I de smås fodspor; The Shire og Hobbiton 🌿👣

I de smås fodspor; The Shire og Hobbiton 🌿👣

Tirsdag d. 2. til 5. januar 2018

Uhhhhh, så kom dagen jeg virkelig havde set frem til; besøg i Hobbiton! Jeg glædede mig SÅ meget 👏🏻😁 Billetten var i hus (købt lige før nytår, hvor jeg var heldig at få en af de sidste billetter til dagene efter nytår). 

Jeg var som et barn til jul, kunne næsten ikke vente med at ankomme og forventningens glæde steg i takt med jeg nærmede mig lokationen. 

CA5011D3-E28C-406D-9946-A5C8B4ECA680

Hobbiton, som i J.R.R. Tolkiens forunderlige verden ligger i The Shire, og i den virkelige verden ligger i Matamata, er oprindeligt en privat gård; the Alexander farm. Tilbage i 1998 blev den “opdaget” af Peter Jackson, og blev til The Shire, hvor filmningen påbegyndte i december 1999, og varede ca. tre måneder. Da de kom tilbage i oktober 2011 for at filme The Hobbit trilogien varede filmningen kun 12 dage. Efter min mening er det bl.a. også at se, men det er en helt anden og længere historie, som jeg ikke vil gå dybere ind i her. 

Drop-off og “indgang” til Hobbiton.
I’m going on an adventure…

Efter filmningen af LOTR bevarede man kun enkelte af de 39 Hobbit huler, og i 2002 kunne offentligheden for første gang komme på guidede turer i Hobbiton. Ejeren af the Alexander Farm, Craig Alexander, forlangte dog, efter filmningen af The Hobbit trilogi, at alt denne gang blev efterladt, og det nu skulle gøres til en større og mere autentisk attraktion for offentligheden at besøge Hobbiton. Så i dag, ser det ud som vi kender det fra filmene. Ialt 44 Hobbit huler og siden 2012 har det været muligt at komme ind og få fx en ale på The Green Dragon. 

Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe attraktion, hvor turisterne i hobetal valfarter til. Men når det er sagt, syntes jeg det var super godt organiseret, også selv om jeg ville have ønsket, at der havde været mere tid i selve Hobbiton, til at gå rundt. Det er kun muligt med guidede turer at komme ind i selve Hobbiton, hvor den traditionelle er på grupper af omkring 30-40 personer, vil jeg gætte på. Guiden, Dart, kunne fortælle, at i højsæsonen arbejder der omkring 300 mennesker, dette inklusiv gartnere der sørgede for, at alt står skarpt. 

Peter Jackson og Craig Alexander bød os velkomme i en lille film vel og mærket 😉 der blev vis på busturen fra The Shire Rest, hvor p-plads, cafe, souvenirers butik mm er, og ud til selve Hobbiton. Her fortalte de lidt om hele historien bag tilblivelsen af Hobbiton, som den er i dag.

At træde ind i The Shire var som at træde direkte ind i en helt anden verden – det var eminent! Følelsen af, at “der vil jeg bo” ramte mig med det samme…har jeg sagt jeg er en smule fan af Lord of The Ring…og The Hobbit 🙈😂 Jeg var et stort smil under hele turen, og ikke til at skyde igennem.

Jeg faldt hurtigt i sank med et amerikansk par, som var lige så entusiastiske som jeg, og som de tossede fans vi var, var vi både de første til at nå hent til hver sted, hvor Dart (guiden) stod og fortale, men også de sidste til at gå, da der skulle dokumenteres på alle leder og kanter med billeder 😂 Til al held syntes Dart, at vi var sjove og indlevende, hvor han til tider oplevede turister der nærmest ikke deltog i hans små quizzer og ej stillede spørgsmål.

 

Ved godt jeg af oprindelse er nordjyde, MEN fik jeg nævnt, at jeg gættede to af de tre spørgsmål guiden stillede 🙌🏻 Bl.a, hvilket træ der som det eneste er kunstigt; træet på toppen af Bag End – Bilbo og Frodos hjem. Grunden til det er kunstigt, er at The Hobbit foregår mange år før LOTR, hvilket selvfølgelig betyder et mindre træ, og dermed blev det et kunstigt træ der blev sat op til filmningen af The Hobbit trilogi. 

Bag End, med det kunstige træ ovenpå.

Begejstringen over at se netop Bag End ville ingen ende tage 😂

Der var generelt så mange små finde detaljer, som virkelig gjorde det total autentisk, dog spottede jeg ikke der, hvor den fordrukne hobbit skulle bo. Men kunne have brugt timevis på at kigge på hvert lille hus/hule.

Et af de få huse man rent faktisk kan komme ind i – de fleste er bare jordhuler
Der kommer ligefrem røg op af skorstenen

Fest pladsen

Ingen Shire eller Hobbiton uden Sam’s hus (og huset ved siden af).

Vi sluttede turen af på The Green Dragon, hvor vi fik et krus øl, og hvor der var tid til at se os lidt omkring i kroen samt udenfor, inden vi blev kørt tilbage. Der var ingen tvivl om, at jeg kunne have brugt en hel dag med gå rundt i Hobbiton, hvis jeg havde fået lov, så heller ingen tvivl om, at det helt klart er et besøg værd igen, hvis man skulle komme på de kanter. Hvilket jeg generelt vil anbefale andre også selv om man ikke har set filmene eller er fan heraf – det er bare en vidunderlig lille verden for sig selv. 

Nok har jeg købt rigtig mange ting undervejs på min rejse, men været rimelig realistisk i mine køb, så som om det nu også vil være fedt når man kommer hjem. Og her må jeg nok erkende, at til trods for min entusiasme og dedikation til LOTH var der ikke just noget der ville være særlig flatterende at tage de hjem. Derimod var et par øl mere på sin plads at tage med videre de sidste dage her i New Zealand. 

Mon det er Peter Jackson der kommer for at sige hej 😂

Pitstop i Matamata…som alt andet lige minder om en gammel western by.

Planen var nu at køre til Whakatane, som ligger på den nordøstlige kyst ud til The Bay Of Plenty i Stillehavet. Havde oprindeligt haft planer om at komme ud at dykke deroppe samt evt. en flyvetur ud på White Island, hvor man lander på vulkanen. Det skulle være vanvittig smukt, men det er også pænt dyrt, så allerede inden jeg besluttede at køre derop trak jeg i land med flyveturen. 

Må indrømme jeg på daværende tidspunkt også var ved at være brugt i forholdt til at køre, så min entusiasme for at køre til Whakatane var også begrænset. Men da det var ledige pladser på en campingplads i Ohope, som ligger på en lille tange ud fra Whakatane var det med til at afgøre jeg tog afsted. Vejret skulle dog ikke tegne så godt de næste dage, så jeg var noget i tvivl om jeg kunne komme ud at dykke. Det kom sig dog ikke så nøje, jeg var tilbage i “at tage en dag af gangen, og se hvad humøret var til”. Godt det samme, for hold nu op et skod skod skod vejr det blev den følgende dag! Man skulle tro jeg var røget tilbage til Danmark, og den ekstrem dårlige sommer I alle berettede om der var der hjemme. Nok var temperaturer mellem 20-24 grader, men regn og blæst i et væk, så føltes koldt! Så ingen dykning, og mega glad for jeg ikke havde brugt penge på en flyvetur ud til White Island.

Taget i betragtning, at jeg endte med “bare” at være kørt dertil for at dase og lave blogindlæg, var det to dyre overnatninger. Til og med på det der indtil nu havde været den mest tarvelige campingplads af alle dem jeg har været på her i NZ. 

Til gengæld, passede det mig egentlig ganske godt med en dag uden nogen form for aktivitet. Men alligevel lidt en skam, nu jeg var kørt hertil, da her ellers skulle være flot, men det gav ingen mening at bevæge sig nogen steder hen ikke engang udenfor.

Set i bagspejlet skulle jeg bare have droppet den sidste overnatning, selv om den var betalt for…men pyt, altid nemmere at være bagklog. Det blev heller ikke til det vilde, hvad angår billeder…måske kameraet trængte til en pause efter Hobbiton 😉

Alternativ til surfing – børn der “kælker” ned at en drivvåd skråning.

Køre torsdag op i nærheden af Auckland, og da jeg ankom til den lille campingplads jeg ville overnatte på, kunne jeg se jeg have fået mail fra Jucy Campers. De rådede alle af deres campister til at forlade østkysten og andre nærliggende områder, da vejret senere den dag skulle blive voldsomt med regn og storm og dermed oversvømmelse! Godt jeg endte med at droppe Hot Water Beach, da det netop ligger på østkysten lidt længere oppe end, hvor jeg havde tilbragt de sidste to dage. Selv min lille Campervan blev rusket godt, så glad for jeg ikke kørte i en af de høje, som potientielt var i risiko for at vælte. 

Vejret for de følgende dage så også noget usikre ud, så planerne om at nå de sidste ting jeg havde sat mig for; kajak, dykning og strand begyndte at se lidt dystre ud. 

Hvad bedre at lave på en storm- og regnfuld dag end at gå på galleri/museum. Auckland Art Gallery var faktisk meget godt, så bruge en del timer der samt et lille cafe besøg. Men ud over det så jeg ikke meget af Auckland, som sagt vejret var elendigt. Overraskende nok var min trang til storby ikke overvældende – crazy I know! 😂 Besluttede dog at blive en nat mere nær Auckland, og da det åbenbart ikke just er campingpladser det vrimler med her, fandt jeg et billet værelse for natten i udkanten af byen. Nok egentlig meget godt, for uvejret tog for alvor til i løbet af eftermiddagen/aftenen. 

Der er så meget der kaldes kunst…
Minder mig egentlig lidt om Skagen Museeum

Ingen noget de kalder kunst…

Meget underlig og mindre smagsfuldt morgenmadsprodukt…Åbenbart noget både Kiwierne og Aussierne er vilde med…

Vejret så dog endelig ud til at blive lidt bedre de kommende dage, men da jeg så, at Tutukaka faktisk allerede fra lørdag (altså i morgen) ville have godt vejr, valgte jeg prompte at køre derop den næste morgen. Det var et sted, hvor det er godt at dykke, og som Robbie varmt havde anbefalet, men som jeg ikke havde haft inde i mine oprindelige planer, da det ligger i den nordlige del af nordøen og dermed tidsmæssigt ikke ville kunne have nået det. Men da vejret havde været skod i flere dage, og det ikke var blevet til noget som helst ud over at indhente blogindlæg, var det bare med at lave om i planerne og satse på de sidste dage her i NZ ville blive lige så fantastiske som 99% af alle de andre dage havde været. Så af sti afsted med mig til sol og sommer i Tutukaka. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *