1.september til 5.september:

Kan ikke komme over vi allerede er september, og det nu er efterår – tiden flyver virkelig afsted!

Efter at have taget afsked med Felicia og Jason i Osaka, var det nu tid til at sætte sig tilbagelænet i toget til Hiroshima. Har siden turen til Yamanouchi fået styr på “reglerne” for mit JR-pass, som indkluderer gratis plads booking, hvilket oftest er smartest at benytte sig af. Må sige det er virkelig er et velfungerende togsystem de har, også selv om jeg oftest bare spørger ved skranken for, at være helt sikker på at komme det rigtige sted hen 😂
Og igen, Japanerne er virkelig det mest hjælpsomme folk jeg endnu har mødt – mens jeg stod og var ved at finde op og ned på kortet på googlemap, for at finde over til den lejlighed jeg havde booket, kom en japansk kvinde hen til mig, for at spørge om hun kunne hjælpe. Ved godt jeg har skrevet det før, men kan ikke sige det nok, de er virkelig så venlige mod en, når man rejser rundt som turist i deres land.

Jeg så virkelig frem til at skulle tilbringe de næste fem dage i Hiroshima. Flere jeg har mødt har haft det lidt svært omkring Hiroshima, forstået på den måde, at de føler sig “skyldige” i atombombeangrebet, under anden verdenskrig. Jeg forstår udemærket, hvor de kommer fra, men for mig er det stort at kunne se det sted, hvor dette horrible angreb fandt sted. Kategoriserer det som alle de andre historiske steder jeg, eller vi turister, besøger når vi rejser rundt både i vores eget hjemland såvel som udlandet.

Men der blev også tid til at slappe af og lave ingenting, mens jeg var her i Hiroshima. For første gang i flere måneder har jeg set Netflix, generelt savner jeg dog ikke at se tv, men nu meget hyggeligt med lidt Netflix-time.
Nød også, at der lige rundt om hjørnet fra, hvor jeg boede lå et stort supermarked, så udvalget blev lidt mere varieret. Efter kl 20 sætter de også mange af varerne ned til halv pris – hvilket er generelt for supermarkeder osv. i Japan. Så der kan man gøre sig et rigtig billigt aftensmad køb samt frugt.

Mine planer for Hiroshima var egentlig meget at tage tingene som de kom, og hvad jeg følte for. Selvfølgelig ville jeg forbi at se A-bomb Dome, samt tage sejlturen ud til Miyajima for at se den klassiske port i vandet – The Great Torii. Men fraset det, havde jeg ikke planlagt en masse på forhånd.

Min første hele dag her tog jeg toget ud til Mitaki Templet – det skulle efter sigende være et utrolig smukt sted. Kan kun sige jeg blev helt overvældet, naturen var simpelthen så fantastisk, ja mangler næsten ord, men det var virkelig et hyggeligt sted at gå rundt i.
Det ligger lige i udkanten af Hiroshima oppe i bjergene, og min første tanke, da jeg steg af toget var, at alt virkede meget forladt. Nærmest bare et trinbræt man står af på…okay det er en overdrivelse, men fremmer forståelsen 😉 Og så ikke andre turister på den lille gåtur der var op til templet, og meget begrænset, hvor mange jeg så mens jeg gik rundt der oppe. Så var et kort øjeblik i tvivl om, om jeg virkelig var det rigtige sted, men den var god nok.

Var dog også lidt i tvivl om det virkelig var templet jeg så som det første, da jeg kom derop, da igen, alt er på Japansk, så fulgte stien længere op af bjerget. Men det var bestemt ikke spildt, som sagt jeg var helt overvældet af stedet og naturen. Den lille japanske kvinde der sad i en lille kiosk ved et tempel, et godt stykke oppe af bjerget, forstod som de fleste japanere ikke meget engelsk, da jeg spurgte om templet var længere oppe, hvilket hun nikkede ja til. For det var det tydeligvis ikke, da jeg pludselig fandt mig selv ude midt i skoven, efter at have fulgt en “sti” der gik op over en mur, som egentlig var en lille dæmning. Så ja, endt på en lille skovtur…men det er der vist noget med, at familien Dybdahl har en tendens til 😂

Tilslutte mig bestemt flere der har skrevet på nettet, at dette sted er en overset perle her i Hiroshima. Billederne vil jeg egentlig derfor lade tale for sig selv.

En af de ting jeg også elsker ved Japan er, at jeg får prøvet alt muligt mad og drikke. Ofte uden at vide, hvad det reelt er jeg bestiller, men det er det skønne ved det. Nogle gang bliver man positivt overrasket…og andre gange knap så positiv overrasket.

Det samme kan man egentlig sige, gør sig gældende for nogle af de turist attraktioner jeg kommer rundt til. Som i dette tilfælde Hiroshima Castle. For at sige det meget diplomatisk, så var det knap så interessant. Men der var en rigtig fin udsigt ud over Hiroshima, når man kom op i toppen af borgen.

Jeg ville utrolig gerne have lidt mere ud af mit besøg ved A-bomb Dome og The Great Torri, end jeg hidtil har fået ud af det ved nogle af de andre steder jeg har besøgt. Så efter lidt søgen frem og tilbage på nettet, endte jeg med at booke en privat guidet tur for en dag. Det var på mange måder givet godt ud, set i forhold til at få mere information, men bestemt en dyr løsning. Ingen tivivl om jeg heller ikke tog nær så mange billeder som jeg ville have gjort, hvis jeg var på egen hånd (det kan man jo så diskutere om det er godt eller skidt 😉), så lidt blandet i forhold til, hvor anbefalesværdigt det var.

Min guide hed Yuko og var en, ja nu skal jeg passe på, hvad jeg skriver, for ikke at støde nogen…men hun var aldersmæssigt en moden kvinde, så har jeg vist ikke fornærmet nogen 😉 Hun delte vidt og bredt ud af hendes historiske viden og de japanske traditioner, også mere end jeg var i stand til at huske, så med den viden man får vil jeg nok sige det er anbefalesværdigt. Men det var en lang dag, hvor jeg virkelig var helt kørt over, da den nåede til sin ende.

Dagen startede med, at jeg mødtes med hende på Hiroshima togstation, hvorfra vi tog toget til Hirodes-Miyajimaguchi station, hvorfra vi steg på færge over til øen. Allerede her viste Yuko, at hun var en super god guide, hun fik meget hurtigt mig guidet ombord på færgen, og placeret mig helt rigtig i forhold til at se porten ude i vandet, da vi sejlede over til øen.
Området her omkring Miyajima og Hiroshima er i stor stil præget af østers industri, hvilket var tydeligt, da vi sejlede over til øen- ikke sikker på de reelt hedder tømmerflåde, men der var massevis af dem, hvorfra man høster østers. Så det oplagte valg til frokost sener på dagen var selvfølgelig østers.

Allerede da vi ankom var tidevandet begyndt at trække sig tilbage, så det helt klassiske billede af porten der står midt i vandet var lidt svært at få, og da vi forlod øen igen, var vandet trukket helt tilbage, så det nu bare var en sandstrand porten stod på.

De her løvehunde ser man ved alle indgange til helligdomme. De er der for at beskytte mod onde ånder. Løvehunden til højre er hannen og har munden åben, mens løvehunden til venstre er hunnen og har munden lukket, tilsammen symboliserer de begyndelsen og slutningen på alting.

Miyajima varetegn er en ris ske, så de var at finde i alle forretninger og selvfølgelig var der også en kæmpe udstillet i en af gaderne…som undertegnede selvfølgelig måtte have et billlede sammen med 😂

Blev af Yuko introduceret til, hvordan man “vasker” sig inden man besøger et helligt sted – havde set det flere steder, men endnu ikke fundet ud af, hvad og hvordan det helt foregik. Men det blev jeg klog på nu;
Man tager bambusskeen, som ligger ved bassinet og fylde den med vand med sin højre øjne hånd. Hvorefter man hælder vand ud over sin venstre hånd og derefter gentager øvelsen med modsatte hånd. Nu hældes lidt af det vand man har i skeen ned i venstre hånd og man skylder munden/drikker lidt af vandet og resten af vandet i skeen lader man skylle ned over skeen i lodret position. Skeen fyldes kun med vand een gang.

Var så heldig at overvære to brudepar der blev gift i Itsukushima Shrine. Yuko kunne fortælle, at der tillades to bryllupper om dagen, og at det er vældig populært. Det var virkelig sjovt at overvære denne begivenhed, hvor alle var iklædt traditionel japansk brude og festtøj. Men hold nu op det må have været en varm affære!

Jeg havde indtil nu lært, at man bukker inden man træder ind på et helligt sted, men har også observeret at japanerne klapper to gange flere steder foran et tempel. Her var det perfekt med sin egen private guide, for hun kunne fortælle, at man kun klapper når man vil hidkalde buddhaernes opmærksomhed. Man gør det derfor ikke alle steder, og hertil måtte hun tilføje, at selv mange japanere ikke selv helt havde styr på hvornår man klapper, og hvornår man bare bukker 😂

Miyajima hører til den ene af de tre mest naturskønne steder i Japan, og her var vitterligt smuk. Især, hvis man tager svævebanen op på Mt. Misen. Den mest utrolige udsigt ud over Hiroshima bugt. Det er muligt at komme højere op endnu ved at hike det sidste stykke, men det gjorde vi desværre ikke. Der var rimelig varmt og Yuko anbefalede, at vi ikke gjorde det, da stien var rimelig stejl. Men hvis man tager sig ulejligheden til at gå derop, vil man have mulighed for at se den spirituelle flamme, som efter sigende skulle være blevet tændt at Kobo Daishi (nævnt i tidligere indlæg).

Tilbage i Hiroshima by var det nu tid til at se det som de fleste nok forbinder byen med. Ved ikke hvad det er der gør det, men hver gang jeg besøger steder som bl.a. dette, bliver jeg altid meget bevæget. Kuldegysninger, selv om temperaturen var langt over de 30 grader…ja det rører noget inde i mig at se og høre om denne tragiske begivenhed der fandt sted 6. August 1945.
Den T-formet bro som ligger lige ved siden af det som i dag betegnes som Atomic Bombe Dome, var oprindeligt målet for angrebet, da det var let at spotte fra luften.

Ud over Atomic Bombe Dome, som står tilbage som minde om dagen, hvilket flere japanere faktisk var imod, er der lavet en Peace Memorial Park på den anden side af floden. Her holder to hænder den “Peace Flame” som blev tændte 1964, og som er sat til at brænde indtil den sidste atombombe og trussel herom fjernes fra denne verden. Må jo nok desværre sige, at den kommer til at brænde noget endnu efter de trusler der bl.a. kommer fra Nordkorea.

Her ses “Peace Bell” med verdenskort uden grænser – Japanerne som de evige optimister, men en smuk drøm.

“Childrens Peace Monument” er til ære for en 12 årlig pige som døde af leukæmi, som følgerne af atombomben, men som troede på, at hvis hun foldede 1000 papir kranse, så ville hun blive helbredt. Selv den dag i dag sender, primært børn, fortsat kranse til statuen – igen, får helt kuldegysninger ved tanken.

Også her i Hiroshima er der et “Surviving Tree”, nogen mindes måske jeg skrev om et “Surviving Tree” ved 9-11 i New York.

“Gate of Peace”:

Yuko overlod mig til mig selv sidst på eftermiddage, hvor jeg nu kunne udforske “Peace Memorial Museum”. Det blev til et meget kort besøg, da trætheden var begyndt at melde sig, efter en lang dag med masser af information. En ting der dog var meget interessant at se inde på museet var en film der rekonstruerede selve angrebet. Det var lidt vildt at se, og med tanke på, at der gik flere timer inden resten af Japan blev klar over hvad der var sket.

Sidste dag i Hiroshima gik med at slappe af, var virkelig træt efter en heldagstur med privat guide. Jeg havde fundet frem til der også her i Hiroshima skulle ligge en Dansk bager (viste, at der skulle ligge en i Tokyo, som jeg vil forbi inden jeg forlader Japan). Så nu ville jeg test om Japanerne virkelig også kunne bage dansk brød.
Det var vitterligt et lille stykke af Danmark med Den Lille Havfrue som monument på vægen udenfor butikken og Dannebrog placeret rundt omkring i butikken. Der hørte også en cafe til stedet, hvor det danske tema gik igen, med bl.a. Royal Copenhagen og Bjørn Wiinblad. Men nu skulle bagværket testes, og derfor blev der købt lidt blandet 🙈

Det var virkelig en dag i afslapningens tegn. Tog mine indkøbte kager med ned i Peace Memorial Park, hvor jeg slog mig ned på en bænk, sammen med min ipad for at skrive lidt på min blog.
Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har smagt en spandauer…må være en søndag, da jeg stadig boede hjemme på Høngårdsvej…men den her smagte så tæt på som jeg husker det. Well done Japan!