Las Vegas 🎰🎲💵

Las Vegas 🎰🎲💵

10. til 13. august

USA er på mange måder et finurligt land, det rummer virkelig alle yderligeheder, og noget af det som jeg har bemærket, mens jeg har kørt rundt herovre er deres forskellige skilte på freeways såvel som highways. Ja der er ikke altid så meget andet at få tiden til at gå med, når man sidder bag rettet i flere timer i træk. Men man skulle vel mene, at forbud mod alkohol kørsel ville blive skiltet med løftet pegefinger “DON’T drink and drive”…men nej, her er amerikanerne meget “høflige”, om man vil; “Please don’t drink and drive”. Mens påmindelsen om at køre med sele har en lidt anden klang; “Buckel up, it’s the law”…

Jeg var som sagt på vej til Las Vegas nu, og her ramte jeg virkelig ørkenen – det er fuldstændig som jeg forestillede mig det. Las Vegas ligger ude i midten af ingenting!
Men når man rammer Las Vegas er alt stort med stort på, og det er helt overvældende at køre ind i dette tivoli/cirkus som det lidt føles som. Da det er rimelig billigt, at bo luksuriøst i Las Vegas, havde jeg booket en ordentlig suite på Palazzo hotel der ligger på The Strip. Jeg var i desperat behov for lidt luksus 😂

Og luksus fik jeg…bare det at køre op foran hotellet og opleve car-service, ja det er en oplevelse i sig selv. Igen, det hele var helt latterligt stort – bare hotellet er en by i sig selv, hvor man praktisk talt ikke behøver gå udenfor på noget tidspunkt. Godt tænkt af casino-branchen 😉
På vej op til min suite, fik jeg sagt den lå på 40. etage, krydser man casinoet…kan kun sige “Oceans 11, 12 og 13” og “Hangover in Vegas” flaskede forbi nethinden – det var så crazy!…og faktisk også lidt intimiderende. Dog var der hverken nogen Brad Pitt eller George Clooney…😩

Udsigten fra min suite.

Som sagt, det er egentlig ikke nødvendigt at bevæge sig udenfor – så tog en osetur inden jeg indtog lidt aftensmad. Som sagt det er vildt billigt at få et lækkert hotelværelse her i Vegas, men det er så også det eneste der kan siges at være billigt her. Resten er latterligt dyrt, bare en flaske vand kostede 5$, imod omkring normalt 1$, og sådan var det med ALT!

Selv om det var lidt pebret, blev det også til en omgang pedicure næste formiddag…det her rejsen rundt koster lidt på de daglige vaner, så fusserne trængte virkelig til en omgang. Må sige det kan anbefales at spendere det på sig selv her, for ikke nok med selve behandlingen, så får man også fri adgang til hele spaområdet – og det var lækkert.

The Strip er en oplevelse for sig selv, her er det ene crazy udsmykkede hotel efter det andet, hvor kun fantasien sætter grænser. Det er dog ikke fordi man higer efter at gå lange turer her, da temperaturen og luftfugtigheden får sveden til at løbe af en.
Og som alle andre steder med høj luftfugtighed er skybrud ikke helt usædvanligt, men endnu en grund til at gå indenfor og blive kølet lidt ned.

Las Vegas er stedet, hvor man må alt…eller det er den opfattelse man får, når man går rundt her – der må ryges over alt, og ja generelt er Las Vegas indbegrebet af overdrivelse, penge, alle typer af mennesker og showing off – hermed ment med så lidt tøj som muligt, og sådan kunne jeg bliver ved. Ikke just et familievenligt sted, men til trods for dette var der ufattelig mange børnefamilier her.

 

Las Vegas har det hele, der er virkelig mulighed for at opleve næsten alt, hvad hjertet begærer. Mit faldt på en solnedgangs tur i helikopter ud over Grand Canyon, hvor man lander i bunden af kløften og nyder en champagne picnic og på tilbage vejen ser solnedgangen fra luften.
Det er uden tvivl en dyr oplevelse, men den var det hele værd, og kan kun anbefales. Hvis jeg skulle gøre noget anderledes ville jeg vælge at tage turen helt inde fra selve Las Vegas, hvor man så ser The Strip i sin fulde oplyste tivoli og bling bling version når man kommer retur.
Men fra jeg satte mig ind i helikopteren og piloten startede musikken, hvor “Danger zone”, “Sweet home Alabama” og bl.a. “Hotel California” kom ud af headsettet, var jeg solgt.
Turen ud over Grand Canyon var virkelig en oplevelse, og at stå nede i bunden og kigge op på disse kæmpe klipper var helt utroligt.

Take-off og placering lige ved siden af piloten.

Når man er midt i at tage selfie kommer der nogle gange andet/andre med end beregnet 😂

Det var for cool.

Det var virkelig specielt at opleve Las Vegas – her viser amerikanerne virkelig, at de kan det der med at overdrive, og gøre alt størst.
Her kan fx nævnes vulkanshowet ved The Mirage – mener det vises tre gange hver aftenen, så da jeg var retur fra helikopterturen var det en oplagt måde at slutte aftenen af på.

Det har været få gange på den her rejse jeg har haft nedturen, eller hvad man skal kalde det, og det med at længes hjem har ikke været et issue. Men den sidste dag i Las Vegas var en dag der startede lidt “Blue”. Som tidligere skrevet er jeg virkelig ved at være mættet af USA, og følelsen af bare gerne, at ville væk herfra og dette “orgie”, som Vegas godt kan føles lidt som, ramte mig.
Da jeg ikke havde fået udnyttet min spa treatment, efter min pedicure den forgangen dag, var det helt klart oplagt, at udnytte dagen på. Hvorefter dasen ved poolen lige var til at holde til – og dette var nok virkelig, hvad jeg trængte til.

Da det var min sidste aften i Vegas, og jeg havde endnu ikke taget mig sammen til at prøve casinoet – var det ved at være tid. Det var en anelse grænseoverskridende, stort og uoverskueligt. Første spil jeg tænkte der ville være lettes tilgængeligt var slot-maskinerne…men de gav ikke megen mening eller for den sagsskyld gevinst. Så kastede mig over rouletten, men det er vist ikke gambler jeg skal være – the House always win. Men meget sjovt at prøve, og tabet var ganske uskyldigt, men spille i casino skulle prøves…også selv om det krævede lidt overvindelse.

Der må ikke tages billeder i casinoet og slet ikke ved spillebordene, så blev ikke til mange derfra.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *