30. september til 4. oktober 2017

Det er efterhånden ved at være et par måneder siden jeg tog mit dykkercertifikat, så ud over at være total rookie følte jeg mig også godt usikker. Men jeg ville gerne have gang i mit dykning igen, og have læst at Nha Trang skulle være et godt sted at dykke. Havde også fundet en amerikansk fyr der drev et dykker center der – da det om noget var vigtigt, at jeg forstod, hvad de sagde og halvdelen ikke blev på gebrokkent engelsk, hvor jeg ikke ville forstå hvad de mente men ikke mindst, at de også forstod mig!

Men som skrevet i foregående indlæg havde jeg raget en lille forkølelse til mig, som ikke rigtig ville gå over, selv ikke efter svedeture på cykel i Hoi An 😂 Men nu havde jeg booket flybilletten og når jeg nu ikke var 100% på toppen, så var nogle dage med bare at ligge ved stranden nok ikke så ringe endda.

Jeg ankom godt nok til knap så fantastisk vejr – det begyndte at regne en hel del den første eftermiddag/aften. Men det her sted var lavet til at man bare skulle slappe af og nyde. Så efter en lille opgradering til en bungalow der lå tættere ved stranden og poolen gik jeg over for at få mig en gang vietnamesisk massage 😁 Hold nu op det var tiltrængt, men det var nu alligevel en lidt spøjst affære. Blev et øjeblik en anelse bekymret, da den lille vietnamesiske dame satte sig ovenpå min læn…så et øjeblik for mig, at hun hive mine arme og ben op så jeg lå i total flitsbue, men det var dog kun i min frygt. Er dog noget imponeret over alle de kræfter sådan et lille menneske har.

 

Vejret viste sig fra en noget bedre siden den næste dag. Morgenmaden blev indtaget sammen med et hav af Russere og Kinesere, ja det viste sig det er det foretrukne sted for Russere at holde ferie her i Vietnam. Det havde jeg egentlig godt hørt, men tænkte der også måtte være andre turister. Det var der jo egentlig også; kinesere og så mig 🙈
Men det var en dag, hvor livet var særdeles hårdt ved mig…strand eller pool?…eller begge dele? Hvor skal man dog starte…det blev stranden, og da jeg havde fået nok af sand listede jeg de få meter der var op til poolen.

Da jeg nu var et sted, hvor der var et lille fitness center blev de fleste af morgenerne startet der, så var da en smule aktiv, og ikke kun dasende ved poolen.
Stranden skulle man benytte om morgenen/formiddagen, hvor tidevandet var højt for resten af dagen blev den lille bugt næsten tørlagt. Men igen, så var det jo perfekt med en pool lige om hjørnet.
Havde godt set et par fyrer der rende rundt og tog billeder på stranden, hvor jeg syntes det virkede meget opstillet når de tog billeder af folk – havde sågar mistænkt den ene for at have taget et af mig, mens jeg hang ved kanten i poolen…🤔 Det skulle også vise sig, at de var fotografer der var hyret af resortet til at tage billeder af turisterne. De kom hen og præsenterede sig – de var fra Tyrkiet – og spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at få taget nogle billeder ved stranden – så kunne jeg senere på dagen se dem og vurdere om det var nogle jeg ville købe. Hvis der var noget jeg ikke ville så var det det – bevares, jeg tager også selfie og får andre til at tage et billede for en i ny og næ, men det der var lige en tand for meget, så – Nej tak!! Men, hvis man tænker sig om virker det ikke så underligt, da det jo her vrimlede med Russere og Kinesere 📸😂

Nu var det ikke kun strand og pool hele tiden mens jeg var her, jeg var også en smule kulturel en af dagene, hvor jeg tog ind til byen for at se Po Nagar, som er et tempel i stil med det jeg så i Hoi An – My Son. Desværre begyndte det at regne igen, så blev kun til det og så en smule handlen ind, da jeg nu for første gang her i Vietnam oplevede at priserne var høje, på resortet. Eller når man tænker over det var det jo ikke dyrt, sammenlignet med Danmark, men det var næsten dobbeltpriser set i forhold til de andre steder, jeg har været i Vietnam.

På taxituen tilbage til resortet, var chaufføren meget venlig og snaksalig – han var overraskende god til engelsk, og til endnu større overraskelse viste han godt, hvor Danmark lå. Det viste sig han var Peter Schmeichel fan 😂

Tiden her, som I kan læse, gik mest med at opholde mig ved poolen eller stranden – ret imponeret over, at jeg egentlig affandt mig med ikke at lave alverden i så “mange” dage. Så kan vist roligt sige, at jeg har brugt de sidste dage på at restituere og batterierne burde være opladet.
Men når det er sagt, er Nha Trang ikke et videre charmerende sted – byen så jeg ikke meget af, men det jeg så virkede ikke som noget særligt. Og så til det helt store minus; Russerne og Kineserne…dem må jeg altså tilstå, at jeg ikke er synderlige fan af når jeg rejser rundt, og her vrimler det med dem!
Der er så mange russere, at selv i reception, på resortet, står der en russisk receptionist.

På min vej til lufthavnene, havde jeg den mest sjove taxitur. Taxichaufføren, som denne gang IKKE var særlig god til engelsk, og som blev meget tydeligt, da han efter at havde hørt, hvor jeg kom fra, blev ved med at sige “Ah ja Deutsch” og komme med tyske gloser. Til sidst måtte jeg opgive, og lade han fyre de få gloser af han kunne på tysk 😂

Nu var det off til sidste destination her i Vietnam – Ho Chi Minh City aka Saigon.