Charmerende og autentiske Huahine 🏝🌺🐠🐚

Charmerende og autentiske Huahine 🏝🌺🐠🐚

12. til 15. januar 2018

Aldrig havde jeg oplevet så smuk en flyvetur, at se øerne omringet af koralrev, hvor havets dybblå farve ændre sig til lysende lyseblå og turkise nuancer, var et vanvittig smukt syn. 

Letter fra Papeete
Moorea.
Huahine.
Landingsbanen på Huahine.

Her i Fransk Polynesien findes der kun et flyselskab, og det er deres eget; Air Tahiti, hvor størrelserne på flyene er små propelfly med plads til omkring 70 passagerer. Lufthavnene er dermed heller af betydelig størrelse – ankom til det der egentlig bare lignede et lille fint hus. 

Flyrute i Fransk Polynesien.

Til min store skuffelse var poolen under renovering på det pensionat jeg skulle overnatte. I princippet kunne jeg sige “pyt”, da havet lå lige ud for, men det var rev og dermed ikke badevenlig strand. Så var en smule skuffet over, at udsigten til at ligge ved en pool og nyde solen, stilheden og en dypper, når det blev for varmt, ikke blev en realitet. Derimod kunne jeg hver aften sidde på første parket og nyde solnedgangen i ro og fred med en kold øl i hånden 😁

Bora Bora ude i horisonten.

Havde min egen lille hytte, hvor der var det man behøvede – køleskab, rent bad og en nogenlunde fungerende aircon. Ingen internet, så kunne se frem til tre fire dage med max afkobling. 

I Fare, som er den største by her på Huahine, var det muligt at handle lidt ind i det lokale supermarked – men må indrømme jeg også benyttede mig af muligheden for at spise i restauranten på pensionatet – selv om de ikke havde arvet de franske kundskaber, hvad madlavning angik, og deres tørre franske baguette giver jeg ikke meget for til morgenmad 🙈 

Lidt ulæseligt, men der står Huahine på den store sten.

Uvidende om det, kastede jeg mig sig ud i en af Fransk Polynesiens specialiteter; poisson a la tahitienne, på en lille restaurant i landsbyen. Hvad det helt nøjagtig var jeg havde bestilt, var mig også uvist, andet end det var noget med tigerrejer. 

Men poisson a la tahitienne er rå fisk (enten tun, rejer, mulle eller bonito) marineret i citron og kokosmælk – jeg ville nu foretrække, at det var stegte rejer jeg havde fået bestilt, men det var meget interessant at prøve. 

Tonerne af The Beach Boys’ Kokomo skød op i på nethinden ved dette syn 😎

8050D352-74A4-49A5-AF0C-0F076B70503F

Det var ren Cocktail og Tom Cruise stemning at sidde her og kigge ud på det turkisblå vand. Få meter fra, hvor jeg havde indtaget min frokost nød jeg resten af eftermiddage med at ligge i vandkanten, hvor de små tropiske fisk svømmede mellem benene på en. Stadig imponeret over den turkise farve, og hvor klart vandet var – aldrig set noget ligende! 😎

Det var på denne strand jeg nød nogle timer med total afslapning.

En af fordelene ved at rejse alene er, at man til tider er den eneste der har booket og derfor får en privat guidet tur – og det var også tilfældet her. Min guide, var den lokal fødte Fabrice, som var helt igennem fantastisk til at fortælle om øen. Og jeg forstod hurtigt, hvorfor han stolt fortalte herom. Her var virkelig smuk og jeg blev hurtigt vildt betaget af denne forholdsvis uspoleret ø – I love it! 

Mauruura betyder tak – der gik lidt tid før jeg var konfortabel med at udtale det, men nu begyndte det at hjælpe.

Hver gang vi passerede en anden bil, hilste Fabrice på dem, men da der kun er bosat omkring 7500 på Huahine ved alle næsten, hvem hinanden er og mange af dem er endda i familie med hinanden.

Et af de første stop vi gjorde var ved den plads, hvor Huiva afholdes. Huiva er deres Dance festival, som foregår i hele juli. Hver landsby på øen laver en dans, hvor de så konkurrerer mod hinanden. Det skulle efter sigende være et fantastisk syn, da de går vild meget op i udsmykningen og dragterne. 

Huahine var i sin tid den sidste af øerne til at blive en del af Fransk Polynesien. Jeg var overrasket over at høre, at det ikke ligger længere tilbage end 1945, men i min senere research siger detroniserede at årstallet var 1903. Der ligger sikkert mere der imellem, men det må forblive liggende 😉 Men generelt var det tilbage i 1880, at Fransk Polynesien blev til en fransk koloni, og først i 1977, at de til dels blev selvstyrende. 

Et af de mange stop vi gjorde.

I dag er børnene også  begyndt at lære engelsk i skolen – på Huahine er der kun folkeskoler. Hvis de vil videre i skolesystemer, skal de til Raithea eller Papeete. Fabrice, som jeg vil gætte på er et sted midt i 50’erne, fortalte, at da han gik i skole var det forbudt at tale tahitian i skolen, der måtte de kun tale fransk. I dag lærer de dog også tahitian – men jeg kunne ikke lade være at tænke, hvilken skam det ville have været, hvis de fortsat ikke måtte lære deres forfædres oprindelige sprog. Det er jo deres modersmål og ville med stor sandsynlighed uddø, hvis de ikke lærte det i skolen i dag.

Huahine består, lige som Tahiti, af to øer – Huahine Nui og Iti. Som er skabt af den vulkan der ligger på øen, men som i dag ikke længere er aktiv. På vej over til Iti gjorde vi stop på broen. Herfra kunne man se ud på den lille private ø, som Barack Obama besøgte sammen med Tom Hanks, Bruce Springsteen og Oprah Winfrey i 2017, mens Obama angiveligt skulle have været i Fransk Polynesien for at skrive på en ny bog. 

Øen hvor Obama osv ophold sig på.

Nu var det jo vaniljens land jeg var kommet til, så et besøg på en vanilje plantage blev det også til. Det var ikke sæson for vanilje, så det var nye skud på stammerne jeg fik at se. 

Hold nu op en process for at få en høst; 3 år før et vanilje træ blomstre og man kan dyrke vanilje derfra. Vaniljen er så 9 måneder om at modne, derefter 3-4 måneder for at tørre. Hvor de ligger i solen og vendes flere gange om dagen for derefter at bleve presset/strøget med hænderne. 

Fire personer arbejder på denne lille plantage, og hvilket kæmpe arbejde – respekt til dem! Kan egentlig godt forstå vanilje er så dyrt som det er. Hvilket bestemt ikke har hjulpet på det, at sidste sæson var rigtig dårlig pga. utrolig meget regn, som var med til, at en del af høsten slog fejl.  Drivhusene, kunne Fabrice fortælle, var doneret af regeringen – drivhusene beskytter mod sol, vind, fugle og andre dyr, men ikke regn. 

Ferskvandsø der ligge rolig op til vanilje plantagen.
Intet er dog 100% lutter idyl…selv her blandt de nedfaldne kokosnødder ligger der lidt plastaffald.

Han og hun kokosnød…ja jeg gættede forkert, da jeg skulle gætte hvilken der var hhv. hannen og hunnen, og jeg kan heller ikke nu huske hvilken der var hvad.

En anden af Fransk Polynesiens karakteristiske varetegn er deres perler. Især den sorte perle, men de fåes i mange farver fra, som sagt, sort til hvid. Jeg blev sejlet ud i en kano til en lille perle gård, der lå ude midt i en lagune. Her fik jeg vist, hvordan de “dyrker” perlerne i østers (hvilket jeg også havde set i Vietnam). Stedet var en lille perle i sig selv, og ikke langt derfra lå bungalowen ejeren boede i – også ude midt i lagunen – total idyl. 

Sejlede lige forbi og satte ejeren af i han bungalow.

Som noget jeg fandt helt fantastisk og befriende, for denne lille autentiske ø var, at der kun ligger tre store hoteller, og så de mindre moteller/pensioner som jeg bor på. Befolkningen her er imod der kommer flere og større hoteller – hvilket jeg syntes er prisværdigt. Der har dog ligget et stort resort på Iti, som jeg også fik at se, men som en orkan ødelagde for 10 år siden. Nu påtænker nogle kinesere at genopbygge det – og selv om det virkelig ville være et smuk sted at have et resort, lige ud til en badestrand, var min første indskydelse; LAD VÆRE!! Bevar naturen og det autentiske…måske få ryddet lidt op efter ødelæggelserne, det er trods alt 10 år siden 🙈 Generelt så mange af husene, hvor de lokale bor, sølle og faldefærdige ud.

