Tablelands; Rodeo camp, Hot Air Balloon og Vandfald…⛺️🎈🏞

Tablelands; Rodeo camp, Hot Air Balloon og Vandfald…⛺️🎈🏞

9. til 12. november 2017

Næste stop blev Palm Cove. Vejret var fortsat ikke super godt, men hvis man skulle se positivt på det, så var det ikke koldt, selv om det blæste en halv pelikan. Så at ligge og nyde livet på stranden måtte vente, selv om Palm Cove bestemt var et oplagt sted til det. Det var en lille hyggelig by – turistet, men på den positive måde – og var et sted jeg gerne ville have brugt lidt mere tid, hvis vejret var til det. Men endnu engang blev det kun en enkelt overnatning, grundet vejret, hvilket uden tvivl også var med til at tære på energien, at jeg ikke havde flere overnatninger samme sted, men hele tiden var på farten.

Coffee time.

Det var ved at være tid til at opleve lidt mere end “bare” at køre rundt. De fleste steder jeg var kommet, havde jeg benyttet mig af turistinformationen for at blive inspireret af, hvad der var i områderne samt prøve at planlægge lidt fremad. Tablelands var på min “liste” over område jeg gerne ville opleve her i Australien. En aktivitet der stod højt på min liste her, var en tur i luftballon, især nu det ikke var lykkes mig i Canada ved Rocky Mountain. Derfor satte jeg nu kurs mod Atherton, hvor jeg havde fundet frem til, at man kunne komme op med luftballon.
Meeeeen igen endte jeg med at kører flere kilometer end nødvendigt…suk. Nok viste brochuren jeg, havde fundet, at det var i Atherton, men Pick-up stedet var i Mareeba, som jeg var kørt igennem 35km forinden. Det positive var at vejret her begyndte at blive noget kun bedre, end det jeg havde oplevet de sidste par dage.

I turistinformationen i Atherton var jeg blevet anbefalet en campingplads tæt på, hvor jeg ville blive samlet op til luftballonturen, da det allerede ville være kl 4.15 man blev hentet. Grundet de sidste dages blæst samt de næste dages vejrprognoser blev jeg anbefalet at vente til om søndagen. Så nu kunne jeg se frem til et ophold på et par dage og lidt mere afslapning, frem for at køre hele tiden.

Jeg kom til det der indtil nu havde været den sjoveste campsite jeg endnu havde oplevet – en rodeo campingplads…jow jow 😂 Desværre, og jeg mener virkelige desværre, var det kun i juni og juli måned, at der var rodeo. Så det var en meget stille og øde site jeg nu indlogerede mig på, for de næste to nætter. Men til trods for det blev den ene lille biks åbent en af aftenerne, hvor der blev solgt Fish and Chips, og dette var et tilløbsstykke uden lige. Mens jeg sad i min campingstol med bene oppe, væltede det lige pludselig ind på pladsen, med det jeg vil gætte på var tæt på hele omegnes beboere, for at hente fredagens aftensmad 😂 Jeg endte selvfølgelig også med at stille mig i kø for at prøve de lokale Fish and Chips 😋

Mit lille mobile køkken…kaffe og morgenmad er klar ☕

Når man opdager der ikke er en stegepande blandt køkkenudstyret 🤣

Jeg nød, at det ikke var afsted på farten igen allerede næste dag. Ud over diverse brochurer fra turistinformationen benyttede jeg også flere gange tripadviser til at blive inspireret. Jeg valgte derfor at tage turen ud til Emerald Creek Falls – hold nu op det var et smukt sted. Den sidste del af turen derud, som foregik på grusvej, mindede mig om Northern Territory.
Her var virkelig skønt! Vandet var dog mega koldt, men jeg skulle i 😉 Der var en flok Aussier – det kalder man dem fra Australien – og en af dem kom hen for at snakke lidt. Han var lidt spøgs, hvilket jeg egentlig syntes mange af dem jeg indtil nu har mødt, her på østkysten er – de er lidt egnespægede, om man så må sige 😂 Men de er et vanvittigt venligt og imødekommen folkefærd, som man let kommer i kontakt med – hvilket er min generelle opfattelse af Aussierne. Det gør også, at det er et skønt land at rejse i.

 

Turen derud, og selvfølgelig også tilbage, var prydet med mango, banan og sort te marker. Men en anden ting, jeg de sidste dage var begyndt at observere var, at i vejkanten lå der oftere og oftere kænguruer der var kørt ihjel. Det må være lidt som vi i Danmark har kronvildt der bliver kørt ned i skovområderne. Selv om jeg dog aldrig hjemme har set dem ligge hist og her i vejkanten, som det var tilfældet her.

For første gang under min rejse, ja egentlig første gang i det hele taget, var jeg på et vaskeri, da jeg indtil nu har kunne benytte vaske faciliteterne på campingpladserne, lejlighederne eller hotellerne jeg har boet på. Det er egentlig utroligt, som det kan blive ved med at være en helt igennem fantastisk følelse at få vasket tøj – men godt der ikke skal mere til 😉

Når man rejser rundt, oplever man mange ting der er noget kun anderledes, end det man kender hjemme fra. Det er jeg sikker på de fleste af jer kan nikke genkende til. Ikke langt fra den campsite, hvor jeg boede, var der en kirkegård. Det var i sig selv ikke noget specielt over, men det der var bemærkelsesværdigt, i mine øjne, var at store dele af den bestod af mausoleums. Hvad jeg lige umiddelbart kunne se, var det en Italiensk kirkegård, hvilket selvfølgelig forklarede det. Men det må siges at være en noget anden form for kirkegård end, hvad vi i Danmark er kendt med. Ved ikke helt, hvorfor jeg syntes det var så anderledes et syn andet end, at det er ikke er det vi burger i Danmark. Desværre har jeg ikke billeder heraf, da jeg egentlig syntes det virkede underligt at stoppe op og tage billeder heraf.

