Mandag d. 17. Juli.
Utroligt vi allerede er halvvejs igennem juli nu, tiden er en lidt mærkelig faktor når man rejser rundt. Glemmer ofte, hvilken dag det er, det eneste der gør, at jeg er obs på den er i forhold til de reservationer jeg på forhånd har, dem skal jeg jo ligesom overholde.
Men i dag er jeg så i Salt Lake City – overnattet på et hotel i en af forstæderne.
Var for en gangs skyld ude af fjerene rimelig tidligt i dag. Det er det ikke blevet til så meget de sidste mange dage – det at være på Road Trip, hvor der kun er mig til at køre samt planlægge alt, tager en del på kræfterne, så der soves igennem. Ja til jer der kender mig er det ikke så ofte det sker, og nej det er heller ikke til langt op af dagen, men at vågne klokken 8, og først komme ud af døren omkring kl 10 til 11 stykker er sent i min verden 😉
Nå, men jeg var som sagt ude af døren tidligt i dag, og kørte ind til Temple Square i Salt Lake City.
Har været ved at læse lidt op på selve byens historie (i korte træk), da det eneste jeg på forhånd viste om Salt Lake City var, at den har været OL by engang i 0’erne. Men er nu blevet det klogere, at den blev grundlagt af mormoner, og er hovedsæde for “Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige”…så det.

Det var nogle smukke bygninger der ligger på Temple Square, og fyldt med blomster på alle små som store pladser.

Det er ikke muligt for offentligheden at komme ind i templet, men kunne komme ind i Tabernacle, som er hvor deres kor hører til – egentlig bare en stor koncertsal. På mange måder ligner det en kirke indenfor, men så alligevel ikke, da jeg syntes det var meget tomt og koldt, til trods for det mørke træ.

Var også inde i Assembly Hall, som egentlig minder meget om Tabernacle, bare mindre. Utrolig flot udefra, men igen syntes jeg det er lidt “koldt” og “kedeligt” indenfor.

Generelt syntes jeg de som sagt var meget tomme og kolde – ikke megen hyggestemning over det. Under mig, at de ikke har krucifiks, kæmpe kalkmalerier osv., selv om det ikke er en kirke/tempel…der er vist noget jeg skal have læst op på…😉 Men det var meget specielt at gå rundt og opleve.

Inden jeg forlod byen kørte jeg forbi Capitol Hill, og må sige, at nok er jeg måske ikke den største fan af amerikanere, mende kan altså noget med kæmpe bygninger. Okay de er mestre i at gøre alt størst 😂

Lige uden for byen ligger Antelope Island, og jeg havde besluttet at den ville jeg køre ud på inden jeg forlod området. Det er en National Park, men hører ikke under US National Parks, så her skal man betale for at komme ud, men det er kun 10$.
Det er en lang “bro” derud, og man kan enten vælge at køre til høje elller venstre når man kommer derud. Så det er rimelig enkelt. Gjorde et lille stop lige, da jeg ramte øen, for at tage lidt billeder. Ja dem bliver der taget mange af 😉 Her var jeg meget tæt på at vade lige ind i et kæmpe edderkoppespind fyldt med virkelig store ækle edderkopper! Opdagede de var overalt der, hvor jeg havde gjort stop, men skulle selvfølgelig prøve at få billeder af dem. Synets nu det så meget vildere ud i virkeligheden 😂

På kortet som man får udleveret ved indgangen, havde jeg spottet en gammel ranch (Fielding Garr Ranch) man kunne besøge, så der kørte jeg ned. Hvilket kan anbefales hvis man kommer på de kanter. Vil dog våge den påstand, at min bror’s svigerfar, Evald har mere at gøre godt med end der var her, selv om her var meget. Men under alle omstændigheder kunne jeg ikke lade være med at tænke den tanke, da jeg ved han har masser af flotte gamle maskiner og meget andet der kunne være værd at udstille.

Der var selvfølgelig også fyldt med bisonokser på øen, og da der ikke er megen skygge at gøre godt med, og det var en varm dag så jeg flere af dem ligge i mudder for at blive kølet ned.

Varmen, og så den mindre detalje, at jeg skulle køre videre med kurs mod Yosemite, gjorde, at jeg ikke kørte helt ned på syddelen af øen, men kørte en kort tur over på den anden kystside. Her var det faktisk muligt at bade, hvilket under normale omstændigheder, i denne varme, ville have været at foretrække. Men må være en kombi af varmen og salten fra søen der gjorde, at der virkelig lugtede fælt. Havde ikke engang lyst til at gå ned på stranden, så grimt lugtede der.
Ja det næste som jeg har på programmet er Yosemite om fire dage, så har lige tre overnatninger at gøre godt med. Der er plads til at være impulsiv,har også kigget på steder jeg gerne vil opleve på vejen, men meget af tiden vil også gå med at køre.

Jeg havde en forventning om, at det stykke vej jeg nu skulle begive mig ud på, ville være meget specielt – øde prærie i miles omkreds. Nevada er ikke ligefrem det mest bebyggede område.
Og min forventning holdt stik…men det vender jeg tilbage til.

Det var en utrolig varm dag, temperaturen var allerede fra morgenstunden over 32 grader, men inden jeg forlod byen ramte den de 101F (svarer til lidt over 38C), så jeg kogte virkelig!
Det blev også dagen, hvor jeg ramte de 2000 miles (~3200km) for denne roadtrip indtil nu – syntes selv det er rimelig meget at have tilbagelagt, men når jeg rammer Yosemite skulle de længste strækninger gerne være overstået.

Det var efterhånden blevet sidst på eftermiddagen inden jeg kom videre. Lige som jeg kørte ud af byen på Highway 80, kunne jeg se tordenvejr i det fjerne. I første omgang tænkte jeg – yes, nedkøling – men da jeg nåede frem til uvejret var jeg ikke så kæk mere, lynene stod ned, hvad der føltes som, ikke særlig langt fra vejen. Det eneste der nærmest manglede var bare en tornado…men det slap jeg heldigvis for 😉

Ørkenen begyndte hurtigt at vise sig, især da jeg drejede over på Route 93 i Nevada. Da blev det for alvor øde og lange strækninger, hvor man ikke så mange andre biler…måske heldig, hvis der kom en enkelt eller to i ny og næ.

Min plan var at nå til Ely for at gøre stop for natten, og da det var begyndt, at blive lidt sent blev det ikke til en masse stop, kun de mest nødvendige…og så lige at se solnedgangen over bjergene. Hvilket betyder, der ikke er dokumenteret så meget derfra, og nogle af billederne er taget fra bilen.
Det er en ting jeg dog hurtigt lærte, allerede fra Seattle; at nok ser det ikke ud til at særlig langt på kortet, men det er kæmpe strækninger og tager lang tid at køre. Også selv om jeg hjemme fra havde haft det i mente og andre med erfaring har kunne fortælle det, så er det bare noget helt andet når man står i det. Havde påregnet det ville tage mellem 4-5 timer at nå til Ely, hvilket det også gjorde.

Lige inden Ely, ligger en anden lille by, McGill…hold nu op man ser mange sjove steder på sin vej. Og hvis det ikke var for mørkets frembrud, så havde jeg nok gjort stop, men for første gang på min rejse blev jeg alligevel lidt betænkelig. Tror nu det havde været sikkert nok, men lige der i øjeblikket, var jeg ikke så kæk.

I Ely fandt jeg en campingplads i udkanten af byen, hvor jeg…hold nu fast camperede i bilen. Ja, I læste rigtig, jeg havde fået mod på det igen. Nok mest af alt, fordi jeg havde investeret i en madras fra Walmart inden jeg forlod Salt Lake City. Så nu var jeg klar til at lave bagagerummet om til soveplads 😂
Hvordan natten forløb må I vente med at høre til næste indlæg – så “stay tuned” 😉