24. til 29. august

De næste fem dage hedder det Kyoto. Det er en by i Japan jeg rigtig gerne ville opleve, samt læst en masse godt om – så så virkelig frem til at skulle udforske den by, som byder på meget af det traditionelle Japan.
Turen i tog fra Yamanochi til Kyoto blev næsten til en hel dagsrejse, men jeg skulle jo ikke nå noget, så at sidde tilbagelænet en dag i toget med god musik i ørene var ganske afslappende, især taget i betragtning at have brugt 6 uger bag et ret i USA. Blev dog “forstyrret” af, at der var én der åbenbart ikke havde fattet konceptet med at bruge høretelefoner…men hov det lyder som en dansk julesang…kan det nu passe?…og jo det kunne det. Det var så undertegnedes iPad der var gået igang med at spille, og havde åbenbart lige ramt en dansk julesang…sorry…🙈😂

Jeg skulle bo rimelig centralt i Kyoto, så mulighed for også at kunne gå til flere af seværdighederne. Men jeg benyttede mig nu også meget af busserne, som var rimelig nemme at finde ud af her i Kyoto – eller også var det bare fordi jeg holdt mig til det sikre, med den/de busser der gik forbi der, hvor jeg boede. Jeg benytter mig generelt en del af Airbnb under min rejse og det fungerer super godt, der er som oftest en masse tips til nærområdet, og hvad der ellers er at give sig til.
Vil egentlig gerne bo på hostel, men har erfaret i min søgen, at det ofte er lige så dyrt eller endda dyrer end Airbnb og hotel. Da der heller ikke altid er til at finde et hostel med eget værelse, bliver der primært Airbnb, og som sagt det fungerer super godt! – Jeg er sgu blevet for gammel til at sove i sovesal! Men det bedste sted jeg indtil nu, inklusiv Kyoto, har overnattet her i Japan var i Yamanouchi – så hyggeligt, og man er noget mere social, selv om der ikke var så mange andre, men personalet var så hyggelige.

Kyoto mangler bestemt ikke seværdigheder, her er mere end rigeligt at give sig til også mere end jeg kunne nå, på de dage jeg var der.

“Det gyldne tempel” var på min “liste” – jeg er egentlig ikke til lister, hvor der skal vinges af eller sættes kryds ved nu er “den og den” attraktion set. Men når det er sagt har jeg faktisk en liste, hvor jeg løbende skriver ned, det jeg gerne vil opleve de forskellige steder jeg kommer frem – det er simpelthen for at kunne rumme og huske det. Der er sindsyg meget at skulle huske og holde styr på, på den her rejse, så det er en nødvendighed med en “liste”, men betragter det ikke som en To-Do liste, der partout skal følges.

“Det gyldne tempel” eller “Kinkaku-ji” som det hedder, er et af Japans mest populære bygninger. Må sige det var virkelig smukt.
Selv om jeg generelt ikke er til at gå og læse stolpe op og stolpe ned på alle skiltningerne, når jeg er ude at se diverse attraktioner, ville jeg nu alligevel godt kunne have læst mig til lidt her. Men ALLE skilte var på japansk, så her blev der kun brugt tid på det visuelle.

Der blev også tid til at prøve traditionel grøn te inklusiv en lille japansk sød “kage”, i klassisk japansk stil og omgivelser. Min intension om at prøve en decideret te ceremoni, glippede, så det her var det tætteste jeg kom på noget der mindede om. Det var meget hyggeligt og smagte faktisk ganske godt, det samme kan jeg dog ikke helt sige om de smagsprøver jeg efterfølgende prøvede på diverse snacks i en bod udenfor templet. Men der blev prøvesmagt, og købt en enkelt pose som faldt i min smag…men ikke noget jeg vil påstå jeg kunne blive afhængig af 😉

Luftfugtigheden her er helt ulidelig høj, hvis I spørger mig, man får sådan et glinsende look over sig Så min nyindkøbte vifte er særdeles uundværlig – kan godt forstå at Japanerne går rundt med små vaskeklude eller lommetørklæder til at tørrer sig med.