Søndag morgen var det virkelig “early bird”, da jeg som sagt blev hentet klokken 4.15. Jeg var den eneste der skulle med her fra Mareeba, da de andre kom med en anden bus fra Cairns. Det vil jeg sige har været en af fordele ved at rejse alene – her var jeg den eneste, indtil de andre selvfølgelig ankom, som var med ude for at se det hele blive gjort klart. Startede med vi stod i bælgragende mørke, hvor de sendte små balloner op, med infrarødt lys, for at vurdere vindhastigheden samt retning. De var en rigtig spas gruppe, og især ham der hentede mig, piloten og en hjælper til den ballon jeg skulle med, var fulde af humor under hele turen.
De brugte lidt tid på at tage beslutningen om det var muligt at komme op med luftballon den dag, men da det endelig blev afgjort kørte vi ud til stedet, hvor vi skulle lette fra. Her så jeg, hvordan de gjorde det hele klar, og da de næsten var færdige kom der to mindre busser, med de andre turister der skulle med.

I et kort øjeblik, troede jeg det var en flok kinesere der kom hen og skulle med i samme ballon som jeg 😭 Ja, jeg er ikke synderlig fan af kinerese – sorry! Men til min glædelige overrakselse var det japanere. Der var også to dansk midaldrende par, som jeg selvfølgelig faldt lidt i snak med.
Ballonen havde ikke sådan en lille kurv med plads til et par stykker, som man har set på film, nej her var der plads til ialt 24 personer. Men til trods for det, var det virkelig en oplevelse uden lige. Solen var kommet en anelse op, inden vi kom til vejrs, men det var uden tvivl et syn der var det hele værd. Vi så også flere flokke af kænguruer der græssede rundt ned på jorden.

SÅ klar 🙌🏻😃

Kunne ikke spotte nogle krokodiller 😉

Da vi atter havde fast grund under fødderne igen, var det fortsat tidligt på dagen. Min plan var at køre tilbage til kysten, nærmere bestemt Mission Beach, da det ligger tæt på Tully River, hvor jeg havde planer om at riverrafte.
Turen gennem Atherton Tablelands og ud til kysten, kom jeg forbi Millaa Millaa, hvor jeg helt tilfældigt, grundet min manglende research, kom forbi et loop, hvor der skulle ligge tre forskellige vandfald. Området herude bragte igen minderne tilbage til Danmark – “bakkerne” var om noget dog en anelse større 😉 Men for første gang her, så jeg det der svarer til sortbroget dansk malkekvæg – det blev næsten ikke mere hjemmeligt 😂

På loopet var der som sagt tre vandfald, og det første jeg kom til var Ellinja Falls. Til jer der har været her, vil måske undre jeg over, at det var det første på min vej, når jeg kom nord fra. Men det var først ved den “sydlige” indkørsel til loopet, at jeg besluttede mig for at tage turen rundt.

Det næste var Zillie Falls.

 

Til slut Millaa Millaa Falls. Igen, min research var ikke eksisterende i forhold til disse vandfald, men har efterfølgende fundet ud af, at de er de mest fotograferede vandfald i Australien. Jeg fik dem, da bestemt også dokumenteret, men ikke uden problemer. For ved Zillie Falls løb jeg tør for plads på mit memorie kort, og måtte bittert erkende, at jeg ikke, trods intentionen, havde fået anskaffet mig et ekstra 🤥 Så jeg måtte igang med at slette billeder direkte på kameraet – men nu nøjes jeg heller ikke med at tage ét billede af det jeg ser, så der var nok at tage af 😉
Ved Millaa Millaa Falls kan man være heldig at se platypus, men af en eller anden grund er det kun om eftermiddagen, så dem fik jeg ikke at se. Desværre spottede jeg heller ikke den smukke blå Ulysses sommerfugle, men fraset det var der smukt.

En god playliste samt muligheden for høj musik, er alt afgørende for, at en roadtrip ikke bliver total dræbende, når der skal tilbagelægges mange kilometer alene. Men da stikket til musik i bilen ikke virkede, måtte jeg nøjes med lyden direkte fra min iPad…og det er altså bare ikke helt det samme, så det var til tider nogle laaaange ture her i Australien 🙄

Men nu var jeg ankommet til Mission Beach, hvor jeg havde fundet en campsite lige ned til vandet…ja, jo ikke for jeg alligevel kunne bade, da “stingers” og krokodiller fortsat var en trussel, men meget dejligt alligevel. Og selv om det igen blæste vanvittigt, også efter danske forhold, var her sol og varm, hvilket gjorde det var mere udholdeligt med blæsten.

Bookning til river rafting, på Tully River, var på plads til næste dag, og jeg var spændt som et lille barn op til jul 👏🏻🙌🏻😍

Mon der kunne tænkes at være krokodiller i vandet lige frem for 🐊😬🙈

Min bedste ven 😝

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *