15. til 18. november 2017

Airlie Beach, en hyggelig lille by med masser af liv og stemning. Jeg ankom dagen inden jeg skulle på cruise, og brugte dagen på at gå en lang tur langs vandet ind til Airlie Lagoon fra campingpladsen. Selv om det var en lille by, og fyldt med turister, var det som sagt en meget hyggelig by – især området nede ved de to båd havne, var rigtig hyggeligt.
Vejret var endelig begyndt at vise sig fra sin bedste side, så det kunne ikke passe bedre med nogle dage på vandet.

Her, altså i Australien er der jo vendt helt op og ned på somme og vinter, i forhold til det vi kender der hjemme. Det betød bl.a., at i de her dage blev der udklækket studenter, hvilket strandpromenaderne vrimlede med. Familier stod lejnet op for at få taget billeder sammen med deres unge og håbefulde studenter – hvilken tid, alt ligger for deres fødder.

En ting der overraskede mig, og som endte med at tage en del af min tid her i Airlie Beach, var hvor hurtigt jeg løber tør for mobildata. Det har ikke andre steder været noget problem, men her forsvinder det hurtigere end jeg næsten kan få tanket op. Og da online funktionen ved det selvskab jeg benyttede, af en eller anden årsag ikke fungerede, endte jeg med at bruge en rum tid på at finde en butik, hvor jeg kunne få tanke op. Så fik ikke nydt byen nær så meget som først planlagt, inden jeg skulle på cruise.

Men hvad var bedre end at få styr på sine frustrationen samt komme helt ned i gear, end at sidde ved båd havnen og skue ud over det turkisblå vand, mens man indtager sin frokost. Jeg var tilbage i zen, om man så må sige 🧘🏻‍♀️😉

Jeg var nu mere end klar til at tilbringe de næste to dag på vandet. Bec var vores “værtinde” og Dave, eller Crispy Dave, som han kaldte sig selv, var vores kaptajn. Han var bestemt ikke uden humor – kælenavnet havde han givet sig selv efter han for to år siden var i en alvorlig båd ulykke, hvor 90% af hans krop blev forbrændt. Men hold nu op han formåede at se på det positive her i livet, og som sagt ikke uden humor, så vi havde nogle vildt sjove dage!

Det er altid lidt spændende, hvordan sådan en tur vil forløbe, især når 14 personer, hvor flere ikke kender hinanden, skal være på så lidt plads. Men det viste sig, at vi klikkede rigtig godt og havde det sjovt sammen – så en super god gruppe. Som var en sammenblandingen af, selvfølgelig 2 tyskere 😉, 1 schweizer, 1 englænder, 7 amerikanere og så danske mig.
Der var selvfølgelig nogle regler vi skulle overhold mens vi befandt os på båden, men den vi alle nok husker bedst – ud over at lavede være med at falde i vandet – var, at vi havde max 60 sekunder til bad hver dag. 60 sekunder, hvor vandet måtte løbe…og jo, det kan fanatisk godt lade sig gøre. En af de andre piger formåede endda at barbere ben under hendes bad – det kan jeg så ikke prale med jeg ville kunne nå, men formåede at tage bad på mindre end 30 sekunder en dag for så kunne man nemlig spare tid op til næste bad 😜
Man kan vel diskutere, hvor nødvendigt det var med et bad når vi næsten konstant var i havet, men i længden er det nu meget rart at få skyllet alt det saltvand af sig.

De næste to dage, var uden tvivl helt igenne forrygende – vil til en hver tid anbefale andre at tage på sådan en tur, hvis man skal på østkysten i Australien. Jeg havde, ud fra anbefaling fra Lara og Ma, booket på en mindre båd, hvor vi som sagt kun kunne være 12 personer, og det var genialt. Vi mangle ingenting undervejs, Bec var hele tiden i fuld sving med at sørge for små snack osv. til os, når hun ikke var igang med at lave morgen-, middag- eller aftensmad – total luksus.

https://sailing-whitsundays.com/whitsundays/whitsunday-adventurer

Dagene blev brugt med at ligge på dækket af katamaranen og nyde sol, hav og luft. Det var helt fantastisk og især at sidde herude på havet og se solnedgangen og stjernerne titte frem – vi brugte megen tid på at ligge og kigge op på stjernerne, og se om vi kunne gætte, hvilket stjernesystemer vi fik øje på. Det var vi dog ikke synderlig gode til, det eneste jeg kunne huske, hvad hed og hvor at finde, var “De syv søstre”…men fraset det var der bare noget helt magisk at ligge og stirre op på dette enorme stjernebillede.

Der blev selvfølgelig også snorklet, både ved False Nara, Luncheon Bay og Butterfly bay. Men her må jeg nok desværre skuffe og sige, at det ikke var synderlig godt. Der var begrænset at se på, hvilket var noget skuffende. Så vores sidste snorkle tur var for mit vedkommende meget kort – og da jeg hurtigt kom til at fryse foretrak jeg at komme tilbage på båden.
Men om aftenen, når mørket havde lagt sig og Dave tændte for bådens lys, under vandet, stimede det til med små fisk, et par revhajer og en delfin, så der var vi ivrige tilskuer.

6 af os plus besætningen sov i fællesrummet, og her blev ens sovegen virkelig sat på prøve – tror aldrig jeg i mit liv har hørt så højlydt snorken, og så i stereo. Tak skæbne jeg var belgøjet 😵

Men en tur gennem Hook Passage, hvor bølgerne viste tænder, var med til at vække en. Det var den sjoveste rutsjebanetur – jeg var som et lille barn – sad oppe foran på båden, med bene ud over rælingen og grinede i et væk, hver gang suset i maven ramte, det var så fedt 🤣

Vi lagde for anker lige ud for Whitsunday Island. Inden vi dog kom i land havde Dave opfordret os alle til at lægge vores kameraer mm i små plastikposer, da sandet ville være så fint, at det ville kommer ned i alle små revner og sprækker, og dermed ødelægge enhver form for elektronik.
Fra toppen af øen var der den berømte, og helt igennem fantastiske udsigt. Synet af det ufattelige smukke turkise vand var betagende. Nede på stranden – Whitehaven Beach – blev vi mødt af det mest hvide sand, jeg endnu havde set, det var umuligt at gå rundt uden solbriller, for ikke at blive blændet. Sandt var lige så fint som mel, så meget godt at beskytte sit kamera i en plastikpose.
Til trods for vi skulle være obs for “stingers” fik vi bade lidt, og det var nu meget rart at blive afkølet lidt inden vi skulle tilbage på båden.

Sidste aften på båden gik var vi et par stykker der lige skulle afprøve bådens jacuzzi – ikke megen plads, men den blev prøvet 😂 Dave var god til at underholde, så der blev fortalte en masse røverhistorier – og vi gav os i kast med gåde leg – rigtig hyggeligt, til trods for jeg var mega dårlig til det 🙈 Men igen må jeg bare sige, at vi havde det vildt sjovt sammen.

 

Vi havde lagt for anker ved Butterfly Bay for natten, og næste morgen havde vi fået besøg. En sød lille havskildpadde kom op til båden for at sige “godmorgen” – hvor idyllisk har det lov at være 😉 Den var dog alligevel for sky til at blive hængende, da vi listede i vandet ned til den, men det var nu alligevel noget af en “vækning”.

Tilbage med fast grund under fødderne, kunne jeg se tilbage på to helt igennem fantastiske dage med nogle skønne mennesker.
Det sted jeg havde haft udkig på i forhold til at dykke – Lady Elliot Island – viste sig, at man ikke bare kunne taget på turer derud fra fastlandet. Nej man skulle have overnatninger på øen og booke sine dyk gennem et af resortene eller dykkerbådene på øen. Så her kom min manglende research og planlægning til at “koste mig” flere dyk i Australien, men fortrød på ingen måde, at jeg havde prioriteret at tage på dette to dages cruise.

Det var nu blevet lørdag, og da jeg jo var 8 timer foran jer hjemme i Danmark, kunne jeg lige nå at ringe og ønske Kim, min bror, en god fest – fik da også lige snakket med Martina og Birte…det er nu altid hyggeligt lige at høre stemmerne hjemmefra. Men indrømmer blankt, at det var meget underligt ikke at kunne være med til at fejre min bror, så dejligt lige at fange dem inden.

Ps: Ville have lagt et par film ind, men af en eller anden årsag vil det ikke lykkes for mig denne gang 🤔