25. til 30. september 2017.

Vågnede op til en noget regnfuld dag her i Hanoi, så de timer der skulle fordrives mellem check ud fra hotellet og inden jeg skulle være i lufthavnen, blev fordrevet på en cafe lettere gennemblødt.

Det var ikke muligt at book overnatning på det lille hyggelige sted, som Christian og Lori havde anbefalet. Men, da alt stortest er billig her i Vietnam lykkedes det mig at finde, godt nok et noget større, men lækkert hotel for de næste fem nætter. Jeg ville gerne have god tid her, så der også blev tid til bare at dase ved poolen 👙😎

Mens jeg ventede på min bagage i lufthavnen, i Da Nang, stødte jeg ind i Claire og Ronan igen – det var vildt hyggeligt. Det lykkedes os ikke at mødes, mens vi var i Hoi An, men der blev over messenger udvekslet tips og ideer.
Jeg blev hentet af hotellets transportservice i Da Nang lufthavn, derfra og til Hoi An var der gang i det vilde byggeri. Der blev bygget det ene luksus resort og beach club efter det andet, langs vandet mellem Da Nang og Hoi An. Jeg vil gætte på, at jer der var her for bare få år siden ikke vil kunne genkende det – tydeligt det er et sted i rivende udvikling, hvad angår turisme.
Og ingen transport her i Vietnam uden at se en horde af scootere, og igen selvfølgelig flere med mindst fire personer på – gerne mor, far og to børn…uden hjelm, og til tider også presset en kæmpe papkasse ned mellem dem 🙈

Jeg havde valgt et hotel der ikke lå direkte inde i Hoi An, men 15 minutters kørsel udenfor…og tæt ved stranden 😎 Servicen var virkelig i højsædet her, det var lige før det næsten blev for meget, men de vietnamesiske piger der stod i receptionen og arbejde i restauranten var simpelthen så søde, at man ikke andet end kunne elske dem.
Det her var virkelig, hvad jeg trængte til efter en knap så “positiv” eller overbevisende start på Vietnam. En helt anden venlighed og imødekommen attitude fra Vietnameserne. Ja, og så var her bare skønt. Allerede fra jeg steg ud af taxien, hvor indgangspartiet var prydet med blomster og lanterne var jeg “solgt” – det var så hyggeligt! Og så ikke at forglemme den luksus det var at sende mit tøj til vask og senere på dagen få det nystrøget og hængt på bøjler, tilbage i skabet – I love! 😁

 

Hoi An er virkelig lanternernes by – og en helt igennem charmerende lille hyggelig by. Fra hotellet tog jeg en shuttle bus ind til byen den første morgen, og her mødte jeg Claire fra Wales, som også boede på hotellet. Vi endte med, at slentre lidt rundt i Hoi An’s små gader, drikke en øl og spise frokost sammen. Hun var afsted med en kollega, men var i dag på egen hånd. Igen, elsker det her spontane, hvor man aldrig ved, hvem man pludselig møder på sin vej.

Jeg var på opfordring fra Lea, den franske pige fra trekkingturen i Sapa, blevet anbefalet at deltage i cooking class med “Eco Cooking”, når jeg kom til Hoi An, så det havde jeg booket til en af dagene her.
Det var så godt! Det startede med, at vi tog ind for at se food-markedet om morgenen. Her fortalte Kien, som var ejeren og vores kok for dagen, omkring nogle af de forskellige urter, krydderier osv vi bla. ville komme til at bruge i madlavningen.

Man skal her på markedet ikke tænke så meget over salmonella, andre bakterier eller hygiejne generelt…

På vejen ud til de små både, der skulle sejle os over til kurset, kørte vi forbi et bryllup. Kien kunne fortælle, at den vietnamesiske skik, når det kom til at fastsætte datoen for brylluppet, blev “bestemt” af en spåkone (munk eller spirituel leder, alt efter hvilken overbevisning man tilhører). Forstået på den måde, at brudeparret går til denne spåkone/munk/spirituel leder, som så fortælle dem, hvilken dato der matcher bedst til dem – det skulle bringe lykke i ægteskabet. Så bryllupper her i Vietnam forgår på alle ugens dage.

De små både vi sejlede i var, som Kien sagde, mest tænkt som en sjov lille oplevelse for os turister, og det var det sandelig også – jeg elskede det – også selv om det var SINDSYGT varmt, og det blev ikke mindre varmt af, at vi skulle have redningsveste på. På den lille bådtur skulle vi se om vi kunne fange krabber – og det lykkedes for frøkenen her at fange et par stykker, men det var nu ikke så nemt som det så ud 😂 Igen, det var også en lille sjov “event”, ikke noget vi skulle bruge i madlavningen.

Vi blev delt i to hold, da vi ankom til vores “køkken” og jeg var glædelig overrasket over deres fokus på håndhygiejne 😉
Jeg var bla. i gruppe med en pige fra Australien og Sydkorea – vi havde det meget sjovt sammen. Det var tydeligt, at den sydkoreanske pige ikke var vandt til at lave mad. Kien lavede lidt sjov med hende samt hendes søskende, at de ikke måtte lade deres mor, som også deltog, tage over – hvilket hun sikkert havde gjort hvis han ikke havde sagt noget 😂
Ja ja, jeg er heller ikke den store kok, men jeg kan nu godt finde ud af at lave mad og bla. snitte grønsager, hvilket til vores andres morskab bestemt var noget de sydkoreanske piger havde problemer med. Mit “problem” med madlavning, generelt, er bare, at jeg ikke gider lave mad! 😉 Men det her var sjovt!

Det var virkelig et sjovt kursus, hvor vi prøvede lidt af det hele. Ja, der blev også leget med ild…og mit ansigtsudtryk siger vist det hele 😂…det var lige ved at ende i en flamberet kok 🔥🙈

Det var det vildeste festmåltid vi endte med at have, og nøj, hvor det smagte 😋 Igen, jeg er helt pjattet med det vietnamesiske køkken. Vi fik en lille kogebog, hvor alle opskrifter indgår, så det må jeg prøve når jeg kommer hjem…men det er ofte bare sådan, at det aldrig helt smager på samme måde hjemme som når man har fået det i udlandet.

Da jeg en af morgenerne stod i receptionen for at låne en af de cykler der var til rådighed, kiggede de godt nok lidt underligt på mig, og spurte og jeg var sikker på jeg ville cykle i denne varme???? Ja da! Jeg er fra Danmark; cyklernes land 😂 Samtidig med jeg syntes det er en super måde at se nye steder på. Vil dog give dem ret det var varmt, men der var varmt alle vegne, og cykelturen var så fin, også selv om jeg var ved at smelte væk…men måske det mest af alt skyldtes en lille smule feber. Jeg var ved at rage en lille forkølelse til mig, men hvad er bedre end at svede den ud 🙈😂

Selv om jeg et par dage forinden, havde været i Old Town, sammen med Claire, tog jeg endnu en gang derind. Generelt er Hoi An en vildt charmerende lille by, og nød at gå rundt i de små gader. Her var sælgerne knap så anmassende, som jeg havde oplevet i det nordlige Vietnam…ja, de kommer og vil sælge, men er mere til at acceptere et nej eller bare lade én ose.

Efter en ufattelig varm dag på cykel kombineret med en begyndende forkølelse…mindre detalje…var det tid til at afprøve den private strand til hotellet. Det var nu ikke just afkølet jeg kunne blive i vandet – det var som at gå i et hot tube – ja livet er hårdt 😉

De var utrolig mindet på service her på hotellet, manageren som var amerikaner, gik næsten over genvind…men igen, han var også amerikaner 😂
Hver morgen gik han rundt til de nye gæster og præsenterede sig (hvilket egentlig er meget godt), og man blev spurgt hver dag om alt var som det skulle være – han snakkede i et væk!! 🙉
Da han hørte, at jeg var ved at blive forkølet sørgede han for der blev sendt et hav af forskellige vitaminer op på mit værelse. De var også yderst behjælpelige med min flybillet videre til Nha Trang, da jeg i første omgang ikke kunne modtage dokumentet på mail, og derefter skulle have en printet version.

Min sidste hele dag her i Hoi An tog jeg på en guidet tur ud til My Son, som er en ruin af et tempelkompleks. På nogle områder minder det om det berømte Angkor i Cambodia, selv om jeg ikke har været der, men det var et af de steder jeg kiggede på, da jeg var ved at planlægge mit rejseeventyr. Monumentet som stammer helt tilbage fra 300-tallet har gennem tiden været udsat for tyveri og hærværk, derfor er der flere af stenene ikke de oprindelige. Desuden blev stedet også brugt under Vietnamkrigen af Viet Cong som deres base, og der ses bombe kratere fleresteder.

Det var igen en vanvittig varm dag, sveden drev af os. Men selve turen var meget interesant, hvor vi startede med at se en traditionel vietnamesisk dans – Champa. Vi kunne ikke lade være at grine, da vores guide præsenterede sig; “Milk, as in condensed milk” 😂

Selv om det ikke blev sagt sådan direkte af vores guide Milk, så var det tydeligt, at her var der et andet forhold til systemet i Vietnam, end det som jeg havde oplevet vietnameserne tale om i den nordlige del af landet. Det var også de fire andres opfattelse som jeg var på tur med. De fire andre jeg brugte dagen sammen med var alle fra Australien. Bianca og Kelvin, som også boede på det hotel jeg opholdt mig på. Poul og Kenn, som var et par ældre herrer og venner gennem en menneskealder – de to var virkelig interessante, de havde en viden uden lige! De australiere jeg indtil nu har mødt er utrolig imødekommende, og inden jeg forlod Hoi An blev jeg også inviteret til at komme og besøge Bianca og Kelvin når jeg kommer til Australien. De bor lidt syd for Sydney, så nu må vi se om jeg kan få tid til at presset det ind, men kunne være meget hyggeligt.

Turen sluttede vi af med sen frokost, på en lille lokal restaurant ikke langt fra My Son – og det var selvfølgelig lokal vietnamesisk menu.

Den sidst aften tog jeg ind til byen – den var endnu mere smuk og hyggelig her om aftenen, med lys i alle lanternerne. Her i Hoi An er en af deres signaturretter Cao Lau, og som ikke fåes andre steder i Vietnam. Det skulle jeg helt sikkert prøve – det var stærkt, men MUMS! 😋 Igen, jeg er helt pjattet med den vietnamesiske gastronomi.

Hvis du/I overvejer at besøge Vietnam må I bestemt ikke undlade at komme til denne lille charmerende perle af en by. Her begyndte mit hjerte for Vietnam at vende.