Der var nu tid til at køre fra kysten og ind i landet igen. Det er vildt at tænke på det allerede hedder 1. August, det nærmer sig tre måneder med rejse nu – og jeg nyder det!

Jeg havde haft i tankerne, at køre forbi Sequoia National Park på et tidspunkt, for at se de kæmpe Sequoia træer. Det var noget af det, jeg rigtig gerne ville opleve herovre, men havde været lidt i tvivl om, hvornår jeg skulle ligge det ind på ruten…mest af taktiske årsager i forhold til kørsel 😉

På vejen dertil, kørte jeg igen forbi massevis af det, der umiddelbart ligner en stor hammer, der står og vipper ned mod jorden. Det jeg dog er blevet klogere på er, at Bakersfield, som jeg kørte igennem for at komme til Sequoia, er Californiens “olie-hovedstad”, og at det var olieboringer jeg så. Men det ser lidt sjovt ud når man komme kørende på afstand, og kan se de står der og vipper op og ned.

Varmen var endelig også tilbage, og ud over de sjove vippende hamre var landskabet også præget af marker med appelsintræer i massevis. Men modsætningerne var også i fokus for lige som alt var frodigt og grønt beplantet med appelsintræerne, var alt det rene tørke med gule marker og flere steder tegn på at der havde været brand.

Da jeg nåede frem til Sequoia National Park, mindede den i første omgang meget om Yosemite – altså alt var tørt og primært gyldne nuancer. Men når man rammer “Giant-Forrest” så ændre landskabet sig, og alt bliver grønt og mere “sjovt” at se på
For at få det optimale ud af mit besøg i parken søgte jeg råd hos turistinformationen. Her fik jeg en rigtig fin guide til hvad og hvor jeg skulle køre hen…selvfølgelig skulle jeg se de kæmpe træer, men hvor var de bedste stop osv…det er jo ikke altid man kan se skoven for bare træer 🙈😂😉

 

Det er heldigvis en nem park at finde rundt i, og det jeg gerne ville se passede perfekt for en dags visit. Jeg kørte ind i parken via highway 198, som er den sydlige del af parken. Der er ikke så meget at tage fejl af her, som sagt rimelig nemt at finde rundt i, i det der virkelig må betragtes som bjergkørsel…det gik op op op af snoede veje! Men udsigten, når det var muligt at holde ind til siden, var virkelig betagende!

Ja det skulle vise sig, at jeg senere på dagen skulle stå på toppen af denne klippe;

Det største Sequoia træ i parken er General Sherman Tree. Den nemmeste måde at komme hen til det er, at benytte sig af de shuttle busser der kører rundt i parken, så skal man nemlig ikke gå så langt da der ikke er muligt at parkere tæt på stedet. Så jeg efterlod bilen på en af de store parkerings pladser der i parken, og hvor shuttle busserne har sit afsæt fra.
Det kan godt ske det “bare” er store træer, men syntes altså de er crazy store og imponerende!

Man kan lave et lille loop på en af sidevejene fra den primære vej man kører ad i parken. Her kommer man bl.a. forbi, eller rettere igennem “Tunnel Log”, som er et kæmpe Sequoia træ der er væltet for flere år siden, og i stedet for at fjerne det valgte man at lave denne sjove tunnel ud af det. Må sige det var godt tænkt af Parkens folk, for nu holder vi turister tålmodigt i kø for at køre igennem, og gøre stop under, så vi kan få billeder deraf 😂

Men ud over at se de her kæmpe træer, er Morro Rock også et fantastisk sted at opleve når man er her i National Parken. Her kan man parkere lige for foden af trappen der fører en op til toppen, selv om der dog ikke er mange af dem var jeg heldig, at få en plads. Hvilket nok skyldtes det var sidst på eftermiddagen, men ellers er der går også shuttle busser hertil.
Der er 400 trin op til toppen, som ligger i en en højde af ca. 2000m over havets overflade. Det var en sindsyg tur, med en udsigt der sagde sparto. Fra toppen har man udsigt over store dele af Sequoia National Park, som virkelig er storslående. Nok vil jeg gerne have nogle fede billeder når man kommer op på toppen af sådan et sted som her, men jeg var dog ikke så modig som to amerikanere, der stillede sig ud på den anden side af hegnet. De fik nogle super flotte billeder, og tilbød da også at tage nogle for mig, hvis jeg også ville derud at stå…meeeeen der takkede jeg pænt nej tak, og nøjes med at få et på den “rigtige” side af hegnet, selv om det andet ville have set cool ud!

På min vej ud af parken, hvor jeg bl.a. fangede folk på toppen af klippen:

Jeg havde brugt det meste af dagen i parken, og skulle nu ud at finde et sted at overnatte. Havde på vejen hertil set en campingplads som lå ned til en sø, ikke langt fra udenfor indgangen til Sequoia, så det stilede jeg efter.
Solen var så småt ved at sænke sig, og på modsatte side af, hvor campingpladsen lå gjorde jeg et stop, for at nyde denne helt igennem fantastiske udsigt.

Ps. billederne er lagt op i den rækkefølge de er taget – utroligt, hvilken forskel det gør, hvilken retning man vender kameraet! 😉

Der var en meget roligt, og kun få andre havde indtaget denne campingplads som havde den mest idylliske udsigt ud over Lake Kaweah. Jeg kunne lige nyde det sidste af dagens lys mens jeg gjorde bilen “camping-klar”, hvilket forgik med moteren tændt for at holde gang i aircondition. Dette for det ikke var helt ulideligt varmt at ligge sig til at sove, da temperaturen klokken ni om aftenen sagde 34 grader. Meeeeeen det blev nu aldrig rigtig “køligt” i løbet af natten, vil gætte på temperaturen kun faldt et par grader, så trængte virkelig til et bad næste morgen!

Der skal overskrides lidt grænser på den her tur, og det blev der så sandelig med det bad jeg tog. Nok den mest klamme bruser jeg til dags dato har oplevet…nej forresten det passer ikke, kan pludselig huske, at en af de første lejligheder Nicolai lejede i Østervrå, i den gamle stations bygning, var meget værre. Men om alt er, så var den ikke en man stod i længere tid end højest nødvendigt og det MED sandaler. Men til trods for den var noget klam, med myrer kravlende op og ned af væggene, var det nu alligevel ikke så ringe, at få et bad efter en meget svedig nat. Men udsigten fra den her campingplads fik hurtigt en til at glemme og så bare nyde ☺️

Destinationen om et par dage var Route 66, men inden jeg nåede så langt, havde jeg en overnatning i Barstow. Og i dag var en dag jeg tog det meget med ro, og “hyggede” mig med at køre og få planlagt de følgende dage. Det med at planlægge undervejs skal man ikke kimse af, det er rimelig tidskrævende, og nok det der har overrasket mig mest, hvor meget energi det egentlig tager.
Kort fra campingpladsen var der Sequoia træer der var hugget ud i forskellige figurer. Ellers bød ruten derfra og til Bakersfiels på med marker, enten af oliventræer eller lime som prydede landskabet. Kom forbi flere steder, hvor folk gik og pakkede kasser med frugt…mon de ender i Danmark ☺️

Det blev også til et lille stop i Bakersfield, hvor der blev handlet lidt praktiske ting ind.
Herfra, var jeg igen tilbage i meget øde omgivelser, lidt som jeg havde oplevet i den nordlige del af Navada, forskellen her var bare, at der var andre trafikanter  Og så her havde de udnyttet nogle af de øde arealer til vindmøller!

Ved nærmere undersøgelse fandt jeg ud af, at i Barstow ligger der en drive-in biograf, så det skulle jeg helt klart bruge aftenen på. Jeg kom derud i god tid, så indgangen var endnu ikke åbnet. Valgte derfor at se lidt nærmere på “nabolaget” – nu var jeg virkelig kommet på landet, med masser af forfald ved de huse der lå. Men det var virkelig underholdende og på en måde uvirkeligt at opleve – det er som man så mange gange har set på film, men tænker, at her er der da ikke nogen der bor…men jo det er der så!

Første valgmulighed ved drive-in bio hed enten én eller to film…her nøjes jeg med en, ikke sikker på jeg kunne holde mig vågen til to Næste valgmulighed var så, enten en eller anden minions film…og nej det skulle det så ikke være, og den anden mulighed var “Atomic Blond”. Det var en meget stille aften i drive-in, tror kun vi endte med at være 6 biler til den her film, men det var en oplevelse. Også selv om jeg har været i driv-in bio før (på Sjælland)…men det her er bare anderledes på så mange måder. Den lille biks man kan købe mad og snacks i er jo en hel attraktion i sig selv. Og selv om jeg havde taget lidt forsyninger med selv, så skal man have varme popcorn og cola når den står på bio  Men valgmulighederne her strække sig fra alt fra pizza, tortillas med ubehagelig meget ost, Chips osv, og så en ting jeg ikke forstår er amerikanernes chilidog, det er altså lige en anelse for klamt efter min smag 😬

Filmen var der ikke så meget at skrive hjem om, andet end der faktisk er en dansk skuespiller med i den (Roland Møller). Men det var nu hyggeligt at sidde der i mørket og se film, og ude i horisonten kunne man se et voldsomt tordenvejr. Men man kan jo ikke lade være med at få tankerne hen på den gode gamle klassiker “Grease”, når man befinder dig på en drive-in bio i USA. Hvem kan ikke huske Danny aka John Travolta forsøge at ligge an på Sandy aka Olivia Newton-John i bilen 😂