13. til 17. August

Det begynder at lakke mod enden her i USA, og sidste stop på min roadtrip er Los Angeles. Selv om det ikke er en by jeg har mange forventinger til, faktisk ingen for at være ærlig, så er jeg alligevel begyndt at se frem til at opleve “City of Angles”.

Selv om det var tidlig op, endte jeg i den værste trafikprop på min vej fra Las Vegas til LA…måske fordi jeg lige havde et pit-stop i et af Las Vegas Malls 🙈
Men det var søndag, så alle skulle hjem, og med hjem mener jeg til vestkysten. Så hvad der burde være en køretur på lidt fire timer, endte på med fem til seks timer. Man burde vel også mene, at med alle de kæmpe freeways osv. der er her i USA, så ville det om noget også være oplagt her. Men nej nej nej, som det “eneste” sted i USA, var det kun en to-sporet vej. Hvad sker der lige for det?!?!?! Det er jo ikke ligefrem for der mangler plads her ude i ørkenen.
Så det var en meget laaaaaaang “sidste” køretur jeg havde mig her i USA – men trods tålmodigheden var i bund, kunne man blive underholdt af diverse skilte der reklamerede med “Alien-beef” 👽😂

Da jeg endelig nåede LA, var der én ting jeg måtte se, inden jeg kørte til min Airbnb destination, og det var “Hollywood-Sign”.

Det er virkelig ren La La Land her, og den følelse havde jeg meget af tiden her i LA, hvilket nok også gjorde, at byen overraskede mig mere positivt end forventet. For det er ikke just dens kaotiske trafik der tiltaler en, og man skal køre rundt til alt, med mindre du holder dig til ét område. Offentlig transport er nemlig ikke just det LA kan prale med, men så dog noget der hedder “Metro-Rapid”, men ellers er offentlig transport ikke det der præger by-billedet.

Mandag morgen, min fødselsdag…selv om jeg for længst er passeret alderen, hvor jeg ikke kan falde i søvn aftenen før, og vågner vildt tidligt i ren og skær spænding over, hvad dagen vil bringe, var det alligevel meget mærkeligt at vågen op her, på den anden side af kloden, væk fra familie og venner. Så nød ekstra meget alle de hilsner der tikkede ind i løbet af dagen ☺️

Startede dagen med en løbetur langs stranden. Bor to minutters gang fra Venice Beach, så allerede når jeg går ud på gaden kan jeg se stranden for enden af vejen.
Her på stranden får man virkelig set bagsiden af al LA’s glamour. Hjemløse der ligger på rad og række i deres papkasser som beskyttelse og indkøbsvogne med alt hvad de ejer. Igen USA er virkelig kontrasternes land, på mere end en måde. Stranden i LA er også lig med “Muscel-Beach” – der er både den “nye” og “gamle”, hvor alt fra de stor overdrevne musklerne mænd til små børn prøver deres kræfter af. Ja stranden er generelt et sted man kan blive “underholdt” med lidt af hvert.

 

Da jeg nu er her i LA, og det er her jeg skal fejre min fødselsdag, havde jeg hjemmefra booket, det der for mig ville være den ultimative måde at fejre den på. En dag fyldt med treatment i Ole Henriksen Spa på Sunset Boulevard.
Det var det helt perfekte, at skulle bruge dagen på, for jeg var virkelig “kørt over” efter al den kørsel, jeg efterhånden havde lagt bag mig.

Selv om Ole Henriksen tilbage i 2011 solgte sit firma, og spa’en i dag drives af Vance, som er oplært af Ole selv, er Ole Henriksen ånden på ingen måde glemt. Lige fra jeg træder ind af døren får man fornemmelsen af ro og afslapning – ren “hygge-time” – som er ved at blive et kendt begreb/fænomen herovre.
Når lige at få et glimt og nik af Vance inden receptionisten, der tog imod mig, viser mig ind i kvindernes omklædningsrum. Her fik jeg udleveret en Ole Henriksen badekåbe, slippers og efter jeg var klædt om blev jeg eskorteret hen til mit Moroccan Bath.

Døren ind til boblebad åbnes, der er fyldt med stearinlys og dejlig dufte af lavendel samt afslappende musik sender en helt ned i gear. Ved siden af spaen står en bakke med fugt, nødder, vand, te, en rulle med agurk til øjnene og så ikke mindst et glas champagne skænket i et guldglas – jow jow, Happy Birthday til mig ☺️
Der er virkelig stil over det! Man kommer helt ned i gear, og kan virkelig slapper af. 45 minutter er dog lang tid at ligge der og boble, men hvert et minut blev udnyttet…og nok meget sundt at koble helt fra.

Efter de 45 minutter banker det på døren. Her møder Ruth mig, som skal stå for min første behandling – Transformational Spa Ritual. Her ligge jeg på en briks, først på ryggen derefter på maven, hvor jeg bliver skrubbet ind fra top til tå med Rub’n Buff Salt Scrub. Da Ruth er færdig med at skubbe mig ind, ruller hun et forhæng fra loftet og en kæmpe bruser kommer frem – hun spørger om jeg er klar til mit rainshower…hun tænder for bruseren lige inden hun forlader rummer, og det dejligste varme vand regner ned over mig, mens jeg ligger der. Jeg er nu overladt til mig selv i dette tropiske regnskovs lignede regnvejr, hvor det står en frit for at lave yoga øvelser på briksen, som Ruth foreslog…hmm…jeg nøjes med bare at ligge og nyde 😉
Men jeg er ikke færdig endnu, efter jeg har tørret mig, og igen er tilbage på briksen bliver jeg smurt ind i varm honning fra top til tå – det er virkelig en underlig fornemmelse – meeeen på den gode måde. Til slut svøber Ruth mig ind i sølvpapir – nu følte jeg mig virkelig som en “human-wrap”, mens jeg ligger der med en rulle af revne agurker over øjnene. Igen afsluttes hele treatet med et varm regnskyl.
Som afslutning på denne behandling er en Full Body Massage, dette foregår dog i et andet, tørt, rum.
Inden da når jeg, at blive vist hen i en lounge, hvor man kan sidde og slappe af og nyde lidt at drikke, til næste rum er klar til en. Selv om en drønende hovedpine var ved at tage over, var det virkelig fantastisk afslappende og luksus toppet med luksus jeg oplever i spaen 😁
Efter næsten to timers behandling af Ruth vises jeg igen hen i loungen til lidt relax – ja det er virkelig essensen, bare at nyde og slappe af når man er her i spaen.
Christian, som er ham der skal give mig min sidste og ultimative behandling – Red Carpet Hydrafacial, kommer og henter mig. Denne behandling var jeg virkelig spændt på, hvis det var muligt at blive mere spændt 😉 Det er deres mest populære og ekstravagante ansigtsbehandling – og hold nu op, mere fantastisk ansigtsbehandling har jeg aldrig prøvet – almindelig exfoliering, LED-lys og oxygenering mm. – det var for vildt!
Det er ikke uden grund, at der er noget der hedder “Ole-Glow” for det var virkelig sådan jeg havde det, da jeg 4-5 timer senere var færdig med mine behandlinger, og aldrig har jeg oplevet min hud så fantastisk blød. I LOVE IT 😍

Da jeg står og skal betale, spørger den mandlige receptionist, på det jeg i første omgang syntes lyder som gebrokkent dansk, om jeg taler dansk. Da jeg i et splitsekund kun troede han kunne et par få ord på dansk og ville imponere, svarede jeg kækt tilbage på dansk, men der slår han fuldstændig over i dansk.
Han hedder Jacob, og er sjovt nok ham der har skrevet en bog, samt flere artikler om Ole Henriksen. Det var vildt sjovt, at støde ind i en dansker netop her, og vi fik os en lang hyggelig snak.
Han anbefalede bl.a. en nyere trend/koncept indenfor take-away – “Poké Bar” som er lidt som en sushi bar, bare som salatbar. Så da min irriterende hovedpine ikke ville gå væk var det et oplagt valg til tidlig aftensmad. Det er et super godt koncept – lækkert og let, kan kun anbefales at prøves, hvis man kommer på de kanter.

Herefter var der ikke energi til synderligt meget, igen grundet hovedpinen, så planerne om at sidde på altanen og nyde et glas bobler, af den flaske jeg købte i Nappa Valley, blev ikke til meget. Derimod kapitulerede jeg og gik tidlig i seng, da jeg ubehaget virkelig overmandede mig.

Men til trods for det, havde det været en helt igennem fantastisk oplevelse at prøve Ole Henriksens berømte spa, og virkelig det hele værd. Kan kun varmt anbefale at prøve det, hvis man skal til LA. Man behøver ikke, som jeg, at booke en næste hel dag, og der er noget i alle prisklasser.
Tip; hvis man kommer til LA i 2017 kan det betale sig at tjekke Jacob’s blog ud, der hedder “blokkeren”, hvor han har skrevet en artikel om Ole’s Spa, det kan udløse lidt rabat.

Jeg havde under min rejse i USA overvejet at booke tur i Universal Studio. Hold nu op jeg var glad for, at jeg ikke havde nået at få det gjort! Misforstå mig ikke, jeg vil faktisk gerne opleve Universal Studio, og prøve nogle af de forskellige turer, men ovenpå gårdagens vedvarende hovedpine, var lysten og energien bare slet ikke til det.

Som jeg havde prøvet at forberede mig på hjemmefra, ville den her rejse også blive “hverdag” for mig. Men det er trods alt noget andet når man så endelig rejser rundt, for så vil man bare gerne opleve så meget som muligt – sådan er jeg i hvertfald skruet sammen. Men det er på ingen måde realistisk, hvilket jeg nu heller ikke havde forventet, og derfor “røg” Universal ud til højre.
Nogle dage er fuldstændig som de “kedelige” og “almindelige” dage, som vi alle har der hjemme. Sådan en “almindelig” dag, med praktiske gøremål, bliver det også til på en jordomrejse, og så en af de mere udsædvanlige for mit vedkommende; sove længe – hvilket var tiltrængt ovenpå gårdagens hovedpine.
Men en dag, hvor “catch-up” på beskeder, FaceTime, mails, handle ind (der skulle købes Japanese Rail Pass til jeg om et par dage flyver til Japan), sende endnu en pakke hjem til Danmark samt donerede jeg min topmadras (som jeg havde brugt når jeg camperede i bilen) til de hjemløse her i LA, er også på “programmet” på min jordomrejse 😉

Men da jeg er i “Baywatch-Land”, er en tur til stranden et oplagt valg at bruge dagen på at dase med.
Santa Monica Pier er selvfølgelig et must når man er i LA, men personligt er det ikke noget jeg som sådan kan anbefale – jeg vil hellere ned på stranden at gå eller nuppe en lille dukkert inden Lifeguarden går hjem. Der er nu langt til de strandløver og løvinder som guarder stranden i Baywatch, men fraset det så er der masser af bar hud generelt her i LA – det er vel “hovedstaden” i USA for bar hud 🙈😂
På min vej ned at trappen til stranden, fra molen, får man igen det dystre og triste glimt at bagsiden af LA – hjemløse i massevis.

Vi har vel alle set “Pretty Woman”…ellers; shame on you! Men det betyder også man kan ikke besøge LA, uden at tage et smut forbi Rodeodrive, selv om det også kun er for et kort kig – men igen her blev jeg overvældet af den “fancy” parkering, hvor bilen bare afleveres og parkeres for en…og det var til og med gratis de første to timer.
Mindre detalje var dog, at undertegnede her glemte at aflevere nøglen til dem…tja det er ikke ligefrem en service jeg er vant til…🙈

Ingen LA uden “Walk of Fame” – men hold nu op en lang Walk! Gik ikke det hele, men vil gætte på det var tæt på, da der var nogle bestemte stjerne jeg ville se. Der var dog flere jeg ikke fandt og måtte opgive…men faktisk også en smule i tvivl om de egentlig har fået en stjerne på “Walk of Fame”…George Clooney, Brad Pitt, Julia Roberts med flere. Men fandt gamle, såvel som “nye” stjerner.

Som I sikkert har regnet ud er jeg glad for film, og hvis det er muligt ser jeg gerne den årlige Oscar uddeling når den sendes live i dansk tv…ellers må man jo nøjes med genudsendelsen eller sammendrag, men aldrig rigtig det samme…
“Dolby Theather” og omgivelserne virker dog meget mindre i virkeligheden!

En køreetur gennem Beverly Hills, med en masse pompøse palæer blev det også til…om der var kendte imellem skal forblive uvist, men villaerne i Hasseris i min gamle hjemby har jeg kun en ting at sige til; “Go Home!” – Igen, Amerikanerne forstår at overdrive! 😂

Hvordan slutter man bedst sin Road-Trip af i USA når man er i LA – ja for mig var det en tur i de kæmpe bølger på Venice Beach. Hvis jeg skal forsøge, at beskrive det til jer der ikke har prøvet at lege i de kæmpe bølger her, så minder det om Vesterhavet hjemme i Danmark, men bare vildere! Det var så sjovt, skønt og befriende en fornemmelse at stå og kaste sig op i bølgerne lige inden de brød. Tror ham den ene som svømmede i nærheden syntes jeg var lidt skør 😂

Som sagt, jeg havde vitterligt ikke haft mange forventinger til Los Angeles, og den ligger fortsat heller ikke på min liste over favorit-storbyer. Men når det er sagt, kunne det sagtens være en by jeg besøgte igen engang i fremtiden, der var en eller anden “frihed” ved byen. Trods alle de hjemløse, som især om morgenen overskygger strandpromenaden, så får man fornemmelsen af glæde, lethed og folk er meget tilbagelænet.
Musikken fra La La Land, som er meget “happy-musik”, dækker det egentlig meget godt i forhold til den fornemmelse man får – eller i hvertfald den fornemmelse jeg fik, da jeg besøgte byen. Men om det er en facade byen har, som mange af de ansigter man møder på gaden, der ikke er helt naturlige, skal jeg lade være usagt. For ja man befinder sig midt i botox og silicone “mekka”, “paradis” eller “helvede” alt efter hvordan man ser på det 😉 Selv om Amerikanerne er begyndt at skule lidt til de nordiske lande, og gå efter et mere naturligt look.

Det er nu tid til at forlade USA, og dermed også Los Angeles. Seks uger, otte stater og tilbagelagt 9378km er det bl.a. blevet til – så må sige det virkelig er tiltrængt at skulle videre nu!
Men det har uden tvivl været et eventyr jeg sent vil glemme, og har fået så mange oplevelser med mig i bagagen, og mødt en masse skønne mennesker undervejs.