14. til 17. oktober 1017

Blev hentet af private chauffør, Gedé, lørdag morgen. Første stop på vejen, til Ubud, var ved et lille smykke værksted. Her fortalte ejeren lidt omkring, hvordan de laver smykkerne og derefter var jeg velkommen til at kigge rundt i butikken. Det meste af det var ikke lige min stil – alt for bling bling, men fandt en lille diskret ankelkæde jeg endte med at købe.

Herfra var det videre til en kaffeplantage. Her blev jeg taget imod af en mand jeg desværre ikke kan huske navnet på, men han skulle vise mig rundt. Det var tydeligt, at det var meget turistet, men heldigvis var det begrænset, hvor mange der var der den formiddag.
Noget af det, som jeg stadig havde til gode at smage her på Bali var deres helt specielle kaffe, Luwak, som er verdens dyreste kaffe. Bønnerne spises af Palm Civet, eller på dansk Toddykat. Bønnen passerer hel gennem dyrets fordøjelsessystem, hvorefter det videre forarbejdes, og til sidst ender som…tja man kan jo fristes til at sige lortekaffe 🙊 Tænk, at det er endt med at være verdens dyreste kaffe! Efter at have smagt det, må jeg også nok tilstå jeg syntes det er en smule opreklameret – jeg var ikke just tilhænger af det – alt for bittert til min smag. Men smages det skulle det, og ud over det fik jeg en hel serviceringen med forskellige kaffe, te og kakao smagsprøver, hvilket jeg fandt meget mere smagfuldt end “lortekaffen” 😉

Her var det første gang jeg oplevede en form for skjult tiggeri, blandt balineserne. Manden der viste mig rundt fortalte denne sørgelige historie om, at han var blevet enkemand og derfor nu forsørgede hans døtre alene ved, at arbejde på denne farm for, at have råd til at sende dem i skole. Var til “velkomst mødet”, i Sanur, blevet informeret omkring drikkepenge på restauranter, ved private guidede ture osv, så var forberedte på at give ham drikkepenge. Men det prikker til noget negativt i mig når de begynder at søge efter medlidenhed ved at komme med sådan en historie – som sikkert var fuldt ud sand, men så sørgeligt, på mere end én måde.

Tegenungan Waterfall var et tiltrængt stop videre på vejen – her blev der tid til en lille dypper i den stegende sol og kunne snildt have brugt et par timer her, men havde kun en times tid inden vi skulle videre til næste og sidste stop på turen.

Sidste stop inden Ubud var Goa Gajah – må indrømme jeg ikke var helt klar over, hvad det var jeg skulle ud at se andet ender end det var et templet og derfor måtte Gedé, min chauffør, ikke gå med. Han havde været til begravelse indenfor de sidste dage, af et nært familiemedlem, hvilket betyder han betragtes som “uren”, og derfor ikke må træde ind på “hellig jord”. Som kvinde Er man også forment adgang, hvis man mestruerer…gad vide, hvordan de holder øjemed det 🤔
Inden jeg kunne få lov at træde ind på det hellige område skulle jeg iføres en sarong.

Da jeg ikke var helt klar over, hvad jeg kunne eller skulle se, er det efterfølgende gået op for mig, at jeg ikke så selve elefant grotten, som det også hedder 🙈 Men når det er sagt var det et flot og interessant sted at gå rundt…kan dog stadig ikke gennemskue, hvor eller hvordan det lykkedes mig at misse den elefant grotte, men pyt…som sagt, det andet var også interessant og viste på daværende tidspunkt ikke, hvad jeg gik glip af 😉

 

Der sad disse kvinder i den ene ende ved templet og lavede mad til “guderne” – sikke et arbejde, men det ser flot ud.

Nu kom jeg til Ubud og må sige, det var ren Julia Roberts “hytte” jeg havde fået booket mig. Eat, pray, love – ja ikke sikkert alle tre dele opleves, men selv om Ubud er noget mere støjende end Sanur, så kan jeg virkelig godt forstå at folk falder for denne lille by.
Her er fyldt med små hyggelige forretninger, hvor man let kan blive fristet, og det samme gør sig gældende for restauranter og cafeer. Desværre havde jeg ikke været ude i god nok tid, da jeg ikke havde været sikker på, hvornår eller om jeg ville komme til Ubud, så at få booket et bord på Locovora var en umulighed. Locovora hører under “Asia’s 50 Best Restaurants”.

På en af mine mange gåture her i Ubud så jeg en flok børn lege – en flok af små drenge og piger råber skældsord til hinanden – det var tydligt at se ud fra deres kropssprog og tonefaldet på ordene – selv om jeg ikke forstår et eneste ord balinesiske. Men der er noget der betyder det samme på alle sprog, og det er f-fingeren. Den ene af de små piger gav f-fingeren til drengene, og i det samme hun gjorde det fik hun øje på mig. Jeg har sjældent set en fremmed pige blive så flov og rød i hovedet, da hun fik øje på mig – jeg havde meget svært ved ikke at grine 😄

Ubud Palads – oprindeligt den officielle residens for den kongelig familie:

Det er så småt ved at gå over i regntid her på Bali – de har to sæsoner og regn sæsonen begynder omkring november, men det bliver aldrig koldt her og selv i deres regntid er det som regel kun byger. Men skal da lige love for der kom regn den først nat her i Ubud. Det var som om der var åbnet for en brandslange, som der bare ikke blev slukket for. Men som sagt det var om natten, så næste morgen var der atter tørvejr, også selv om jeg var early bird og ude af døren 6.30 for at blive hentet til min Canyoning tur.

Det er lidt af en køretur derud, eller op er det egentlig, til Gitgit waterfall i Sukasada. På køreturen sidder jeg og tænker på, hvor vildt det egentlig er at rejse rundt og opleve alt det jeg gør. Kan godt være jeg ikke får set alt, hvad “man normalt” gør, men det; “bare at være”, og at se, hvad der flader en for, er også helt fantastisk…og i bund og grund meget mere mig.
Men ud over mine tanker blev der set masser af aber på køreturen op i bjergene – dem har jeg ellers indtil nu været “forskånet” for 😉

Jeg bliver modtaget af Oka og Anker, som skulle være mine guides for dagens Canyoning tur – og det viste sig, at jeg var den eneste på turen, da de har fået to aflysninger til morgen. Det var vild luksus, og vi eller i hvertfald jeg, havde en sindsyg sjov dag 😉 Men både Oka og Anker var to fyre fyldt med spas – Anker havde det sjoveste grin, og han grinede konstant samtidig med de hele tiden kom med jokes og kække bemærkninger.

Det var en vanvittig fed tur, men indrømmer blank at hoppet ud fra den første klippe var noget grænseoverskridende – men herefter blev det kun sjovere og sjovere. Der blev hoppet, rapellet og gledet ned af klipper, og det i højder fra få meter til op til 26 meter til slut ved Gitgit Twin Falls. Turen var inddelt i tre etaper og ca. halvvejs gjorde vi stop for at sidde i de varme kilder og få lidt snacks.

Tilbage i centret var det tid til rigtig frokost, så var jeg for alvor træt og følte mig helt udmattet efter denne fantastiske oplevelse, så fik mig en lang skraber på bagsædet tilbage til Ubud.

Nu var det også tid til en dag, hvor der ikke skulle laves noget- det var jo lidt af planen med Bali 😉 Og hvad er for mig den bedste måde at slappe af på, jo det er at ose butikker og gå på cafe 😂 Og nå ja så lidt sporadisk sightseeing.

Kan ikke sige det nok, men jeg er helt pjattet med Bali!

Og så blev der igen set aber, undlod dog at gå ind i parken.

Var en smule kulturel om aftenen, hvor jeg så den indonesiske dans; Legong Dance, som foregår hver mandag aften på Ubud Palace – det vil dog sige, at pga. noget ombygning af paladset blev det vist i en Hall der ligger lige ved siden af. Det er et show på en time til halvanden, og må sige, at jeg efter ti minutter begyndte at finde det en anelse kedeligt. Men flotte det var de.

Sidste dag her i Ubud var det tid til sidste ting på programmet fra NickTours – Elefant turen. Ved ikke, hvorfor, men har altid tænkt det kunne være “sjovt” at prøve at ride på dem, og være med til at vaske dem.
De her elefanter er ikke fra Bali, men bragt hertil fra Sumatra for at leve et bedre og mere sikkert liv. Parken, hvor de er i er video overvåget 24-7, så man altid kan holde øje med, at de har det godt og ikke lider nogen overlast, selv når vi turister ikke er der og alt ser fryd og gammen ud.
Ved nu ikke, hvor fredeligt de egentlig har det når der kommer turister hver dag for at vaske, bade og ride på dem, men de så nu meget sunde og veltilpasse ud.

Vi skulle starte med at vaske dem – det var dog en værre gang opstillet turist attraktion, og det viste sig jeg egentlig ikke var synderlig begejstret for at stå ved disse kæmpe dyr. Det virkede frygtelig opstillet, og så var noget bekymret for mine tæer, det er jo ikke ligefrem en letvægter man får over dem, hvis elefantfoden rammer dem 😱 Men der blev smilet til kameraet og hanelefanten, jeg vaskede, fik da også et lille venligt klap til sidst 😉

Nu var det tid til at bade med disse kæmpe dyr – ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men en ting var sikkert, jeg havde ikke tænkt på, at det selvfølgelig ville være, lad mig sige det meget blidt, noget kun beskidt vandet vi skulle i. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv, da jeg så en af de ansatte gå rundt med en spand og fiske elefant ekskrementer op af bassinet. Nu er det ikke ekskrementerne jeg ikke kunne klare, jeg er trods alt sygeplejerske, men det var det, at jeg om få minutter skulle ned i det vand 🙈 Men som den person jeg nu engang er, prøvede jeg at se på det fra den lyse side. Som jeg sagde til damen der stod foran mig i køen, og som havde det på samme måde som mig, vi bare måtte se det som en spa treatment – lidt ligesom et mudderbad 😂 Meeeeeen igen, jeg kunne næsten ikke være i min egen krop, da jeg kom op på elefanten og den begyndte at sænke sig ned i vandet, og hvad endnu værre var, da den lavede vandfald ud over mig – men kan sige, at nu er det prøvet og det gør jeg ALDRIG igen 😂

Det var et mere end tiltrængt bad der ventede bagefter, inden vi skulle have morgenmad. Hvor efter det nu var tid til en ridetur rund i parken…og for det ikke skulle være løgn sluttende rideturen af med en tur ned i bassinet igen – heldigvis uden at man rørte vandet denne gang.

Selv om jeg ikke følte mig hundrede procent tilpas i det her elefant univers skulle jeg da også lige prøve at fodre dem. Der var ingen tvivl om de viste, hvad der var i kurven for, hvis man ikke passede på tog de for sig af gotterne selv. Der var også en lille sød elefantunge som jeg, da måtte have billede med – men igen, da den viklede sin snabel omkring mig følte jeg mig ikke just tilpas. Ja er selv overrasket over, hvor lidt tilpas jeg var ved dem og mest af alt fordi jeg syntes de var, undskyld, klamme 🙊🙈 Men til trods for det var det en ok oplevelse, men som sagt nu er det prøvet og én gang må være rigeligt. Tilbage i Ubud blev det til endnu et bad…et langt bad, hvor der blev skrubbet og skuret – måske en gang hibiscrub ikke ville have været så tosset 😂😉

Sidste aften i Ubud udviklede sig til den helt store shoppetur. Det er jo det rene buddha mekka jeg er kommet til. Da det var muligt at få forretningen til at shippe det hjem til Danmark fik jeg indkøbt endnu en samt lidt gaver til familien. Men det mest sjove var nok, da jeg endte med at have min søster i røret og vi gik på shoppe tur sammen i en teak forretning. De to piger der stod bag disken må have tænkt deres, for jeg rendte rundt med mobilen i facetime-mode for at vise, hvad der var af muligheder og så blev der ellers shoppet 🙈😂

I morgen tidlig bliver jeg så hentet for at blive kørt til båden i Padangbai, der skal sejle mig til Gili Trawangan.