22. til 23. november 2017

Fraser Island, eller K’Gari, som de Aboriginals kalder den, hvilket betyder Paradis. Jeg var fuld af forventning. Også selv om vejret, igen så ud til, at ville svigte en smule. Desuden, var jeg meget spændt på, hvor stor en gruppe vi ville være – som tidligere, har det ikke ændre sig, at jeg foretrækker mindre grupper. Det skulle vise sig, at det var en stor gruppe, omkring 30 personer, vil jeg gætte på. Vi var en blanding af folk, der skulle have to dage én overnatning og tre dage to overnatninger. Her mødte jeg for første gang siden Northern Territory en anden dansker. Ja der er langt mellem os her Down Under 😉

Vores guide var Gaz, som jeg, eller vi, snart skulle finde ud af var en herre med en stor portion sort humor – så passede lige til mit danske sind 😉 Han havde selskab af Andy, som havde været guide i Northern Territory, men som nu ville prøve kræfter med Fraser Island. 

Grundet min tiltagende tidspres, havde jeg valgt ”kun” at booke med én overnatning, hvilket jeg dog senere fortrød. Dette, da jeg mødte en flok piger fra Canada, som jeg endte med, at have det super sjovt sammen med. 

Vi sejlede fra Hervey Bay, og da vi ankom til Fraser Island, i lettere overskyet vejr og støvregn, startede vi med at køre ud til Basin Lake, som ligger ca. midt på den sydlige del af øen. Selv om vejret ikke var med sol, fra en skyfri himmel, var man på ingen måde i tvivl om, at det her var et helt specielt sted. 

En ting jeg har ikke fået fortalt er, at Fraser Island er verdens største sandø, og selv om, det er muligt selv at komme der over med bil og køre rundt (kræver tilladelse), er det ikke just anbefalesværdigt. Det kræver en 4×4 truck…og ja, så vil jeg også mene en habil bilist, da der er stor sandsynlighed for bl.a. at køre fast i sandet. Mange steder er det mere end udfordrende terrænet at komme frem! Så i løbet, af de to dage vi kørte rundt på øen i vores 4WD bus, oplevede vi virkelig, hvor udfordrende det var at komme rundt – det føltes til tider som at være på en rutsjebane tur. 

En ting jeg på forhånd ikke viste om øen var, at den også består af regnskov. Da vejret, som sagt ikke var 100% med os først på dagen, passede det perfekt til at tage turen ind til Pile Valley Walk og Wanggoolba Creek. Må sige, her var vildt smukt! Fik dog ikke tage særlig mange billeder, da jeg mødte Birgitte, en af pigerne fra Canada, og vi faldt med det samme i snak 😁 Og gennem hende mødte jeg Alison og Christine, som jeg det næste halvandet døgn, havde det super sjovt sammen med. 

Man kan ikke sige Fraser Island uden, at sige Lake McKenzie, som består udelukkende af regnvand. Her sluttede vores første dag, med udforskning af Fraser Island. Selv om solen ikke var særlig imødekommende den dag, skulle der en lille dypper til i søen. 

Solnedgang over Fraser Island.

Efter vi var indlogeret på vores værelser, var det tid til bad. Her så man så mig gå i bad og efterlade værelsesnøglen på værelset, og kort efter høre døren smække bag mig. Her stod jeg så, med intet andet et håndklæde om mig, og gode råd var dyre. Heldigvis var der en telefon i fællesrummet, og 20 minutter senere kom der en fra receptionen og lukkede mig ind. Tror nok lige jeg sørgede for altid at have nøglen på mig efterfølgende! 

Det er sjovt som noget pludselig kan poppe op, når man mindst venter det. Men for første gang, i meget lang tid, følte jeg mig under dresset – hvilket er noget jeg sjældent oplever. Alle var i “pænt” tøj og med makeup, men må erkende det virkede lidt underligt her på øen, når det var en tur som denne. Det blev ikke mindre, da vi skulle mødes til aftensmaden. Selv om jeg nyder at være mere afslappet klædt, og ikke tage makeup på hver dag, blev jeg alligevel mindet om, hvor meget jeg egentlig savner mit pæne tøj og min makeup…selv om det virkelig er lang tid siden jeg har tænkt på det. 

Men sjov kan man altid have – Alison, Birgitte, Christine og jeg endte med at lave beer pong om til boble pong…Og ja, Birgitte og jeg vandt over Alison og Christine 🙌🏻 Et par måneder senere sendte Birgitte mig et link, at nu var der nogen der havde erstattet øllen med bobler – vi var så meget på forkant 😂

Den sidste dag på Fraser Island startede vi med at køre ud til Seventy-Five Miles Beach, som ligger på øens østside. Her havde vi mulighed for at købe en tur i fly over øen. Jeg var ikke i tvivl, det skulle jeg for, hvornår ville jeg komme tilbage hertil. Birgitte var af samme opfattelse, og det var det hele værd!

 

Hvis der var noget jeg havde hørt om Fraser Island, så var det at være på “vagt” overfor dingoer. De har ry for at snuppe ting fra ens campe site, og da det er et vildt dyr kan den også finde på at bide. I værste fald angribe børn, hvilket skete tilbage i 2001, hvor en dreng blev dræbt og en anden såret. De t vi så var nu meget fredelige, men vi befandt os også i bussen. Men som jeg forstod det på Gaz, så var vi heldige at få dem at se. Der skulle være omkring 160 dingoer her på øen og de er fredet.

Vejret var med os i dag, så da vi kom til Eli Creek skulle der bades. Eli Creek er den største bæk på øens østkyst. Den leder over 4 millioner klar ferskvand ud i havet hver time – ret imponerende! Og angiveligt skulle vandet være drikkeligt. Men fordi der er det her kæmpe flow bliver vandet aldrig varmt, så det var en kold fornøjelse vi fik os. Men ikke desto mindre, var der en livlig aktivitet med at flyde på baderinge fra den ene ende af bækken til den anden. 

Selv om vi var den her, i mine øjne, store gruppe, var der en helt igennem fantastisk stemning. Alle var deltagende og i højt humør samt folk snakkede på kryds og tværs. 

Det eneste uheld der var, var en pige som slog sin storetå, hvor neglen røg halv af. Kan snildt forestille mig, hvor mega ondt det må have gjort! Men, hvor er det interessant at observere, hvor forskelligt vi mennesker reagerer, i sådan en situation. Jeg ville også have fået tåre i øjnene, men at give mig til, undskyld udtrykket, at vræle over det…og jeg mener vræle i over en time, var nok lige voldsomt nok – COME ON! Ja, man burde vel mene, at jeg som sygeplejerske skulle have empati med hende, men hvis der er noget min erfaring siger mig, så er det, at vi, især intensivsygeplejersker, er rigtig dårlige til at vise medfølelse i lige sådan en situation. Nu er jeg ikke mor, men der er en grund til at børn af mødre der er sygeplejersker, bliver sendt i børnehave/skole med fx feber 🙈😂

Vi var ikke færdige med at bade, og denne gang i lidt mere tempereret vand ved Champagne Pools. 

 

Herefter gik turen op til Indian Head, hvor man har en helt igennem fantastisk udsigt ud over havet og Seventy-Five Miles Beach. Her oppe fra, kan man ofte spotte havskildpadder, hvilket også lykkedes Birgitte, Christine og jeg, da vi som de sidste forlod “udkigsposten”. 

Som det sidste, inden vi som skulle sejle tilbage til fastlandet, gjorde vi stop ved  Maheno Shipwreck. Skibet var blevet brugt til at sejle mellem Australien og New Zealand i perioden 1905 til 1935, og indgik bl.a. også i 1. Verdenskrig. Men i 1935, efter at være blevet solgt til Japan, blev hun ramt af en cyklon og skyllede op på Fraser Island kyst, hvor hun har ligget siden og er blandt øens turistattraktioner. 

Det var nu tid til at sige farvel til Fraser Island, og de tre canadiske piger jeg virkelig, havde haft nogle sjove dage sammen med. På sejlturen tilbage til Hervey faldt jeg i snak med et engels par, som lige havde været i New Zealand. Så her fik jeg en masse ideer til, hvor og hvad jeg skulle se når jeg om et par uger drager videre til næste destination. Det viste sig de også havde været i Japan, så vi havde virkelig meget at snakke om 😊

Tilbage på fastlandet var mørket faldet på, og jeg må indrømme jeg var noget spændt på, at skulle køre når der var mørkt, da jeg “frygtede” der skulle komme en kænguru hoppende ud foran bilen. Jeg havde jo ligesom set en del ligge i vejkanten. Tror aldrig jeg har holdt så meget øje med omgivelserne, som jeg gjorde på den 20-30 minutters køretur, jeg havde hen til motellet. Men jeg kom helskindet frem. Ja, jeg havde valgt at booke et motel for natten, da jeg på daværende tidspunkt ikke orkede at campere. Jeg var ovenud træt, efter en lang dag med masser af, fantastiske, oplevelser, og jeg var glad for jeg bare kunne vælte omkuld i en redt seng.