San Francisco var dækket af et tæppe af dise, da jeg kørte ud af byen lørdag morgen (d. 29/8), og temperaturen i bund, men det varede ikke længe før jeg kunne se på termometeret i bilen, at jeg kørte mod varmere himmelstrøg.

Nu hed det Highway 1, men inden jeg ville nå så langt var planen at ligge vejen forbi Stanford University. Var blevet anbefalet at besøge stedet af min svoger, da han i sin tid havde besøgt stedet, og i hans optik er et af de bedste i USA. Nu har jeg jo ikke som sådan gået på et universitet, så måske det ikke vil sætte de samme spor, men at opleve et af USA’s store universiteter, kunne være meget sjovt.

Selv om det stadig var sommerferie, var der lidt liv på Campus, og må sige det virkelig var et kæmpe sted, som jeg kun fik set en brøkdedel af. Der var bryllup i kirken som, efter mit lille overblik, ligger midt i det hele. Fik set lidt af de forskellige bygninger omkring, men desværre kunne man ikke komme ind i auditorierne, hvilket jeg syntes kunne have været sjovt. Frokosten blev indtaget på en bænk i en af gårdene, hvor solen kunne nydes og observere de forskellige mennesker der gik rundt på Campus. Det var ikke svært at forestille sig, hvordan livet på dette sted ville være, når det nye semester sættes igang lige om lidt. Og imponerende at tænke på, hvilke kloge hoveder der går rund dette sted – læst at 17 ud af de ufarlig mange lærer der er her på stedet har modtaget en nobelpris, og en ting jeg heller ikke viste inden var, at det også er her Google er skabt…så ja det er nogle “tunge-drenge/piger” der har deres gang her på stedet. Et sted man helt klar kan bruge mange flere timer på end jeg gjorde!

På min vej ud, stod der flere unge studerende og solgte is til 1$, som gik til dyrevelfærd – og det skulle selvfølgelig støttes.

Men back on the road satte jeg kurs mod Santa Cruz. På min vej, kom jeg forbi mange marker med det der umiddelbart lignede kål…men må indrømme jeg er noget i tvivl om det virkelig var det det var…men er ikke blevet klogere herpå.
I Santa Cruz kørte jeg ned til vandet, men temperaturen var faldet betragteligt igen, siden jeg kørte fra Stanford, så jeg skulle under ingen omstændigheder i vandet. Men slog mig i stedet ned på et tæppe, og nød udsigten af de brusende bølger og den naturlige bro der er ude midt i vandet. Var noget overrasket over så koldt der var her på vestkysten, hvor jeg havde et billede af der ville være lækkert Beach-vejr, også selv om det ligger ud til Stillehavet.

For at komme lidt længere syd på valgte jeg, at køre til Sand City for at overnatte…igen, her var virkelig koldt…14 grader! Ikke min forestilling om Californiens vestkyst, men måske det ville bliver varmere, når jeg kom længere syd på, af Highway 1.

Næste morgen var jeg tidlig oppe for, at komme afsted. Havde for nogle måneder siden hørt, at en del af Highway 1 var spærret, på noget af den klassiske strækning man normalt tager. En bro, Pfeiffer Canyon Bridge, var styrtet sammen i vinteren/foråret, og efter sigende kommer det til at tage minimum resten af året at få lavet.
Så det jeg havde læst mig til var, at for at opleve, så meget som muligt af klassiske Highway 1, kunne jeg tage noget af ruten, fra Carmel og ned til Big Sur, hvor jeg så måtte vende om, da vejen ville være spærret. Køre tilbage mod Carmel for at komme på Highway 101, som så kunne føre mig udenom Pfeiffer Big Sur State Park. Her ville jeg så igen, via highway 64, kunne ramme Highway 1 omkring Cambria. Dette for at køre lidt nord på, af Highway 1, for min plan var også at gøre et stop ved Hearst Castle.
Så det ville blive en dag med megen køren “frem og tilbage”, men det er også en del af sådan en Roadtrip, når naturen vælger at spærre ens vej, ved at en bro kollapser.

Nok havde jeg været tidlig oppe, og dermed havde solen ikke rigtig nået at få fat, da jeg kørte ud af highway 1. Men landskabet var dækket af dise, som gjorde det svært at få et ordenligt view ud over vandet. Det influerede også på, hvor mange billeder det var muligt at tage, især, da jeg kom længere op i bjergene langs kysten – her var sigtbarheden helt i bund.
Ved ikke om det skyldes disen…og kulden…at jeg nok må tilstå jeg havde lidt svært ved at se, hvad der skulle være så fantastisk ved denne her rute. Selvfølgelig er der også noget over at se naturen på den måde, og ja landskabet var flot, men måske fordi jeg havde forestillet mig noget helt andet af Highway 1, var jeg lidt skuffet.
Men det er da et flot landskab når jeg ser billederne igen, her en måned senere (ja det er lidt op af bakke med at følge med i at få lavet indlæg 😉🙈).
Inden jeg nåede helt ud til afspærringen, gjorde jeg et lille pitstop til noget hurtigt morgenmad. Der var ikke megen gang i den herude, men det skyldes nok desværre den kollapsede bro.

Highway 101 var udsigten stortest kun præget af vinmarker, så flot udsigt – ingen tvivl om man var i Californien. Utrolig nok er det fortsat ikke lykkes mig at downloade lydbøger, som variation til musikken når jeg kører, men tja…musik er nu heller ikke så ringe endda. Ofte er tiden i bilen der, hvor jeg får gransket over en masse. Både de oplevelser jeg har haft de forgangene dage, men også over små som store spørgsmål, spekulationer osv. som nu engang kan fylde – tror aldrig jeg har haft så meget tid til “bare” at tænke…og det kan jo både være godt og skidt 😉

Tilbage på Highway 1 var retning nu som sagt mod Hearst Castle. Mens jeg sidder der i bilen, og er i min egen lille verden, kører jeg pludselig forbi det der ligner zebraer! WHAT?? Nej, det kan ikke passe, jeg må være træt og have set syner.
Ved ankomst til Hearst Castle var jeg lidt spændt på, om det var muligt at komme på rundvisning, da jeg havde læst man i højsæsonen ofte skulle booke i forvejen. Men det var overhovedet ikke noget problem, jeg kunne til og med komme på en rundvisning kort efter jeg var ankommet. Perfekt!
Hearst Castle ligger på en bjergtop, som man kun kan komme op til ved at blive fragtet af busser. Stedet er i dag et Nationalt varetegn, men al jord omkring stedet hører stadig under familien Hearst – og det er ikke så lidt jord endda, da det er al den jord man kan se oppe fra slottet.

Jeg have læst lidt om stedet forinden, men angiveligt ikke nok. Jeg, som den film-entusiast jeg nu engang er, troede det ville få mine tanker hen på “The Great Gatsby”. Men det må jeg så erfarer det ikke gjorde…langt fra. Udvendigt, var det virkelig flot, og kunne sagtens få en til at tænke i “Gatsby”-genren, men det var også det eneste.

Guiden, var en ældre herre, der uden tvivl kunne stedets historie forfra og bagfra. Den imponerende pool, var desværre under renovering og var et projekt der var 4 år under vejs. Men det var ikke svært at forestille sig, hvor lækkert det ville se ud når det var færdigt. Guiden fortalte, at de som ansatte én gang om året måtte benytte sig af den, samt invitere et par venner med. Sjovt nok hver gang på det tidspunkt af året havde han altid ekstra mange venner 😉
Fandt også ud af, at det ikke var mig der havde været træt eller set syner på vejen dertil, den var god nok, det var zebraer jeg havde set på en marken. Mr. Hearst havde haft et zoo på stedet, med alverdens vilde dyr. Da han kom i økonomiske problemer måtte han dog skille sig af med flere af dem. Men zebraerne som havde gået frit omkring på hans jord var her stadig – det er nu alligevel lidt syret. Her midt i Californien.

