Tirsdag d. 18. Juli

Så kan jeg afsløre, at natten som bød på camping i Ely, helt klart var en positiv oplevelse – men kunne næsten heller ikke blive værre end min overnatning i bilen i Canada – den var seriøst ikke nogen succes.

Her var kulden bestemt ikke et problem, nu var jeg ligesom ude i ørkenen, Hvor varmen tog godt ved. Det havde været en fin, og til og med billig, investering i madrassen, jeg lagde bag i bilen.
Generelt er camping ikke min favorit måde at holde ferie på, det tror jeg I er blevet klar over. Men der er altså noget over at vågnede op ude midt i naturen, og sidde og nyde morgenmaden samt stilheden i det fri. Alt imens man venter på vasketøjet bliver færdig, for ja der var faktisk ganske gode fastilteter her på pladsen, så det udnyttede jeg lige ☺️

Endnu engang så jeg mig selv blev jeg “forvirret” over tiden. Kunne ikke rigtig forstå, at jeg vågnede så “sent” (lidt i otte)…solen var jo “næsten” lige stået op. Men men men, det var jo igen ændring af tidszone, jeg forlad staten Utha og bevæget mig ind i staten Nevada og dermed var jeg tilbage i Pacific time – altså uret skulle stilles 1 time bagud (9 timer bagud i forhold til Danmark). Der gik dog lige et par timer før jeg, og min mobil, fandt ud af det 😂

Jeg brugte formiddagen på at gå på sightseeing i Ely. Her var jeg godt nok kommet langt ud i det vilde vesten. Den primære hovedgade i byen var præget af gamle moteller såvel som hoteller, og man fik en lille fornemmelsen af at den gamle cowboy tid. Ely ligger i White Pine County og er den største by den region…siger vist lidt om, hvor øde et sted jeg befinder mig.

Var forbi den gamle jernbanestation, som er den eneste i Nevada, af dem der gik ud til kobber minerne, der er bevaret (de andre der lå i Austin, Nevada og Eureka er fjernet). Den bliver kaldt Ghost Train of Old Ely. Gik bare en tur udenfor, men efterfølgende læst, at til Halloween laver de en spøgelsetur man kan man kan komme på.

Nu var det videre og fra Ely kørte jeg af Highway 50. Planen var at ramme Lake Tahoe den følgende dag, så der skulle ligges en overnatning ind under vejs, og hvis muligheden igen bød sig, var jeg klar på endnu en nat med camping.

Det kan godt være, at jeg syntes gårdagens kørsel på henholdsvis Interstate 80 og Highway 93 var sparsomme med trafik, og præget af øde landskab….meeeen Highway 50 var VIRKELIG øde! Men selv om det er et øde landskab af flad ørken/prærie som i ny og næ brydes af bjerge, er det et sjovt landskab at køre igennem. Har aldrig oplevet noget lignende. Det eneste der manglede var bare de rullende tørre planter ind over vejen (kan ikke huske hvad de hedder, men I ved jeg mener, håber jeg 😉)

Skulle, da også lige prøve at tage en af de små grusveje der lå flere steder undervejs, for at se lidt mere af landskabet…tjaaaa der var jeg ude på et vildspor

Og mens man kører, og syntes det er en smule deprimerende, at man kan se “ingenting” så langt øjet rækker, bliver man pludselig mødt af en patruljebil. Betjenten informerede om, at der om kort tid ville komme to lastbiler med bred last, der fylder begge veje, og at man derfor skal holde så langt ud i sidden som muligt til indtil de er passeret. Så lidt trafik kommer der trods alt her på Highway 50 😂

Det kan godt være jeg syntes Ely var en lille landsby ude på prærien, men det var indtil jeg kom til de to næste (cowboy) byer, hvor jeg gjorde et lille stop.
Den første var Eureka, det var en oplevelse, her var jeg virkelig kommet ud i The Wild Wild West. Tror jeg var den eneste turist, og skilte mig nok derfor lidt ud, da jeg tog en sightseeing tur ned gennem gaden med kameraet i hånden.
Men det er virkelig sådan som jeg havde forestillet mig det, og som man ser på film og i tv. Total forladt by, men de gamle saloons osv der engang var fyldt med mennesker.

Det samme var gældende for Austin, som jeg også gjorde et stop ved. Og vil give skiltet ret, som jeg stødte på, på min slentretur ned gennem gaden – Highway 50 ER The Loneliest Road In America

Som den film entusiast jeg er, dukker film scenarier op flere gange undervejs på min Road Trip. Mens jeg kører her ude i ørkenen popper en scene fra filmen Seven, mend Brad Pitt i hovedrollen, op. Ved ikke om I har set den, men det er nok den film som for mig har været den mest “uhyggelige” jeg har set. Ørkenen og de mile lange falde strækninger fik mig til at tænke på en af de sidste scener i filmen, hvor Morgan Freeman, Brad Pitt og Kevin Spacey står midt ude i ørkenen, og den sjette dødssynd “afsløres” – kan ikke huske, hvor filmen skal forestille at foregå, men det kunne snildt have været her, var min tanke.

Inden jeg ramte Fallon, som blev min overnatnings by, kom jeg forbi, det jeg gættede på måtte være en militærbase ude i ørkenen. Det har jeg efterfølgende fundet ud af det var, men det er da et helt oplagt sted at placere den. Men en anden ting der har undret mig, mens jeg har kørt i de her meget øde og flade landskab en del af vejen er, hvorfor de ikke udnytter disse områder til vindmølle parker, der er da rigelig mulighed for vind! Og sol, så for den sagsskyld også solcelleanlæg…men måske der er en god forklaring herpå, måske ikke.

Fallon var en helt anden by end de foregående jeg havde været i. Det var en lidt mere “travl” og knap så hyggelig by. Campingpladser, som den jeg lige havde været på var ikke lige det jeg stødte på, valgte derfor at indlogere mig på et motel for natten i stedet.

Det var endnu en dag, hvor der blev tilbagelagt en del mills – sådan ca. omkring 265, hvilket svarer til omkring 426km. Ja min Jepp viser mills, og har valgt ikke at ændre indstillingerne, da alle skilte, såvel hastigheds som vejskilte, jo af gode grunde, viser mills – så for mig er det at foretrække, og er så småt ved at lære at omregne det…
Generelt går det rigtig godt med at køre, men nu har jeg altid haft det godt med at køre, og heller ikke fundet det svært eller særlig udfordrende at køre her ovre.
Selv de amerikanske færdselsregler er jeg ved at være ret skarp til – tog lidt tid at vende mig til at dreje til højre selv om der er rødt, men det er ved at ligge på rygraden. Det samme gør sig gældende for deres “stop”, de er vitterligt over alt, hvilket man som Dansker ikke er så vandt til, men det lærer man hurtigt, efter et par bilister har dyttet af en (sjovt nok primært kvinder, de er sindsyge når de kører 🙈😂)