Fabrice var ikke uden humor, og han fortalte, at Huahine er øen der dyrker vandmelon, en anden (som jeg ikke kan huske) er den der dyrker kokosnødder, en tredje er øen dyrker mangoer, og så er der Bora Bora som er øen der dyrker bungalows 😂

Men på Huahine dyrker de selvfølgelig også de andre ting, men da det heller ikke var sæson for at plukke vandmeloner gik Fabric i stedet på mango rov. Hvad var bedre end stå og kigge ud på dette turkisblå og utrolig klare vand og nyde de friske små mangoer – DET er livet!!

Knap så entusiastisk var jeg dog over at se, det som angiveligt er en stor attraktion her på øen, deres blåøjede ferskvands ål. De kan blive helt op til 1,8 meter og det er åbenbart populært at fodre dem med tun/makrel. Grunden til det er en attraktion skyldes, at de lokale i myterne betragter dem som hellige, da de, så vist jeg husker, sørger for at holde vandet rent, og det er derfor ikke en ål man spiser. Jeg så dem også på turen på Tahiti, men der fandt jeg aldrig ud af, hvad der var så specielt med dem. 

F2611988-B440-4C9D-B86B-6F6458BE176E

Selv om man skulle tro jeg havde lære det skete det endnu engang, at jeg løb tør for batteri på mit kamera, så en del af billederne er taget med min iPhone 😕 

Igen oplevede jeg flere af deres marae, som jeg af en eller anden grund syntes er helt fantastiske. 

Museum jeg også var inde at se. Hvor der udenfor også var en Marae.

Og endnu en Marae.

Det var en dag med utrolig mange stop, hvor der blev set både på noget historie, men også stop for bare at nyde udsigten.

En helt igennem fantastisk dag må man sige det var, og mens vi kører rundt og udforskede øen, kunne jeg ikke lade med at tænke på, hvor heldig og priviligeret jeg var over at være her og opleve denne perle! Vil helst ikke kalde noget for paradis, da jeg syntes det så mister sin magi, men det her var meget tæt på!

En gammel fiske fælde.

Den perfekte afslutning på dagen var at se solen gå ned ude i horisonten bag Raiatea, Tahaa og Bora Bora. Jeg kunne sidde og se op på stjernehimmelen hele natten.

Igen vil befolkningens venlighed ingen ende tage, og havde en hyggelig sludder med et par polynesiere som også nød denne tropiske aften. Den ene af dem kom ud af en søskende flok på 15…og jeg troede vi var mange! 😂

I nattens løb kom en voldsom regnbyge, men varede kun en times tid, og da jeg stod op for at tage på bådtur var vejret atter perfekt. Idet det er uden for sæson er der ikke så mange turister – og det elsker jeg. Det blev faktisk den første dag jeg rigtig oplever andre turister. 

Dagen var dedikeret til at opholde sig det meste af tiden i vandet – og det var pragtfuldt.

Kort over dagens sejltur (den røde rute).

Havde så fantastisk en dag – det var så smukt og har aldrig set så klart turkisblå vand før – ikke ét af de steder jeg jeg har været før. Var blæst helt omkuld! Mødt også nogle rigtig søde mennesker – Scuat fra L.A, Allan fra Australien samt Hans og Antoinette fra Norge (hun var oprindeligt fra Irland). Så der blev talt lidt dansk/norsk. Det var virkelig en helt igennem fantastisk dag med to snorkletur, hvor især den første ved “Natural Aquarium”, var speciel. Masser af Black tip Reef Sharks som blev fodret – og ellers var det som at være i et akvarium med alle disse tropiske og farverige fisk. 

9663EA9B-55A3-4992-9809-1F38959623E0

Om det skyldes, at jeg var ved at vende mig til at dykke med flaske, og dermed ikke holde vejret under vand, ved jeg ikke. Men jeg var mega ringe til at dykke ned med snorkel, men øvede mig, men ikke dygtig nok til at nå ned på bunden og fiske de store strandskaller op. Der var virkelig nogle store og flotte, da vi snorkede rundet på anden snorkeltur, hvor vi var på noget dybere vand. Fik dog en stor muslingeskal som Allan fiskede op til mig. Glemte jeg at fortælle, at vandet var 29 grader varmt? – I LOVE!

Sejlede forbi nogle af de steder jeg havde været forbi på turen i går. Må sige det igen, der var bare smukt og alt virkede så uberørt, hvilket jeg virkelig betragter som en gave. Håber ikke vi turister kommer til at ødelægge det for meget, men forhåbentlig holder de fast ved kun at have de få hoteller og pensioner der er nu. 

5FFB4562-AD38-4636-9C6F-DE50B191819E

Lige til at holde til.