Det var imponerende at høre om alle de objekter som Mr. Hearst havde fået importeret fra alle mulige og umulige steder i verden. Samt, hvordan Julia Morgan, som havde været arkitekten på stedet, havde formået at opfylde næsten alle af Mr. Hearst krav. Det var gået fra bare at skulle være et lille udmyg feriested til, at være det største sommerresidens jeg nogensinde har set.
Det var indenfor jeg blev overrasket over, hvordan det så ud. Her var det en helt anden stil end jeg havde forestillet mig. Det var præget af den mørke, dunkle og dystre stil som man ser i gamle engelske slotte…det var her min “Great Gatsby”-forestilling faldt til jorden 😉 Men der havde været kendte iblandt gæsterne på stedet, bl.a. Charlie Chaplin.

Men når det var sagt, var det et imponerende sted, og da rundvisningen var ovre havde man frit lejde til at gå rundt udenfor, indtil man ikke orkede mere.
Mens jeg igen gik rundt udenfor, overværede jeg pludselig et frieri på en af trapperne – så romantisk, og så bliver man lidt blød i knæene. Og ja hun sagde “ja” ☺️

Hearst Castle er et anbefalesværdigt sted at ligge ind i sine planer, hvis man skal rejse rundt i Californien. Desuden, kan det anbefales at slå et smut forbi Elephant Seal Vista Point, som ikke ligger langt derfra i nordlig retning. Her ligger de store søelefanter i kæmpe klynger, enten helt fredeligt eller i kampe med “naboen” om den beste plads.

Lidt fra turen mod syd på af highway 1, hvor jeg bl.a. fik fanget zebraerne. Og igen var der tegn på der havde været skovbrand…ved godt det er et jævnligt fænomen i Californien, men for en Dansker og Nordjyde, som jeg er, er det alligevel lidt vildt.

Da jeg stod op næste morgen (mandag d. 31/8) i Morro Bay, var det nu tid til at køre til Santa Barbare, hvor jeg håbede på helt igennem fantastisk strandvejr.

Selve turen derned var ikke videre interessant, det meste af den valgte jeg at køre på Highway 101.

Min forhåbning om strandvejr i Santa Barbara, blev i første omgang skudt i sænk, da der var koldt og diset ved ankomst. Så valgte at slentre ud på molen, og finde mig noget frokost, inden jeg kunne tjekke ind på mit motel. Nu jeg er ved havet var det oplagt at få fisk eller skaldyr…udnytter næsten hver mulighed der er, selv om jeg virkelig har fået meget fisk siden jeg rejste afsted. I dag var heller ingen undtagelse, nu skulle der nydes en hummer 😋

Det var en lidt underlig dag, humøret var ikke just i top osv…jeg havde virkelig det, der betegnes som en “off-dag”.

Solen begyndte så småt at kigge frem, og temperaturen steg til det mere rimelige. Til trods for det var Santa Barbara, var det lykkes mig at finde et motel til rimelige penge, og som så ok ud på billederne. Og må sige det var et rigtig godt motel, man fik meget for pengene. Til min overraskelse var der en flaske champagne i køleskabet på værelset, og det var lige det helt rigtige der skulle til for at få mit humør op igen. Efter et hurtigt skift til bikini og med et glas champagne i hånden, var jeg klar til at indtage poolen, da solen nu var kommet helt frem.

Ved ikke hvad det labile humør skyldtes…måske “skuffelsen” over Highway 1, de mange kilometer bag rettet (som er lidt hårdt, når man er ene om at køre dem) eller måske der ikke var en specifik grund, men bare en helt almindelig “off-dag”. Under alle omstændigheder – champagne klarer alt 😂

Var gået tidlig i seng for at skrive lidt dagbog, og pludselig kunne jeg hører en masse brag udenfor. Viste sig der var gang i et kæmpe fyrværkeri nede ved vandet, men kunne stå og se fyrværkeriet fra døren på mit motelværelse – billederne er dog ikke blevet super gode, men det var et flot syn. Så selv om det meste af dagen var præget af knap så godt humør, sluttede den af på en utrolig flot måde.