Så ramte jeg Vancouver Island, og blev mødt af noget af en temperatur forskel – ankom til 30 grader og fuld sol.
Første ting på dagsorden var at hente min bil for de næste 8 dage. Her følte virkelig jeg var kommet ned en i en lille bitte bil (Mazda 3), efter de sidste 10 dage i en Jeep 😂 Sorry til jer der har en Mazda, det er ikke ment som en fornærmelse! 😉

Var heller ikke så heldig som i Calgary, at blive udstyrer med en gps med wi-fi, så har anskaffe mig et taletidskort, da det er lidt svært at undvære internet.

De første to nætter var booket i Victoria, eller en lille forstad dertil – som er ligger 30 minutters kørsel fra centrum af Victoria. Her havde jeg en super fin, næsten lejlighed, i et meget stille og hyggeligt kvarter kaldt Bear Mountain – helt klart et sted jeg kan anbefale, hvis man kommer på de kanter.

Mandag (26. Juni), kørte jeg ind til Victoria, og havde fået anbefalet lidt forskellige steder at se samt spisesteder, af Kali, som var min værtinde.
Skal lige sige, at “Gertrud” (min “nye” gps), bestem ikke er noget at råbe hurra over! Hun er efter min mening ved at være af ældre dato (selv om manden hos Hertz sagde det var deres nyeste model…hmm de var nu alle noget mere fancy dem jeg fik tilbudt i Calgary). Men jeg er bestem ikke fan af hende, en ting er, at hun ikke har wi-fi, det overlever jeg, men søge mulighederne er helt håbløse, og underlige forslag hun kommer op med når man taster noget…op af bakke siger jeg bare!

Nå, men startede med at gå ned til havnen i Victoria – der var en rigtig hyggelig stemning, på den ene side af havnefronten, var der stillet en masse telte med boder op og en scene, hvor jeg så, og hørte der var forskellige musikere der spillede og sang i løbet af dagen.
Når man bevæger sig over på den modsatte side, kommer man over til British Columbia Parliament Building, som er en utrolig flot bygning, har også set billeder af den om aftenen, og der er den udsmykket med lys.

En ting jeg lagde mærke til mens jeg gik rundt var, at der er utrolig mange mindesmærker for soldater gennem tiden. Alt helt tilbage fra til ruder konge var knægt og frem til nu. Generelt virker Canadierne, især her i Victoria til at gå meget op i deres historie.

Mens jeg gik rundt og indsnusede stemningen, måtte jeg erkende, at jeg efterhånden er ved at være lidt flad og fyldt op med indtryk. Det er ved at være tid til bare lige at “lave ingenting”, og ikke skulle planlægge en helt masse. Det er jo trods alt mange måneder jeg skal rejse, og det her var en ting jeg havde været meget bevidst om, inden jeg tog afsted. Men det er altid svært når man står midt i det, for jeg vil jo gerne opleve og have så meget med som muligt. Skal bare minde mig selv om, at jeg hjemmefra havde besluttet, at det er helt ok bare at dase og lave ingenting, indimellem. Det er næsten en nødvendighed, for at få netop mest muligt ud af den her rejse.

Men der var én ting her i Victoria, som var på min liste hjemmefra, og en af grunden til jeg bl.a. gerne ville opleve den her del af Canada nemlig; Whale Watching.
Havde kigget lidt på nettet igen, for at få overblik over, hvilke muligheder der var. Tak spids der er mange, så besluttede at gå ind på turistinformationen, der ligger nede på havnen. Her var de meget hjælpsomme. Jeg ønskede ikke at komme på en af de turer, hvor det er en båd med plads til 40 mennesker, og hvor det bliver meget overfladisk. Så jeg valgte en lille båd med plads til max 12 personer, og hvor der også var mulighed for at sidde indenfor – man ved trods alt aldrig, hvordan vejret er ude på vandet.

Havde fået anbefalet et lille uformelt sted på havnen, der hedder “Red fish blue fish”, som skulle være godt til en omgang frokost. Det er som sagt, et lille sted, der ligger på havnen, og som I sikkert har regnet ud, kun serverer fisk. Vejret var perfekt, så de 20 minutters venten i kø var en varm fornøjelse, men det hele værd – nok den bedste fish and chips jeg nogensinde har fået!

Herfra tog jeg den lidt lange vej, nok mest af alt fordi der var begyndt at være lidt varmt, ud til Fisherman Warf. Gik hele vejen langs vandet, og kom ud til denne lille “by” af husbåde i alle tænkelige farver. Det var et mix af private husbåde og små kioske, hvor man kunne købe alt fra frokost til en lille souvenirer…jeg nøjes med en is 😋
Og mens jeg gik rundt der, og så på alle de sjove husbåde, hører jeg pludselig danske stemmer, det er kun anden gang her i Canada jeg oplever det, men dem jeg hilste på havde på den dag allerede mødt tre andre danske familier. Måske det lyder underligt for jer der hjemme, men det er altså lidt sjovt og hyggeligt, når man støder ind i andre landsmænd på den anden side af kloden 😉

En ting mere jeg var blevet anbefalet var Beacon Beach, så valgte at følge kysten og gå vejen forbi Beacon Beach, nu jeg var ude på en gåtur. Victoria er nu en meget hyggelig by, den er rimelig overskuelig i størrelsen, men alligevel tilpas stor. Og det er noget af det jeg først rigtig syntes man oplever når man går rundt i en by, frem for at køre rundt – man får set meget mere og andet end ved at køre rundt.

Inden jeg begav mig afsted til Fisherman Warf, havde jeg besluttet, at jeg ville tage en dag mere her i Victoria. Dette, da jeg trængte til, som sagt bare at “dase”…ja ja jeg skulle godt nok på tur næste dag, men alligevel 😉 Var så heldig, at det var muligt at blive en nat mere der, hvor jeg allerede var, så det var endnu mere perfekt, men ellers havde jeg nok heller ikke valgt at blive i Victoria. Men det var virkelig godt givet ud, for da jeg var tilbage i min lejligehed, først på aftenen, var jeg taknemlig for ikke at skulle til at pakke og planlægge min rejse videre på Vancouver Island, endnu. Tanken om, at skulle ud at køre en længere strækning efter hvalturen var næsten heller ikke til at overskue. Så alt i alt en god beslutning, er jo også fortsat lidt bagud med den her blog 🙄

Tirsdag stod den som sagt på whale watching – nøj jeg var spændt.
Det var virkelig en smuk morgen at komme ned til havnen. Vandet var helt stille og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel – perfekt vejr at sejle i.
Vi var 10 der skulle på den her tur; to ameriksanske par, omkring pensinsalderen vil jeg gætte på, og så en søster og bror med deres ialt tre børn (fra Canada).
Gordon var vores kaptajn og guide for turen, som varede omkring 4 timer. Gordon viste vireklig, hvad han snakked om, han havde trods alt også gjort det her hele hans liv, og så havde en dejlig form for humor. Vi fik at vide, at vi ville komme til at se pukkelhvaler og spækhuggere, som det primære. Bådene der sejler rundt med os turister kommunikerer sammen, og lader derfor hinanden vide, hvis de spotter hvaler. Reglen er, at man ikke må nærme sig hvalerne med mere end 100 meter, da det liegsom er deres hjem vi invaderer, men at hvalerne nogle gange kommer tættere på, men så er det fordi de selv vælger det og føler sig tryg.

Vandet var helt stille, så det ville gøre det meget lettere at spotte hvalerne på afstand, og pludslig “råber” ham der sidder bag ved mig, at der er en hval. Rigtig nok, efter en halvtimes sejlads spottes den første hval – pukkelhval. Vi sejler stille ind på den, for at give os til kende, som Gordon, forklarede. Et helt utroligt syn at se det her kæmpe dyr komme op til overfladen og trække vejret 🐳. Den blev ikke skræmt af vi kom, og den svømmede faktisk selv rimelig tæt på båden. Meeeeen hvad sker der lige for mit kamera!!! Det begyndte at gå helt i spasser, lige som jeg ville til at tage billeder så slukkede det, og var helt håbløs 👿 Så valgte at nyde synet af dette stor dyr, frem for at kæmpe med kameraet, men fik taget et par stykker. Ikke helt tilfreds, da det pga. solen er meget svært at se noget på skærmen (eneste minus ved det kamera) så fokus var ikke super. Men nuppede da også et par enkelte med mobilen 😉
Vi lå længe og så denne kæmpe komme op til overfladen, for så at gå ned i 3-4 miutter inden den kom op igen. Ifølge Gordon var der ingen tvivl om, at den var ved at jage, på den måde den agerede når den var oppe ved overfladen.
Andre både kom til, og da vi var de første der var på stedet, og nu havde været der længe sejlede vi videre for at give ro og plads.

Der havde været melding om en hval mere (kan ikke huske om det også var en pukkelhval eller en spækhugger), men den båd der havde set den så den kun en enkelt gang, og da vi kom frem var der ikke noget syn af nogen hval.
Gordon valgt derfor at sejle et helt andet sted hen, hvor der kunne være chance for at se spækhugger.

Mens vi sejlede rundt sad vi alle med blikket fæstnet ud på havet i håb om at få øje på en hval. Det kan faktisk godt væte lidt svært, selv om vandet var helt stille, for der flyder en del tømmer rundt i farvandet, og det kan på afstand godt lige ryggen eller finne af en hval. Det samme kan gøre sig gældende med bølgerne når de bryder. Undervejs krydsede vi da også lige over i Amerikansk farvand…bare lige til info 😉

Pludselig var der igen hval i sigte, der lå allerede et par både, som havde spottet dem. Det var hele tre spækhuggere, en mor og hendes to unger. Vi kunne slet ikke få armene ned, og den ene af de amerikansk kvinder var så kær, hun puffede flere gange til mig i begrejstring – og ja det var virkelig ogå helt fantastisk! Som jeg sagde til hende, det eneste vi manglede var, at den lige i bedste Willy stil, sprang over båden 😂
Det her er en oplevelse jeg uden tvivl vil anbefale at give sig selv, hvis man er her, og som sidegenvinst, er det en rigtig flot sejltur – og vi var ekstra heldige pga. vejret ☀️
Gordon fortalte, at spækhuggeren på mange måder ligner os når det kommer til deres natur. Hunne bestemmer 👌🏻 og ungerne bliver ved hende indtil de er omkring 12 år, så går de i “puberteten”. De bliver som regel op til 70 år, men den ældste, som næsten lige er fundet død blev over 100 år 😱

Igen bliver jeg nødt til at berette om, hvor søde mennesker jeg møder under vejs. Nok syntes jeg Amerikanere har store armbevægelser og er noget overfladiske til tider, men de to damer der var med her på turen var nu meget søde. De ville selvfølgelig høre, hvorfor havde valgt at rejse i så lang tid (og alene), og som den ene af dem sagde; “det må helt klart være pga. af en mand” 😂. Det måtte jeg jo på en måde give hende ret i…det er jo pga. min bror, Nicolai, jeg er endt på denne her tur. Da de hørte historien, blev de helt rørt, men som jeg sagde til dem, så havde jeg valgt at vende alt det negative i det til noget positivt…eller i hvertfald forsøge på det. Livet er skrøbeligt, det har min familie og jeg oplevet på tætteste hold, så jeg vil nyde og leve livet mens det er der 😉
Som de Amerikanere de nu engang er, betød det også, at den ene måtte kramme mig, da vi var retur…hun var en “hugger”, som hun sagde…og jeg overlevede…foretrækker nu generelt, at det er mennesker jeg kender rimelig godt, men måske sundt nok at få flyttet lidt på de (nordiske) grænser.

Tilbage på land var det tid til at indtage lidt frokost, man bliver lidt sulten af at være på havet, og hvad er bedre til at afslutte en halvtur med end en omgang seafood 😋

Og så tage eftermiddags kaffen/kage på stranden

Det har været med meget blandede følelser jeg har startet min tur her på Vancouver Island. Dels pga. jeg har været helt fyldt opefter Rocky Mountains, og så pga. det bøvl med den gps. Det er jeg virkelig ikke god til når sådan noget ikke virker optimalt, eller bare er noget gammelt skrammel, efter min mening. Men nok heller ikke den bedste kombi med mig der er en lille smule brugt 😉 Så entusiasmen er faldet et par takker, men det bekymrer mig egenlig ikke som sådan, nok igen fordi jeg havde forberedt mig på det hjemme fra, og så er der jo alligevel altid et eller andet hver dag som bare er en lille smule utroligt at opleve. Alt fra en smuk morgen med fuld sol, havet, lyden af bølgerne osv. til at se en hval 😉