Ankomst til NYC

Ankomst til NYC

 

11.Maj 2017: Efter en meget lang dag, som startede kl. 4 dansk tid, ankom jeg til hotellet i NYC kl. 20 lokaltid.

Det var med tåre i øjnene, jeg fik taget afsked med familien, som kom ud for at sig “farvel” i lufthavnen i Aalborg, og rigtig dejligt, at mine to madklub tøser, Rikke og Charlotte, også stod der til at vinke på gensyn.
Men selv om det var en tårevædet afsked, var det også med stor glæde jeg bevægede mig ind gennem sikkerhedskontrollen – med tanke på alle de oplevelser jeg har i vente. Der er ingen tivivl om, at jeg kommer til at savne min familie og venner, men glæder mig til det eventyr jeg nu tager hul på.

Stressen, indfandt sig dog allerede i CPH-lufthavn, hvor køen til bagage-drop var timelang, og blev endnu længere, da printersystemet i self-service maskinerne ikke fungerede så efter mere end 2 timer i kø var det direkte til gaten. Boblede hele vejen til Heathrow , hvor, for det ikke skal være løgn, køen fortsatte…dog mere human ventetid. Så da jeg endelig sad i mit sæde i flyet mod NYC faldt roen over frk. Dybdahl, og film er et fantastisk tidsfordriv i et fly Så før jeg fik set mig om landede vi i JFK til lyden af ‘New York, New York’ i mine ørebøffer…ja jeg jeg er en sucker for sådan noget pladder, lev med det!

Men “glæden” varede kort, da endnu en timevis lang kø mødte mig i pas kontrollen Men hva’, nu var jeg fremme og det eneste jeg nu skulle var at komme til hotellet, få lidt at spise, et bad og så på hovedet i seng – en king-size helt for mig selv og så vågne frisk og vel udhvilet til at tage hul på NYC.

 

Og det må man sige jeg er; vågnet frisk og veludhvilet (måske lidt tidligt…lidt i 5 ). Så dagen startede med en løbetur i Central Park (CP) – og der blev jeg forelsket! Det er helt svært at beskrive, men det var alt jeg havde drømt om og mere til! Lyrikken fra Gnags “Det er den dejligste morgen i 100 år…” tonede frem på min nethinde – det var så fantastisk, og helt igennem som man har set parken i div. film – her havde jeg den bare næsten helt for mig selv kl. 6.30 om morgenen.

Det er en utrolig smuk park, og jeg har kun set en brøkdel af den! Små kringelkroge man kan bevæge sig ud på og pludselig stå ved en lille pavillon med udsigt over en sø – og så “store” veje, hvor løbere og cyklister flokkes tidligt om morgenen inden de også fyldes med hestevogne og taxaer.

Dagen i dag var dedikeret til, at indsnuse NYC, og det er lykkes mig ganske godt. Føler mig så meget hjemme her, selv om det indtil nu kun primært er midttown og CP jeg har bevæget mig i. Times Square er selvfølgelig et must at opleve, men så må jeg nok også erkende, at det er det…det er alt for turistet og fyldt med souvenirers butikker og sælgere af div. tours…det må jeg nok erkende det bare ikke er så meget mig, men ud fra min erfaring fra andre storbyer kom det ikke som nogen overraskelse.

Og Lise Højmark, du har fuldstændig ret; der skal man ikke vælge at bo, med mindre man vil være midt i larm og turist helvede…og ja ved godt jeg selv er turist.

(Times Square)

(Bryant Park)

(New York Public Library).

(Rockefeller Center).

“Your Girl is lovely Hubbell”…(fra “The Way we were”, eller som senere kendt i “Sex and the City” mellem Carrie og Big ).

(Central Park).

Men hvad er mere tiltrængt efter en dag med slentren igennem NYC; et glas champagne – Skål og tak for i dag!

5 thoughts on “Ankomst til NYC

  1. Gad vide om det er jetlag, det har kastet nogen af billederne om på siden 😉
    Rigtig god læsning og smukke billeder!
    Tak for det! 🙂

    1. Hvad? På siden? Det gør de ikke på hverken min iPad eller iPhone!
      Det er den fedeste by jeg endnu har oplevet

  2. Hej. Hvor lyder det hele spændende. Håber nu du får sovet en smule mere de kommende dage God rejse videre. Vi glæder os til at se og læse mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *