En lille bid af Danmark, Down Under 🌏🇩🇰🇦🇺

En lille bid af Danmark, Down Under 🌏🇩🇰🇦🇺

29. november til 6. december 2017

Jeg var nu på vej til Sydney, hvor jeg skulle bo hos en fyr ved navn Paul. Jeg havde booket et værelse, gennem Airbnb, i hans lejlighed, som skulle ligge lige ned til stranden ved Maroubra Beach. Det må man bogstavelig talt sige, at den gjorde. Fra stuen var der direkte udsigt ned til stranden, som lå på den modsatte side af gaden. Her var perfekt, og jeg følte mig hurtigt hjemme. 

Mit værelse.

Paul havde været så venlig at hente mig i lufthavnen, og gennem den uge jeg boede hos ham, mødte jeg flere af hans venner og hang ud med både ham og dem – det var super hyggeligt. Der blev grinet rigtig meget, især over nogle af de vendinger Aussierne bruger. Som fx, at ligegyldigt, hvor man kommer ind så starter sætningen altid med “how are ya?” uden, at den der spørger, egentlig vil have et reelt svar, men det opfattes mere som et “Hej”. Det samme er gældende når man forlader en butik, ja det gælder egentlig også ligegyldigt situationen. En hver interaktion med et andet menneske ender altid med “See ya”, selv om man aldrig vil komme til at se personen igen. Og så siger de vitterligt “G’day mate”, det er ikke kun Mick Dundee og i “Crockedile Dundee” de siger det, men ja, alle er “mate” 😂 Men en anden ting der er gældende for Aussiernes sprog er, at alle ord de kan forkorte eller trække sammen til enkelte bogstaver, gør de! Så engang imellem skal man virkelig spidse øre, da de også har en tendens til at mumle 🙉

Maroubra Beach er, hvor Aussierne selv holder til, og endnu ikke invaderet af os turister, som fx Bondi Beach. Der er ingen tvivl om, at det er et nyt upcoming sted, og som de senere år har forsøgt at ryste de negative historier omkring banden The Bra Boys af sig – dette er meget simplificeret. 

Men for mig var det her sted perfekt, da jeg oplevede lokalbefolkningen på tætteste hold og ikke “forstyrret” af turisme, som man oplever mange andre steder her i Sydney. 

Man bør gøre sig selv den tjeneste, hvis man kommer på disse breddegrader, at tage sig tid til at komme herud. Ja, man skal selvfølgelig opleve Bondi Beach, som alle andre, men her får man lov at opleve lidt mere privatliv, nyde en strand der, i mine øjne, er meget mere fantastisk end den overfyldte Bondi Beach. 

Imponerende nok, er det her det eneste billede jeg har nede fra stranden 😱

Nu jeg var indlogeret hos en Aussie, var der rig mulighed for at høre om området, men også få anbefalinger på, hvad der var værd at bruge tid samt energi på her. Jeg måtte erkende, at mine dage ikke skulle spækkes med oplevelser, så min oprindelige plan, om at bruge en dag på at tage ud at se Blue Mountains National Park, blev meget hurtigt eksekveret. 

Paul anbefalede mig derimod at tage “Coogee to Bondi Walk”, som er en ca. 6km lang gåtur langs vandet – jeg kunne i realiteten også tage den hele vejen fra Maroubra (ialt 10km), men han anbefalede mig at tage bussen til Coogee Beach og gå derfra. 

Startede med en sen morgenmad i Coogee, inden jeg slentrede afsted, klar på at tage en dukkert for hver strand jeg kom til. Men typisk mig, så “orkede” jeg ikke at bade før jeg nåede “målet” – det er nok en af de få ulemper ved at rejse alene – er ikke i tvivl om, at hvis jeg havde været sammen med en var min plan om at bade for hver strand eller naturlig pool, jeg kom til, nok blevet “overholdt”. 

Men tilbage til gåturen; den var vild flot! Lyden af havets brusen og synet af det turkise vand, var helt igennem fantastisk. Og ja, når jeg nu sidder og skriver herom, og ser billederne igen, finder jeg det imponerede, at jeg kunne modstå at hoppe i vandet, hver gang der var en mulighed. 

Ja, her så jeg heller ingen delfiner 🙈😂

Bondi Beach i sigte.

 

Selv om det var en lang gåtur, var det det hele værd. Lige inden man kommer til Bondi Beach er der det her landskab af imponerende stenformation…men selve Bondi Beach var jeg ikke synderlig imponeret over. Den kunne på ingen måde sammenlignes med Maroubra Beach, som i mine øjne var meget mere lækker. Men nu var jeg nået målet, og det var nu tid til en dukkert. Vi skrev kun knap december, så det er begyndelsen af sommeren her, hvilket betyder vandet ikke var super varmt endnu. Så det var en lidt kølig fornøjelse, men efter de 6km trængte jeg til at blive kølet lidt af. 

Her skulle jeg ned at bade 👙

Lige som jeg havde besluttet mig for, at nu havde jeg fået nok, og ville til at pakke mine ting sammen, kom den her lille farverige fyr hen til mig for at spørge, om jeg ikke lige vil tage et billede for ham. SELVFØLGELIG, hvad ellers,  vi der rejser alene må støtte hinanden i at få dokumenteret på kryds og tværs, hvor vi kommer frem…og ja så kan jeg godt lidt at tage billeder og gøre det nogenlunde ordenligt, så der blev skudt løs. 

I første omgang, takkede jeg nej tak til, at han gengalte “foto shootet”. Men okay, jeg ville egentlig også gerne have et billede eller to. Inden jeg fik set mig om var Gabe, som fyren hed, og jeg i fuld gang med at tage billeder i et væk.  Gabe, var den her super boblende glade homoseksuelle fyr fra Miami (oprindeligt L.A), der var i Australien med sin kæreste, som var på forretningsrejse. Gabe spildte ikke tiden med at sidde og vente på hotelværelset, nej han greb hver en mulighed for at komme ud og indsnuse, hvad byen og livet havde at byde på. 

Hvis jeg ikke havde rejse alene, tvivler jeg på jeg var stødt ind i Gabe – og her er en af de fordele, som jeg ser det, ved at rejse alene – man ved aldrig, hvem man pludselig møder på sin vej.

Efter vi havde fået dokumenteret, mere end rigeligt, på vores kamera, blev vi enige om at spise frokost sammen. Det endte med, at blive en af de sjoveste dage, hvor jeg bl.a. blev indviet i reglerne i et homoseksuelt forhold…🙉 Ved nu ikke om jeg udenvidere vil tro på, at det er sådan i alle homoseksuelle forhold, men der var ingen tvivl om, at i Gabe og hans kærestes forhold, var der meget åbne døre 😂

1.december…jeg kan ikke fatte det! Jeg befinder mig på strande, i sol og varme mellem palmer, og nu er det jul 🙈 Mange ting ændre sig over tid, men hvis der en ting jeg sætter en ære i at holde fast i, så er det traditionen med julekort. For det første er den en årelang tradition for mig, og som jeg syntes er noget af det mest hyggelige. Samtidig, syntes jeg også, at i en tid som vores, hvor alt bliver mere og mere digitaliseret, og megen kommunikation begrænses til et Snapchat, er det for mig endnu vigtigere at holde fast i mit personlige og håndskreven julekort. Så selv om, at jeg befandt mig i varmen og mellem palmer, fandt jeg det endnu vigtigere at sende en lille julehilsen hjem, her fra den anden side af kloden, til de mennesker der betyder allermest for mig ❤

Det var nu også blevet tid til jeg rigtig skulle opleve Sydney City. Der var, for mig, kun et rigtig sted at starte, og det var i Opera Huset. Smilet gik fra øre til øre, på mit ansigt, da jeg fik det første glimt af bygningen. Det var et imponerende syn! Som dansker kunne jeg ikke lade være med at føle den her stolthed inden i – det er en “lille” bid af Danmark her Down Under. 

Jeg ville rigtig gerne have oplevet en koncert der inde, men havde i første omgang forstået det sådan, at hele Opera Huset var under restaurering indvendigt, hvilket dog viste sig at være delt op i etaper. Den forestilling eller koncert der fangede min opmærksomhed var “La La Land in Concert”, men den havde først premiere den dag jeg skulle forlade Australien. Det blev i stedet til en guidet rundvisning, som virkelig kan anbefales. Igen, her kunne jeg ikke lade være med at føle en stolthed over, at det var en dansker der stod bag dette imponerende mesterværk…også selv om han aldrig fik lov at færdiggøre det eller kom retur for at se det endelige resultat. Men navnet Utzon har bestemt sat sit stempel her i Sydney – man kan ikke sige Sydney, uden at folk automatisk forbinder det med Opera Huset, og det må siges at være ret godt gået af en mand fra vores lille land, og gjorde mig stolt indeni over at være dansker. 

…En af mine ynglings 🎭

Angiveligt det der er “konge-blå”, og der er en klausul på at farven ikke må skiftes 🔵

Og selvfølgelig lidt mere dansk 🇩🇰

Jeg var endelig fuld af energi, forkølelsen var på retur, solen skinnende og det var så fedt at gå rundt her i Sydney by.

Prøver at vende mig til det er jul 🎄

…Og så er jeg bare helt vild med deres vandmeloner 🍉😋

Nu er det ikke just nogen hemmelighed, at jeg er royalist, jeg er vel min mors datter 😉 Så en oplagt ting, for mig, var at se det sted, den daværende Mary Donaldson og Kronprins Frederik mødtes tilbage under OL i 2000 – nemlig “Slip Inn”. Det var mere en natklub/bar end en cafe, men holdt åbent fra middag til midnat. Så valgte at indtage en sen frokost der. Da det var ved at være sidst på eftermiddagen begyndte det at vrimle ind med folk, der havde fået fri fra arbejde, og lige skulle mødes over en cocktail. Her kom jeg virkelig til at længes efter tøsehygge med dem der hjemme 🍸

Læg lige mærke til flaget midt på bygningen…🇩🇰
Jeg mødte dog ikke nogen prins herinde 😉

Claire og Ronan, som jeg havde mødt i Vietnam, da jeg var på cruise i Halong Bay, var i mellemtiden kommet til Sydney for at arbejde, for de næste to år. Vi havde talt om at mødes, når jeg kom til Sydney. Det viste sig, at de rent faktisk boede i Maroubra, så Claire og jeg mødtes en dag til frokost, på en af de lokale cafeer. Det var vildt hyggeligt at ses igen og høre om hinandens oplevelser, siden vi sidst havde set hinanden, for lidt over to måneder siden. 

En del af min tid, her i Sydney, blev brugt på at indhente noget af det, jeg var bagud med min blog. Og ja, så ikke mindst få min iPad og iPhone opdateret og synkroniseret. Det tog intet mindre en tre dage – det siger bare lidt om, hvor langsomt wifi’en var. Men da det endelig var lykkedes, var jeg ovenud lykkelig 🙌🏻😁 Desuden fik jeg researchede lidt og lavede en slagplan for New Zealand. Jeg ville gerne have lidt mere planlagt eller rettere overblik over, hvordan jeg skulle få mest ud af min tid der, især for at undgå at komme til at køre alt for meget unødigt. 

Der var flere af aftener jeg valgt bare at hænge ud i lejligheden. Det var faktisk helt rart, for jeg følt mig virkelig hjemme, her i Paul’s lejlighed, og der var flere af aftenerne, hvor han ikke var hjemme, så havde stedet fo mig selv. Men en af aftnerne fik han mig lokket til at se Rugby Leage. Fik en længere forklaring omkring reglerne, som jeg blankt erkender jeg her bagefter ikke kan huske. Men det var nu meget underholde at se, og for det ikke skal være løgn var det VM finalen mellem Australien og England…som Aussierne endte med at vinde. 

Men det mest underholdende, som Paul indviede mig i var, hvordan Kiwi’erne, aka New Zealand, har et ritual inden, hver af deres kampe. En såkaldt Haka, som er et krigs råb, dans eller ritual, som stammer tilbage fra Mâori folket. OMG!…Jeg lå flad af grin 😂 

Søndag, en solrig dag, stod på færgeture over til Manley. Jeg havde købt et kort, lidt svarende til vores rejsekort, og herpå kunne man sejle med færgen til halv pris, om søndagen. Man ligger fra kaj lige ved siden af Opera Huset og hele turen både derover, men så sandeligt også tilbage, var vild smuk og med fantastisk udsigt til Sydney by. Det var virkelig en af de ting jeg ville gøre igen, hvis jeg kommer tilbage hertil. 

Mens jeg står på øverste dæk og kigger ud over vandet får jeg pludselig øje på to bekendte ansigter, nedenfor. Det viser sig at være Lara og Ma, som jeg var på River Rafting tur med, på Tully River. Det var deres sidste dag her i Australien, de skal flyve hjem til Tyskland sener på dagen, sammen med Lara’s forældre, som var kommet herned for at besøge dem. Men vildt hyggeligt lige at møde dem igen og få delt et par minder. 

Vind i håret 🙈

Må sige, Manley virkelig var et hyggeligt sted, men valgte ikke at bruge megen tid på selve Manley Beach – men den korte gåtur, af det som minder om en gågade, fra færgen og ned til stranden, var et rigtig hyggeligt område. Stranden var lettere overpakket, så spiste min medbragte sandwich og valgte derefter at tage retur til Maroubra Beach, da Paul og et par af hans venner havde inviteret mig til at slutte mig til dem på stranden. 

Selv om det var søndag, og alle var ude at nyde det gode vejr, var det langt fra så overpakket på stranden her, som på Manley Beach. De andre var dog nogle kyllinger og ville ikke i vandet, men det ville jeg. Okay, det var noget af en kold fornøjelse, men samtidig vildt forfriskende og elsker bølgerne. 

På, det der startede som, en regnfuld dag, her i Sydney valgte jeg at tage ind til byen. Brugte tiden på at være en smule kulturel ved at tage ind på biblioteket. Syntes der er et eller andet over disse store biblioteker – der er en fantastisk ro samt atmosfære over det…og ja, så passede det perfekt til en våd dag. 

Men selv om det var en lidt våd dag, fik jeg også set lidt mere af byen og nogle af dens gamle bygninger…og selvfølgelig også nydt et cafe besøg eller to. En ting jeg blev helt forfalden til, efter jeg var kommet til Australien var deres banana bread – det eneste jeg dog ikke var hoppet på, i forhold til det var, at de putter smør på det 😝 Ja, egentlig lagde jeg mærke til, at de putter smør på utrolig meget, også deres pandekager – hvad sker der lige for det!?! 

Jeg er ikke bange for at prøve nyt mad, faktisk syntes jeg det er meget sjovt at prøve det lokale, når jeg rejser rundt. MEN deres Vegemite kan de godt holde for dem selv. Det er et smørbart pålæg som oftes kommes på toastbrød, og NEJ det hjælper ikke at putte smør under, som en ellers foreslog. Til mine sygepleje kollegaer, så ved I, hvad jeg taler om når jeg siger, at lugten af B-combin er forfærdelig – og det er lige nøjagtig den luft Vegemite har! 🤢

Dem her, og i forskellige smagsvarianter er jeg til gengæld blevet svært pjattet med…

Nød virkelig min uge her i Sydney, og at bo hos Paul. Det havde været dejlig hjemmeligt, og vildt hyggeligt at hænge ud med ham, og nogle af hans venner i ny og næ.  

Min sidste aften i Sydney mødtes jeg hos Claire og Ronan, til et glas vin – det var en rigtig hyggelig måde at slutte min uge af i Sydney på, ja egentlig hele min tur her i Australien. Inden det næste morgen var tid til at sige farvel til dette land, som virkelig har budt på så megen diversitet! Men efter 6 1/2 uge var det tid til at drage videre til nye eventyr, i New Zealand. 

Som de ville sige Down Under; See ya later! Og det håber jeg kommer til at ske, for der er mere af det her land jeg gerne vil opleve. 

See ya later, surf country 🏄🏻‍♀️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *