Nu skulle jeg rigtig til at opleve Canada og The Rockys. Jeg kørte fra Calgary tidligt lørdag morgenen for at nå op til Lake Louise, selv om det betød jeg skulle køre en smule tilbage igen, til den lodge jeg havde booket hjemmefra.

Selv om det var motorvej en stor del af vejen (highway 1), gik der ikke længe før jeg begyndte at kunne skimte bjergen ude i horisonten 🙌🏻👏🏻😁
Aldrig i mit liv har jeg overholdt fartgrænserne som her – skal vitterligt ikke nyde noget af en bøde (man bliver også overvåget fra luften), eller som jeg erfarede senere, da jeg kom ud på en mindre highway, at der er risiko for wildlife over alt…eller som jeg vælger at se det; der er forhåbentlig wildlife overalt ☺️

Kan næsten ikke vente med at se en bjørn, eller en kæmpe elg (moose). Og det er så forvirrende her, for en elk er en kronhjort, og hedder ikke bare en deer – det forvirrede mig lige lidt i starten når jeg så et skilt…men kan godt se “deer” ikke kan gøre det med den størrelse de har.

Havde håbet på, at Lake Louise ville være lige så enestående som på alle de billeder man har set deraf. Ja det kan være farligt med alt for høje forventninger, men men men det levede fuldstændig op til alt hvad jeg havde forestillet mig. Det smukke turkisblå vand der næsten er spejlblankt, og bjerge i baggrunden – det kunne ikke blive smukkere. Vi turister (rigtig mange kinesere, som lige som tyskerne er over alt) stod på rad og række, for at få taget det legendariske billede med søen i baggrunden, men selv om jeg hader når det hele bliver lidt for crowded, var det egentlig ikke tilfældet her.

Jeg havde været forbi Lake Louise Village inden jeg ankom, for lige at danne mig et bedre overblik, og forhøre mig om et par hikes jeg havde i tankerne. Det var godt jeg havde gjort mig den ulejlighed, for hos turist imformationen kunne de fortælle, at den rute jeg gerne ville på – the six glacier – var lukket kort efter Lake Louise, grundet væltede træer og vist også sneskred, så vidt jeg forstod. Så mit andet valg var hiken til Lake Agnes og Agnes Teahouse, som var 3-4km kortere end den anden rute.
Dette skulle senere vise sig, at jeg var rimelig glad for, for selv om det er en rute der er under moderat og den anden moderat, vil jeg sige jeg fik varmen og trænet benene – for det er op op op…ja hvad havde jeg regnet med, jeg er i The Rockys 😉 men lidt mere end stakåndet vil jeg nu nok indrømme jeg blev noget af vejen.

Hvad er chancerne så for at se de vilde dyr her – tja den er der sikkert, men pga. larmen fra os turister er den betydelig begrænset – hvilket man også bliver anbefalet – altså at larme, enten ved at snakke højt eller have en klokke på sig der hele tiden laver bjældeklang. Jeg havde så gjort det, som der flere steder er anbefalet, at anskaffe sig – en bjørne-spray. Jow jow…jeg havde været inde i Lake Louise Village wildlife sportsforretning og forhøre mig. Der kunne jeg enten leje eller købe en spray. Da jeg har over en uge i bjergene kunne det på ingen måde svare sig at leje den, selv om jeg skal skaffe mig af med den (enten på en brandstation eller politistation) inden jeg flyver videre til Vancouver Islande (den må nemlig ikke medbringes på fly). Så efter nøje instrukser, og lidt tid til selv at blive bekendt med brugen af den – så var jeg et styk bjørne-spray rigere 😂

Fraset min til tider stakåndethed, var turen op til Agnes Teahouse og Lake en helt utrolig oplevelse, og blev fuldstændig blæst bagover af denne smukke natur. På turen op kommer man forbi Mirror Lake, og det er virkelig som et spejl.

Til at starte med fik jeg hurtigt varmen af at gå opad og tænkte, at dem der gik nedad måtte være meget kuldskære for de gik i dynejakker og med huer og vanter – og jeg var endt bare i min t-shirt. Men jeg skulle få kulden at mærke, des højere jeg kom jo mere begyndte vinden at blive kold, og da jeg nåede Lake Agnes var det tid til at trække i alt hvad jeg havde med i rygsækken for her var koldt! MEN SMUKT –
Isen var langt fra smeltet på søen og bjergene var beklædt med sne. Nok var det et Teahouse, men kulden og især blæsten var for mig lig med varm cacao 😋 Det var et hyggeligt lille sted, og hvis det ikke var for kulden kunne jeg have brugt meget længere tid der end jeg gjorde. Satte mig og fik min (tiltrængte) varme cacao og en sandwich, mens jeg nød synet af søen. Måske jeg skulle have valgt at sætte mig indenfor, men her er bare så fantastisk, at trods kulden, var det næsten synd. Selv om jeg lige skulle holde øje med, at det egern der var rimelig nysgerrig, og sikkert også sulten, ikke spiste af min anden halvdel af min sandwich, som stod lige ved siden af mig på den stenbænk jeg sad på 🐿☺️

Jeg valgte at tjekke den sti der gik videre herfra og til noget der hedder Big Beehive, som er begav et andet view point, men nåede ikke særlig langt før jeg vendte om, da det var yderligere 3 km, og i kulde…så ja der trådte mit komfortgen lige i karakter, og jeg vendte om.

Så mens jeg gik ned igen, og så på alle de lidende ansigter der var på vej opad, og tænkte; hmm gad vide om jeg så lige så lidende ud 😂 og mest af alt lyst til at sige til dem; I skal nok blive kølet ned når I kommer frem, kunne man rigtig nyde udsigten ud over bjergene og Lake Louise.
Ialt tog det ca. 3-4 timer – det lyder af meget når det “bare” er ca. 6km ialt, men igen halvedelen er op op op, og så bruges der en del tid på at stoppe op og nyde udsigten incl. selvfølgelig at tage masser af billeder.

Ville virkelig ønske man kunne få billederne til at ligne virkeligheden, men det kan man aldrig også ligegyldigt, hvilket kamera man har. Jeg havde hjemmefra bevidst valgt et “lommekamera”, da jeg ikke vil slæbe rundt på et kæmpe spejlrefleks kamera. Men blev lidt i tvivl efter Ecuador, om jeg alligevel skulle anskaffe mig et. Men nej, jeg holder fast i det jeg har og vil gerne vise, at man sagtens kan tage ekstremt gode billeder med et “ganske almindeligt” lommekamera – så ja det er lidt blevet en mission for mig, så undsylder på forhånd, det spam af billeder der til tider vil komme her inde 😉

Nu skulle jeg for første gang opleve min til tider lidt upålidelige gps – “Ruth” (ja det har jeg døbt hende) fører mig på en omvej 😂
For ja, kom på lidt af en omvej på vej til min Lodge, og måtte ind og spørge om vej, da hun blev ved med at sige jeg var nået frem, men det var bestemt ikke på den p-plads min Lodge lå, som hun anviste 😂 Men efter kyndig vejledning fra et andet overnatningssted, var jeg på rette vej, og kunne derfor se det var en letter omvej jeg først var kørt.
Nu var jeg på en mindre vej, og her skulle det vise sig, at der var wildlife at se. Pludselig, forude kunne jeg se en del biler holde ind til siden med katastrofeblinket tændt. Min første reaktion var – er der mon sket noget? – ja det er vel det vi dansker/europæere automatisk tænker, men nej det var to bjørne (Black Bears) der gik i modsatte grøft. Trods jeg næsten kun kunne se rygge af dem, var jeg helt overvældet!

Der kører patrulje rundt i området hele tiden for at sikre, at vi mennesker/turister ikke generer for meget når vi får øje på de vilde dyr. De er søde til, at bede os om hurtigt at tage et billede og at vi så kører videre. På den måde bliver der ikke noget voldsomt trafik kaos, og dyrene får “ro”…her var de også lidt bange for, at bjørnemor var ved at blive lidt stresset, da hun havde gået frem og tilbage i grøften i lang tid…

Jeg kom frem til Baker Creek Mountain Resort – og hold nu op et lækkert sted jeg havde fået booket til mig selv her – ja det var lidt dyrt – men det var så idyllisk og autentisk.

Receptionisten fortalte, at de bjørne jeg havde set højest sandsynligt var den bjørne mor der har to unger, og at det ville være ret sandsynligt, at jeg ville se dem igen. Ved ikke om det var dem, men jeg bare helt oppe at ringe over at have set min første bjørn, og så to på én gang 😁
Da det virkelig var et skønt sted jeg skulle overnatte, og trætheden nu for alvor var ved at melde sig – samt behovet for en slapper, hvor der ikke skulle opleves, planlægges eller noget som helst, trængte sig på – lukkede jeg øjnene og bookede en nat mere 🙈 Hvilket virkelig var godt givet ud!

Lake Louise Village ligger 15 minutters kørsel herfra (hvis man altså ikke bliver ledt på afveje 😉), og det er det nærmeste sted at handle. Så efter at være kommet på plads kørte jeg tilbage til byen for at handle lidt proviant og aftensmad. På vejen tilbage så jeg to hjortekalve – de er jo på størrelse med de rådyr vi har hjemme i danmark! 😳 (desværre ingen billede).
Men tilbage i min “hytte” var det med benene oppe, gang i pejsen, ost og rødvin jeg sluttede min første dag i Rocky Mountains ☺️