Kyoto har mange hyggelige kvarterer, men et af dem man helt sikkert skal besøge når man er der er Gion. Det er her Geishaerne holder til, eller i hvert fald der, hvor de i gamle dage holdt til. I dag er der ingen tvivl om det er turistpræget og der vrimler med japanske turister der klæder sig ud som Geishaer. Så man skal være mere end heldig for at se en “rigtig”.
Havde læst at det bedste tidspunkt er omkring 17-18 tiden, hvor de er på vej på arbejde, men til trods for det skal man være heldig. Jeg nåede at skimte en enkelt en af aftnerne samt to der sad i en taxi, da jeg var på vej tilbage til mit værelse.

Men der er masser af mulighed for at se både mænd og kvinder gå rundt i den traditionelle kimono, og i de her meget underlige træskosandaler. Nok er jeg fan af sko, det vedstår jeg gerne og også alle mulige formere for sko, men de her er altså for underlige. De hedder Geta, og som sagt er det en træsko bare i sandal form, og det lyder som en hest når de kommer gående i dem på gaden 😂

På en af mine turer gennem Gion blev jeg stoppet af en flok unge japanske studerende, som havde gang i et studieprojekt. De ville gerne interviewe mig – ja, det er åbenbart ved at blive en tendens Det handlede om, pælene der står i gaderne, og at de gerne vil have dem fjernet, da de udgør en risiko ved stormvejr og nu bl.a. var blevet fjerene fra selve “Gion-gaden”. Ved ikke om interviewet, hvis man kan kalde det det, var særlig udbyttesrigt for dem, men som de Japanere jeg indtil nu har mødt var de her også yderst venlige og tanknemmelige.

En af dagene på min vej tilbage til lejligheden gik jeg gennem denne smukke have med et tempel – der er som sagt noget at se på over alt her!

Der bliver handlet en del i 7-eleven som har et gnaske “stort” udvalg, men her i Kyoto har jeg også benyttet et mindre supermarked. Udfordringen er mest at finde ud af, hvad de forskellige ting er, da alt står på Japansk, så det er blevet til et par fejlkøb når det kommer til iste, da det ikke er iste som vi kender det, men her vitterligt bare kold te. Men har fundet en græsk yoghurt som er blevet min favorit-morgenmad.

 

Kan ikke komme over, hvor billig det er at spise sushi her, så det stod den selvfølgelig på en af dagene

En times togkørsel udenfor Kyoto ligger Nara, hvor Japans største Buddha “Daibutsu” i bronze sidder i templet “Tōdai-ji”. En dagstur derud er helt klart værd at bruge tid på.

Inden jeg gik ind i templet blev der brugt et par minutter på at mindes to af de personer jeg ville ønske stadig var i blandt os, og som jeg savner helt ubeskriveligt – min far og min bror Nicolai. Buddhisme, kristendom jeg er egentlig ligeglad, et savn er et savn, og i min verden kan dem vi har mistet mindes, hvor som helst, når som helst. Så der blev tændt en røgelsespind for hver af dem.

Det var et imponerende syn – man bliver helt ydmyg når man står foran denne store og mægtige figur, som er omkring 15 meter høj.

I en af de fire piller i templet er det et hul “nostril”, som flere benyttede lejligheden til at kravle igennem. Det påstås at være på størrelse med det ene af næseborene på den kæmpe Buddha. Men meningen med galskaben er, at det efter sigende skulle give en “visdom” i ens næste liv. Og nej, jeg kravlede ikke igennem…men morede mig derimod over de voksne som forsøgte, for skal siges det er ikke just det største hul.

De forskellige skikke og ritualer Japanerne har ved templer osv. var fortsat ukendte for mig, men det var noget jeg lige så stille blev lidt klogere på i løbet af de næste uger, bl.a, hvorfor de klapper to gange foran et tempel

Nara Park, hvor templet er placeret, vrimler med sika-hjorte og de er bestemt ikke sky, de har for længst vænnet sig til os turister – måske lidt for meget. Turisterne fodre dem i et væk (med “kiks” der købes til formålet) og “kæler” for dem, hvilket jeg nok må indrømme jeg har en anelse svært ved. For mig vil det altid være vilde dyr, som vi mennesker ikke skal gå og fodre eller klappe som et andet kæledyr. Der er dog også sat skilte op om, at man skal være forsigtig, da hjortene godt kan blive agressiv.
Men når det er sagt var det jo vildt hyggeligt at gå rundt mellem alle disse hjorte her i parken.

Kasuga-taisya shrine ligger også her i Nara-Park, og må jo sige det og alt det andet der er her i parken virkelig er flotte at gå og kigge på.

Fandt aldrig helt ud af, hvad anledningen var til de festlige danse/opvisninger rundt om i parken, men det var meget sjovt at overvære. Også selv om jeg endte med at stå direkte i solen og koge endnu mere end jeg allerede gjorde – sveden drev vitterligt af en!

Her er lidt blandet fra mine gåture i Kyoto:

Det blev også til et besøg ved de berømte Fushimi Inari Porte. Hold nu op her var mange mennesker, og igen en MEGET varm dag! Men til trods for det lykkedes det med lidt tålmodighed at få et par billeder af disse orange porte, uden en horde af turister på ☺️

Ud over de tæt pakkede porte for bunden af bjerget er der porte osv. hele vejen op til toppen af bjerget. Men grundet den ekstrem varme (og tror det eller ej, men det var endnu varmere end de andre dage ) og ikke mindst høje luftfugtighed tog jeg den kun et stykke op. Her blev frokosten bl.a. indtaget og udsigten ud over Kyoto kunne nydes.

Selv om jeg havde fået fortalt at Kyoto’s helt store attraktion “Kiyomizu Dera” var under renovering, forhindrede det mig ikke i at tage op at se det en af dagene. Vil helt klart gerne se det når det er færdig restaureret, og især når alle kirsebærtræerne springer ud om foråret. Altid godt med en grund til at komme tilbage ☺️ Men selv her på en meget var sommerdag, og under renovering var der nu meget flot.

Kyoto byder også på alverdens forretninger, både af de helt tip trop moderne, men også hyggelige antik forretninger, samt masser der imellem…og nå ja, så ikke at forglemme; souvenirers butikkerne i et væk!
Men det gav også anledning til at få købt lidt forskelligt – selv om jeg rejser rundt i lang tid, og ikke kan slæbe rundt på mere end jeg allerede har, bliver der købt lidt som sendes hjem til Danmark. Jeg har virkelig også været overrasket over, hvor billigt det indtil nu har været at rejse her i Japan. For hvis der var noget jeg havde hørt så var det, at Japan var et dyrt land at rejse i. Det kommer selvfølgelig an på, hvad man sammenligner det med, men sammenholdt med Europa og Danmark er her bestemt ikke dyrt. Så hvis meget godt jeg ikke skal direkte hjem herfra, da jeg nok ellers bare var gået mere amok med mine køb.

Hvis man ikke vil købe en kimono, kan man da bare leje en og lege Geisha for en dag 😂

En ting jeg ikke på noget tidspunkt følte mig her i Kyoto var utryg – heller ikke om aftenen når jeg gik rundt i gaderne, om de var fyldt med mennesker eller næsten menneske tomme. Japan er virkelig det trygge land at rejse i, som alle siger! Har siden hen hørt, at den lave kriminalitet i Japan til dels skyldes de hårde fængsler de har her, om det er sandt eller ej skal jeg ikke gøre mig klog på.

Hørte musik på vej tilbage til lejligheden og skulle da se, hvad der foregik.

Har efterhånden prøvet lidt forskelligt fra det Japanske køkken, det største problem, hvis man kan kalde det det er, at jeg bare ikke aner hvad halvdelen af det jeg spiser er 🙊🙈😂 Men så længde det smager godt gør det vel heller ikke så meget 😉 Jeg er og bliver aldrig den store kok, og går derfor heller ikke synderligt op i det, men vil gerne nyde lækkert mad. Hvilket, jeg så sandelig også skal love for jeg kom til en aften på en super lækker restaurant; Guilo Guilo.
Restauranten er et traditionelt Kaiseki Ryori dvs. multi-course haute cuisine, men her med et moderne tvist. Den ene kok var Fransk, og da han var rigtig god til engelsk fik vi sludret lidt. Det var et rigtig hyggeligt og uformelt sted, og maden var det rene gourmet – men til latterlig billige penge! For otte retter, to glas hvidvin og en stor danskvand kom jeg af med mindre end 350 danske kroner – det var aldrig forekommet i Danmark!

Nu jeg rejser rundt i verden kan jeg af gode grunde ikke deltage til familiefødselsdagen hjemme i Danmark. Men så er det jo godt jeg alligevel kan være lidt med over FaceTime, hvor der kan blive hilst på familiemedlemmerne i samlet flok, som til min niece Anne’s fødselsdag.
Var også lige med på en hurtig polterabend for min skønne veninde Lise, som skal giftes her til september, som jeg jo heller ikke er hjemme til. Men hyggeligt lige alligevel at kunne sige “Hej” og ønske tøserne en hyggelig og sjov dag.

Min sidste dag i Kyoto ville jeg bruge på at slappe af med en slentretur rundt i Nishiki Market, som ikke ligger langt fra, hvor jeg boede. Et rigtig sjovt og hyggeligt sted, hvor man bl.a. oplever Japans madkultur. Mens jeg går rundt der, er der pludselig en der genkender mig – en meget charmerende og nydelig Italiensk mand, det viste sig han kunne genkende mig fra “snow-monkey-parken”, så vi fik en hurtig lille sludder…desværre tror jeg han rejse sammen med sin kone/kæreste Men det er en anden ting jeg har bemærket, mens jeg har været her i Japan, at kaukasiske med det samme falder i snak, da vi helt tydeligt er minoriteten.

Så har jeg også været på Japansk posthus for at få fragten en pakke hjem. Tror det ville have været sjovt at være fluge på vægen og overværet den seance Men med fakter, pegen, meget langsom engelsk og enstavelsesord samt lidt hjælp fra google-translate lykkedes det, at få det forklaret pigen bag disken samt udfyldt en shipping seddel.
Havde fået at vide at ligegyldigt, hvilken løsning jeg valgte – posthus eller Fedex – ville det ikke være dyrt at få shippet noget hjem fra Japan. Men at det billigeste ville være fra deres posthus…og må sige det var latterligt billigt. Vægten blev på 2 kg incl. kasse og lidt plastikfyld, hvilket fik prisen til at ende på ca. 165 danske kroner. Så var det godt nok også med skib, og en forsendelse på ca. 2 måneder, men der er jeg alligevel ikke kommet hjem endnu. Hvis jeg havde valgt den “dyre” løsning, med luftfragt, var prisen endt på…hold nu fast! lidt over det dobbelte…kunne simpelthen ikke lade være med at grine indvendigt, da jeg gik ud derfra…og så havde det været et “cirkus” uden lige at overvære 😂
Men historien slutte ikke her. Jeg skulle forbi supermarkedet inden jeg vendte tilbage til lejligheden, og da jeg endelig er på vej tilbage, ser jeg pige fra posthuset komme imod mig. Først tænker jeg, åh nej! hvad er der nu galt med pakken. Men nej, hun kommer undskylder hen til mig for at sige hun, havde glemt at bede om betaling for kassen, hvilket jeg i min moren mig over fragtprisen, selv havde glemt alt om! Hun bukkede og nejede i et væk og undskyldte, hvilket jeg næsten fandt pinligt, da det jo for mig ikke var verdens undergang. Men det bedste af det hele var næsten, at det var den nette sum af 8 danske kroner hun manglede at opkræve…hvilken anstrengelse hun har gjort sig for at finde mig 😂 Men jeg skal selvfølgelig ikke grine, gad vide om hun selv var kommet til at betale dem, hvis hun ikke havde fundet mig…men jeg var glad for hun fandt mig, så jeg kunne betale – burde jo være mig der undskyldte. De andre på posthuset undskyldte også i en lang strøm, da jeg trådte ind af døre. Dette er et meget godt billede af, hvor ordentlige, høflige osv. Japanerne er, og at alt skal være i de rette kasser, så at sige 😉

Jeg var helt igennem vild med Kyoto, og kan kun anbefale andre at tage dertil, hvis man skulle komme til Japan. Har siden læst på en blog af en dansker, der bor både i Japan og Danmark, at Japanerne i Kyoto ikke er særlig glade for turisterne mere, da de føler det har taget overhånd og “ødelagt” byen. Jeg kan kun sige, det oplevede jeg intet af, ja der er mange turister – såvel udlændinge som Japaner selv. Men de Japanere jeg mødte, og talte med var alle utrolig imødekommende og hjælpsomme. Så kan kun håbe og krydse fingre for, at det også vil være sådan i fremtiden! Men tænker, at så længe vi turister opfører os ordenligt og respekterer det land vi besøger vil vi komme langt.