Det er nu blevet mandag d. 5. juni.

Morgenmaden blev indtage i selskab med div. småfugle, der nysgerrigt kom og satte sig på mit bord – tydeligt at de godt viste, hvor der var en lille snack at hente hver morgen.

Havde besluttet, at jeg ikke ville blive på dette hotel, selv om det var ganske fint, men hvis jeg skal spendere så meget på hver overnatning, så løber penge vist hurtigt op
Meeeen det var ikke sådan lige til at få booket nyt, ikke at der var mangel på muligheder, nej problemet var wi-fi forbindelsen, den er som vinden blæser, og dermed meget upålidelig!! Efter lang tids forsøg måtte jeg opgive, og forhøre mig i receptionen om de kunne være behjælplig. Receptionisten, kendte udmærket til problematikken, og lånte mig hendes computer – ikke at forbindelsen var super der, men lidt bedre, og det lykkedes mig at få booket nyt hotel

Men det var ikke den eneste udfordring jeg skulle blive stillet overfor den dag. Hos Tip Top Divingcenter, hvor jeg havde booket til at tage mit dykkercertifikat, blev jeg stillet i udsigte, at nu jeg ikke havde været i stand til at downloade e-learning programmet, var det ikke sikkert jeg kunne tage kurset, da de ikke tilbyder teoriundervisning med fysisk tilstedeværelse. Jeg blev bedt om at maile til ham, jeg havde booket det igennem, så vi kunne finde en løsning.
NØJ, hvor var jeg træt af det hele der!! Og mine foreløbige planer for de kommende dage måtte op til revision. Men tænkte, at der ikke var andet at gøre end at prøve endnu engang – trods det knap så eksisterenede wi-fi – at få programmet downloaded, hvilket ikke var lykkedes mig inden jeg forlod Ecuador (pga. wi-fi ).
Imellemtiden ville jeg forsøge at få det bedste ud af dagen ved at gå på opdagelse, og håbe på at opleve det Galapagos, som jeg så meget havde glædet mig til, og genvinde gejsten/glæden over at være kommet til dette specielle sted i verdenen.

Et af de steder man skal opleve når man er på Santa Cruz, er Tortuga Bay – det ligger i gåafstand fra byen (kan ikke svare sig at låne en cykel derud, for du kan alligevel ikke cykle de sidste 2,5km og fra byen til, hvor stien starter er der ca. 5-10 min. gang).
Gåturen ud til Tortuga Bay er en oplevelse, du er omgivet af kæmpe kaktusser, og føler du går i vildmarken, dog på en flisebelagt sti, men lidt ude i ingenmandsland. Og herude, i ingenmandsland, støder man så på en mand der går og fejer hele stien, vil jeg formode, og tænkte ved mig selv, på vejen tilbage, hvor han måske var nået halvvejs på stien, om han hver dag gjorde dette …noget af et arbejde!

Ingen tvivl om, at Tortuga Bay er et utroligt syn, men jeg ramte den en dag, hvor blæsten virkelig havde fat, så bølgerne var høje og al badning blev frarådet. Hvordan vejret er inde i byen eller ved havnen kan være meget anderledes få kilometer væk, som her, og inde over land var skyerne meget mørke og lignede noget der ville give en kæmpe byge, men det oplevede jeg ikke noget til. Dette vejr betød selvfølgelig også, at sigtbarheden ikke var helt optimal, men stadig var det et utroligt syn.

Det var også her, jeg for første gang, sådan rigtig, fik Pelikanerne at se i aktion, og havleguaner i massevis!

Fortsætter man ned langs bugten kommer man til en lille strand, der ligger helt stille og roligt for sig selv, i læ for blæsten, hvor der var til at bade – den er kaldt Playa Mansa. Selv om, som I kan se på billederne, at der var en del overskyet, var det ufatteligt varmt og bestemt badevejr.

På vejen tilbage til byen mødte jeg igen den engelsek pige fra flyet, og de kommende dage erfarede jeg, at man møder mange af de samme mennesker, igen og igen herude, hvilket til tider er meget sjovt.

Retur i byen var min plan, at tage ud til El Chato Tortoise Reserve, da jeg gerne ville have så meget ud af dagen som muligt. Det er, hvor man kan opleve de store landskildpadde i den frie natur.
Jeg fik fanget mig en taxi, og med mit sparsomme spanske og masser af fagter, samt visen på mobilen, lykkedes det mig at forklare taxichaufføren, hvor jeg gerne ville køres hen – aftalte selvfølgelig en pris inden jeg satte mig ind
Det er en køretur på ca. 45 min., og da jeg ankom var der ikke andre turister ude ved reservatet. “Guiden” på stedet kunne kun sparsomt engelsk, men det lykkedes ham at forklare mig, hvordan jeg skulle komme rundt på stierne, og at der var en lavatunnel jeg også skulle se – og så var jeg klar til at se store skildpadder

Der gik ikke mange sekunder/minutter før jeg fik øje på den første…det var så vanvittig et syn, kom til at tænke på det afsnit at “kurs mod fjerne kyster”, hvor de støder på dette store dyr som kommer gående midt inde i skoven (kan ikke huske om det rent faktisk var på Galapagos, eller hvor det var), men det er et ufatteligt syn, også selv om det er i et reservat, hvor man ved man vil støde på dem.

Ved ikke om jeg kom på afveje, men det lignede da en sti jeg gik ad, måske den ikke var blev gået så meget på, men kom da på en lille skovtur undervejs, og her så jeg, hvad jeg går ud fra var en “unge” den var i hvertfald kun halv størrelse af de andre jeg så. Hele reservatet er bepalntet med en eller anden form for frugttræ, og de har en forfærdelig sødlig lugt, men ingen tvivl om det er guf for skildpadderne.
Senere på min rejse rundt på Galapagos fandt jeg ud af, at det hegn der er rundt omkring ved reservatet ikke er for at holde skildpadderne inde, men for at de ikke skal bevæge sig ind på de tilstødende marker, hvor de spiser og ødelægger landmændenes afgrøder.

Lavatunnelen var også en sjov oplevelse, der skulle holde en ugle til der nede, men den så jeg ikke noget til, og det var faktisk lidt spooky at bevæge sig rundt dernede helt alene, selv om jeg begyndte at kunne høre der kom flere turister til stedet.

Nok grundet gårdagens flytur fra Ecuador, lidt forvirring fra starten af dagen, og de her to lange sightseeing turer, gik jeg total kold på hotellet meget meget tidligt. Derfor besluttede mig for at skabe lidt mere ro for mig selv, den næste dag, ved at blive en nat mere på dette hotel. Så sjovt er det heller ikke at pakke ind og ud hver dag