Nu var det så blevet lørdag d. 23. Juli, og tid til at forlade Yosemite National Park.
Havde aftenen før undersøgt, hvilken vej det ville være muligt at komme ud af området på, skovbranden taget i betragtning, da jeg nu skulle bevæge mig vest over. Til mit held fandt jeg ud af, da jeg tjekkede ud fra Lodgen, at Highway 140 var blevet åbnet sidst på aftenen, så den lettelse måde var alligevel en mulighed.

Men hold nu op det var et specielt syn at komme ud til. Nok havde branden ikke nået Mariposa, men der var først ved at komme lidt liv i den igen nu, hvor den ikke længere var en del af evakueringen. Men det var tydligt branden havde været tæt på! De røde markeringer på vejen er indikation på at branden har været helt tæt på – har dog ikke helt kunne blive klog på, om det er det de smider ned fra helikopter for at slukke branden eller for at tydeliggøre, hvor tæt branden er på et område.
Men marker, skovområder osv, jeg kom til efter jeg havde passeret Mariposa, var brændte, og der kom flere karavaner af brandbiler, der var på vej “hjem”. Stoppede et par gange for at få billeder af dette vanvittige syn…det gik godt nok lige ind…skrammende, hvor ødelæggende det kan være, og hvor udsatte de mennesker der bor i området havde været.
Der var flere steder, hvor jeg kunne se der stadig røg lidt fra jorden…og der lugtede frygteligt, så selv om jeg bare lige var ude af bilen kortvarigt, kom jeg til at lugte vildt meget af røg.
På alle sideveje jeg passerede holdt der politibiler, jeg tror det var for at sikre, at der ikke kom unødig kørsel ned af de veje…men det er bare et gæt.

Da jeg var komme på den “anden side” af det brændte område, fik jeg virkelig også tydeligt at se, hvor tørt der er her, så den mindste glød kan virkelig være katastrofal!
Så skiltningen med “1000$ fine for lighting fire”, som jeg har set overalt på min vej her i USA er virkelig med god grund…mener endda jeg nogle steder så det var op til 2000$, eller også var det i Canada – sorry det kan jeg ikke huske.

Men min destination hed nu Napa Valley – det var noget jeg hjemmefra havde overvejet, men ikke lagt fast ind i rejseplanen, da det ville komme an på tiden. Men det passede perfekt med to overnatninger der, inden jeg skulle ramme San Francisco. Og det blev så også til dagen, hvor jeg passerede de 3000 mills – så ja jeg syntes der var ved at være kørt en del på de kun godt to uger jeg har været her.

Jeg var også begyndt at være i en lille smule nød efter bare lidt luksus, og takket være alle mine Hotels.com overnatninger var der optjent til én gratis nat – så havde fundet et rigtig dejligt sted for de næste to nætter incl. pool ☺️
Jeg var jo blevet inviteret til at bo hos det ægtepar jeg mødte på ranchen i Montana, men som jeg skrev tidligere var det bestemt ikke noget jeg regnede med at høre mere til, hvilket jeg heller ikke gjorde, og det tror jeg nu var meget godt.

Vejret var helt igennem fantastisk og temperaturen var godt oppe mod de 100F, så den perfekte start på mit to dags ophold her i Napa Valley var at indtage poolen 😁
Det var virkelig et dejligt sted jeg havde fundet, og total luksus værelse i mine øje, med et badeværelse der var en hel balsal!

Om aftenen indtog jeg baren for at få lidt at spise. Her var en virkelig kompetent bartender som gjorde meget ud af at underholde os der sad i baren, med div kreationer af drinks. Og her faldt jeg i snak med det sødeste Amerikanske par fra Orlando – Lena og Alvaro. Det endte med, at vi blev enige om at tage på vinsmagnings tur sammen den efterfølgende dag, inden de sidst på eftermiddagen skulle køre til San Francisco for at flyver hjem.

