Aktuelt er jeg i Australien, men har haft problemer med min iCloud synkronisering af mine devices. Hvilket har resulteret i rigtig mange af mine billeder ikke længere var på mine devices, men kun befandt sig i iCloud 🤬 Længe leve teknik 🤔  Men HALLELUJA nu er wifi’en endelig stærk nok her “Down Under”, så nu vil jeg gerne dele lidt mere med jer,  da der er gået alt for lang tid siden sidst. Så her kommer endnu et indlæg fra Japan, som jo er tilbage fra september.

Præcist tilbage fra 5. til 9. September 2017.

Jeg havde i min reachers læst, at Amanohashidate skulle være et besøg værd. Det er også på listen over Japans tre mest naturskønne områder – ret godt gået, at jeg kommer til at opleve to ud af tre på mit eventyr, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg har indtil nu ikke oplevet Japan være så dyrt at rejse i, som jeg ellers havde hørt lige, hvis man ser bort fra togbilletter. Men denne perle ville ikke være billig at besøge, men hvornår kommer jeg til Japan igen – hvilket jeg sandlige håber jeg gør – men med det for øjet blev det til et “pyt”, og jeg dragende nu afsted til Miyazu, som ligger lige ved Amanohashidate.
Er under denne rejse, som vitterligt er et eventyr, med dets op og nedture, kommet dertil, at oplevelserne er så meget mere værd end, hvad der står på ens bankkonto – så lige nu vælger jeg, at være rig på oplevelser. Og uden at få det til at lyde alt for klichéagtig; så er min erfaring at livet alt for kort, så det er med at få mest ud af det mens man kan.

Det har indtil nu været rimelig nemt at manøvre rundt, da der de fleste steder også er engelsk på skiltene – ikke, at det er noget Japanerne bruger til noget, men må være for at gøre det nemmere for os udlændinge. Men både i Hiroshima, og især på min tur til Amanohashidate, var primært alle skilte kun på Japansk. Så en lille smule mere udfordrende, at orientere sig, og når man kommer længere væk fra storbyerne er det endnu mindre, hvad Engelsk Japanerne behersker, hvilket i forvejen er begrænset…men jeg når langt ved at smile og vise mine billetter og kort på mobilen, med destinationerne på.

Amanohashidate er bl.a et attraktivt strand område, og som ligger som en lang smal sandbanke ud i Miyazu bugt. Så efter at have svedt tran i snart tre uger her i Japan, var jeg mere end klar til lidt badeferie.
Mine dage her i Miyazu skulle dog vise sig at være præget af overskyet vejr og en del regn, så planerne om en badeferie blev skudt i sænk. Men så blev der istedet brugt tid på at koble af til Netflix for første gang i lang tid, når jeg ikke var kulturel. Ja, det bliver også hverdag at rejse, og der kan ikke opleves noget spektakulært hver dag 😉 Skal dog siges, at bare fordi det regnede var der jo ikke ligefrem koldt, så eneste anderledes ved påklædningen var, at jeg nu var udstyret med en paraply 😂

I Miyazu havde jeg booket overnatning på et ryokan, som viste sig også at være et historisk museum. Ved nu ikke, hvor meget museum jeg syntes der var over det andet end det var gammelt, og der var udstillet lidt små japanske effekter hist og her. Det var enten anden eller tredje generation der drev hotellet, så måske derfor de mente det var lidt historisk. Men selv om det var et gammelt og slidt sted, var der nu meget hyggeligt og trods det overskyede vej var udsigten nu ikke at kimse af fra mit værelse, og ejeren var utrolig sød og venlig.

 

Som skrevet er al skiltning osv. stort set kun på Japansk heroppe. Så var en lille smule i vildrede, da jeg trådte ind på en lille restaurant, hvor jeg blev mødt med et japansk menukort 😬 Tjeneren fik dog gravet et engelsk menukort op af gemmerne, og så var jeg klar på at bestille – slog mig, at det var første gang jeg sådan rigtig har fået kød mens jeg har været her i Japan – må ikke have savnet det. Det var et rigtig hyggeligt lille sted, ikke mange gæster, da det tydeligvis er udenfor sæson heroppe, men jeg vente tilbage en af de efterfølgende aftner, da jeg virkelig godt kunne lide stedet.

 

Også hos den lille bagerforretning, jeg gjorde stop ved en dag, var alt på Japansk – her blev jeg dog til min overraskelse mødt af ejeren som var rigtig god til engelsk.

En ting jeg dog var ved at gå total kold i var ris! 🤢 Når man som jeg ikke normalt spiser ris, så hober det sig ligesom lidt op…og kan virkelig se samt mærke, at jeg har taget på, mens jeg har været her i Japan. Når jeg tænker over det, er jeg egentlig meget overrasket over, hvor lidt grønsager der er i og til maden – forstår simpelthen ikke, hvordan Japanerne kan være så tynde med al den ris!
Så da jeg stod op den første morgen, og opdagede, at det var traditionel Japansk morgenmad, der var inkluderet, slog min mave total knude. Har så meget nydt mine dage i Hiroshima, hvor jeg har spise yoghurt og frugt til morgen.
De må virkelig have tænkt jeg var småt spisende for var yderst begrænset, hvad jeg kunne presse ned af mere ris og for den sags skyld misosuppe 😂 Så utrolig glad for mit køleskab på værelset, hvor jeg kunne fylde lidt yoghurt og frugt i. Der skal virkelig gå laaaaang tid inden jeg igen skal have ris!

Nu skrev jeg godt nok mine dage her var præget af meget regn, men der var dog også tørvejr ind imellem. Så en af dagen blev det til en cykeltur ud til Amanohasidate, eller det vil sige det endte jeg med at gøre to dage, da min sidste hele dag her faktisk var med høj sol. Det ærgrede mig derfor jeg ikke alligevel havde badetøjet med derud, men hvis jeg havde ville jeg også have været den eneste. Der var ingen der badede – hmm…måske det bare er en dansk ting, at så snart der er lidt sol og varme så vil vi i vandet, da vi aldrig ved, hvornår vi får muligheden igen 😂 Men pyt, jeg nød udsigten og endnu en cykeltur.

Det var en noget medtaget cykel jeg kom ud på, men det betød ikke så meget når omgivelserne var som de var. Og nå ja, så skulle jeg lige vende mig til at cykle i den forkerte side af vejen…

Der blev selvfølgelig her også tid til at se på templer, så som Chionji der ligger lige inden man krydser den roterende bro der bringer en ud på Amanohashidate.

Den roterende bro:

Lidt fra cykelturen over Amanohashidate:

Amanohasidate betyder meget simplificeret “Bridge to Heaven”, og sandbanken siges at ligne stien mellem himmel og jord. Så det måtte jeg op at se fra toppen af Kasamatsu Park, hvor man tager svævebane op til. Kan helt klart anbefale at tage svævebanen med single stolene frem for vognen, kan ikke huske prisforskellen, men det var ikke vanvittigt.

Heroppe fra har man en helt utrolig udsigt ud over bugten og Amanohashidate, og hvis man stiller sig med rygge til bugten og tager hovedet ned mellem benene og kigger ud på bugten skulle det lige broen mellem himmel og jord. Ja det fik da et forsøg, og vi kan da godt sige det ligner, men for mig var det et smukt syn ligegyldigt, om jeg “stod på hovedet” eller ej 😉

Herfra kan man tage en shuttlebus op til Nariai-ji Tempel, her hedder det sig, at hvis man besøger dette sted får man sit ønske opfyldt. Blev dog aldrig helt klog på om det var en af buddhaerne ved selve templet eller om det var den Buddha statue der var lidt længere nede af vejen. Men for at være på den sikre side besøgte jeg begge steder…og nej jeg er bestemt ikke overtroisk 😉😂

Den fem-etager Pagoda, der ligger lige nedenfor templet:

Jeg var igen her prist heldig med, at der var få turister, forstået på den måde, at det var nemt at komme til over alt. Ja indtil nu havde jeg faktisk ikke set andre ikke-asiatere her i Miyazu. Det var som sagt tydligt det var uden for sæson jeg var der, da mange af forretningerne var lukket, men det er en lille fiskerby som jeg godt kunne forestille mig var lidt mere livlig i højsæsonen.

Havde af ejeren af hotellet fået anvis lidt forskellige steder der kunne være interessante at besøge her i byen og området, bl.a. Den katolske kirke de har. Ja det var jeg alligevel noget overrasket over, at der var her i denne lille by, da det ikke just er den religion der er flest japanere der har.

Men det som jeg nu fandt mere interessant og flot at opleve var Kanabiki vandfaldet. Vil helt klart anbefale andre at tage turen derud, hvis man kommer hertil Miyazu/Amanohashidate. Hvis det ikke var fordi vandet var iskoldt og vejret de sidste dage ikke havde budt på knap så strålende vejr, ville en skyller under dette vandfald bestemt ikke være at kimse af.
Her var fred og idyl, tror jeg endte med at være der i en time hvor jeg bare sad og så på vandfaldet i fred og ro.
På vejen tilbage faldt jeg over en lille hyggelig cafe, hvor der blev drukket en kop kaffe. Ejeren forsøgte at fortælle noget via google translate, men det gav ingen mening på nogen måde, men hun var rigtig sød og venlig…som alle de japanere jeg indtil nu har mødt.

Kan ikke sige det nok; Japanerne er utrolig venlige og gæstfri. Så da jeg skulle forlade Miyazu, for at begive mig tilbage til Tokyo insisterede ejeren på at køre mig til toget. Inden da skulle jeg lige stille op til et billede, tror han tog et af alle sine gæster…og ja, så ville jeg da også lige have et billede, man er vel turist 😂