Så blev det tid til at følge lidt op på mine oplevelser her i USA.

Jeg er nu kommet frem til onsdag d. 19. Juli, og selv om det havde været nogle lange dage i bilen, siden jeg forlod Jackson Hole, havde det været en oplevelse, som jeg ikke ville være foruden.
Oprindeligt havde jeg ikke haft planer om at tage en overnatning i Lake Tahoe, men bl.a. grundet den megen kørsel, de foregående dage, samt jeg gerne ville udforske lidt af Lake Tahoe valgte jeg ret hurtigt, efter jeg ankom, at booke et værelse på et motel.

Prioriteringen med at køre så langt, som jeg nu orkede i går var virkelig givet godt ud. Det betød, at da jeg stod op om morgenen i Fallon, var der “kun” ca. to timers kørsel til South Lake Tahoe.

På min køretur dertil begyndte det, at blive mere overskyet eller diset, men temperaturen ændrede sig ikke synderligt. Det skal senere vise sig, at det ikke var skyer, men det kommer jeg tilbage til.

Kort inden jeg ramte Lake Tahoe, begyndte der igen at være advarsler om bjørne, ja undskyld, men jeg syntes det er lidt fascinerende, og så er det er utrolig flot dyr, i mine øjne ☺️

Endnu engang valgte jeg at benytte mig af turistinformationen, da det virkede lidt uoverskueligt, hvor jeg skulle starte og slutte. Spurgte den unge mand der stod i informationen, hvad han selv ville vælge at besøge, hvis det var hans første gang i området med 24 timer til rådighed. Han anbefalede en sejltur på Lake Tahoe der gik over til Emerald Bay, samt at køre over til selve Emerald Bay, da det ifølge ham var et utrolig smuk sted, og at der lå noget der hed Vikingsholm man kunne besøge.

Da det passede perfekt med tiden, kørte jeg ned til søen og købte billet til M.S. Dixie II, som afgik kort efter. Det var her jeg skulle blive klogere på det utrolig disede vej. Det var et røgslør der dækkede hele søen, så udsigten på selve turne var begrænset, men da vi kom til Emerald Bay var udsigten nu ganske flot, trods alt.
Her kunne man spotte Vikingsholm inde på bredden, og som jeg i første omgang opfattede det, var det en “borg” der var bygget med inspiration fra vikingetiden – ejeren havde fundet inspiration i Norden, mest Norge, men Danmark blev også nævnt…fik en lang fortælling over højtalerne på skibet af kaptajnen.

Oppe på toppen af bjergryggen, der gik langs Emerald Bay, kunne man spotte biler – det så lidt vildt ud – og kunne regne ud, at det ville være der jeg skulle køre i morgen når jeg ville køre til Emerald Bay.

Da jeg var tilbage på fastland gik turen til motellet, hvor jeg trodsede tiden og trak i badetøjet for at gå en tur ned på strande. Var blevet advaret om, at vandet ikke var særlig varmt, hvilket det åbenbart aldrig rigtig er her. Men på stranden ville jeg, og rigtig nok vandet var ikke just varmt, så dyppede kun lige tæerne og slog mig ned på standen, hvor solen så småt begyndte at sænke sig.
Trængte til bare at slappe af og nyde, efter de sidste dage med lange strækninger bag rettet.

Indtog strandbaren, hvor der blev nydt et par glas vin samt aftensmad, mens man i det fjerne kunne skimte solen gå ned i det der lignede ingenting, men hvis røgsløret ikke havde været der ville jeg kunne se, at den gik ned bag bjergene. Mens jeg sad der og virkelig bare nød tilværelsen, overhørte jeg et ungt par tale om branden der var årsagen til dette røgslør – det var i Yosemite – der hvor jeg næste dag skulle køre til 😬
De mente bestemt ikke jeg ville kunne komme dertil, da flere veje var blevet lukket, men jeg havde intet hørt fra den Lodge jeg havde booket, så gik ud fra det ikke var noget problem. Men blev da lige lidt spændt på om det nu ville være muligt…

Ringede næste morgen, for en godt orden skyld, til Lodgen. De kunne oplyse, at det ikke indvirkede på mit ophold, og at da jeg kom fra Lake Tahoe ville det ikke have indflydelse på min rute. Mens jeg sad og fik morgenmad på motellet, talte jeg lidt med en af medarbejderne omkring branden, og hendes søn som var brandmand i Lake Tahoe var nede for at hjælpe til med slukningsarbejdet, da det virkelig var en stor brand de endnu ikke havde kontrol over, så de behøvede assistance fra flere distrikter.

Jeg kørte som planlagte først ud til Emerald Bay. Turen derud kørte jeg på den bjergryg, som jeg dagen før havde spottet fra båden. Shit det var crazy, det er nok først gang jeg var en lille smule nervøs over at køre på hele min tur, det var en smal vej som snoede sig op af bjergene, så tempoet var helt i bund. Der var en voldsom trafik, da jeg nærmede mig det jeg troede ville være vejen ned til Vikingsholm. Men næ nej, her skal man parkere oppe på toppen og så gå resten af vejen ned. Det var en mindre gåtur på ca. 30 minutter hver vej, men nu var jeg der og så skulle det også ses.
Parkering var dog ikke det nemmeste i verden at finde, men fik “smidt” bilen i vejkanten (hvor det var tilladt), og herfra var der den smukkeste udsigt ud over Emerald Bay. Solen brød rimelig igennem røgsløret, som var aftagende i forhold til den foregående dag.

Burde nok have undersøgt lidt mere omkring det her Vikingsholm, inden jeg tog derud, men da det havde “rødder” i vikingehistorien, syntes jeg det ville være lidt sjovt at opleve. Det var et hus som skulle var bygget med inspirationen fra vikingetiden, og for at komme ind at se det skulle man på en guidet tur. Det valgte jeg så at gøre – igen nu var jeg der ligesom – og det var da meget hyggeligt at se, hvordan Mrs. Knights, som var den oprindelige ejer af stedet, havde fundet inspiration i Norden og vikingetiden. Men der var nu ikke synderlig meget viking over det indenfor. Her var hun blevet inspireret af den nordiske stil, men da hun ikke kunne få lov at købe mange af de møbler som hun fandt i Norge, Sverige og Danmark, grundet de tilhører “nationalhistorien”, fik hun lavet kopier af dem istedet. Og da imponerende, at alt der var i huset var bevaret fra den tid hun boede der. Eller det vil sige det blev benyttet som sommerhus.

Det var blevet til mere tid der, end jeg havde haft i planerne. Men Emerald Bay er helt klart et sted man skal opleve, hvis man kommer til Lake Tahoe. Tag eventuelt badetøjet med og snup en svømmetur i søen, og hvis man lejer en båd så kan man sejle ud på den lille ø, der ligger inde i bugten – eneste måde at komme ud på den, og her kan man tage nogle vilde udspring fra klipperne. På vej tilbage til bilen, var trafikken blevet helt håbløs – en laaaaaaang kø – godt nok i modsatte retning af, hvad jeg skulle. Havde en halv times tid forinden hørt en masse sirener/udrykning, og det skulle vise sig, at det var en cykeliste der var styrtet – ifølge to unge mænd var han landet lige på hovet. Må virkelig håbe han havde cykelhjelm på!
Men for mig hed det nu “off to” Yosemite, og med tanken på, hvor vildt det er at en skovbrand som sker ca. 150 mills væk, kan influere, så store områder, bevægede jeg mig nu afsted på highway 395.

Turen bød i den grad på bjergkørsel, og det var et flot landskab selv om sigtbarheden ud i horisonten var noget begrænset. Har ikke billeder fra selve bjergkørsel, da det ikke blev til stop op af bjergene på highway 395, men det var et flot syn…har jo et eller andet med de der bjerge 😉

Jeg kørte som sagt af highway 395, og derfra ind i Yosemite fra øst siden af parken via Highway 120. Det var så flot en “entre” til parken, grønne stepper, hvor jeg, grundet det var først på aftenen, så flere rådyr mens jeg kørte det første stykke. Kæmpe klipper brød de grønne stepper – her var virkelig flot.

Igen var der advarsler om bjørne, hvilket jeg ikke havde troet ville være i Yosemite – så det var lidt en overraskelse.
Som jeg kom længere ned og krydsede vest over i parken, ændrede landskabet sig markant. Det blev mere tørt, og alt så gult og trist ud. Det blev også tydeligt, at der flere steder havde været skovbrand, ikke fornyeligt, men engang. Og røgsløret tog virkelig til, det var virkelig en speciel oplevelse.

Syntes jeg kørte i evigheder før jeg endelig ankom til min Lodge, som lå 15 minutters kørsel udenfor selve parken – og hermed den vest indgangen. Og den lå vitterligt ude i INGENTING! Der var langt til alt herfra, så rimelige glad for jeg havde fået handlet lidt proviant ind inden, da priserne herude også var til den høje side. Benzinen var steget med over 2$ pr gallon – lyder måske ikke af meget med de priser vi har i Danmark, men en Jeep har det med at være lidt sulten 😉

Generelt var det ikke det bedste sted jeg har boet under min tur indtil nu, men heller ikke dårligt. Var nok lidt præget af, at jeg virkelig syntes det lå øde og forladt og ikke på den fede måde 😉
Da jeg indlogerede mig kunne receptionisten oplyse mig, at den tidligere brænd, jeg havde set på min vej, var en brænd for 3 år siden. Kunne se den virkelig havde været tæt på selve Lodge området, og at den havde ramt selve National Parken.
Hvorimod den brænd der huserede nu ikke var i selve parken, men tæt på byen Mariposa, som ligger lidt syd for det område jeg var i og highway 140, som mange benytter for at komme ind i parken fra. Mariposa var evakueret, ligesom highway 140 var spærret i den vestlige retning. Desværre kunne jeg også forstå på receptionisten, at det jo ikke er sjældent de har skovbrænde, men den her var nu var rimelig stor, og der gik flere dage før der var kontrol over den.

Min første hele dag i Yosemite kørte jeg ind i parken…måske det bare var mig, men syntes virkelige det er en utrolig dårlig skiltet park. Det er ikke fordi man kan køre forkert, men i forhold til de andre parker jeg har været i, og der er efterhånden en del 😉, fandt jeg den ikke særlig “guide-venlig”. Man få udleveret et kort over National Parkerne når man kører ind i dem, og igen her var det virkelig et dårligt kort, efter min mening.

Min plan for dagen var at tage op til Lake Mirror, og tage den hike der var. På vejen gjorde jeg stop ved noget jeg, ja undskyld, men ved ikke helt hvad det var, igen mangle på skiltning. Men i baggrunden kunne man se Half Dome og Yosemite Fall. Tror måske det var et sted, hvor der gik mange hikes fra…men det er kun et gæt, da der var utrolig mange turister. Måske også derfor jeg ikke var synderlig imponeret over Yosemite, her oplevede jeg meget mere tæthed af turister, og virkelig i en voldsommere grad, som jeg ikke har oplevet nogle af de andre steder.

Men under et af mine stop, hvor jeg kunne se Yosemite Fall på afsted, overværede jeg et brudepar, der blev fotograferet på en bro over en af floderne – det må jeg alligevel sige var nogle smukke omgivelser at vælge! Fandt da også en lille kirke midt i parken, tror nu ikke det var der de var blevet gift, for den så lidt tom og forladt ud da jeg var inde i den, og ikke som en kirke der lige havde været bryllup i.

Når man bevægede sig rundt nede mellem bjergene bemærkede man ikke røgsløret fra branden, men så snart man lettede blikket mod bjergtoppene eller mod horisonten, blev man med det samme mindet om det – igen det var virkelig en speciel oplevelse.
Det er en ca. 3,5 km “hike” på forholdsvis flad sti hele vejen til Lake Mirror, så let fremkommelig. Samtidig med man går i skyggen af træerne det meste af tiden, hvilket er en glædelig ting når solen rigtig tager fat.

Som noget nyt her, skulle jeg nu være obs pumaer…ja I læste rigtig, og jeg kiggede da også lige en ekstra gang, da jeg så skiltet! Meeeeen det blev nu ikke det der skulle få mig til at vende om inden jeg kom hele min planlagte vej…nej for pludselig var der et værre påstyr et på par meter foran mig. Børn skreg og råbte i iver og folk stoppede op og det var tydeligt, at der var “noget” længere fremme. Min første tanke var, at det måske var en puma, men så ville folk vel ikke stimle til i iver. Stødte ind i et ungt par, som jeg spurgte “what’s the fuss about?” – jow her kunne de så fortælle, at han lige var kommet gående på stien og pludselig stod der en bjørn foran ham, som i bogstavelig forstand kun et par få meter foran ham, og at da han vendte om bevægede den sig efter ham. Og rigtig nok, mens han stod og fortalte dette, kunne jeg så pludselig se bjørnen længere fremme på stien! Han var ikke sikker på om de var en stor unge, og det vil jeg give ham ret i det var lidt svært at vurdere, det korte øjeblik jeg så den. Men en ting var sikkert jeg (og de) ville bestemt ikke være i nærheden, om der var en “Mamma-Bear” i nærheden eller ej. Så som nogle af de eneste vendte vi om, mens “alle” andre skulle frem at se og børn råbte og steg af begejstring…ja jeg ved ikke hvad jeg skal skrive…jeg bliver bare så træt 🙈

Men jeg ville jo gerne over på den anden side af søen, så hvad gør man så? Jo man krydser da selvfølgelig søen. Shit, det var en iskold fornøjelse, og selv om det er en sø man kan bade i og som ikke dyb på alle punkter var det en rimelig våd fornøjelse. Takket være varmen gik der dog ikke længe før mine shorts var tørre igen, og jeg ikke længere lignede end er ikke kunne holde sig 😂

Og nu i sikkerhed på modsatte side 😉

På vej tilbage til Lodgen, gjorde jeg et par stop:

Tilbage i Lodgen, var det tid til at udnytte poolen, jeg har ofte brugt aftnerne på at lave blog indlæg, men herude i National Parkerne er der oftest rigtig dårlig eller ingen netforbindelse. Hvilket på mange måder er befriende, men til tider også rigtig frustrerende, da jeg booker nogle af mine overnatninger undervejs (dog ikke dem i eller omkring de store parker, da det er højsæson og derfor booket for længe siden). Men resten af eftermiddagen blev på langs ved poolen og “bare” skrive dagbog til min blog.
Der var faktisk en del danskere her, og ked af at sige det, men jeg skulle ikke tilkendegive jeg også var dansker, for her var jeg ikke synderlig stolt af af være dansker…De fyldte virkelig hele poolområdet på alle tænkelige måder.

Og mens jeg lå der og kogte i varmen, dryssede det ned med små akseflager fra himmelen, så selv om man som sådan ikke mærkede noget til skovbranden, her i parken eller ved Lodgen, blev man lige mindet om den igen.