Lake Tekapo, lupiner og masser af bjerge 🏞🏔

Lake Tekapo, lupiner og masser af bjerge 🏞🏔

9. til 10. december 2017

Må bare sige; her var eventyrligt smukt, og det var svært ikke at befinde sig i en lille form for drømmeverden når man bevægede sig rundt i dette landskab – men hvorfor skulle man ikke også det ☺

Lupiner er ikke en New Zealandsk blomst, men kommet hertil med de europæiske kolonisterne, og de fleste af os kender dem også fra vejkanten, hjemme i Danmark, når sommeren begynder. Men jeg har aldrig set dem i det antal som her, hvor de ligger som et tæppe ud over landskabet i lilla, pink, lyserød og hvide farver – Jeg var helt betaget! 

Jeg var jo nu kommet til “the land of sheeps”, bogstavelig talt. Der var ikke den mark, hvor der ikke gik hundredvis af får med deres lam og græssede.

Et lille lam havde forvildet sig ud på den forkerte side af hegnet, og søgte desperat efter at komme tilbage til sin mor og resten af flokken. Det var næsten hjerteskærende at høre den bræge i frustration. Langsom, forsøgte jeg at nærme mig i håb om, at den vil lade mig hjælpe den med at komme over hegnet. Desværre var den alt for skræmt, så jeg måtte opgive, og håbe på den selv ville finde det hul i hegnet, hvor den var kommet ud. 

Men det er ikke kun får om ser over alt her. Som det i Australien var kænguruer, der lå kørt ihjel i grøftekanten var det her kaniner og pungrotter man jævnligt så, undskyld udtrykket; splattet ud midt på vejen. 

“Church of the Good Shepherd”, som er en lille kirke tilbage fra 1935, ligger på en lille forhøjning ved bredden af Lake Tekapo, og har de sydlige alper i baggrunden. Der er ikke noget at sige til, at det er en af de mest fotograferede kirker her i NZ, og ikke mindst attraktivt kirke at blive gift i – mere romantisk placering er svær at finde. 

Det var heller ingen undtagelse i dag, hvor et ungt par skulle vies i kirken. Det var derfor ikke muligt, for alle os turister, at komme ind i den lille kirke. Men det gjorde det bestemt ikke mindre attraktivt at tage billeder, og slet ikke for den busfuld af kinesere der vrimler til. Det lykkedes mig dog, med en god gang tålmodighed, at få taget et par billeder uden en flok kinesere i baggrunden…man er vel ved at være rutineret 😂

Her var det dog svært ikke at få en kineser med i baggrunden 😂

Maorierne, som er New Zealands oprindelige befolkning, kaldte i begyndelsen stedet for Takapo, som betyder “to leave in haste at night”, men er senere ændret til Tekapo. Jeg vil bestemt mene, at det ikke er et sted man vil forlade i al hast om natten – her var virkelig smukt! 

Og det var bestemt ikke en udsigt der var noget at klage over, da jeg fik parkeret min Campervan, på min tildelte plads, på campingpladsen. Mit indtryk af campingpladserne her i NZ indtil nu, var virkelige imponerende. Det var tydeligt, at det er den måde de fleste turister rejser på, i dette land, og derfor var selv den mest primitive campingplads til at overskue. Samtidig med Kiwi’erne (det er det man kalder folk fra New Zealand) er rigtig gode til at passe på deres natur, og få os turister til det samme.  

Noget af det jeg havde set frem til når jeg kom til NZ, var hiking turene – det måtte være mindst lige så spetakulært som i Canada – og det var det. Min form var nedadgående, men den måtte vel få et lille boost opad, nu der igen skulle til at vandres i bjerge.  

Fra campingpladsen var der flere ture at tage, og det blev til en ca. 3 timers tur  jeg begav mig ud på. Til trods for min MEGA dårlige form, var det en helt igennem formidabel tur. Som jeg skrev i et af mine indlæg fra Canada, så gør bjerge bare et eller andet ved mig, som jeg ikke kan forklare, men bliver bare helt opslugt og finder en indre ro. Også selv om vejret her i NZ er meget omskifteligt, hvilket betød en voldsom regnbyge halvvejs igennem turen, men som sagt det er meget omskifteligt, og i løbet af en halv time var man hel tør igen. 

Ruten er afmærket med rød.

Ser måske ikke stejlt ud, meeeen det gik op op op!
Lille kanin-hul 🐇

Regn, regn, regn…

Her ses “Church of the Good Shepherd”, oppe fra.

Næsten nede igen.

Det skiftende vejr, og denne dags tendens til overskyet, betød også, at jeg desværre ikke fik oplevet den stjernehimmel, der efter sigende skulle være helt unik her ved Lake Tekapo og Mackenzie regionen. Der ligger ligefrem et observatorium “Mt. John Observatory”, hvor man kan komme på en “Earth and Sky” tur. Men vejret er desværre ikke noget vi er herre over, så det måtte jeg have tilgode. 

Nok viste jeg, at New Zealand ikke var en billig destination, det var jeg allerede klar over inden jeg tog afsted på min rejse. Hvor prisen på den campervan, jeg havde lejet, var noget kun dyrer end det jeg havde måtte betale for at leje i Australien. Men jeg blev gang på gang mindet om det, allerede de første dage. Bare det at handle ind var nogle lidt andre priser end i Danmark – man skulle i hvertfald lige se sig for inden varerne rø ned i indkøbskurven. Benzinen var lige så dyr som i Danmark, og aktiviteter kostede kassen, som fx 160NZD (~715DKK) for min svømmetur med delfiner. Så når det kom til aktiviteter, blev der sagt pyt en del gange – hva’ f…, det var jo nu jeg var her. 

Inden jeg den efterfølgende dag vendte næsen videre sydover, mod Queenstown, gjorde jeg endnu et stop ved den lille kirke. Himmelen var næsten skyfri, og det ville danne grundlag for billeder med et lidt andet lys, end dagen før. Ja, selv om jeg nok må erkende det ikke blev til lige så mange billeder, som det gjorde i starten af min rejse, så var der alligevel perioder, hvor jeg “gik amok” 😂

Lige nedenfor campingpladsen.
Toppen jeg var oppe på i går.

Toppen jeg var oppe på i går.

Ingen kinesere til at forstyrre billedet i dag 😂

Her er fantastisk!

Jeg skulle være i Queenstown mandag for at få kigget på bilen, men hvis det ikke havde været tilfældet, kunne jeg sagtens have brugt en dag mere her oppe. 

Men det var en helt igennem fænomenal tur ned til Queenstown, hvor jeg bl.a. gjorde stop ved Lake Pukaki – her burde jeg have indtaget min frokost, for det var et lakse paradis uden lige. Herfra og ned til Lake Rautaniwha, ja måske endda lidt længere, var et stort fiske område, og kendt for sin laks. Ingen tvivl om, at min bror Kim ville føle sig, som en fisk i vandet her, så at sige, med al den laks og fiskeri – det var lige et sted for ham! 

On the road again.

Lake Pukaki.

Turen videre ned gennem Lindis bjergpassage var også af den anden verden – i mine noter fra turen står der; “WAUW!”, og det var det så sandelig! Jeg befandt mig vitterligt midt i Middle Earth, og min entusiasme i forhold til at skulle ud at opleve mere konkret, hvor “Ringenes Herre” filmene var optaget, steg mere og mere. 

Jeg kunne vitterligt ikke stoppe med at sige “wauw” hele tiden, men hvis jeg skulle nå frem måtte jeg prioritere, hvor og hvormange gange jeg stoppede for at tage billeder, ellers var jeg ikke nået frem endnu 😂

En sjov lille ting jeg hurtigt fandt mega hyggeligt, når jeg kørte her i NZ var, at hver gang man kørte forbi en anden JUCY-bil vinkede man til hinanden. Og man begyndte virkelig at ligge mærke til, hvor mange af dem der kørte rundt her i landet. Og nogle af dem var dekorativt klædt i forruden med guirlander – det var jo december. 

At vi var i december lå langt fra, hvor jeg var mentalt, her var det jo sommer. Men så var det jo godt, at man kan få sendt billeder, samt tale med jer der hjemme, og blive informeret om, at der lige var kommet lidt sne – tak Marianne, man blev en lille smule “misundelig”, men også kun en smule…og kortvarigt 😉 For her fik man bare mere og mere sommerstemning især, da jeg gjorde stop ved en gårdbutik lige udenfor Cromwell, hvor der var nyplukkede kirsebær. Der blev sig også købt clementiner, bare for at se om jeg kunne komme i lidt julestemning. Jeg havde dog for længst afskrevet julen i år for, mit vedkommende, hvilket egentlig kun gjorde det nemmere jo tættere vi kom på julen. Der var ligesom ikke rigtig noget her jeg kunne forbinde med jul, tvært imod, så virkede juleudsmykningen her i varmen helt forkert på mig. 

Nu også nået til en anden del af New Zealands – et af deres vindistrikter.

…Jeg købte nu 1. klasses kirsebær 😋

 

Kawarau George river – og virker måske bekendt for nogle…floden blev brugt i “Ringenes Herre”.

Valgte at campere til næste dag i den lille forstad Frankton som ligger lige inden man kommer til Queenstown. Dette da det lå tæt på JUCY’S forretning, hvor jeg skulle være næste morgen. Her blev dagens “høst” nydt i dejlig solsindsvejr – åh, følelsen af sommer, selv om det rent faktisk er jul 😉

Mums 😋
Det er vist det man kalder “fast-ligger”…eller måske skulle nogle banke på og høre om der er liv 💀🙈

2 thoughts on “Lake Tekapo, lupiner og masser af bjerge 🏞🏔

  1. Jeg synes, jeg allerede på et af de første billeder kan se ni venner vandre i baggrunden

    Må derned på et tidspunkt!

    1. Ha ha.
      Kan helt klart anbefale New Zealand, jeg er SLET ikke færdig med det land!
      Hvordan gik Maldiverne og liveaboard?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *