13. til 14. november 2017

Jeg var, som sagt, spændt som et barn før juleaften. Ligegyldigt, hvor gamle vi eller rettere jeg bliver, så er der et lille legebarn indeni der elsker de her, små som store, adrenalin sus. Derfor havde jeg også booket det de kaldte “Extreme Tour” på Tully River.

Her stødte jeg tilfældigt ind i den tyske pige Isabelle, som jeg havde mødt på min tur ved Mossman Gorge. Så det endte med vi hookede op, da vi skulle fordeles i bådene. Her mødte jeg endnu et tysk par, ja ligegyldigt, hvor man kommer vrimler det med tyskere 😂 og et par fra Bangladesh, som udgjorde teamet for vores båd.

Set i bagspejlet var det ikke selve Rafting turen der var ekstrem. Den var ikke mere vild, end dem jeg tidligere havde prøvet, på min rejse. Det der dog gjorde den anderledes, var alle de udspring vi havde fra klipper og ned i floden, og ikke mindst den tur vi alle tog ned i vandet og under båden ved et af vandfaldene. Det så vanvittigt ud, da den ene instruktør viste, hvad vi skulle. Han blev suget ned med strømmen under båden, der var kilet fast mellem nogle klippesten, men kom op på den anden side i god behold. Jeg valgte at stole på hans udsagn om, at det så vildere ud end det reelt var. Så hvad ventede vi på…i med mig…shit det var angstprovokerende i et splitsekund, inden jeg tog en dyb indånding og hoppede i vandet. Det var for vildt, på den gode måde, og forstod præcist, hvad han mente med, at det så vildere/farligere ud end det egentlig var.

Endnu engang var jeg den eneste dansker blandt de ialt 4 både, men hver gang bliver jeg alligevel overraket over, at folk her på den anden side af kloden godt ved, hvor Danmark ligger og til og med kan berette lidt om vores lille land. Nu er jeg selvfølgelig også i vores kronprinsessens land, så her ved de udemærket godt lille Danmark eksisterer, og at vores kronprinsesse er Aussie. Men LEGO, H.C Andersen, det lykkeligste folk i verdenen og Mærsk er blandt andre ting de nævner, når man siger Danmark…og så selvfølgelig Jørgen Utzon, da jeg netop befinder mig i Australien.

Og vi skulle selvfølgelig også lave et flip:

Det tyske par, Lara og Ma, havde været på et cruise i Whitsunday, og det både lød og så helt igennem fantastisk ud. Så retur på campingpladsen gik planlægningen af den sidste tid ned til Brisbane igang. Jeg ville fortsat rigtig gerne ud at dykke igen, men vejret havde ikke rigtig været til det, siden jeg forlod Cairns. Desuden var mine planer også at tage en tur ud på Fraser Island, og nu endnu en ting jeg gerne ville opleve. Ja ved det godt, virkelig store problemer der er at forholde sig til på sådan en rejse 😉
Men hvorom alting var, så bookede jeg et to dags cruise til Withsunday med afgang fra Airlie Beach. Dette, selv om jeg godt kunne se, at det ville blive trængt med at komme ud at dykke igen her i Australien. Så selv om jeg i princippet, havde god tid til at nå til Brisbane, begyndte jeg at blive en smule presset i forhold til det jeg gerne ville nå – typisk! Men jeg glædede mig helt vildt til at skulle på det cruise 😁

Når man rejser rundt, og især alene, har jeg bemærket at andre er mere åben overfor at komme i kontakt med en, ja jeg oplever egentlig kun at de fleste er meget opsøgende. Det er virkelig også en af charmerende ved at rejse alene, og alle finder det meget modigt af mig at rejse på egen hånd…hvilket jeg nok ikke helt kan relatere til, men det er vildt sødt af dem at tænke sådan. Det var også gældende for det ældre Australske ægtepar der campere lige ved siden af mig. For da jeg kom tilbage, sidst på dagen, efter min rafting tur, kom hustruen hen og bankede på. Hun havde været lidt bekymret, da de ikke havde set mig hele dagen, og hun kunne ikke huske jeg havde fortalt jeg skulle på tur det meste af dagen. Det var nu rigtig sødt af hende og meget sigende for Aussiernes gode hjerte.

Man registrer de mest mærkværdige, og egentlig også ligegyldige, ting når man rejser rundt. Som om, at det ikke skulle være nok med, at de kører i den forkerte side af vejen, nej deres låse på toiletterne drejer også den forkerte vej…og jeg var ikke den eneste der havde bemærket det 😂

Selv om det først var om et par dage jeg skulle på cruise, var der et pænt stykke vej ned til Airlie Beach herfra Mission Beach, sådan ca. 510km, hvilket minimum ville tage mig 6 timer…og dette ude stop. Så valgte næste morgen, at begive mig sydover. Det blev en dag primært bag rettet.
Mange tror jeg oplever det store hver dag, men det gør jeg bestemt ikke. For mig er det også blevet hverdag, og entusiasmen til at være aktiv hver dag er en illusion, hvilket jeg heldigvis havde forberedt mig på hjemme fra.
Men ved ikke, om det er fordi jeg var ved at være mættet af at rejse, men entusiasmen for at se en masse var dalet gevaldigt siden jeg var kommet hertil østkysten. Havde det dog ikke på samme måde som i USA, hvor jeg virkelig var mættet af amerikanerne, men måske jeg bare havde brug for ikke at lave så meget de her dage? Eller måske det var viden om, at min storebror, havde fødselsdag i dag, og at hele familien skulle samles til stor fest om nogle dage? Måske det var hjemve?…men i givet fald var det kun i 30 sekunder, for ideen om at afbryde min rejse og tage hjem, viste jeg kun ville resultere i at når jeg kom hjem ville jeg afsted igen med det samme 😉
Måske det bare var en del af det at rejse over så lang tid, for kunne mærke at selv om det virkelig var latterligt, så “fyldte” det, at min icloude ikke virkede, faktisk en del og gjorde, at jeg ikke rigtig kunne komme videre med min blog 😤 Er virkelig ikke god til når der kommer uorden i mit system, så som mine billeder 😡🙈
Så ja, der var mange “måske’er”, men så det som en del af rejsen. Om ikke andet så gjorde det, at selv om det måske kunne have været hyggeligt at gøre stop i Townsville, valgte jeg at køre tættere på Airlie Beach.

Endnu en gang fandt jeg en ganske hyggelig campingplads for natten. Det må man sige, de fleste camps her i Australien er i yderst fin stand. Selv om jeg gerne erkender jeg ikke benytter mig af alle de faciliteter der er – herunder bl.a. fælles køkkenerne. Jeg er ikke den store kok, forstået på den måde, at jeg ikke finder det hyggeligt at stå og lave mad. Så når det er presset for mig hjemme at finde gnisten til at kokkerere, kan jeg kun hilse at sige, at det bliver endnu svære når man rejser rundt på den her måde 🙈 Men indrømmer gerne, at jeg blev en anelse “misundelig” over et par der stod og gav den gas med madlavningen – for det er jo ikke den store videnskab, jeg gider bare ikke…selv om jeg er meget imod ordene “gider ikke”.