Retur i Tokyo og afsked med Japan 🎎🇯🇵

Retur i Tokyo og afsked med Japan 🎎🇯🇵

9.til 12. September 2017.

Så blev det tid til at vende tilbage til Tokyo, og havde prioriteret at bruge et par ekstra dage her, da jeg ikke havde nået at udforske så meget af byen i første omgang.
Det kan godt være jeg rejser alene, men det er utroligt de mennesker jeg har mødt på min vej. Falder så hurtigt i snak med folk alle mulige steder, som fx mens jeg stod i kø til en taxi ved Tokyo togstation. Her faldt jeg i snak med en japansk kvinde, som til dagligt arbejder i Hongkong. Egentlig ikke fordi der er noget specielt over det, men bliver endnu engang bare imponeret over, at det er alle mulige steder man støder ind i folk der er åben og interesseret i at høre, hvad man ”laver”.

Lille velkomst snack fra min Airbnb vært.

Jeg har efterhånden set nok torii-porte, pagodaer, shrines og templer, men der var en sidste Buddha jeg gerne ville se inden jeg forlod Japan. I Kamakura kan man se “The Great Buddha” eller The Kamakura Daibutsu som statuen også benævnes. Det ligger ca. en en times togkørsel fra Tokyo.
Ved godt, at jeg skriver det om mange af stederne, men det var virkelig besøget værd, og selv om jeg havde set den store bronze buddha i Nara, var det her lige så storslået et syn. Så undlad ikke den ene frem for den anden, hvis I kommer på de her kanter. Samtidig med der er masser af små forretninger og hyggelige cafeer man kan udforske i Kamakura.

Så turen tilbage til Kamakura togstation valgte jeg at tage til fods, hvilket bestemt var den lange, og ikke mindst meget varme gåtur værd. For her fandt en lille hyggelig gammel forretning fyldt med Buddhaer, og alt hvad hjertet ellers begære når det kommer til buddhistiske ting. Så her blev der (også) købt lidt til at sende hjem, selv om den træ-Buddha jeg har sat mig i hovedet jeg gerne vil have ikke var at finde her, da de alle var i kobber…så der er fortsat risiko for der skal sendes mere hjem, på et andet tidspunkt 😉

Der var en eller anden form for festival/optog da jeg ankom.

Noget med et samurai svær?…

Det kan godt væ®E jeg havde det varmt, men jeg ville nu nødig være dem her 💦

Som jeg tidligere, på min blog, har skrevet har jeg som sådan ikke en tjekliste der skal krydses af, men en ting jeg bestemt havde tilgode her i Japan var running sushi – eller nu kalder de det ikke running sushi her, men kaiten sushi. Igen her var jeg overrasket over, hvor billigt det er, og selv om jeg, som skrevet i foregående indlæg, har fået mere end rigeligt at ris, så er det anderledes med sushi 🙈😂…selv om det hurtigt fylder.

Meget heldigt, og et usædvanligt syn at få et billede næsten uden biler og mennesker her i Tokyo!

Men en anden ting jeg, som tidligere har nævnt, jeg ville forbi var den lille “danske” bager her i Tokyo – “Bager Jensen”. Efter besøget hos bageren i Hiroshima var mine forventninger høje. De blev desværre ikke indfriet, bagværket var ikke noget at skrive hjem om, men det var nu alligevel sjovt at træde ind i denne lille bagerforretning, som på mange måder bragte en tilbage til 80’erne og ens barndom.

Der blev også tid til at være lidt social her i Tokyo, da jeg mødtes med Sumit (ham jeg havde mødt på min tur til Mt. Fuji) og tre af hans kollegaer (englændere) over en fyraftens øl eller “salary man after work”, som de kalder det. Det var fire fyre med masser af humor, så jeg nød min anden sidste aften her i Tokyo, med masser af sjov og spas.

Felicia og Jason, som jeg havde mødt i Koyasan, havde fortalt de skulle se noget sumobrydnings-træning en morgen i Tokyo, inden de fløjt tilbage til USA. Jeg havde derfor været ved at undersøge lidt herom, og til mit held, eller hvordan man nu vil se på det, viste det sig, at når jeg kom tilbage til Tokyo ville en af årets turneringer være gået igen.
Det var umuligt at købe billetter på forhånd – alt var udsolgt. Men på selve dagene for brydningen ville det være muligt at købe billet til øverste række. Det betød man skulle være der i rigtig god tid, da det var først til mølle og salget gik igang klokken 8. Dette var jeg dog ikke klar over den første dag jeg begav mig derud, så der valgte jeg at gå på opdagelse i deres museum, nu jeg alligevel var her…kan kun sige knap så interessant.

Sumobryder på vej til kamp.

Fra selve muset, hvor det ikke var tilladt at tage billeder alle steder.

Man er vel turist 🙈😂

Men min sidste hele dag i Tokyo var jeg tidlig ude af fjerene for at sikre mig billet.
Mens vi stod og ventede på, at salget skulle gå igang, begyndte det selvfølgelig at regne, og netop den dag havde jeg ikke taget en paraply med. Men venligheden hos japanerne vil ingen ende tage, for denne søde ældre dame som stod foran mig i køen tilbød, selvfølgelig, at jeg kunne stå under hendes.

Kø kulturen er intakt…hvilket gælder alle steder i Japan, hvor man står i pænt sirlige rækker for at stige ombord på toget, bussen osv…ja de er så ordentlige her…det kunne Kineserne lære noget af! 😉

Billetten kom i hus, og jeg var taknemlig for tørvejret under den venlige dames paraply. Det var med spænding, at jeg begav mig ind til denne turnering for at se et par af de første kampe. Planen var derefter at tage ind til Tsukiji, som er et stort fiskemarked, hvor der tidligt om morgen også er auktion, og så igen om eftermiddagen, når de større kampe skulle kæmpes, vende tilbage til stadionet. Men da jeg havde prioriteret at bruge morgen på at få billet til sumobrydning, så jeg ikke fiske auktionen, og havde faktisk også lidt svært ved at finde ud af om man stadig, som turist kan komme ind til det. Men selve fiskemarked fik jeg oplevet, i silende regn – men nu udstyret med min egen paraply 😉

Sushi kommer og mange varianter 🙈😂

Snack?..nej tak!

 

Og endnu engang kaiten-sushi.

Da jeg var gået forgæves den foregående dag for at se kejserpaladset – det holder lukket om mandagen – havde jeg haft planer om, at ville se det den sidste dag. Men grundet vejret droppede jeg det…ærgerligt…men det var simpelthen for vådt, så tog toget tilbage til stadionet for at se brydning indendøre.

Hold nu op det var altså en sjov oplevelse. Store, undskyld mig, fede mænd i g-streng…ja mere ømt syn bliver det vel næppe 😂 Har ikke fortand på reglerne eller “ritualerne” i brydning, ud over det handler om at få modstanderen ud over den hvide linje på banen, men det er noget af en forestilling. Hele “optakten” til de to som kæmper mod hinanden går igang, er en stor optræden, og kan vare ved i 5-10 minutter, ved de større kampe. Selve kampen kan så vare…hold nu fast…hele 2 sekunder! Men det var meget underholdende og tilskuerne gik helt amok under den sidste kamp med jubel og hujen.

Stadion først på morgenen.
Der gøres klar til kamp.
De “små” drenge venter på at komme i kamp.

Og så blev det de store drenges tur:

Generelt endte det med, at blive til en del køren i metro de sidste dage her i Tokyo. Som alt andet her i Japan er det utrolig effektivt, og der er INGEN forsinkelser. Men der er ingen rød tre i deres metro system og linjer, som i modsætning til London, så man kommer hurtigt til at bruge meget tid på det, da det ofte indebærer mange skift. Men når det er sagt, er det en nem måde at komme rundt på, men lidt spændt på hvordan det vil fungere når der skal være OL i 2020….ikke sikker på det bliver lige så gnidningsfrit som i London. Men igen det er Japan, og de er utrolig effektive.

Nu har jeg boet to forskellige steder her i Tokyo, og ingen tvivl om, at jeg har nydt, at bo med den placeringen jeg har haft de sidste dage. Her kan jeg gå til rigtig mange ting bl.a. Ginza kvarteret, som er et meget hyggeligt kvarter med alt, hvad en storby har at byde på af forretninger og restauranter. Så der blev der selvfølgelig brugt lidt tid på at ose i forretninger.

Lidt blandet fra Tokyos gader:

Voldgraven omkring Kejserpaladset.

 

Er vilde med Japanernes drejeskiven ind til p-pladserne!

Morer mig stadig over Japanernes toiletter 😂
Klipning på 10 minutter…tror jeg venter til jeg kommer til Singapore! 😂

Det er nu slut med Japan på mit rejseeventyr, og det har vitterligt været et eventyr at rejse rundt og opleve Japan. Jeg har på mange måder haft en kæmpe ro over mig mens jeg har været her. Kan kun varmt anbefale det til andre, der er så meget at opleve, og så har det været det mest trygge land jeg endnu har rejst rundt i, hvilket jeg er sikker på er betryggende, at høre der hjemme 😉
Nu er det off til Singapore, hvor jeg skal besøge lidt familie. Og her skal jeg virkelig huske at få købt de malariatabletter jeg skal bruge til min tur til Vietnam! Glemte selvfølgelig, at anskaffe mig dem i USA. Men blev mindet om det efter, at have får de vildeste mygstik i Kyoto 🙄

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *