23. til 25. september.

Det var uden søvn og knap så velduftende – sådan følte jeg mig i hvertfald – da jeg satte mig ind i bussen, der skulle køre mig samt otte andre til Halong Bay.
Jeg så virkelige frem til en smule “luksus” nu, og lige nu et bad og en god nattesøvn ovenpå nattens oplevelse med kakerlak og verdens mest uhumske toilet/bad.

I bussen fald jeg i snak med et Argentinsk par, Christian og Lori, der også rejse rundt i verden og pt havde besøg af Christinas forældre. Her prøvede jeg til at smage argentinsk te maté som er en sydamerikansk urtete. Christians far troede ikke, at jeg ville bryde mig om det, men det smagte nu ganske udemærket – lidt ligesom grøn te. Det blev gennem Lori og Christian, at jeg fik anbefalet et godt og billigt sted at bo i Hoi An når jeg skulle dertil.

Guiden i bussen var vældig snaksalig, men må indrømme, at grundet min overhængende træthed var det ikke alt jeg fulgt lige godt med i. Men det jeg hæftede mig ved var, da han begyndte at fortælle om vietnamesernes levestandard, regering osv., for her opfattede vietnameserne sig selv som værende heldige. Her sad vi andre så i bussen og fik et lidt underligt ansigtsudtryk. Kan ikke i detaljer huske, hvad han sagde, bed mig bare fast i at han og vietnameserne som sagt så sig selv som heldige! Det var for mig meget underligt at høre, men hvem er jeg til at bedømme og vurdere, hvornår andre er heldige eller glade for den måde de lever på! Men må være ærlig at sige, at det for mig, der lever i den vestlige verden, var “skræmmende” at høre, at de var af den opfattelse af deres system og regering. Men, hvad har de at sammenligne med – landet har kun et parti, så der er aldrig rigtig noget valg. Selv om de godt nok, af en eller anden grund, engang imellem skal stemme – hvilket jeg aldrig helt blev klog på hvorfor, når der kun er et parti…

På vejen derud gjorde vi også et enkelt stop – selvfølgelig for vi kunne komme på toilettet – men det var tydeligt det var et sted, hvor de håbede på vi turister ville bruge nogle penge på diverse souvenirers 😉

 

Det var forskellige cruise-både vi skulle ud på, så det blev igen nye mennesker jeg mødte, da jeg kom ud på skibet. Syntes fortsat det er vildt interessant at møde alle de her forskellige mennesker jeg støder på under min rejse – det er så inspirerende!
Det var blandet, hvor mange dage vi hver især skulle have på båden. Nogle af os skulle have to overnatninger, mens andre kun en enkelt. Så, da vi ankom ville der senere på dage også støde dem til der allerede havde haft én overnatning og nu kun én igen.

Jeg blev indlogeret i min kahyt, og det var lige som jeg havde forestillet mig – og glædede mig til at vågne op næste morgen og kigge ud på vandet og det fantastiske klippelandskab der er her i Halong Bay.

Dagens første aktivitet var en kajak tur – vi blev sejlet i en mindre båd ind i en af bugterne her mellem det enorme klippelandskab, som uden tvivl får en til at tænke på “Pirates of the Caribbean” og for den sagsskyld også “King Kong” – ja, igen jeg er lidt filmfikseret til tider 😉 Men det er faktisk her de har filmet nogle af senerne til de film.
Jeg endte i Kajak med Jørgen fra Norge – han var rejst til Vietnam for at mødes med et vennepar som også var fra Norge…kan ikke huske hvad de hed, men pludselig er verdenen lille. Og ja så blev der snakket dansk og norsk ind imellem …godt det ikke er så længe siden jeg har været i Norge, så mit norske sprogøre var ikke helt gået på ferie 😂

Det var virkelig en oplevelse at få love at padle rundt herud – så smukt! Skal dog bare lige abstrahere fra alt det affald der flyder rundt i bugten, og især ved den lille fiskeplads, hvor vi gik om bord i vores kajakker. Det er SÅ synd de ikke passer bedre på deres natur, for den er virkelig smuk!

På vejen tilbage til vores cruise-skib blev der også tid til en svømmetur 🙌🏻😁 Men det blev meget kortvarrigt for pludselig råbte besætningen, at der vrimlede med brandmænd, og så var det bare at komme op!

Tilbage på båden var det tid til at slappe af inden den stod på aftensmad, så her blev det til cocktail hour sammen med Jack og Lorie fra London, som var her på anden dagen, og de tre nordmænd.
Det blev en super hyggelig aften, hvor den ene af vores guides, Duy, som virkelig var sjov, blev hylet helt ud af den, da vi ikke kunne stoppe med at lave fis med ham – men han kunne klare det.
Her i Vietnam har de et eller andet med karaoke, og de forsøgte også om der var nogle der var friske på det, men det lykkedes aldrig rigtig at få os med på den ide 🎤🙉😂 …tror nu ellers det kunne have været meget sjovt – altså bare så længe jeg ikke skulle synge! 😜

 

Livet er hårdt på sådan et cruise – efter at være vågent næste morgen og fået et skønt bad kunne jeg så slentre op og tage for mig af morgenmads buffeten, hvor der stod en kok og lavede, hvad man nu end havde lyst til.

Da jeg havde endnu en overnatning, så jeg ikke mere til parret fra London eller nordmændene efter morgenmaden, men det havde været super hyggeligt at møde dem!
Dagen i dag skulle stå på lidt af hvert. Jeg blev sejlet ud til en mindre båd sammen med et par fra Malaysia, hvor vi mødtes med tre andre par, hvor et par var fra Irland og to hold amerikanere. Herfra blev vi sejlet ud til en grotte, hvor vores nye guide vise os rundt – det var tydeligt, at vi var fremmede overfor hinanden, for der gik noget tid inden isen sådan rigtig brød mellem os i gruppen. Det blev til to grotter den dag, men jeg valgte at blive på båden for at dase ved nummer to, hvilket Claire og Ronan fra Irland også gjorde – cruise-livet er jo hårdt 😉
Vi faldt rigtig godt i snak og det viste sig de også skulle til Australien, nærmere bestemt Sydney, om en månedstid. De havde planer om at arbejde der i 1 til 2 år, så da vi fandt ud af vi ville være i Sydney samtidig ville vi se om vi ikke kunne mødes igen.

Til min glæde skulle vi også sejle i kajak i dag – denne gang var jeg dog “på egen hånd”. Det var virkelig en skøn oplevelse at padle rundt herude og fandt en lille “privat” strand – sammen med de andre – hvor man lige kunne nuppe et hvil og en dypper. Men igen var det virkelig tydeligt at Halong Bay flyder med affald 😢

Mens vi lå og nød solen på dækket blev idyllen afbrudt af tyfon varsel. Det betød, at alle både skulle rømmes fra Halong Bay, og vi dermed ikke fik den sidste overnatning. Dagens program blev dog ikke ændre eller påvirket heraf, men betød, at når vi kom tilbage til hver vores cruise-båd vi overnattede på, skulle vi pakke for at blive sejlet i land. Det var virkelig ærgerligt, havde sådan glædet mig til endnu en nat på båden. Men om ikke andet, så fik vi alligevel næsten hele dagens program med for i dag.

Så det sidste for dagen, inden vi skulle sejles tilbage, var et besøg på en perlefarm. Her fik vi vist, hvordan de inopererer små perler i østers med henblik på senere, at kunne høste en større perle. Må sige det er et være pillearbejde! Vi skulle selvfølgelig også se om der var en perle i en af de østers der skulle forestille at være klar – og her blev jeg den “heldige” til at udpege, hvilken østers jeg ville gætte på der var en perle i – og wupti der var skam en perle indeni.
Der var selvfølgelig og en butik vi blev “sluppet løs i” bagefter – med håb om, at vi ville købe noget, men tror nu ikke der var nogen der købte noget. Der var alt fra billige perler til helt vandvittig dyre.

Det var helt deprimerende, at skulle tilbage til Hanoi – her var lige så dejligt! Har egentlig indtil nu ikke mødt nogen andre turister der bryder sig om Hanoi, og fik at vide af en af de amerikanske piger, at hvis jeg ikke kunne lide Hanoi, så ville jeg heller ikke bryde mig om Ho Chi Min City, hvor jeg skal slutte af her i Vietnam 😬
På busturen tilbage fik jeg booket et nogenlunde ordenligt hotel, og som ikke lå i Old Quarter! Og mine planer for min videre færden her i Vietnam var at tage til Hoi An, som jeg havde hørt skulle være en utrolig hyggelig by, ja området generelt.
Var af både Jack og Lorie samt Claire og Ronan blevet anbefalet, at den nemmeste måde at rejse rundt på her, ville være at flyve. Det “vanvittige” var, at det kostede det samme som det nattog jeg havde kigget på – hvor alle fortalte at toiletforholdene var helt elendige! Så nu havde jeg fundet ud af, at den nemmeste måde at rejse rundt i Vietnam på, faktisk er med fly – hvilken lettelse endelig at have transport “problemet” på plads 😉

Når man har set, hvordan de kører her i Vietnam kan det undre én man ikke har set nogle ulykker endnu. Men på busturen tilbage til Hanoi kom vi forbi en færdselsulykke. Det så bestemt ikke godt ud, og mit sygeplejegen kom straks op i mig – mon man kunne assistere. Men der var allerede en horde af mennesker, og vores bus gjorde ingen tegn på at stoppe op…hvilket heller ikke ville have givet nogen mening.

Nu afslører jeg en virkelig sippet ting omkring mig selv. Men, hvis der er noget jeg ikke kan have, så er det når man sidder i en bus og det fremmede menneske der sidder ved siden af en nærmest læner sig op af mig og ikke respekterer min privatsfære. For slet ikke at tale om at tage sine sko af og sidde med sine bare fødder, nærmest oppe på mit lår…og ja nu kommer det mega klamme; at pille tæer! 🤢🤮 Jeg krummede virkelig tær, på det meste af turen, og var ved at blive drevet til vanvid! 🤯 Men utrolig nok sagde jeg ikke noget – hvilket jeg i skrivende stund IKKE fatter!! Ved ikke om I har gjort jer nogle tanker om kønnet på denne person, men kan afsløre det var en kvinde (…af asiatisk afstamning)😱

Men fraset min sippethed så havde det virkelig været en god oplevelse med cruise i Halong Bay – god mad, hyggeligt selskab og smukke omgivelser. Det ville være en destination der kunne lokke mig tilbage til Nordvietnam.

Ankom nu sent, søndag aften, til Hanoi – her blev jeg dog sat af tæt på det hotel, hvor jeg skulle overnatte, og følte mig denne gang ikke utryg ved at gå de få meter der var over til hotellet.
Da der var blevet pakket lidt hurtigt, ude på båden, var det tid til at få organiseret lidt i alle mine ting igen, især da jeg skulle ud at flyve næste dag – utroligt som sammen mængde pludselig kan fylde mere 😉

Og NU trænger jeg seriøst også til at få vasket tøj igen! 😱