Gili T – ren afslapning ☀️🌴

Gili T – ren afslapning ☀️🌴

18. til 20. oktober 2017

Gili Trawangan, eller Gili T som den også bare kaldes, er en største af de tre øer i Gili ø-gruppen. Oprindeligt havde jeg ikke planer om at ville ud på den, da det er den mest turistede og den de kalder “party” øen. Jeg søgte mere noget ro og afslapning, samt et sted hvor jeg kunne dykke. Men da det kun er muligt at sejle direkte til Gili T eller Gili Air fra Bali, mens man skal via Gili Air for at komme til Gili Meno og tilbage igen. Endte det med, at blive Gili T og Gili Air jeg skal besøge de næste dage, inden det igen er tilbage til Bali for at fortsætte mit eventyr til Australien.

I Padang var vi stuvet sammen som høns i et bur for at komme ombord på vores respektive båd. Samtidig med lokale kvinder gik rundt mellem os for at sælge snacks osv.

Normalt lider jeg ikke af søsyge, men vil sige jeg har prøvet bådture der var mere behagelige end den her – der var godt gang i bølgerne, men lugten af benzin os var det der gave den on and off lette kvalme jeg “led” af på turen. Heldigvis var jeg det meste af turen distraheret ved at tale med en anden danske kvinde, som jeg sad ved siden af.

Selv bådene “flyder som affald”…🙈

Da vi nærmede os Gili T fik man virkelig fornemmelsen af bounty ø – vandet var smuk turkisfarvet, og hvad endnu bedre var, at på de her øer er der ingen biler eller andre motordrevne køretøjer. Så efter at hoppe af båden, som sejler direkte ind på stranden og man hopper af ud i vandet, skulle jeg bare finde mig en “taxi”, hvilket her er en lille hestevogn ☺️ Jamen, det var så hyggeligt! Op i vognen med mig og afsted det gik – selv om det er midt i sol, sommer og strand, så kunne jeg ikke lade være med at tænke, det fuldstændig lød som en kane til jul der kommer glidende hen over sneen pga. klokkerne fra hestevognen 😂

Jeg havde booket en bungalow på den nordvestlige del af øen, da det er den stille side. Så fik aldrig set noget af “byen” andet end, da jeg ankom og tog afsted igen…men det var heller ikke planen 😉
Her, hvor jeg skulle bo de næste to nætter var der vitterligt fred og ro, og med udsigt direkte til havet. Min bungalow var lige som jeg havde forestillet mig – utrolig hyggelig…og med udendørs badeværelse…det skulle nok blive interessant 🦎🕷🙈 Yoga som driver stedet var så sød og venlig, og må virkelige sige han har et dejligt sted her. Blev selvfølgelig modtaget med en dejlig kold tropisk frugt smootie 🍹

Stranden var ikke den mest badevenlige pga. revet og stenbund, og som der desværre også var gældende i Bali, med affald alle steder, var Gili T og dens strand ingen undtagelse. Så selv om her var utrolig skønt, bærer det præg af Indonesernes manglende viden om affald og mikroplast – de virker dog nogle steder til at være mere bevist om det, og hvis man sammenligner med Vietnam er det her INGENTING! Stranden overfor, hvor jeg boede blev ryddet hver dag for affald, og Yoga samt hans personale var meget øko beviste, hvilket var dejligt at opleve…så der er håb 😉

Dette er stranden lidt længere nede fra hvor jeg boede 😱


Så selv om det ikke var en 100% bounty beach var det bestemt muligt at ligge og koge i solen, eller under skyggen af et træ og nyde tilværelsen, samt den lette brise der kunne “køle” én lidt ned. Men når det blev for varmt var det heller ikke umuligt at tage sig en dypper, selv om det primært er sten/rev strand 😜

Lige ved siden af min bungalow var en yoga hytte, hvor der hver morgen var yoga. Nu er yoga ikke just min stærke side, og slet ikke efter der ikke er blevet trænet på stabil basis efter jeg startede denne jordomrejse. Benyttede dog faciliteterne og muligheden for at få styrketræner lidt – og hvilken fantastisk udsigt at stå og træne til…kan det blive bedre!? 🙌🏻

Få hundrede meter herfra ligger “Le Pirate Beach Club”, hvor nogle af mine måltider blev indtaget, og ikke mindst udnyttede muligheden for at ligge i poolen – igen, her var udsigten lige til at holde til 😉 Må sige her virkelig er hyggeligt, elsker de her farverige hytter der er og alt få bare en til at slappe af og nyde. Så glemmer man lidt alt det affald, og afbrænding af affald, de har rundt omkring på øen.

De skulle selvfølgelig prøves 😉
Mt. Agung i det fjerne 🌋

Det kan godt være det er en lille ø, men det betyder ikke der ikke er service her så man kan sagtens få take-away fra de (få) omkring liggende restauranter, og jeg så endda også en “hjem-is” cykel 😂

Pointen her på Gili T var bare at dase. Burde (hader det ord 😉) cykle lidt rundt og opleve noget mere af øen, men gad egentlig ikke rigtig…vil bare gerne dase og nyde udsigten – så det gjorde jeg så 😂 Det blev da også toppet op med en omgang massage – ligesom i Vietnam var det en smule grænseoverskridende, meeeen det var nu skønt…og tiltrængt 😉 Her blev jeg vitterligt bekræftet i, at jeg må have gjort noget ved min smidighed, den er på ingen måde eksisterende mere 😱🙈

Røgen man kan se på billederne er fra affaldsbrænding 🙈 eneste positive ved det er, at det kan holde myggene væk.

Nød virkelig de to dage jeg havde her, og til min glædelige overraskelse, fik jeg ingen ubehagelig overraskelser på badeværelset…men en anelse grænseoverskridende den først nat jeg skulle op og på toilettet 😱

Solnedgangen blev også nydt, med Mt. Agung i det fjerne, som stadig ser fredelig ud 🙏🏻

Yoga sørgede for en hestevogn til mig fredag formiddag, da det var tid til at sejle videre til Gili Air. Var noget betænkelig ved, at skulle ombord på den næste båd, da jeg så “gangbroen” i vandet ud til båden. Med fuld oppakning begav jeg lettere usikkert ud på den gyngende flåde og krydsede alt, hvad jeg kunne for, at jeg ikke ville tilte i vandet, da der var godt gang i bølgerne! 🤞🏻🙏🏻 Hvis jeg tiltede i vandet ville jeg fluks synke til bunds, med den tunge oppakningen jeg slæber rundt på 😱 Sikker, og ikke mindst tør, ombord på båden, kunne jeg nu slappe af, og se frem til endnu et par dage med at dase. Nå ja, planen var dog, at der nu skulle dykkes igen 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *