Så blev det torsdag, og tid til for alvor at tage hul på mit scuba diving certifikat.
Vi var kun to på holder – jeg og Dutch som er Amerikaner. Tænkte det egentlig var meget rart vi kun var to, især da jeg hurtigt fik fornemmelsen af, at Dutch ikke var så sikker som han gav udtryk for at være. Javier, vores instruktør virkede ok, men måske ikke så pædagogisk – men nu får vi se.
Første dag startede med en lille prøve på 25 spørgsmål – jeg er bestemt ikke helt dus med den (undskyld) skide tabel, men efter lidt hjælp til de de sidste tre spørgsmål (hvor tabellen skulle bruges, og jeg fattede nul og nix 😬), kom jeg igennem alle 25 spørgsmål med en enkelt fejl. Herefter var det videre til træning i pool – og det viste sig at være på det hotel jeg havde overnattet den første dag.
Der er vist ikke så meget at sige eller skrive til det, andet end det gik ok, og Javier var ganske tilfreds med os.

Puerto Ayora er en turist by, men en by der også byder på meget i det omkringliggende, så man eller rettere jeg, få ikke den fornemmelse af det er “turist helvede”. Hvilket jeg ellers har tendens til at få, hvis jeg fx tager til Kreta eller andre destinationer af den slags, hvor fx tjenerne tiltaler en med de få ord de kan på dansk, og nærmest hiver i en for at få dig ind at spise på deres restaurant. For det første kan de her kun tale spansk…og en lille smule engelsk, hvis man er heldig, så mange “samtaler” foregår med få ord og fagter 😂
Men jeg brugte resten af dagen på, at gå rundt at se byen og nyde frokost og cafebesøg. Man skal dog ikke tage fejl, det er ikke just billigt her på Galapagos, restaurent eller cafebesøg ligger i samme prisklasse som hjemme i Danmark, og hvis man går i supermarked eller en af de små kioske, er priserne ofte noget højere end det vi er vandt til, og det gælder såvel lokale (Ecuadorianske) varer som udenlandske. Fx har jeg aldrig, og kommer aldrig til at betale så meget for vatpinde som jeg har gjort her, men det var de billigste jeg kunne finde 🙈

Og en plade chokolade, ja bevares det er af den gode slags, skal man op at betale mellem 8-12 USD for ca. 100g!

Men der findes bestemt også billige måder at leve på, bl.a. gaden, hvor de hver aften stiller borde op på hele gaden, der kan man købe “streetfood”, som de kalder det, fra omkring 8 UDS og op, for et måltid. Og så en af mine “favoritter”, den er godt nok ikke det mest sunde, men den er god og så koster den kun 1USD – den består af butterdej med enten oksekød eller kylling – kan ikke huske hvad den hedder – sorry, men den kan anbefales som en hurtig snack.

Det har faktisk været trygt nok at gå rundt alene her som kvinde – jeg har ikke følt mig utryg på noget tidspunkt, heller ikke om aftenen. Meeeeen er altså ikke pjattet med når tjeneren eller bestyreren af den restaurant jeg har spist på spørger om mit navn…ok det kan jeg leve med…men ikke når han vil kysse min hånd, så bliver jeg nok lige en lille smule “freaked”…arg!…og hev hånden til mig omgående! DON’T DO THAT!! 😝

Vågnede i dag (fredag) til den smukkeste morgen her på Galapagos, jeg endnu har oplevet. Høj sol fra morgenstunden, og da jeg havde lidt ekstra tid inden vi skulle mødes til anden session med dykning, gik jeg en tur ned forbi havnen.
Det syn der mødte mig var helt fantastisk, vandet var endnu mere turkisblåt end de foregående dage – det her var virkelig, hvordan jeg havde forestillet mig Galapagos.

Og en lille sidebemærkning; det var dagen, hvor jeg skulle skifte hostel 👏🏻🙌🏻🙏🏻😂…

Det var nu tid til at dykke i havet – under så kontrollerede forhold som det nu kan være når det er i havet. Vi gearede selv op med alt vores udstyr, og jeg var ret stolt af mig selv, for det havde jeg egentlig rimelig meget styr på…i hvertfald mere end Dutch, ikke at det var nogen konkurrence! Men elegant det er man ikke ligefrem når man skal i sin wetsuite, det er mere en kamp og asen og masen 😂

Sejlturen ud af bugten var virkelig smuk, og til trods for den fantastisk smukke morgen begyndte vi hurtigt at mærke vinden og bølgerne, som vi kom ud af havnen.

Da vi var fremme ved det sted, hvor vi skulle dykke var det tid til at gøre os klar, og sjovt nok havde jeg forestillet mig, at det ville være vildt ubehageligt at tippe bagover fra båden og ned i vandet med alt udstyr på, men det var da virkelig det mindste af det hele.
Det blev straks “værre” med de to dyk der var foran os! Det første gik egentlig ok, med at fylde masken halvt med vand og cleare de igen. Dele ilt med min body (Dutch), selv om han stressede og gjorde det lidt mere “forvirrende” for mig ende det burde. Nej det blev straks mere udfordrende, da vi skulle til at svømme, for vupti så var jeg ved havets overflade (bare fra 10 meters dybde, så I skal ikke være bekymrede, her er det endnu ikke farligt). Hvad skete der lige der, var så min tanke??? Havde forsøgt at lukke mere luft ud, men tja “rookie” er vist det eneste der er at sige til det. Så ned med os igen, og lidt i tvivl, men mener vi fik lavet en øvelse mere, og da vi så skulle svømme videre skete det så igen! 😬 SORRY!!!! Men enten så I mig ligge på havets bund, eller også var jeg støt på vej mod havets overfalde 😂 Ja jeg kan grine af det nu, men det var sgu lidt irriterende!

Inden det reelle anden dyk, havde vi en pause på båden. Men da vi var på vej hen til både, hørte jeg pludselig Dutch sige, at han skulle kaste op!😱 Ved ikke om det var for meget havvand han havde slugt, eller hvad det var, men tror han kastede op 5 gange 😬 Vil sige, at da vi var tilbage på selv både begyndte jeg at mærke en eller anden form for “søsyge” (den lille båd gyngede voldsomt pga. bølgerne), eller også var det fordi han kastede op, men jeg fik det helt klart ok, da vi var i vandet igen. Men Dutch var ikke helt tryg ved situationen, hvilket jeg virkelig godt kan forstå! Men Javier var overbevist om, at det nok skulle gå, og han fik det også bedre, da han var tilbage i vandet.
Så nu skulle vi igang med andet dyk, og her skulle masken fyldes helt når vi kom til bunden – det gik også ganske ok. Så var det finne-øvelsen (Finne-øvelsen er, hvor man ligger på maven på bunden og mærker forandringen i buoyancy når man trækker vejret ind og ud). Den brugte jeg lidt tid på at få styr på, igen pga. min buoyancy, men til sidst lykkedes det. Meeeeeen så skulle vi til at svømme igen, og ved ikke om I kan regne ud hvad der så skete 😂😂 nej jeg fik faktisk svømmet lidt, og markeret til Javier, at alt var ok, han vender sig rundt og svømmer videre, og vupti så begyndte jeg, at stige til vejrs igen for F…. da også!!! Så før de får set sig om er jeg væk, og selv om jeg vitterligt prøver at tømme luft ud af min BCD bliver jeg ved med at stige, så når havet overflade for tedje gang, hvor det ikke var meningen, og siger et par ting der ikke er så pænt, men på dansk, så der er ingen der forstår mig 😂

    

Herfra vil sige, at min entusiasme sank, og var glad for, at vi skulle i land, kombineret med Dutch’s fortsatte opkastning, som virkelig havde en lidt negativ effekt på mig og min mave. Tror nu også Dutch var glad for vi skulle i land, han virkede, af åbentlyse grunde, ikke særlig tryg.

Efter jeg fik fast grunder under fødderne igen, var jeg yders overrasket over, hvor hurtigt jeg genvandt energien. Og grundet det fortsatte fantastiske vejr, med høj sol, besluttede jeg at tage med en watertaxi til Las Grietas (“Revner” på spansk), som efter sigende skulle være et helt fantastisk sted at svømme mellem to klipper. Har efterfølgende fundet ud af, at det er en blanding af fersk og saltvand der er mellem de to klipper.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det var over alt forventning! Det var som noget jeg kun har set på film, en helt fantastisk “tunnel” af vand mellem to kæmpe klipper, og vandet var fantastisk – det eneste jeg ville ønske jeg havde haft med var snorkeludstyr. Jeg hverken så eller fornemmede fisk, men kunne forstå på nogle af de andre, at der var flere forskellige fisk at se på.
Turen gik også med at tage op på den ene klippevæg, hvor man havde den mest forrygende udsigt ned til vandet mellem klipperne på den ene side, og havet på den anden.

 

På vejen derud kommer man også forbi en stor sø (Las Salinas), hvor saltvandet helt krystalliserer, og det bruger de bl.a. til at salte fisk med. Det var tydeligt at se det er tørke pt på galapagos og det galt ikke kun ved denne sø, men også nogle af de andre jeg gik forbi på vejen ud til Las Grietas.

På vej tilbage til watertaxien gjorde jeg et Pitt-stop ved Playa Los Alemanes (Playa Punta Estarada Beach), som ligger som noget af det første man kommer til på vejen til Las Grietas, for at blive kølet lidt ned igen, da varmen virkelig tog ved.
Her mødte jeg et ægtepar, som jeg tidligere havde stiftet bekendtskab med på turen til North Seymour. De havde deres to børnebørn med på ferie – det var hyggeligt at sludre lidt med dem, de var virkelig søde og meget interesseret i at høre om min rejse.

Selv om dykningen ikke gik helt som jeg havde håbet, og mit mod til den efterfølgende dag var lidt svingende, så havde det alt i alt været endnu en oplevelsesrig dag her på Galapagos – kan mærke som dagene går bliver jeg mere og mere “høj” af at være her på Galapagos 😁

Nu blev det lørdag d. 10. juni og dagen, hvor jeg bestod mit scuba diving certifikat – ja det er crazy, og føler mig på ingen måde klar til, at dykke uden supervison, hvilket jeg selvfølgelig heller ikke skal, men alligevel. Måske det er sådan at være total rookie igen 😬…værd at tænke over 😉

Vil dog sige, at det har været mere udfordrende for mig end jeg havde forestillet mig…jow jow jeg havde da helt klart forventet, at det ville blive en udfordring, men husker det ikke som så svært at dykke. Min buoyancy i vandet var helt håbløs i går, hvilket smittede lidt af på dagen i dag, forstået på den måde, at jeg konstant var fokuseret på, om jeg nu var ved at flyde til overfladen.

Efter dagen i går, tror jeg min body var blevet lidt skræmt – mødte Javier på den cafe jeg sad og fik morgenmad på. Her fortalte han mig, at Dutch have meldt fra til dagens session. Han havde åbenbart brugt argumentet, at han var bekymret for, at jeg hele tiden fløj til overfladen, og Javier ikke så det før jeg var til tops. Så han følte sig ikke helt tryg. Jeg vil sige jeg følte mig tryg, jeg var bare mega irriteret over, at jeg ikke kunne finde ud af at blive nede i vandet – ved ikke om der er nogle af jer der kunne forestille sig, hvor frustreret og irriteret jeg blev på mig selv?…Den der tålmodighed 😂
Men om alt er, så havde jeg ondt af Dutch, da han generelt virkede meget stresset, og ikke mindst alt hans kasten op i går…😝
Som I kan regne ud, var det så bare mig, Javier skulle trækkes med i dag, og det kræver nok lidt pædagogik og tålmodighed, da tingene skal gentages mere end en gang for, at jeg er bare nogenlunde sikker på, hvad jeg skal, og har forstået det rigtigt – det er trods alt under vand vi befinder os. Så fedt er det heller ikke at sluge alt for meget saltvand, eller for den sags skyld gå i panik, hvis det skulle komme over mig!

Min mave havde vendt og drejet sig hele morgenen grundet mine “problemer” i går, men hjalp lidt med noget morgenmad, og da vi først var i vandet gik det ok…som sagt, syntes jeg der er lang vej endnu, men øvelse gør vel mester…eller noget derhen ad 😉
Ifølge Javier var dagen i går gået ok, for mit vedkommende, han var ikke bekymret, og han mente det måske ville hjælpe, at Dutch ikke var der til at være panisk og stresse i vandet. Med mange års erfaring er det nemt at sige, men syntes nu stadig det var lidt synd for Dutch, men kunne forstå, at Dutch ville gøre certificeringen færdig ugen efter, når han var kommet sig lidt.

Men jeg har fået mit dykkercertifikat! og det skal helt klart bruges, men bliver ikke til mere dykning her på Galapagos desværre, da jeg drager til Isla Isabela i morgen, og retur til Santa Cruz mandag, hvor jeg så skal finde ud af, om jeg vil direkte videre til Isla Christobal, eller om jeg venter til tirsdag – skal flyve fra Christobal onsdag, så ikke mere dykning tilladt efter mandag. Som I kan se på billederne fra vores dyk, var vandet meget grumset og sigtbarheden rigtig dårlig i forhold til, hvad man ellers forventer og ser på Galapagos. Men der var rigtig meget strøm de dage vi dykkede og det skulle være en af årsagerne – det var super ærgerligt, men så må jeg jo bare komme tilbage en dag 😉

Resten af dagen i dag vil jeg bruge på at få skrevet dagbog, og ellers bare tulle rundt her i Puerto Ayero og nyde tilværelsen – see you ☺️