Så er der endelig bedre wi-fi dækning efter jeg er kommet til Canada, så nu er det muligt at loade billeder, og dermed også indlæg for min tur til Galapagos ☺️

Min første rigtige test med spansk blev jeg stillet overfor allerede på flyet. Stewardessen rækte mig en immigrationsblanket til at udfylde, PÅ SPANSK 😱 Aldrig har jeg været mere glad for google translate! Og ja, google translate kan faktisk bruges i denne sammenhæng, og samtidig give mening 😂 Inden vi landede blev hele flyet sprøjtet for insekter for at forhindre, at fx myg spreder malaria til Galapagos.

Det er nu blevet søndag d. 4. juni, og jeg ankom om eftermiddag, med den mest fantastisk udsigt af øerne fra luften. Blev mødt af en varme udenlige, da jeg stod ud af flyet. Lufthavnen er ikke særlig stor, og så vidt jeg hørte modtager den kun fire fly om dagen. Så tror ikke det er et sted personalet bliver overbelastet – de så også meget afslappede ud 😉

At komme igennem immigrationen på Baltra, som er den lille ø lufthavnen ligger på, gik rimelig hurtigt, men da jeg ikke på forhånd have mit turistvisum, hvilket jeg havde forstået man først fik på Galapagos, tog det lidt længere for mig…og nogle andre 😉 før jeg var klar til rigtig at sætte mine ben på Galapagos. Så hvis du/I overvejer at tage til Galapagos, vil jeg anbefale, at I har sørget for det inden.

Fra lufthavnen går en bus (den eneste måde at komme videre på) ned til færgen, der sejler en over til Santa Cruz. Igen, det er også den eneste måde at komme over til Santa Cruz på. Ens bagage bliver smidt op på taget af båden, og her krydsede jeg fingre for at min rygsæk ikke røg i vandet, især da jeg skulle have den af både igen – for ærlig talt vejer den et ondt ord, så var rimelig glad for der var en venlig herre der hjalp mig med at få den fra båden og på land. Skal siges, at der også lige var en halv meters penge mellem kajen og båden, så ikke det nemmeste job 😬

Fra færgen er muligheden enten at tage en taxi eller bus til Puerto Ayero, som er hovedbyen på Santa Cruz, og der hvor “alle” bor. Tror det koster 20-30$ med taxi og 2$ med bus. Jeg havde egentlig tænkt mig at tage en taxi, der kunne køre mig direkte til mit hotel, men ombord på flyet havde jeg hilst på en pige fra England, og vi endte med at følges ad i bussen. Det var egentlig en meget hyggelig bustur, hvor man får set, hvor frodig Galapagos også er. Fik desværre ikke taget billede af det skilt jeg flere gange så, på vejen til Puerto Ayero. Det er et skilt sammenligneligt med det vi har hjemme i Danmark, hvor der advares mod rådyr der kryder vejen, men her er det bare skildpadder 🐢. Jeg syntes det var meget morsomt, men måske man skulle have været der 😉

Efter lidt leden og forsøgene på at gøre mig forståelig på spansk, da jeg kom af bussen 😂 ankom jeg til hotellet, hvor der var en rimelig god engelsktalende receptionist 🙏🏻
Nu var jeg endelig fremme og kunne slappe rigtig af 🙌🏻

Gik en tur ned til havnen og ud på molen, hvor Jeg kom rigtig tæt på en pelikan. De kommende dage ville jeg dog erfare, at dem ser man overalt nær vandet, og endda også tæt på når det er som her på molen, men det var et fantastisk syn. I vandet fik jeg øje på en revhaj, som senere viste sig at blive den eneste haj jeg fik at se på mit ophold på Galapagso. Men så er der en grund til at komme tilbage – for vil virkelig gerne prøve at dykke med hammerhajer.
Molen er også tilholdsted for søløver, og de bolter sig rundt i vandet og op på molen, hvor de gerne nyder en slapper på en af bænkene eller i skyggen under.

Der er overalt, og jeg mener overalt, hvor der er mulighed for at komme tæt på dyrene, skilt om, at vi mennesker skal holdes os i 2 meters afstand fra dem. Dette bl.a. for, at vi ikke forstyrer, mere end vi allerede gør, i dyrenes natur. Det er vireklig noget jeg finder prisværdigt, at de her på Galapagos gå mere end almindeligt op i. Desværre, er der turister der skal helt tæt på for at få et selfi, eller andet billede af alle disse skønne dyr. Ja, jeg indrømmer gerne, at jeg også gerne vil have billeder af og med disse dyr, mere hellig er jeg ikke, men respekterer, at vi skal holde os på afstand, selv om det er fristende.

Selv om det havde været en forholdsvis kort flyvetur fra Quito til Galapagos, finder jeg det næsten altid trættende at flyve, så min plan var at finde noget hurtigt aftensmad, købe en øl og tage tilbage til hotellet. Her nød jeg en kold øl på en liggestolen ved poolen, mens solen for længst var gået ned. Ja de lange lyse aftener, som hjemme i Danmark oplever man ikke her, solen går ned omkring 18-18.30, og så er der mørkt!