Tilbageblik på de sidste par dage:

Fra Cuenca fløj vi igen tilbage nordpå til Quito, hvorfra vi kørte til Cayambe.
Her blev vi installeret på en meget gammel “gård”, som jeg mener tidligere bl.a. har indeholdt en skole…men lidt usikker, hørte vist ikke rigtig efter 🙈🙉🙊
Det er en rigtig gammel “gård”, der vitterlig ikke har været gjort noget ved i evigheder, men et rigtig idyllisk sted! Meget primitivt, men jeg syntes det var hyggeligt.

I Cayambe dyrker de mange roser til eksport. Så over alt så vi rigtig mange drivhuse.

Som magne steder i Ecuador har Cayambe også en vulkan (kaldt Cayambe). Den ligger i Andesbjergkæden, og som den eneste vulkan i verden, passerer ækvator gennem den sygelige del af vulkanen. Det er også den eneste vulkan i Ecuador der har en permanent gletscher – vulkanen er fortsat aktiv, men sidst udbrud var tilbage i 1786…så jeg tror var er i sikkerhed, da vi var ude at se den 😉…men man ved aldrig…i 2016, var der pludselig øget aktivitet fra den, så den blev monitorerer tæt, dog uden der skete yderligere.

Som sagt, tog vi ud for at se vulkanen nærmere fra det SummitPost der ligger på vej op til toppen. Køreturen var på ca 1-1 1/2 time, og hovedparten af turen forgik på…tja…vej og vej det er nok så meget sagt, vil mere beskrive det som sten og huller, så da vi ankom til SummitPost følte jeg mig virkelig som en menneskelig milkshake 😂

Men det var det hele værd, også selv køreturen, for vi havde en mest fantastisk udsigt undervejs, og det sidste stykke inden vi nåede SummitPost, hoppede jeg og de to engelske piger om bag på ladet af trucken, hvilket virkelig gav os en udsigt der er svær at beskrive.

Da vi nåede SummitPost, skal jeg hilse at sige vi fik kulden at mærke – her var sindssygt koldt! – primært fordi det blæste en halv pelikan, men vi var også oppe i 4600 meters højde…
Grundet den voldsomme blæst, blev vi frarådet at bevæge os for tæt på gletscheren, eller ud på det stykke der kunne give os en endnu bedre udsigt, end den vi allerede havde. Så vi bevægede os kun en smule op af klipperne, men det var fantastisk. Trods højden, havde jeg ikke problemer med højdesyge, blev lidt stakåndet, da vi kravlede op, men føltes mere som det var kulden og den voldsomme blæst der var skyld heri…og bestemt ikke min manglende kondi 😉

Turen i trucken ned var meget lang, igen fordi det ville være synd at kalde det for en vej det vi kørte på 😂 Men igen, udsigten var betagende.

Inden vi helt forlod Cayambe, kørte vi forbi det punkt, hvor ækvator går igennem. Det er markeret med en linje der skiller nord fra syd, og nogle påstår, at hvis man stiller sig midt imellem, med et ben på hver side af ækvator, så kan man mærke en forskel i kroppen, men det er vist en skrøne! For jeg kunne ingen forskel mærke. Det samme er gældende for, hvilken vej vandet løber rundt i fx håndvasken. Ja det løb med uret, da jeg var på den sydlige halvkugle (testede det), men læst en artikel i Politiken, hvor en dansk fysiker taler “imod det”, da der er flere ting der spiller ind…men hva’…kan kun sige at syd for ækvator løber vandet med uret – lavede en test i Baños, efter opfordring fra min kloge svoger 😉

http://politiken.dk/viden/videnskabfakta/art5574980/Skrøne-Hvirvler-vand-en-bestemt-retning-ud-af-vasken-afhængig-af-hvor-du-er

Og vil bare sige; det er sgu lidt vildt at have været lige på ækvator! 😱

Torsdag, sen eftermiddag ankom vi til Otavalo.
Otavalo er omringet af tre vulkaner, hvoraf den ene hedder Imbabura eller “Papa”, da den betragtes som hannen, og den anden hedder Cotacachi, og betragtes som hunnen. Der er mange legender, og en af dem er, at når Cotacachi er dækket med sne om morgenen er det fordi de to vulkaner har elsket…hmm…noget af en historie 😝
Fredag var vi nogle der kørte en tur ud til “Cuicocha Creater Lake” (også kaldt “Lake of Guinea pigs”), som er et fantastisk viewpoint, og ligger for foden af Cotacachi vulkanen…billederne taler for sig selv!

Dagen bød også på en tur til en læderby – ja, en læderby, hvor der er spækket med læderforretninger, men en lidt flad fornemmelse, da mange af butikkerne ikke havde åbent, Maria vores guide fortalte, at det mest sandsynligt skyldes der lige har været helligdage, og her ude på landet i Ecuador bliver de lidt dovne, og derfor ikke rigtig gider åben deres butikker, da de ikke tror der komme så mange, nu der lige har været en masse lokalt turister.

Men vi fortsatte ud til et sted, hvor vi besøgte en mand der spiller alle mulige instrumenter, og selv laver mange af dem. Og så gav han os en lille “koncert” ☺️

Fik også at se, hvordan de væver tæpper, halstørklæder osv, hvor de bruger naturlige farver til at farve garnet med. Købte da også lige et enkelt…eller to (altså tørklæde) 😉

 

Tilbage i Otavalo, som er kendt for deres store marked, begav jeg mig ned for at se, hvilke sjove ting de kunne diske op med. Her var der virkelig meget l…, men sjovt at gå og se alle de boder, som de hver morgen stiller op med alle deres tusindvis af nips, og om aften lige så sirligt pakker ned igen, for at starte forfra næste morgen- sikke et arbejde!

I Ecuador er der en nød der hedder Tagua (vi så den ud er junglen), og som vokser på tropiske palmetræer, som de bruger til at lave smykker, figurer osv. af, den bliver også kaldt for “grøntsag elfenben”. Jeg har været på udkig efter en lille figur i fx skildpadde, og da det nu er ved at synge på sidste vers her i Ecuador måtte jeg på udkig efter sådan en. Det er dog ikke en du kan finde på det store marked, da det mere er lir man kan opdrive der 😂
Men fandt dem i en butik i en af de nærliggende gader, og fik købt mig en sød lille skilpadde, der smiler…hvis du spørg mig 😁

Nu er det så sidste dag i Ecuador, så om nogle timer er det adiós Ecuador og Hola Galapagos!

Vi ankom til Quito i går eftermiddags, og da jeg ikke har nået at se noget af byen, hvilket også var gældende for de to tyske piger Alina og Theresa, tog vi en tur op i den gamle bydel. Har ikke sat mig så meget ind i det, men vi fik en seddel af vores guide Maria med anvisning om, hvilke steder der var godt at se. Så vi fik set en masse smukke bygninger og kirker, kirker ligger praktisktalt på hver gadehjørne!

Nu er det så afsted til Galapagos, hvilket jeg virkelig ser frem til og nyde nogle dage med lidt afslapning forhåbentlig, inden det går løs med mit dykkercertifikat.

Nåede lige at FaceTime med familien hjemme i Danmark, de er samlet i anledningen af Jørgen’s 70 års fødselsdag – og det var rigtig dejligt at se alle deres ansigter og sige “Hej” ☺️😘

PS. Der var to videoer jeg gerne ville have lagt ind, med det driller lidt og netforbindelsen er elendig her, så det må I lige vente med at se 😉