspunkt. Men pyt, det var kun en lille ekstra tur på 30 minutter, og hvad betyder det når omgivelserne er som her ☺️ Men bortset fra den lille detour, så var det en perfekt tur at tage på til Lamar Valley, som jeg virkelig kun kan anbefale, og benyt gerne det meste af en dag på det. Så man også får wildlife at se ved aftenstid, det er helt klart der de er mest aktive og kommer frem, frem for i middagsheden.
Men til trods for den kogende hede, så lader bisonokserne sig ikke genere af den grund, de er at se bogstaveligtalt over alt! Så rigtig mange, hvor de gik alene, og helt op af bilen.

Her er lidt fra min omvej, men som jeg kom tilbage til senere på dagen:

Og her er lidt blandet fra min køretur i Lamar Valley:

Her stod jeg sammen med et par andre turister lidt tid, da der angiveligt skulle gå en sort bjørn rundt på den anden side af floden med sin unge, meeeeen den så jeg nu aldrig.

Valgte, i stedet for at køre samme vej tilbage til min Lodge, at køre i et loop for at se så meget af Yellowstone som muligt. Det var givet godt ud, for på vejen tilbage…faktisk noget af det vej jeg havde kørt på ca. en time tidligere, pga. min lille fejlsving, kom der en stor bison tyr gående midt på vejen. Den gik i modsatte kørebane af mig, og trak en lang kø af biler efter sig. Det var simpelthen et syn for sig! Den slentrede roligt af sted, som kongen af veje, og lignede en der godt viste, at der var en masse biler bag den, men at det var den fløjtende lige glad med 😂
Men må sige det er et kæmpe dyr, som jeg på ingen måde havde lyst til at komme i nærkamp med!

Lige et lille stop ved endnu en hot spring:

Turen tilbage bød også på masser af kronvildt, de kommer mere frem på den her tid af dagen. Et af stederne hvor jeg bl.a. gjorde stop for at tage billeder af dem, var der også en flok gæs. Jeg skal lade stå hen i det uvisse hvilken type, men jeg var nok den eneste der tog billeder af dem, alle andre var mere travlt optaget af at få billeder af kronvildene 😂

Tilbage i West Yellowstone var det tid til at inlogere mig i min hytte, det skulle vise sig igen at være et sted, hvor wi-fi ikke var noget der blev prioriteret højest. Men dog tilgængeligt i fællesrummet…bruger bl.a. det som for at jeg er håbløst bagud med de her blog indlæg 😉
Selve West Yellowstone, var en spøjs lille landsby, men der var stortset alt, hvad man havde brug for. Igen tivivl om den lever af os turister og priserne derfor også var der efter, men fraset det var der et rigtig godt supermarked, med stort udvalg. Hvilket værdsættes når man er på farten.

 

Næste dag (torsdag d. 13. juli) nød jeg min morgenmad i det fri. Og hvor var det dog en skøn måde at starte morgenen på, og være så priviligeret at kunne sidde ved flodbredden i ro og fred helt for mig selv og bare lytte til vandet.

Der blev også lige tid til et billede af national park skiltet inden jeg kørte ind.

Igen gik der ikke længe før jeg fik bisonokser at se igen og et par fugle – igen, tror ikke rigtig der var andre der tog billeder af dem 😂

Ja, Yellowstone National Park er USA’s første National park, og ikke nok med det skulle den også være verdens første – den blev grundlagt tilbage i 1872 og skrevet ind i lovgivningen af præsident Grant. Den har et areal på 8983 km2…så pænt stor!

Men mit første rigtige stop, var ved “paint pots”. Jeg havde ikke tænkt over det dagen før, men her fik jeg også den svogl (rødne æg lugt) at opleve, osm der er ved mange af gejserne.
Det er lidt imponeredende de farver de har, selv om selve “paint pots” var helt hvid, men virkelig lignede en omgang hvis maling der lå og boblede. Men nogle af de omkringliggende havde de mest klare turkise farver og orange.
Naturen i Yellowstone, blev ved med at imponrer mig, som bl.a her ved og omkring “paint pots”, hvor der står helt nøgne træer og jorden er helt hvid.

Turen skulle selvfølge også ligges forbi “Old Faithful” – har set mange imponerende billeder derfra, så var virklig spændt. Hold nu op jeg blev skuffet, ja undskyld, men det syntes jeg virkelig var opreklameret! Selvfølgelig er det en gejser man skal se, men så meget fuzz for det?!?!
Da jeg ankom hørte jeg, at den lige havde “skudt”, og det gør den kun en gang hver ca. 90 minut – det var jeg godt klar over, så ikke det der var skuffende.
Jeg valgt derfor at gå rundt og se nogle af alle de andre små der ligge omkring og bl.a. op, hvor man har udsigt ud over området. Igen det var en MEGET varm dag, så hold nu op jeg kogte bare af den lille tur på ca. 2km jeg kom på – glad for min hat 😁

VARMT!!

Skulle angiveligt “skyde” hvert 5-7 minut…jeg ventede og ventede og ventede lidt mere og det blev aldrig til mere end den “bobbel” man kan se på billedet…

Hele området omkring “Old Faithful” er bekvæmmeligt med stier/små gangbroer, men der er ikke megen skygge at hente nede på det store flade område. Men det bød virkelig på mange små som halvstore gejsere.

Da jeg havde været rundt ved dem jeg ville se, satte jeg mig over for at vente på “Old Faithful” skulle “vise sig”. Det bliver næsten ikke mere amerikansk, for der er selvfølgelig linet op med bænke man kan sidde på, osm skulle vi se en forestilling…og ja det var det for sin vis vel også 😉 Ved ikke helt hvad det blev til med de 90 miutter, for på mit ur skulle den for længst have skud i vejret. Men efter at have siddet i ca. 30 miutter, og ventet ventet og ventet og flere gange troet af NU skød den, fordi der kom et par små sprut fra den, skete det endelig! Ja det er en virklig høj “stråle” den skyder op og det varer i et par miutter, men det er jo bare varmt vand og selve omgivelser af gejseren er helt hvid og ikke særlig interessant, efter min mening. Så ja derfor min lidt hårde som heraf.
Men hvis du/I skulle komme til Yellowstone, skal I ikke snyde jer selv for at køre et smut forbi, da der er meget mere end bare “Old Faithful” at se på 😉

Til trods for den varme der ved gejserne, er det åbenbart ikke noget der skræmmer fx bisonokserne væk for at gå rundt i området. Jeg så dog ingen mens jeg var der, men der var masser af sport, i form af ekskrementer fra dem. Det kan jeg ikke lade være med at undre mig lidt over, for som sagt de er rimelig varme, og der er en grund til at man ikke må gå ned på jorden eller røre vandet, da det kan være kogende. Så igen, syntes det er lidt mærkeligt, at dyrerne ikke bliver “skræmt” væk af den varme…men ja det er jeg ikke blevet klogere på.

Da der er fyldt med gejsere i det her område, gjorde jeg endnu et stop, da jeg kørte tilbage mod West Yellowstone. Denne gang ved noget der hedder “black sand basin”. Det er en af de mindre gejsere i Yellowstone, og skulle agiveligt have sit navn efter at turister begyndet at kalde den det, pga. små sorte korn dækker dele af området…syntes nu ikke det var helt tydeligt…Men det var virkelig en smuk lille gejser!

Og ja dagen i parken sluttede selvfølgelig af med en bison 😂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *