Mandag morgen: Op op op og afsted til DC – toget afgik kl 9.35 og jeg ankom til DC 13.10. Kan gøres hurtigere, men så skulle jeg betale det dobbelte og billetten var pebret nok i forvejen! Set i bakspejlet ville en overnatning i DC nok havde været at foretrække, men men men 😉

Træder ud fra Union station, og det syn der møder mig er høj sol og kuplen af Union State Capitol – hvilket syn!…og så ser jeg alle flag er på halv…???

En venlig betjent fortælller mig, at det er “peace officers memoril Day” – og da jeg kommer ned på den anden side af Union State Capitol bygningen, er en kæmpe ceremoni igang – plænen er fyldt med politifolk der er mødt op for at ære dem der er blevet såret eller faldet i tjeneste.

Nok var jeg klar over, at DC var stor, men må blankt erkende jeg havde undervurderet arealet fra Union State Capitol og bare ned til “Washington monument” – det er enormt og en utrolig flot udsigt. Men det var bare starten!

 

Den utrolige oplevelse, som jeg syntes det var, fortsatte og må sige de kan noget de amerikanere, når det kommer til monumenter. Anden verdenskrig monumentet var utrolig smukt. Kan ikke beskrives med ord, men må ses, men her forsøgt med et par billeder.

Da jeg var nået hertil kunne jeg tydeligt fornemme at tiden begyndte at rende fra mig – igen, virkelig undervurderet afstanden mellem de ting jeg gerne ville se, og skulle retur til NYC med toget 19.10.
Herfra satte jeg det lange ben foran ned mod Lincoln Memorial – og igen her blev jeg overrasket. Havde forestillet mig (ud fra div. film jeg har set) at “han” sad udenfor…men nej han var smukt placeret inden for. Og til trods for, at der var skiltet med “scilens og respect”” talte alle, og var meget imponeret over denne kæmpe statue af manden vi kan takke for slaveriets ophør i USA.

Herfra var min plan at tage over og se JFK gravsted, og grundet tidspresset måtte jeg tage en taxi…hvilket mine fødder på daværende tidspunkt var meget glade for 😉 og solen var ved at have rigtig godt fat ☀️…fik da også lige rigelig med sol på skuldre og arme, trods solcreme.
Arlington Cemetery er bare helt speciel, det er fuldstændig som når man har set film derfra…hvide gravsene så langt øjet rækker! Jeg gik målrettet efter JFK’s gravsted, og her, ved foden af Arlington House, var den smukt placeret med den evige flamme. Her blev der virkelig udvist respekt – folk var helt stille, og nogle stod endda og græd -generelt var det virkelig smukt. Der er ingen tivivl om, at amerikanerne stadig er meget berørt over tabet af denne præsident.

Meeeeen lige som jeg så skulle til at tage mit smukke billede af gravstene (JFK, Jackie og deres to børn) løb kameraet tør for strøm – NEEEEEEEEJ!😫

Syntes ellers jeg var taget afsted med fuld opladet batteri, men noget må være gået galt…så undskylder de knap så gode billeder der så blev taget med mobilen. Jeg gik vist lidt nede over kameraet var gået tør, og i mellem tiden var der vrimlet til med flere turister der skulle se gravstedet, så blev lidt svært at få det billede jeg gerne ville.

 

Min sidste ting på dagsordenen var at se det hvide hus, og kan lige så godt sige nu, at det ved jeg ikke om jeg så…ja det lyder måske mærkeligt, og der er sikkert nogle af jer ser vil sidde og spille klog og grin og hvad ved jeg, men den bygning jeg stod og kiggede op på som “The White House” kunne jeg ikke genkende som denne. Til mit forsvar vil jeg sige, at en rigtig stor del var afspærret, og på det her tidspunkt var jeg ved at være godt mør af de mange kilometer i benene  og varmen…Ved godt det lyder helt bizar, men vil mene det hvid hus er hvidt, og det jeg kiggede op på fra “the President park” var IKKE hvidt, men gråt. Jeg havde bedt taxi-chaufføren om at sætte mig af ved det hvide hus, og JA jeg tjekkede på Google Map, da jeg stod og kiggede op på denne grå bygning, jeg bestemt ikke kunne genkende, men ved vitterligt ikke hvad det var for en bygning jeg så op på – døm for jer selv (måske I kan fortælle mig hvad det er)?:

Men tænkte jeg så rigtig ville kunne se det fra den anden side (nord siden), men som sagt der var spærret utrolig meget af, og her kunne man ikke engang få lov at komme ind af vejen foran husets nord side. Grunden fandt jeg hurtigt ud af; der skulle være besøg af den Tyrkiske præsident og det vrimlede med journalister og kamerafolk på gaderne….Så jeg må have været det rigtige sted 😉 Selv nu nogle dage efter virker det helt absurd, at jeg vitterligt ikke er sikker på, hvad det er for en bygning jeg har fotograferet, men måske jeg på et tidspunkt bliver klog herpå 😄

 Se addressen er god nok…

Jeg ville ønske jeg havde haft mere tid i DC – der er så meget at se og de 6 timer jeg havde til rådighed var ALT for lidt, så hvis I nogensinde tager dertil, så afsæt mere tid for det er det virkelig værd! Vil helt klart gerne tilbage – det var så stor en oplevelse! …Og så se det Hvide Hus 😂

Havde den mest spøjse taxi-tur tilbage til Union station – taxi-chaufføren (en ældre herre) som jeg gætter var fra Pakistan, snakkede og snakkede, og var til at starte med meget sødt, han fortalte og fortalte om alt det vi kørte forbi – det blev en lille sightseeing-tur 👌🏻. Men da han hørte om min rejse, og derfra så begyndte at anbefale jeg skulle tage til Pakistan – “it’s safe – you go there”, som han sagde på hans gebrokken engelsk – da “stod jeg af”! 😄

Togturen hjem foregik med at se indvendig side af mine øjenlåg – var helt smadret, både af varmen og gåturen. Og fra Pennsylvania Station var det direkte til hotellet, som jeg havde tjekket ind på tidligt om morgenen inden jeg drog til DC.