9. til 13. oktober 2017

Nu hed det Bali de næste to uger – og det er ligesom en “ferie i ferien” 😎
Her var der lidt flere ting planlagt hjemmefra – blev hentet i lufthavnen efter jeg ankom sent om aftenen derfra kørt til Sanur…også her kører de i den forkerte side af vejen, måske jeg begynder at vende mig til det når jeg færder mig rundt i trafikken, så jeg er lidt forberedt når jeg kommer til Australien 🙈 Men ud over at blive hentet i lufthavnen og kørt til mit hotel, var der også planlagt et “velkomst møde” næste morgen hos noget der hedder “NickTour”. Det er et dansk firma som bla. Jyskrejsebureau samarbejder med – normalt er jeg ikke særlig pjattet med sådan nogle “møder”, men det viste sig heldigvis, at være meget anderledes end, hvad jeg har oplevet når man er på charter ferie, så jeg var rolig igen 😉 I grove træk fik vi (jeg og to andre, meget unge danske piger) bare nogle fif til hvad der kunne være interessant at lave her på Bali, og så lidt praktisk omkring valuta, taxi, drikkepenge osv.

Hotellet som var booket hjemmefra gennem rejsebureauet må siges at være noget af en skuffelse. Jeg forventede ikke noget luksus, men jeg havde to nætter der, og da jeg allerede ved ankomst egentlig ikke havde synderlig lyst til at kravle i seng – da det generelt bare virkede beskidt og uhumsk, begyndte jeg fluks at lede efter anden overnatning allerede fra nat nummer to. Jeg er ikke synderlig sart, har trods alt sovet ude i junglen i Ecuador og homestay i Vietnam, mit krav er bare et rent værelse og seng, hvilket det kneb det med her. Desværre kunne det sted jeg skulle bo de efterfølgende nætter, her i Sanur, ikke modtage mig en dag tidligere end planlagt, så måtte knibe ballerne sammen og blive her de to nætter.

Noget af det der overraskede mig endnu engang var, hvor elendig jeg er til at vende mig til den høje luftfugtighed – man burde jo mene jeg var vant til den nu 🙄 men hold nu op sveden drev af mig…

Til jer der har fulgt med i “Kurs mod fjerne kyster” så har I sikkert bemærket, at der ligger et dansk dykkercenter, “Crystal Divers”, her på Bali, i byen Sanur.
Jeg havde, som sagt, ikke mange planer for de her to uger, hvis jeg bare ville ligge på strande skulle der være plads til det – det var jo ligesom ferie i ferien 😉 Men én ting jeg helt klart ville var at komme igang med at dykke igen, og da jeg pga. “Kurs mod fjerne kyster” havde set der lå dette dansk dykkercenter her, var det for mig det rette sted at gå hen – min drøm var at komme til at dykke med de store Manta Ray , hvilket Bali er et af de perfekte steder til 😁
Jeg var noget nervøs for at skulle igang igen, da det alligevel var ved at være nogle måneder siden. Følte ikke helt det havde været den super oplevelse, som jeg havde håbet på. Dette primært pga. min buoyancy, som jeg på ingen måde havde kontrol over!
Jeg blev mødt af Else som arbejder for Minni, som ejer “Crystal Divers” og centret har eksisteret i snart 25 år. Else var super flink til at tage imod mig – ja generelt var de alle utrolig søde. Hun anbefalede, ud fra det jeg fortalte, at jeg skulle tage “Peak Performance Buoyancy” kursus, som består af to dyk, hvor der “kun” er fokus herpå.

Hold nu på jeg var sindsyg nervøs næste dag, da vi skulle afsted – kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så nervøs. Jeg og Lukas, en fyr fra Schweitz, var de eneste to der skulle på kurset. Gusda var den primære instruktør og Marcus, som var på udveksling fra deres søster center i Sydafrika, skulle også med, som en del af hans Masterdiver instruktør uddannelse. Så det var vild luksus, at vi havde to instruktører, og hold nu op de var fantastiske!
Det endte med at være den bedste dag ever, jeg var helt høj bagefter, og meget af det kan jeg uden tvivl takke Gusda og Marcus for. Gusda er en vildt rar og sjov fyr, som virkelig fik mig til at slappe af og give mig masser af gåpåmod.

Jeg havde fra vi steg om bord på både tænkt der var noget “bekendt” over Gusda, men kunne ikke placere det. Først, da han fandt ud af jeg var dansker og snakken selvfølgelig faldt på “Kurs mod fjerne kyster”. Det viste sig det rent faktisk at han havde været med i nogle af programmerne.

Tilbage i centret var det tid til frokost, og her fik vi pære dansk biksemad – det var SÅ godt! De kunne fortælle, at det for det meste var danske retter der blev serveret til frokost, og selv balineserne kunne lide det 😂

Det er ikke kun danskere der har fundet ud af der er fantastisk her på Bali, og slået sig ned med forretning, nej svenskerne kan også være med 😉 Der ligger en rigtig hyggelig cafe på “hovedgaden” som drives af en svensker, så selv om jeg gerne nyder lokal mad når jeg rejser, skulle jeg, da også lige besøge dette hyggelige sted og lave så lidt som muligt i nogle timer 😁

Jeg skulle endelig skifte bolig 🙌🏻🙏🏻 Men hold nu op det var ved at give mig stress, da jeg først ikke kunne finde boligen – det husnummer jeg havde, var åbenbart det forkerte. Det var først efter, at jeg var ved at opgive, efter at have banket på, ved det jeg mente var samtlige huse på gaden, at der pludselig stod en mand og viftede med begge arme af mig – FUNDET!
Med sveden drivende af mig var det med stor lettelse jeg endelige kunne smide min kæmpe rygsæk fra mig, og nu nyde dette lille paradis midt i Sanur, som var skærmet fra gadernes støj. Det var vitterligt som jeg havde set det på billederne – en lille lukket gårdhave med to små bygninger – bungalows – og en lidt større som var “hovedbygningen”…og så det bedste af det hele – den privat pool 👏🏻Det var et overraskende billigt sted jeg havde fundet her. Kan ikke huske hvad “viceværten” hedder, men han er super flink og laver morgenmad til os gæster hver morgen. Mens jeg var her mødte jeg kun ét andet par, så meget af tiden havde jeg stedet helt for mig selv. Man kan ialt være otte her, så generelt et lille privat sted ☺️

Den eneste knap så “skønne” var dog lige de frøer der kom frem om aftenen i gårdhaven…var ved at træde på flere, da jeg gik fra poole og tilbage til min bungalow 🙈…ja havde ikke fået nok vand for den dag, så aftenen sluttede af med en dukkert i poolen…og jeg havde den helt for mig selv ☺️

Selv om jeg kun havde været på Bali i lidt over to døgn, nød jeg det til fulde – kan ikke helt sige, hvad præcis det var der gjorde det, men her var bare SKØNT! Selv om her også desværre er meget affald på gaderne og i vandkanten er det dog knap så voldsomt som i Vietnam, og så er balineserne bare vanvittig venlige.

Som sagt var mine planer for Bali bare at dase og nyde, meeeeen var blevet inspireret efter at have været til “velkomst møde” hos “NickTours”, så valgte at gå tilbage dertil for at få planlagt lidt sightseeing her på øen.
Det var vild luksus bare at læne sig tilbage, og få planlagt flere dage med forskellige aktiviteter. Herunder nogle dage i Ubud, hvor den på vejen dertil skulle stå på privat chauffør med nogle kulturelle stop undervejs. Samt en dag med tur ud at bade med elefanter, og så det jeg nok så mest frem til: canyoning…som den lille adrenalin junky jeg er 😁

Jeg har længe været på udkig efter en buddha figur, syntes de er så fantastisk flotte…i hvertfald nogle af dem. Og da Japan ikke bød på nogle, som det jeg havde i tankerne, og den ene jeg så i Vietnam var sindsyg dyr, gik jeg nu på opdagelse her. Var af Anne, min fætters kone, blevet anbefalet, at Bali var stedet, og det skal jeg love for det var. Her var masser at vælge imellem, og det lykkedes mig at finde den helt rigtige. Nu skulle den så bare sendes hjem, da den ikke just var i en størrelsesorden jeg kunne slæbe med mig videre på min rejse. Glad for jeg havde en cykel, for posthuset lå ikke sådan lige i gåafstand fra, hvor jeg boede, men sendt afsted det blev den. Bliver sjovt at komme hjem, der er efterhånden røget et par pakker hjemover, med forskellige ting jeg har købt på min vej, og ikke sikker på jeg kan huske det hele 😉

Så da jeg havde en cykel tog jeg en lille sightseeing Tour i Sanur mens jeg var på udkig efter en buddha. Generelt blev det ikke til særlig mange billeder af selve byen her i Sanur, så dem I ser her er stort set, havd jeg fik taget.

Min sidste dag her i Sanur, inden jeg skulle videre til Ubud, skulle igen stå på dykning. Denne gang skulle jeg se om min drøm om Manta Rays ville blive opfyldt. Jeg var fortsat svævende efter de første to dyk forleden…bange for det her er en hobby jeg godt kunne bliver mere end bidt af 🙈
I dag var Maggie vores instruktør, og foruden mig var der faktisk to andre dansker der skulle dykke – Randi og hendes søn Daniel, og så Paula fra Spanien. Desuden var der igen en “ekstra” instruktør med – Helena, også dansk – som var igang med at tage hende Master ceritfikat. Hun var en utrolig sød pige!

Det viste sig at Randi også var intensiv sygeplejerske, og så kørte snakken – ja man kunne ligefrem se på Daniel, at han tænkte “åh nej”, for så ville snakken bare gå uafbrudt – og det gjorde den 😂

Manta Point – mine forventninger var virkelig høje, og kunne næsten ikke vente med at komme i vandet. På bare de to foregående dyk, forleden, var jeg overrasket over så meget mere bevist jeg var blevet om min buoyancy, og havde tydelig mere kontrol over den – ja ja der er stadig lang vej endnu, men nu føler jeg i det mindste jeg ved hvad jeg laver 😉
På vej ned blev jeg overrasket over alle de dykkere der var – kan bedst beskrives som Fredericia Banegård, og min frygt for vi ingen Manta Rays ville se, blev enorm. Men dette kun for nærmest et split sekund, for der gik som sagt ikke længe før vi fik øje på den første. Wauw et syn! Ved ikke, hvad det er der gør det, men jeg syntes de er vildt fascinerende.
Det var et helt fantastisk dyk, hvor vi så en masser, og den sidste vi så kom ret tæt på!

Næste dyk var på en anden lokation, ifølge min Log-bog skulle det hedde PED, men lidt i tvivl om jeg har fået det helt korrekt. Men her blev det til flere sildpadder, og så noget af det som jeg bare er helt vild med her – det er ét stort akvarium, fyldt med tropiske fisk! Jeg behøver umiddelbart ikke en masse kæmpe dyr – ja bevares Manta Rays er lige en undtagelse 😉 men synet af alle disse farverige fisk, herunder “Nemo”, er bare helt fantastisk.

Troede ikke det kunne være muligt, men på tredje og sidste dyk, som var ved Jack Point, var der endnu flere tropiske fisk, og kæmpe væg af smuk koralrev. Jeg må altså få anskaffet mig et GoPro, selv om jeg indtil nu ikke har haft overskud til, at have sådan et med mig på mine dyk, men det kunne nu være fedt – det er en helt anden verden hernede. Og ENDELIG, min opstigning gik som den skulle – ja det har været mit største problem siden jeg fik styr på min bouyancy, så endnu en ting at juble over denne dag 😂

Intet kunne få mit humør ned – jeg var igen helt flyvende af at have været ude at dykke, og jeg havde set mindst 10 kæmpe Manta Rays! 🙌🏻😁
Lidt fortrudt jeg ikke bare skulle blive her i Sanur, for så kunne jeg tage advanced certifikatet, eller bare bliver her og dykke hver dag 😂 Men det må bare betyde, at jeg helt klart må tilbage til Bali, og “Crystal Divers”. Det var så dejlig hjemligt at være på besøg her i centret, så både forleden samt i dag blev jeg hængende lidt og snakkede med de forskellige. Det er en skøn blanding af danskere og lokale der arbejder her, og de får virkelig en til at føle sig velkommen!

På turen tilbage i land kunne vi spotte Mount Agung. Her i Sanur og denne del af øen mærkede man intet til dens rumsteren, og det var “kun” i en radius af 9km der var evakueret. Der er nogle trekkingturen omkring vulkanen som var lukket, og så et dykkersted på den side af øen der også er lukket, men ellers berørte det endnu ikke turismen her, og alt virker roligt og sikkert.

Tilbage i “min have” måtte jeg selvfølge lige nyde den sidste aften i poolen— det har vitterligt været over al forventning indtil nu her på Bali! Glæder mig til at opleve endnu mere af denne ø. Og må sige, at jeg er glad for Mia fra Jyskrejsebureau fik mig overbevist om at tage noget tid her på Bali, og ikke “kun” tage ud til Gili Ø’erne, som ellers havde været min oprindelige plan.