Næste morgen nød jeg på terrassen udenfor mit værelse – det havde været en lidt varm nat, da min aircon ikke rigtig virkede, og hotellet ikke havde fået den fikset inden jeg gik i seng – 80F er lige i overkanten for mig at sove i – men de lovede at få det fikset i løbet af dagen. En amerikansk kvinde der var ved at tjekke ind, da jeg stod i receptionen og spurgte pænt om de ikke ville få det fikset, syntes virkelig jeg havde været meget tålmodig og sød ved dem. Det var tydeligt, at det ville hun ikke have taklet så pænt…men hvad skal man ellers gøre…

Som aftalt kørte Lena, Alvaro og jeg ud for at besøge et par vingårde. De havde dagen før også været et par steder og var virkelig imponeret over Napa Valley. Det vil jeg sige det var jeg bestemt også – det er ikke Italien – men igen, det er kun én ting der er, og det er Italien selv.
Vi startede på en vingård der lå stort set lige skråt overfor, hvor vi boede – V. Sattui – det var virkelig et hyggeligt sted. Det var stort, og der var rigtig mange mennesker, men stemningen og fornemmelsen af vinslot fik man med det samme.
Da vi alle tre var enige om det ikke kun skulle være røde vine vi skulle smage, blev vi sendt over i deres marked, hvor der blev serveret både rød, hvid og rose.
Det var som en stor gårdbutik, hvor der i den ene ende var anrettet til vinsmagning. Kunne forstå på Lena og Alvaro, at de steder de havde vøret dage før var meget mindre og mere intimt, men trods de mange mennesker fandt jeg nu stedet meget charmerende, især gårdbutikken som havde masser af lækkerier.

Herfra kørte vi videre til Castello di Amorosa. Her blev vi alle tre blæst væk bare, da vi kørte op af “indkørslen” til gården. Det er lige som man forestiller sig med en alle af høje flotte træer og på begge sider flotte marker med oliventræer.
Til vores store overraskelse var denne vingård, som lignede et gammel slot, kun 10 år gammelt. Men igen det er jo USA, så intet er jo sådan rigtig gammelt 😉
Det var bygget med inspiration fra Toscana, og materialer fragtet hertil fra Italien – fundet ud af at en af mændene bag byggeriet faktisk er dansker!

Det var virkelig et lækkert sted så her valgte vi, at vi ikke kun ville “nøjes” med at smage vine, nej vi ville have hele pakken med deres tapas platte.
Måske det var fordi det lå meget op at Italien, at det virkelig faldt i min smag, men her fik vi virkelig nogle gode vine. Hvis jeg ikke skulle rejse videre, men bare hjem, havde jeg nok overvejet at få shippet lidt flasker hjem, men det overlod jeg til Lena og Alvaro 😉

Det var simpelthen så hyggeligt at møde disse to skønne mennesker, vi havde meget tilfælles, og delte den samme skøre humor – så det var helt igennem en skøn dag, hvor der blev knyttet venskab. Selv om jeg har været i Florida incl. Orlando, er der nu helt klart en grundet til at komme tilbage, engang i fremtiden.

Efter de havde sat mig af på vores hotel, for at køre mod San Francisco, smuttede jeg en tur i poolen, hvor jeg nød at blive kølet lidt af her i varmen.
Var blevet anbefalet af Lena og Alvaro at gå over på den terrasse, der lå på den anden side af bygningen, overfor min lejlighed. Der kunne man sidde og nyde aftensolen med udsigt over vinmarkerne – her var der virkelig ro og tid til bare at nyde i al stilhed!

Dagen havde også budt på facetime med venner hjemmefra, ved godt jeg har skrevet det før, men det er virkelig så dejligt, og det gør det jo så nemt at rejse nu om dage.

Næste dag var det tid til at tage afsked med Napa Valley, men jeg havde planlagt at gøre et par stop ved nogle vinslotte – herunder bl.a. nogle Lena og Alvaro havde anbefalet.
Det lykkedes mig dog, da jeg skulle tjekke ud, at få en klækkelig rabat for manglende aircon den første nat – og det bare ved at nævne det uden nogen drama – Alvaro havde dagen før opfordret mig til at “klage” over det – men det er virkelig ikke min stærke side, der er jeg af en eller anden grund alt for flink…men måske jeg er ved at lære det, for det er virkelig noget ALLE amerikanere gør ved bare det mindste!

De første vingårde jeg kom til syntes jeg var noget skuffende i forhold til der, hvor jeg havde været dagen før – måske fordi det var tidligt på dagen, men syntes heller ikke de steder jeg kom, at der var meget vingård over det. Men de var helt klart mindre og mere intime. Der var ikke mange mennesker på færde, men det skyldes måske, at det var blevet mandag, og folk var taget tilbage til byen samt arbejde – men det var nu meget dejligt, med masser af “plads” 😉

Gjorde også et lille stop ved V. Sattui, som var blevet besøgt dagen før, her var noget mere stille end i går, men fik prøvesmage lidt forskellet af deres olivenolie, tapanader mm.

Selv om jeg skulle køre, og ikke ville prøve vinsmagning som sådan, fik jeg smagt to vine, på den vingård der hedder Napa Cellars (ikke at der som sådan er meget vingår over den). Men her nød jeg igen solen og vinmarker fra haven, hvor man kunne sidde og slappe af. Købte dog her en flaske Prosecco med mig, da der nok i løbet af de næste uger skulle blive lejlighed til at drikke den, om ikke anden så var boblerne til min fødselsdag på plads ☺️

Det burde ikke tage mere end en time til halvanden, at nå til San Fransisco, men nu skulle jeg for alvor få trafikken her på vestkysten at mærke. Havde godt hørt at trafikken i og omkring San Fransisco er håbløs, men hold nu op den var crazy!! Allerede længe før jeg overhoved ramte San Fransisco var der kø flere steder, hvor alt gik i stå! Da jeg endelig nåede Oakland Bay Bridge, hvor man kommer over Treasure Island var det trafik som jeg aldrig før har oplevet – en lille smule stressende, da jeg kom ind i selve byen.
Da jeg var igennem den værste trafik, og nu skulle op…og jeg mener op! til der, hvor jeg skulle bo, blev mine køre evner virkelig sat på prøve. Det var nemt nok at komme op til stedet, men nu skulle der findes p-plads, og Matt og Jeff, som jeg havde lejet en seperat lejlighed ved, havde anvist, hvilke gader jeg kunne parkere på. Men tak spids for at komme op af nogle af de veje – her fandt jeg ud det ikke er en fordel med så stor og tung en bil som den Jeep jeg kører rundt i – og pludselig larmede den forfærdeligt, da den slog stabilitetssystmet til…jamen, jeg blev stresset, da jeg i første omgang ikke havde registreret, hvorfor den pludselig “larmede” sådan. Først anden gang jeg ville prøve at komme at komme op af samme, nærmest 90 grader, bakke…gik det op for mig, og der må jeg nok indrømme jeg ikke var særlig tryg ved at køre rundt…der skal meget til, men San Fransisco stejle gader er ikke noget jeg foretrækker. Så blev utrolig glad, da Matt og Jeff tilbød, at jeg bare kunne parkere i deres garage, ville alligevel ikke bruge bilen i byen, så den kunne lige så godt stå sikkert og trygt i deres garage – TAK for det!!

Det var så fin en lille “lejlighed” jeg havde her i San Fransisco hos Matt og Jeff. Den havde egen indgang fra et San Fransisco-hus lige som man forestiller sig dem. Det lå i Corona Heights, som ligger lige mellem det gamle flipper kvarter, Haight-Ashbury, og det homoseksuelle kvarter, Castro.
Da jeg var kommet på plads bød Matt og Jeff mig op til at få en rundvisning i resten af deres hus, og ikke mindst for at se udsigten fra deres tagterrasse – her var der virkelig udsyn ud over San Fransiscos.