Bjerget på Huahine Nui symboliserer en fødende kvinde. Huahine betyder på Tahitian; kvinde. Bjerget på Huahine Iti symboliserer mandes penis – ifølge myten skulle han have efterladt den der til kvinden – meget betænksomt 😉 Symbolikken omkring Huahine er; uigenkaldelig frugtbarhed. Det er en vældig fantasi det polynesiske folk har 😂 

Og ja så var der dette ansigt i bjerget, som jeg ikke husker historien omkring. 

Skulle forestille den fødende kvinde…
Og den stolte mand…

Også et stop ved perle farmen, hvor jeg i dag brugte tiden på at nyde udsigten og lytte til musikken vores skipper spillede på en bajoligende guitar – det var ren Hawaiian Hola i bedste afslappende stil.

F865B4DD-3897-4906-ACD8-634617BEEA45

Vi nåede nærmest nirvana, da vi lande til land for at indtage vores frokost på en skøn Bounty strand – afslappet stemning, man ikke troede kunne blive mere afslappet, men jo, og det var netop noget polynesiere var fantastiske til at skabe. 

Tænk at sidde her på en Bounty strand på en bænk med fødderne i vandet (dejlig kølende til trods for vandet er 29 grader varmt) med palmer, hvid sandstrand, turkisblåt vand omkring sig og spise sin søndags frokost – THAT’S LIFE! 😎 

Lokale børn der benytter båden som udspringstårn.

Igen spillede skipper de Hawaiian toner på sin guitar. Jeg skulle selvfølgelig prøve om jeg kunne blæse lyd ud af den store konkylie, en af de lokale havde med – og nej det var ikke nogen smuk lyd jeg fik ud af det. Vi fik også vist, hvordan man laver deres traditionelle poisson a la tahitienne. Hans (nordmanden) og jeg havde intern joke på dansk/norsk, da vi hørte af tunen var fanget i går, og ikke i dage…frisk og frisk det kunne så diskuteres 😉 Jeg var dog også så priviligeret, at smage en pragtfuld hummer fra nogle af de lokale som også nød en frokost på stranden, og som Allan kendte, da han oprindeligt var her for at besøge dem. 

Omgivet af det smukkeste turkise vand sad vi på bænke ude i vandet og nød en skøn frokost og en lokal øl. Nyder at møde nye mennesker på min rejse, og midt i dette eventyrlige setup sad en dansker, en amerikaner, en Aussie, en nordmand og en halv nordmand halv irer, igen og vendte verdenssituationen og Trump. Så er det man tænker; hvad skete der lige for det! 🙈

Heldigvis blev vi afbrudt af vores skønne guide…det, indtil jeg fandt ud af, at hun ville benytte mig som første “frivillige” til at prøve, hvordan polynesiske kvinder bærer deres sarong. Værre blev det dog, da jeg skulle danse. De vuggende hofter, som hun så let og yndefuldt vuggede fra side til side, kunne jeg langt fra præstere 🙈 Til mit held blev Antoinette, efterfølgende også bedt om at stå model. 

61EC5C8A-6823-4645-9DFD-303EE50BEF50

Allan havde åbenbart bidt mærke i min dyrevelfærds holdninger. Han måtte derfor vise mig det meget sørgelige syn af en gris, han dagen forinden også havde set herude. Dens bur var en sørgelig trækasse, hævet halvanden meter over jorden, og som kun lige akkurat kunne rumme grisen. Det eneste foder der lå hos den var kokos skaller – ingen vand eller andet nærende til den stakkels gris. Den lå nu næsten helt stille og reagerede knap på Allan prikkede til den. Det er mig ubegribeligt og kunne næsten ikke være i mig selv over den behandling den fik – måske man skulle have grebet ind, men må indrømme, at det ikke var lige til, og i stedet forblev det ved et stik i mit hjerte over, at et dyr blev behandlet på den måde.

Heldigvis var der en gedder så ud til at have det ok.

Sad på turen tilbage og bare stirrede ud på dette smukke turkisblå vand og blev helt opslugt – hvor heldig havde jeg lov at være, at komme til at opleve dette sted!! Det havde været med til at få alle mine fantasier om, hvordan det er at opholde sig på en eksotisk ø til at nå til fulde. Kunne de næste øer mon give mig samme følelse, eller var det her det ultimative. Men en ting var sikkert; det var virkelig en drøm der var blevet til virkelighed. 

Uendelig glad for at have opleve dette specielle sted, hvor det var meget minimalt med turister, som lige passer til mit temperament. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *