Kl. 7 var det afgang fra havnen i Puerto Ayero, men allerede på kajen blev vi passagerer underholdt af søløverne, der helt klart viste os, at det er deres hjem, og vi bare må flytte os, så de kan nyde en slapper på bænken 😂

Turen i båden gik over al forventning, jeg havde placeret mig oppe ovenpå ved kaptajnen, hvor det var muligt for nogle stykker af passagererne at sidde, men vi var kun to der oppe, så masser af plads.
Det var faktisk en skøn tur, jeg fik clearet tankerne for de sidste mange dages fantastiske indtryk, og tænkt på meget af det jeg har efterladt hjemme i Danmark. Alt dette med skøn musik i ørene, der kun kan gøre en glad i låget – føler mig virkelig priviligeret over, at jeg har mulighed for denne her rejse. Mens det næsten ikke kan blive mere sukkersødt, begynder kaptajnen at pege ud på vandet…og hvad ser vi, jo en flok delfiner der hopper og danser lige ved siden af båden 🐬😁 (Nåede desværre ikke at fange det på kamera).

Da vi ankom til San Cristóbal måtte jeg lige forbi den første cafe, for at låne lidt wi-fi til at se om den booking jeg havde lavet aftenen før, gennem airbnb, var gået igennem. Heldigt nok det var den…så fat i en taxi, for havde virkelig ingen anelse om hvilken retning jeg skulle, men en taxi var 2$, så ikke verdens undergang 😉
Jeg boede oppe i den anden ende af byen, men det tog ca 10 min. at gå ned til havnen og der er kun et par få gader, hvor det “sker” i Puerto Baquerizo Moreno her på Cristóbal.

Planen var nu at nyde og slappe så meget af som muligt på min hele sidste dag her på Galapagos. Kunne jo desværre ikke dykke, selv om der ligger et sted der skulle være et af de bedre steder at dykke her på Galapagos – Kicker Rock – så måtte nøjes med det næst bedste, snorkling.
Fandt et sted jeg kun leje udstyret og efter en sød og venlig anvisning om anbefalede steder, var jeg på vej.

Det var den helt rigtige dag at bruge på at være i vandet, det var stegende varmt, og kom ud til den mest utrolige bugt – Tijeretas Hill. Stødte ind i et par unge mennesker der lige var kommet op fra deres snorkle tur og de sagde, at hvis man svømmede lidt længere ud, hvor vandet blev noget kun dybt kunne man være heldig at se havskildpadder.
Meeeeen efter min oplevelse fra forleden, var jeg ikk just tryk ved den ide, selv om strømmen, ifølge dem, ikke var så slem. Men da jeg var den eneste der var i vandet efter de gik, turde jeg ikke tage nogle chancer. Så jeg snorklede sikkert rundt “tæt” inden ved klipperne og havde konstant øje for hvor langt jeg svømmede ud. Der gik nu ikke længe før der kom en mere og snorklede, så var egentlig ikke rigtig alene på noget tidspunkt (bare rolig mor 😉).
Så masser af tropefisk i alle mulige farver og så var søløverne utrolig lejesyge, især en af dem den blev ved med hele tiden at svømme rundt omkring, hvor jeg var – det var lidt sjovt. Det der tilgengæld ikke var så sjovt, og som jeg først opdagede hen på aftenen, var at nok havde jeg haft solcrem på ryggen, meeeeen tydeligvis ikke nok, for av av av, hvor var jeg blevet ildrød 😱

Men jeg havde ikke fået nok vand for den dag, så på vejen tilbage gjorde jeg stop ved to strande – den ene Punta Carola Point for igen at snorkle, det var dog ikke så interesant et sted. Men havde en lille udfordring med en søløve der lå og solede sig tæt ved mine ting, og den var bestemt ikke tilfreds med jeg kom tæt på for at hente min taske. Den blev nok tilstrækkelig fornærme, at den valgte at flytte sig, men i stedet for at “gå”, hvilket den nok syntes krævede for mange kræfter, lagde den sig og trillede ned af skranten i vandet…tja de bliver vel også trætte i varmen 😄

Tog en dukkert mere, denne gang på Playa Mann, men mere for bare at bade, og her var igen fyldt med søløver og en af ungerne var ekstremt legesyg, den plaskede nærmest rundt mellem bene på mig og nappede mig også – ligesom for at sige kom nu leg med mig ☺️ Og mens jeg stod og morede mig over det opdagede jeg at hende der var på vej i vandet foran mig var den Amerikanske pige jeg havde drukket en øl med på Isla Isabela et par dage før – ja man støder konstant ind i de samme mennesker.

Resten af dagen brugte jeg på at sidde og nyde solen fra en hyggelig cafe/bar på starnden, gå en tur gennem byen, se solnedgangen og efter anbefaling fra det sted jeg havde lejet snorklingudstyr, stod den på sushi til aftenmad 😋…turde kun fordi det var blevet anbefalet, og hende der anbefalede det havde selv spist der masser af gange, uden at blive syg – ja er lidt skeptisk når det er et sted som fx Galapagos, hvor jeg må erkende hygiejne ikke er deres stærkeste side.

Nu er det så adiós Galapagos og hallo Canada – og nøj, hvor jeg igen glødermig til at få vasket tøj! 😂

Men inden da skal I lige have de sidste historier med fra Galapagos, som jeg har glemt under vejs i de andre indlæg:

Har helt glemt at forælde om den creepy gamle kaptajn, der var på bådturen til North Seymour; Da vi sejlede tilbage sad jeg oppe på dækket ovenpå, sammen med et par amerikanere (ja de er åbenbart også over alt, ligesom tyskere). Men da han så jeg sad og tog billeder (af landskabet vel at mærke) ville han gerne tage et billede af mig 😬 hvad siger man lige…ja, “nej” ville have være at foretrække, men det er ikke så let sagt i selv situationen, og indne jeg fik set mig om havde han taget et billede af mig…men hvad værre var, lidt senere opdagede jeg, at han sad og tog et selfi, hvor han bevidst sad og fik mig med på – det er simpelthen for creepy!! 😣

Men af de lidt mere hyggelige historier; Så oplevede jeg flere aftenener i Purtero Ayero, at der var små festligheder som fx en masse lokale der dansede på gaden til fordel for et eller andet eller nede på havnen havde de stillet en masse pavillioner op med alt muligt omkring bevarelsen af naturen – tror det primært var sponsoreret eller arrangeret af Darwin Centret, men alle disse begivenheder var super hyggelige at gå rundt imellem og opleve.
Og mens man så går rundt der kommer der er politibil kørenede med deres blink igang…de første gange jeg oplevede det troede jeg der var sket et eller andet, men der gik ikke længe før det gik op for mig, at sådan kører de rundt hver aftene for at holde ro og orden i gaderne.

Generelt vil jeg sige, at Galapagos virkelig er et sted der værner om sin natur, hvilke jeg finder yderst prisværdigt – syntes det er vigtig, at vi passer på de naturskatte der er tilbage her i verdenen. Og det har for mig helt klart været lærerigt at besøge dette vidunderlige sted.
Håber desuden det vil være et sted jeg engang vil komme tilbage til, det er det bestemt værd, og hvis du eller en du kender skal hertil, vil jeg med glæde komme med et par fif eller to. Ellers håber jeg disse indlæg har kunne inspirere eller give lidt gode råd, men generelt føler jeg ikke, at man kan få for lidt af gode råd, når man rejser rundt i verdenen 😉